Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00799

Resumé

Ingen kritik for artikel om en nethandler

Ekstra Bladet skrev i artiklen ”Berygtet net-fusker snyder børn og gemmer sig” kritisk om en forhandler af sportsudstyr på nettet. Ifølge artiklen har manden bag firmaet i årevis snydt talrige kunder, hans selskaber er i myndighedernes søgelys, ligesom der er indgivet politianmeldelse imod ham. Da det af dokumentationen til artiklen fremgår, at der er indgivet flere politianmeldelser, og at revisor på flere påtegninger til selskabernes årsregnskaber har angivet, at  selskaberne ikke har overholdt bogføringslovgivningen, finder Pressenævnet ikke grund til at udtale kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Ekstra Bladet har brudt straffeloven ved at videregive fortrolige oplysninger fra SKAT.

Endelig bemærker nævnet, at det ikke fremgår af den påklagede artikel, at en revisor for et af klagers selskaber skulle have oplyst, at han var blevet kontaktet af en politiefterforsker i forbindelse med, at en eller flere kunder havde anmeldt, at de ikke havde modtaget de lovede produkter fra [Klager]s firma, selv om de var betalt. Dette punkt behandles derfor ikke af Pressenævnet, idet nævnet samtidig bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en statsautoriseret revisor skulle have brudt revisorloven.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må skelnes mellem to typer af debatindlæg. Mens redigerede indlæg er omfattet af medieansvarsloven, er uredigerede indlæg, f.eks. debatindlæg, som afsenderen selv offentliggør direkte på mediets hjemmeside, som udgangspunkt ikke omfattet af medieansvarsloven.

Kommentar-funktionen på ekstrabladet.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Pressenævnet behandler derfor ikke denne del af klagen.

God presseskik

- Overskriften til artiklen

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det fremgår ligeledes af de presseetiske regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler jf. pkt. A.1 og pkt. A.6.

[Klager] har anført, at overskriften på netartiklen ”Berygtet netfusker snyder børn og gemmer sig” er ukorrekt.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at udsagnene ”berygtet” og ”gemmer sig” er avisens vurderinger. Endvidere er det naturligt, at en del af kundesegmentet er børn, når en netbutik handler med sportsudstyr. Det fremgår da også af nogle af anmeldelserne af Fodboldbutikken ApS og Sportspleje ApS på Trustpilot.dk, at det netop er børn, som ikke har modtaget deres varer, eller forældre, som ikke har modtaget varer til deres børn. Ekstra Bladet har ligeledes overfor Pressenævnet anført, at Den Sociale Retshjælp i Aarhus har politianmeldt [Klager]s selskab for ikke at have leveret fodboldudstyr, som der var betalt for, til et arrangement for socialt udsatte børn. Endelig findes ordet ”fusk” at kunne beskrive en bred vifte af uregelmæssigheder. Nævnet finder ikke, at formuleringerne går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for.

- Dokumentation for påstande i artiklen

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. pkt. A.1.

Det følger endvidere af de vejledende regler om god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget jf. pkt. C.7.

Pressenævnet finder, at det er af væsentlig offentlig interesse, hvis et firma eller en person er blevet politianmeldt for at have snydt forbrugere i forbindelse med internethandel. Pressenævnet finder derfor ikke, at Ekstra Bladet har tilsidesat de presseetiske regler ved at bringe oplysningen om, at der foreligger en politianmeldelse mod Sportspleje ApS. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Ekstra Bladet har skrevet, at politianmeldelserne er rettet mod [Klager]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Sportspleje Aps er stiftet af Sports & Business Aps, som ejes af [Klager]. Endvidere er [Klager] administrerende direktør for Sportspleje ApS. Nævnet udtaler ikke kritik.

- Trustpilot.dk

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte, jf. A.1.

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, når der i artiklen står, at der ligger 320 anmeldelser af Sportspleje ApS. Der ligger derimod 220 et-stjernede anmeldelser, som ikke er rasende, som der står i artiklen, men utilfredsstillende.

Pressenævnet finder, at det er uheldigt, at artiklen indeholder en upræcis angivelse af antallet af anmeldelser af Sportspleje ApS. Pressenævnet finder dog ikke, at den upræcise angivelse er af så graverende karakter, at der bør udtales kritik af Ekstra Bladet. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke ændrer artiklens konklusion, nemlig at der er ”mange” utilfredse anmeldelser.

Ekstra Bladet har i artiklen citeret fra en anmeldelse, som [Klager] ikke finder, er korrekt. Pressenævnet finder dog, at den citerede anmeldelse svarer til flere af de øvrige anmeldelser, hvorfor heller ikke dette ville have ændret artiklens konklusion.

Ekstra Bladet har i artiklen anført, at der er tale om ”rasende” anmeldelser. Pressenævnet finder, at udtrykket ”rasende” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af anmeldelserne.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af, at Ekstra Bladet har anvendt anmeldelser fra Trustpilot.dk til at belyse problemerne omkring Sportspleje ApS.

- Påstand om at være i myndighedernes søgelys

[Klager] har anført, at det er en udokumenteret påstand, når Ekstra Bladet i artiklen har anført, at han i en årrække har været i myndighedernes søgelys, fordi der ikke har været styr på regnskaber, moms og skat.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det ses af flere påtegninger på årsregnskaber tilhørende flere af [Klager]s selskaber, at revisoren har anført, at selskaberne bl.a. ikke har overholdt bogføringslovgivningen, og at selskaberne ikke har overholdt sin indberetningspligt til SKAT vedrørende moms og afgifter.

Ekstra Bladet har ligeledes anført, at SKAT i 2011 og 2013 har iværksat konkret sagsbehandling med udgangspunkt i revisorpåtegningerne.

Det er således ikke udokumenteret, at [Klager] i en eller anden grad har været i myndighedernes søgelys qua sin tilknytning til de selskaber, som har fået en revisorpåtegning på årsregnskabet.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.

- Forelæggelse

Det følger af punkt A.3 i de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Nævnet finder, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for [Klager], hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Ekstra Bladet har anført, at avisen har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] på forskellig vis igennem flere måneder. Ekstra Bladet har sendt mails, Facebook-beskeder, foretaget telefonopkald til [Klager] selv, talt med hans familie osv. [Klager] har ikke besvaret Ekstra Bladets henvendelser.

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har sendt mails til en mailadresse, som ikke længere er i brug. [Klager] har ligeledes anført, at det ikke er muligt at ringe til Sportspleje ApS, men at der skal sendes mails eller ske henvendelse via en form på sportspleje.dk.

Pressenævnet lægger til grund, at Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte [Klager] på flere forskellige måder, dog uden held.

Uanset at Ekstra Bladet har fremsendt beskeder til [Klager] via en mailadresse, som ikke længere er i brug, og uanset, at Ekstra Bladet har sendt beskeder til [Klager] på Facebook, som han ikke har modtaget pga. en blokering, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har forsøgt på tilstrækkelig vis at forelægge sagen for [Klager]. Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] via hans familie, via hans revisor og via flere andre kommunikationsveje. Selvom [Klager] ikke har modtaget Ekstra Bladets henvendelser, må han have været bevidst om, at Ekstra Bladet ønskede at komme i kontakt med ham, da han har anført, at han har været bevidst om, at en journalist havde fået adgang til en Facebook-gruppe, som han ligeledes var medlem af.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have forelagt sagen for [Klager].

[Klager] har klaget over artiklen ”Berygtet net-fusker snyder børn og gemmer sig” bragt på ekstrabladet.dk og i Ekstra Bladet under overskriften ”Net-fusker i flyverskjul” den 25. april 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 25. april 2015 artiklen ”Berygtet net-fusker snyder børn og gemmer sig” på ekstrabladet.dk. Af underrubrikken fremgår følgende:

”Børnene bliver kede af det, mens forældre og sportsklubber raser. De betaler fuskeren [Klager] tusinder af kroner for sportsudstyr, han aldrig sender.”

Af artiklen fremgår følgende:

”[Klager]. Det er navnet på en ung, aarhusiansk forretningsmand, der i årevis har snydt og skuffet talrige sagesløse forbrugere – herunder børn, klubber og fritidshjem – der bestiller sportsudstyr.

Ekstrabladet har talt med talrige forbrugere, der aldrig har fået det, de har betalt for. Og på hjemmesider som

Trustpilot.dk

advarer hundredvis danskere mod at købe noget fra [Klager]s netbutikker – eksempelvis Sportspleje.dk.

- Svindelvirksomhed – penge trukket, men ingen varer, fortæller Kristoffer O. Hansen fra Vanløse.

Flere har politianmeldt [Klager], der ejer selskabet Sports Company ApS, der opererer under binavne som Better Football ApS, Fodboldbutik ApS, Fodboldbutikken ApS, Håndboldbutikken ApS og Sportspleje ApS.

Sportspleje.dk har i øjeblikket omkring 320 rasende anmeldelser på Trustpilot.dk. Han har i en årrække har været i myndighedernes søgelys, fordi der ikke har været styr på regnskaberne, moms og skat.

- Vi har i den seneste tid oplevet tekniske problemer, hvilket vi skal beklage, lyder det fra en telefonsvarer, når EKSTRA ringer til Sportpleje.dk i et af de talrige forsøg på blandt andet at spørge ham om, hvordan han har samvittighed til systematisk at snyde børn og andre, der tror, han sender sportsudstyr som lovet.

Ekstra Bladet har gennem tre måneder igen og igen - telefonisk- via e-mail, Facebook og via fysisk fremmøde på flere adresser - forsøgt at få kontakt til ham, men han gemmer sig godt. Vi har flere gange været i kontakt med [Klager]s familie, som oplyser, at de bliver kimet ned af rasende forbrugere, der vil have fat i [Klager].

- Han opholder sig vist i udlandet, siger et nærtstående familiemedlem.

Hans revisor oplyser til Ekstrabladet, at også han er blevet kontaktet af rasende kunder. Revisoren oplyser, at han ikke længere vil være revisor for [Klager].”

Af kommentarsporet til artiklen fremgår blandt andet følgende:

"Erik A. 26. apr. 2015 - kl. 1:30

manden skulle kølhales"

Ekstra Bladet bragte ligeledes artiklen den 25. april 2015 under overskriften ”Net-fusker i flyverskjul”. Artiklen er næsten identisk med artiklen på ekstrabladet.dk. Artiklen i Ekstra Bladet indeholder dog ingen underrubrik, ligesom en enkelt sætning er udeladt i avisartiklen.

Yderligere oplysninger

Ekstra Bladet har fremlagt en del anmeldelser fra bl.a. Sportspleje.dk fra Trustpilot.dk.

Ekstra Bladet har endvidere fremsendt kopi af en politianmeldelse mod [Klager] samt kopi af politiets bekræftelse på at have modtaget anmeldelsen.

Ekstra Bladet har ligeledes fremlagt en artikel af 6. september 2012 ”Omstridt direktør klar på mail og telefon”, hvoraf det fremgår, at [Klager] har fortalt Ekstra Bladet, at han kan kontaktes på et mobiltelefonnummer, ligesom også en mailadresse er opgivet.

Ekstra Bladet har endelig blandt andet fremsendt kopi af regnskaber for virksomhederne Sports Company ApS (2011) samt flere revisionspåtegninger vedrørende Sports & Business ApS, Sports Marketing Group ApS samt Sports Company ApS.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har indledningsvis anført, at Ekstra Bladet i artiklen har fremført flere injurierende udsagn og urigtige og falske påstande.

Ekstra Bladet har et ansvar for det, avisen publicerer. Der er tale om et særligt ansvar, når man hænger en privatperson med et let genkendeligt navn ud. Ekstra Bladet har tilmed bragt en personlig beskrivelse. Det fremgår af artiklen, at der er tale om en ung forretningsmand fra Aarhus, som om der var tale om en efterlysning. Der findes kun en [Klager] i Danmark, og ellers er der kun fire andre personer end [Klager] som har det efternavn, og de har skullet lægge ryg til chikane og trusler om vold, som har fulgt med Ekstra Bladets fordrejede historie.

[Klager]s forretning drives i selskabsform. Han har som ejer af virksomheden et begrænset ansvar. Hvis der f.eks. er ansatte eller samarbejdspartnere, som laver fejl, så har de også et ansvar, og derfor kan man ikke udelukkende hive [Klager]s navn frem og give ham skyld for alt. Det kan man specielt ikke, når man ikke kender hele historien.

[Klager] har haft virksomhed siden 1996, og han har i den periode haft flere virksomheder. Ekstra Bladet skriver om en virksomhed, som har overtaget aktiver fra en anden virksomhed ved en fusion. Der er ingen kunder som er ladt i stikken, da man netop ved en fusion overdrager ansvaret for kunderne, men ikke nødvendigvis forretningsområder. Flere områder blev derfor lukket i forbindelse med fusionen, men kunderne fortsatte. Årsagen til fusionen var en administrativ beslutning. [Klager] frygter for driften af dette selskab, efter at Ekstra Bladet har bragt artiklen.

Overskriften til artiklen

I overskriften til artiklen bliver [Klager] kaldt en ”berygtet net-fusker”. En fusker er en person, som svindler. Svindel er et strafbart forhold, som [Klager] aldrig er blevet dømt for. Han kan derfor heller ikke være berygtet.

Ekstra Bladet har ligeledes i overskriften anført, at der er tale om, at børn er blevet snydt. Dette kan Ekstra Bladet ikke dokumentere.

Endelig fremgår det af overskriften, at [Klager] skulle have gemt sig. Dette er ikke korrekt, da det er muligt at sende mail direkte til chefen i sportspleje.dk, [Klager], via kundesupporten i sportspleje.dk.

Dokumentation for påstande i artiklen

Alle de selskaber, som nævnes i artiklen, findes ikke. Sports Company ApS ophørte i 2013, og binavnene findes heller ikke. [Klager] kan derfor ikke operere under disse selskabsnavne. Det er altså direkte forkerte oplysninger, som skaber et helt forkert og urigtigt billede af [Klager].

Dertil er der ingen dokumentation for, at der foreligger "flere" politianmeldelser af [Klager]. Der er derfor tale om en ærekrænkende påstand.

Trustpilot.dk

Det fremgår af artiklen, at Sportspleje.dk i øjeblikket har omkring 320 rasende anmeldelser på Trustpilot.dk. Det er ikke korrekt. Der foreligger 220 et-stjernede anmeldelser, som er lavet over en fem-årig periode. Disse anmeldelser er ikke rasende, men utilfredsstillende. Trustpilot.dk er et brugerforum, hvor alle kan oprette profiler og skrive en bedømmelse, som de vil. Det fungerer fuldstændig på samme måde som kommentarerne til Ekstra Bladets artikler, som ifølge Ekstra Bladet heller ikke bliver kontrolleret. Alle kan skrive hvad som helst.

Ekstra Bladet citerer blandt andet fra en anmeldelse, hvoraf det fremgår, at Sportspleje.dk skulle skylde kunden penge, og at sagen er sendt til hans advokat. Det fremgår ligeledes af anmeldelsen, at denne advokat skulle have flere sager mod [Klager]. [Klager] har naturligvis været interesseret i at finde ud af, om dette er sandt, men personen har ikke kunnet fremvise noget købsbevis, og der er heller ingen kunder med hans navn, eller noget beløb der passer med det påståede køb. Sportspleje.dk har heller aldrig modtaget noget fra nogen advokat.

Påstand om at være i myndighedernes søgelys

Det fremgår af artiklen, at [Klager] i en årrække har været i myndighedernes søgelys, fordi der ikke har været styr på regnskaberne, moms og skat.

[Klager] har anført, at der er tale om en udokumenteret påstand. Skatteoplysninger er fortrolige i Danmark, og det er simpelthen umuligt for en journalist at fremføre en sådan påstand, medmindre journalisten er besiddelse af fortrolige papirer fra SKAT. Hvis dette er tilfældet, har journalisten brudt loven ved at modtage de fortrolige oplysninger, ligesom den medarbejder i SKAT, som har udleveret oplysningerne, har overtrådt loven.

Forelæggelse

Ekstra Bladet har i artiklen anført, at avisen gennem tre måneder igen og igen – telefonisk, via mail, Facebook og via fysisk fremmøde på flere adresser – har forsøgt at få kontakt til [Klager], uden dette dog er lykkes.

[Klager] har anført, at det er forkert. Som tidligere nævnt kan han kontaktes direkte på Sportspleje.dks hjemmeside under "chefen". At man forsøger at få kontakt via kanaler, som ikke fremhæves nogen steder, kan ikke bruges som dokumentation.

Ekstra Bladet har anført, at der skulle være afsendt mails til [Klager]. Ekstra Bladet kan fremvise bevis for, at der er sendt en mail, men mailen er sendt til en ikke-aktiv mail-adresse. Ekstra Bladet kan derimod ikke bevise, at avisen har sendt mails til en af de offentligt tilgængelige mailadresser, som kan findes på hjemmesiden, eller via kontaktformen og ofte stillede spørgsmål på hjemmesiden. Det er blevet undersøgt, og der er ikke modtaget en eneste mail via denne kanal.

Ekstra Bladet har ligeledes anført, at der skulle have været brugt chat. Sportspleje.dk har en database med chat-logfiler. Der fremgår ingen beskeder eller chat fra Ekstra Bladet af logfilen.

Såfremt Ekstra Bladet virkelig har ringet, så vil de vide, at de skal sende en mail. Det bliver nævnt mange gange via en telefonsvarer, og det nævnes ikke, at man kan komme til at tale med kundesupport eller chefen via telefon. Ekstra Bladet har ikke dokumenteret, hvilket mobiltelefonnummer, der er ringet til, hvilket [Klager] mener, må skyldes, at avisen rent faktisk ikke har hans mobiltelefon nummer.

Det nævnes ingen steder, at man kan komme til at tale med [Klager] ved at fremmøde på vilkårlige tidspunkter, på forskellige steder. Ekstra Bladet har ikke meldt deres ankomst, så man kan derfor ikke forvente, at chefen er der til at tage imod.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at Ekstra Bladets journalist har forsøgt at kontakte [Klager] via Facebook. [Klager] har hertil anført, at dette ikke er muligt, da samme journalist tilbage i 2013 blev blokeret af [Klager] på Facebook, efter at Ekstra Bladet havde bragt en historie om, at [Klager] fik små børn til at græde, hvilket var krænkende. I den forbindelse blokerede [Klager] Ekstra Bladets journalist på Facebook.

Efterfølgende har journalisten udgivet sig for at være en tidligere folkeskoleklassekammerat, og på den måde snydt sig ind i en Facebook-gruppe, som [Klager]s gamle folkeskoleklassekammerater havde oprettet til en gensynsfest. Journalisten søgte endda svar på, hvornår gensynsfesten skulle foregå. Han blev dog afsløret, da der tilfældigvis var et andet medlem af gruppen, som kendte Ekstra Bladets journalist fra et andet sted. Journalisten forsøgte herefter at bruge denne kontakt til at fremsøge oplysninger om [Klager].

Trusler

Af kommentarsporet til artiklen på ekstrabladet.dk fremgår blandt andet personlige trusler mod [Klager]. [Klager] finder, at Ekstra Bladet burde have slettet disse trusler.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har indledningsvis anført, at beskyttelsen af forbrugerne mod at blive snydt og udnyttet på internettet har stor politisk og samfundsmæssig interesse. I artiklen har Ekstra Bladet omtalt en sag, som er af væsentlig og samfundsmæssig interesse både generelt og konkret, fordi [Klager]s aktiviteter gennem årene har påført et stort antal forbrugere tab mv.

[Klager]s måde at drive virksomhed på viser et ganske klart mønster. Han anvender mange forskellige selskaber med et stort antal binavne, som han driver virksomhed under. Han ændrer jævnligt de firmanavne og binavne, som han anvender. [Klager]s kunder har gennem årene klaget over at være blevet snydt, herunder fordi de har betalt for varer, som de ikke har modtaget. Det er karakteristisk, at kunderne, efter at have betalt for varerne, ikke kan få kontakt med [Klager].

Det er endvidere kendetegnende, at [Klager] har aflagt en række regnskaber med revisionspåtegninger, hvoraf det f.eks. fremgår, at hans selskab ”ikke har overholdt sin indberetningspligt til SKAT i forbindelse med angivelse af moms og afgifter i regnskabsåret”, at [Klager] ikke har opfyldt bogføringslovens krav osv.

Overskriften til artiklen

Udtrykket ”gemmer sig” i overskriften er Ekstra Bladets vurdering af den kendsgerning, at [Klager] ikke ønsker at blive konfronteret med kundernes mange klager eller mediernes kritik af ham, og at han systematisk ikke besvarer kritiske henvendelser fra kunder og medier.

Forbrugernes mange klager omfatter selvsagt også talrige klager vedrørende manglende leverancer til børn, klubber og fritidshjem, som jo er et af [Klager]s kundesegmenter.

[Klager] har anført, at der findes mulighed for at sende mails direkte til ”chefen” via kundesupport. Hertil bemærker Ekstra Bladet, at avisen flere gange har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] via hjemmesidens kontaktform ”skriv til chefen”, men at Ekstra Bladets journalist, ligesom kunderne, har måttet konstatere, at [Klager] ikke svarer på denne form for henvendelser. Det fremgår af de foreliggende klager fra kunderne på Trustpilot.dk, at et stort antal kunder heller ikke får svar ved at skrive til ”chefen” eller ved på anden vis at rette henvendelse til [Klager].

Forbrugernes klager og kritikken af [Klager]s virksomhed og aktiviteter er fremført gennem flere år, hvilket fremgår af den foreliggende medieomtale og af de foreliggende klager.

[Klager] har anført, at der er ”220 et-stjernede” anmeldelser på Trustpilot.dk over en femårig periode, hvilket ikke er korrekt, da antallet af klager er langt større, men [Klager]s egne bemærkninger illustrerer, at der er tale om en markant utilfredshed blandt forbrugerne gennem de seneste fem år. Det bemærkes, at Trustpilots vurderinger går fra karakteren et, som er den absolut laveste til karakteren ti, som er den højeste. Klager omtaler kun de et-stjernede anmeldelser på Trustpilot.dk, men ikke de mange andre kritiske anmeldelser med bundkaraktererne.

Endvidere har Ekstra Bladet ikke brugt ordet ”svindel”. Udtrykket ”svindelvirksomhed” gengives i et citat fra en vred kunde og er dermed en kundes berettigede vurdering af sagen.

Ekstra Bladet har heller ikke i den påklagede artikel beskyldt [Klager] for at have begået noget strafbart, og betegnelser som ”fusker” og termen ”snyd” mv. er en både dækkende og berettiget kritisk vurdering af de om [Klager] foreliggende fakta, herunder at han i mere end hundrede tilfælde kritiseres af kunder, blandt andet for at have modtaget betaling for varer, som han ikke har leveret.

Dokumentation for påstande i artiklen

[Klager] har anført, at selskabet Sports Company ApS ikke findes, fordi selskabet skulle være ophørt i 2013. Hertil bemærker Ekstra Bladet, at det fremgår af Det centrale virksomhedsregister, at selskabet er opløst efter fusion med Sports Marketing Group ApS. I juridisk henseende eksisterer selskabet således fortsat, idet selskabet blot er blevet fusioneret med et andet selskab, hvorved virksomheden og alle rettigheder og forpligtelser overgår til Sportsmarketing Group ApS, der i øvrigt viderefører binavnet Sports Company ApS i [Klager]s regi.

Det fremgår i øvrigt af Sportspleje.dk. at siden drives af Sportspleje ApS, som er et binavn for Sports Marketing Group ApS.

Flere politikredse har overfor Ekstra Bladet bekræftet, at der er indgivet politianmeldelse mod [Klager] og/eller hans selskaber. Eksempelvis har Østjyllands Politi oplyst, at der er indgivet fire anmeldelser mod [Klager]s selskaber.

Yderligere er der f.eks. indgivet en politianmeldelse mod [Klager] af Emil Krogsgård den 24. april 2015, og modtagelsen af denne politianmeldelse er bekræftet af politiet.

Juristen hos Den Sociale Retshjælp i Aarhus har overfor Ekstra Bladets journalist dokumenteret, at Den Sociale Retshjælp i Aarhus har politianmeldt [Klager] for svindel, fordi han ikke som lovet havde leveret fodboldudstyr til et arrangement for socialt udsatte børn og unge, selvom udstyret var betalt.

Trustpilot.dk

Af sportspleje.dk fremgår det, at webshoppen er drevet af [Klager]s selskab Sportspleje ApS. Navnet Sportspleje ApS er et binavn for det fusionerede selskab Sports Company ApS/Sports Marketing Group ApS, et selskab som [Klager] ligeledes ejer og leder. Selskabet driver også virksomhed under binavnene Fodboldbutikken ApS og Håndboldbutikken ApS.

Ekstra Bladet har oplyst, at [Klager] i forbindelse med Ekstra Bladets artikel rettede henvendelse til Trustpilot.dk. Trustpilot.dk tilbyder, at en virksomhed kan rapportere en anmeldelse vedrørende virksomheden, hvis der er tale om ”nedgørende udtalelser, groft sprog eller fordi den virker falsk”. Et antal vrede kunder fik dermed foreløbigt deaktiveret deres anmeldelser med beskeden om, at ”denne anmeldelse er blevet indberettet til vores compliance team af virksomheden. Trustpilots compliance team er ved at gennemgå anmeldelsen. Når vi har gået den igennem, vil den enten blive slettet eller lagt op på Trustpilot igen”.

Da Ekstra Bladet offentliggjorde artiklen, var der i hvert fald 320 særdeles kritiske anmeldelser fra kunder mv. Ekstra Bladet har ikke i forbindelse med artiklens offentliggørelse taget kopi af alle 320 meget kritiske klager fra kunderne over Sportspleje.dk. Efter modtagelsen af den indgivne klage er Ekstra Bladet på ny gået ind på Trustpilot.dk og har kopieret anmeldelserne vedrørende flere af [Klager]s selskaber. Som det fremgår af Trustpilot.dk er der nu indgivet knap 300 anmeldelser for [Klager]s virksomheder (primært for Sportspleje.dk) med karakteren 1-2 og 309 anmeldelser med karakteren 1-3. Selv efter en række af de dårlige anmeldelser er blevet deaktiveret på klagers foranledning, er der stadigvæk over 300 meget dårlige anmeldelser fra utilfredse kunder.

Ekstra Bladet bemærker i øvrigt, at det ikke fremgår af Ekstra Bladets artikel, at klagerne på Trustpilot.dk skulle være indgivet for nyligt. Ekstra Bladet oplyste, at der ved artiklens offentliggørelse var registreret omkring 320 dårlige anmeldelser af Sportspleje.dk, hvilket var fuldstændigt korrekt.

Påstand om at være i myndighedernes søgelys

Flere af de revisorer, som har revideret [Klager]s selskaber, har i forbindelse med revisionspåtegninger mv. oplyst til SKAT, at [Klager]s selskaber ikke har opfyldt bogføringslovens krav, og at der foreligger forskellige lovbrud. Revisorerne har, som de er forpligtet til, aktivt og specifikt oplyst SKAT om, at der er problemer i selskaberne, og Nordsjællands Politi har oplyst, at SKAT i 2011 og 2013 har reageret ved at iværksætte konkret sagsbehandling med udgangspunkt i revisorpåtegningerne. Søby Revision har oplyst Ekstra Bladet om, at indberetningerne til SKAT alle år er fundet sted, og at det er sket på en måde, så SKAT ikke har kunnet undgå at være oplyst om lovbruddene.

Det fremgår blandt andet af Søby Revisorers revisionspåtegning af 20. juni 2014 vedrørende selskabet Sports Marketing Group ApS, at

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningen.

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet ikke har overholdt sin indberetningspligt til SKAT vedrørende moms og afgifter.”

Forelæggelse

Ekstra Bladets journalist har gennem mange måneder forsøgt at få kontakt med [Klager], både telefonisk, via mail, via Facebook og via fremmøde på hans adresse, uden at dette er lykkedes.

Ekstra Bladets journalist har med 14 dages intervaller siden november 2014 forsøgt at ringe til Sportspleje ApS og til [Klager]s mobiltelefonnummer, men opkaldene er i alle tilfældene konsekvent forblevet ubesvarede.

Ekstra Bladets journalist har ligeledes talt med [Klager]s revisor hos Søby Revisorer, [Person A], som overfor Ekstra Bladet har bekræftet, at han i februar 2015 sendte en mail til [Klager], idet han oplyste, at [Klager] skulle henvende sig til Ekstra Bladet, da Ekstra Bladet ønskede at få svar på en række spørgsmål vedrørende [Klager]s virksomhed. Denne mail fra revisoren blev modtaget af [Klager], der kvitterede for modtagelsen af den pågældende mail. Alligevel kontaktede han aldrig Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har talt med [Klager]s forældre og oplyst, at Ekstra Bladet ønskede at tale med [Klager].

Ekstra Bladets journalist har endvidere forsøgt at få kontakt med [Klager] ved at møde op på dennes adresser i Aarhus og København.

Ekstra Bladets journalist har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] over Facebook. Journalisten har aldrig udgivet sig for at være en anden, end den han er, og har til stadighed angivet sit navn, ligesom han i den forbindelse samtidig har angivet og aldrig har lagt skjul på, at han er journalist for Ekstra Bladet.

Trusler

Ekstra Bladet bemærker, at avisen ikke er ansvarlig for læseres udsagn og kommentarer, som ”manden skulle kølhales”, og at sådanne udsagn bragt på Ekstra Bladets Facebook-side ikke henhører under Pressenævnets kompetence.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt. Pressenævnet kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Ekstra Bladet har brudt straffeloven ved at videregive fortrolige oplysninger fra SKAT.

Endelig bemærker nævnet, at det ikke fremgår af den påklagede artikel, at en revisor for et af klagers selskaber skulle have oplyst, at han var blevet kontaktet af en politiefterforsker i forbindelse med, at en eller flere kunder havde anmeldt, at de ikke havde modtaget de lovede produkter fra [Klager]s firma, selv om de var betalt. Dette punkt behandles derfor ikke af Pressenævnet, idet nævnet samtidig bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en statsautoriseret revisor skulle have brudt revisorloven.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må skelnes mellem to typer af debatindlæg. Mens redigerede indlæg er omfattet af medieansvarsloven, er uredigerede indlæg, f.eks. debatindlæg, som afsenderen selv offentliggør direkte på mediets hjemmeside, som udgangspunkt ikke omfattet af medieansvarsloven.

Kommentar-funktionen på ekstrabladet.dk er en sådan uredigeret envejskommunikation skrevet af udefrakommende, hvor der ikke er foretaget nogen journalistisk udvælgelse inden offentliggørelsen. Pressenævnet behandler derfor ikke denne del af klagen.

God presseskik

- Overskriften til artiklen

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det fremgår ligeledes af de presseetiske regler, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler jf. pkt. A.1 og pkt. A.6.

[Klager] har anført, at overskriften på netartiklen ”Berygtet netfusker snyder børn og gemmer sig” er ukorrekt.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af omtalen, at udsagnene ”berygtet” og ”gemmer sig” er avisens vurderinger. Endvidere er det naturligt, at en del af kundesegmentet er børn, når en netbutik handler med sportsudstyr. Det fremgår da også af nogle af anmeldelserne af Fodboldbutikken ApS og Sportspleje ApS på Trustpilot.dk, at det netop er børn, som ikke har modtaget deres varer, eller forældre, som ikke har modtaget varer til deres børn. Ekstra Bladet har ligeledes overfor Pressenævnet anført, at Den Sociale Retshjælp i Aarhus har politianmeldt [Klager]s selskab for ikke at have leveret fodboldudstyr, som der var betalt for, til et arrangement for socialt udsatte børn. Endelig findes ordet ”fusk” at kunne beskrive en bred vifte af uregelmæssigheder. Nævnet finder ikke, at formuleringerne går ud over, hvad der i artiklerne er dækning for.

- Dokumentation for påstande i artiklen

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. pkt. A.1.

Det følger endvidere af de vejledende regler om god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget jf. pkt. C.7.

Pressenævnet finder, at det er af væsentlig offentlig interesse, hvis et firma eller en person er blevet politianmeldt for at have snydt forbrugere i forbindelse med internethandel. Pressenævnet finder derfor ikke, at Ekstra Bladet har tilsidesat de presseetiske regler ved at bringe oplysningen om, at der foreligger en politianmeldelse mod Sportspleje ApS. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Ekstra Bladet har skrevet, at politianmeldelserne er rettet mod [Klager]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Sportspleje Aps er stiftet af Sports & Business Aps, som ejes af [Klager]. Endvidere er [Klager] administrerende direktør for Sportspleje ApS. Nævnet udtaler ikke kritik.

- Trustpilot.dk

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte, jf. A.1.

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, når der i artiklen står, at der ligger 320 anmeldelser af Sportspleje ApS. Der ligger derimod 220 et-stjernede anmeldelser, som ikke er rasende, som der står i artiklen, men utilfredsstillende.

Pressenævnet finder, at det er uheldigt, at artiklen indeholder en upræcis angivelse af antallet af anmeldelser af Sportspleje ApS. Pressenævnet finder dog ikke, at den upræcise angivelse er af så graverende karakter, at der bør udtales kritik af Ekstra Bladet. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke ændrer artiklens konklusion, nemlig at der er ”mange” utilfredse anmeldelser.

Ekstra Bladet har i artiklen citeret fra en anmeldelse, som [Klager] ikke finder, er korrekt. Pressenævnet finder dog, at den citerede anmeldelse svarer til flere af de øvrige anmeldelser, hvorfor heller ikke dette ville have ændret artiklens konklusion.

Ekstra Bladet har i artiklen anført, at der er tale om ”rasende” anmeldelser. Pressenævnet finder, at udtrykket ”rasende” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af anmeldelserne.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af, at Ekstra Bladet har anvendt anmeldelser fra Trustpilot.dk til at belyse problemerne omkring Sportspleje ApS.

- Påstand om at være i myndighedernes søgelys

[Klager] har anført, at det er en udokumenteret påstand, når Ekstra Bladet i artiklen har anført, at han i en årrække har været i myndighedernes søgelys, fordi der ikke har været styr på regnskaber, moms og skat.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det ses af flere påtegninger på årsregnskaber tilhørende flere af [Klager]s selskaber, at revisoren har anført, at selskaberne bl.a. ikke har overholdt bogføringslovgivningen, og at selskaberne ikke har overholdt sin indberetningspligt til SKAT vedrørende moms og afgifter.

Ekstra Bladet har ligeledes anført, at SKAT i 2011 og 2013 har iværksat konkret sagsbehandling med udgangspunkt i revisorpåtegningerne.

Det er således ikke udokumenteret, at [Klager] i en eller anden grad har været i myndighedernes søgelys qua sin tilknytning til de selskaber, som har fået en revisorpåtegning på årsregnskabet.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.

- Forelæggelse

Det følger af punkt A.3 i de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Nævnet finder, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for [Klager], hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Ekstra Bladet har anført, at avisen har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] på forskellig vis igennem flere måneder. Ekstra Bladet har sendt mails, Facebook-beskeder, foretaget telefonopkald til [Klager] selv, talt med hans familie osv. [Klager] har ikke besvaret Ekstra Bladets henvendelser.

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har sendt mails til en mailadresse, som ikke længere er i brug. [Klager] har ligeledes anført, at det ikke er muligt at ringe til Sportspleje ApS, men at der skal sendes mails eller ske henvendelse via en form på sportspleje.dk.

Pressenævnet lægger til grund, at Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte [Klager] på flere forskellige måder, dog uden held.

Uanset at Ekstra Bladet har fremsendt beskeder til [Klager] via en mailadresse, som ikke længere er i brug, og uanset, at Ekstra Bladet har sendt beskeder til [Klager] på Facebook, som han ikke har modtaget pga. en blokering, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet har forsøgt på tilstrækkelig vis at forelægge sagen for [Klager]. Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med [Klager] via hans familie, via hans revisor og via flere andre kommunikationsveje. Selvom [Klager] ikke har modtaget Ekstra Bladets henvendelser, må han have været bevidst om, at Ekstra Bladet ønskede at komme i kontakt med ham, da han har anført, at han har været bevidst om, at en journalist havde fået adgang til en Facebook-gruppe, som han ligeledes var medlem af.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have forelagt sagen for [Klager].

Afgjort den 18. august 2015.