Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag I Eksempel (alle ha opgørelser med 2 decimaler)
Bilag II Godkendte træarter
Bilag III Skovbryn
Bilag IV Provenienser
Bilag V Adresser
Bilag VI Tilskudsenheder
Bilag VII Gode og magre jorder
Den fulde tekst

Tilskud til gentilplantning

Efter stormfald 2013 Version 1.1

Vejledning

Formål
 
Hvordan defineres stormfald?
Stormrådet & Naturstyrelsen
Hvem kan søge om tilskud?
Basisforsikring mod stormfald
 
Forsikring er en betingelse for tilskud
 
Opsigelse af forsikringen
Hvilke arealer?
 
Fladefald
 
Spredt fald
 
Arealkrav
 
Afretning af kanter
 
Fredskovspligt
Hvad ydes der tilskud til?
Tilskud til oprydning (A)
Grundtilskud (B1) Gentilplantning
Grundtilskud (B2) Såning, selvforyngelse og ekstensive kulturer
 
Ekstensiv kultur
 
Såningskulturer
 
Selvforyngelse
Særlige tilskud (C)
 
Tilplantningsplaner
 
Kulturhegn
 
Anvendelse af ammetræer
 
Pesticidfri anlæg med skånsom jordbehandling
 
Hensyn til fortidsminder
Krav til plantetal
Krav til skoven som helhed
Krav til bevoksninger
Krav til naturlig tilgroning og åbne arealer
 
Naturlig tilgroning
 
Åbne arealer
Opdeling i etaper
Arealers definition
Ansøgning
 
Anmeldelse
 
Ansøgning
Behandling af ansøgninger
Indberetning og udbetaling
Fejl i ansøgning og indberetning
Skattemæssige forhold
Hvis projektet ændres eller ikke gennemføres
Ejerskifte for arealer med tilskud
Tilsyn og kontrol
 
Nøjagtighed
Forhold til andre tilskud
Klagevejledning
Lovgrundlag
Bilag I: Eksempel
Bilag II: Godkendte træarter
Bilag III: Skovbryn
Bilag IV: Provenienser
Bilag V: Adresser
 
Stormrådet
Bilag VI: Tilskudsenheder
Bilag VII: Gode og magre jorder

Formål

Formålet med tilskudsordningen er at understøtte genetablering af skove, der har været udsat for omfattende ødelæggelser gennem stormfald. Tilskuddet skal dække meromkostninger ved gentilplantning med robust skov på stormfaldsramte, private fredskovsarealer. Ved robust skov forstås skove, som gennem strukturer, træartsvalg og bæredygtig skovdrift er dyrket således, at de bedre vil kunne modstå fremtidens klimaforandringer med høje vindstyrker, store mængder nedbør og samtidig vil have en høj resistens overfor skadedyr. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne til at regenerere sig selv gennem naturlige processer f.eks. efter en ekstrem påvirkning som storm og orkan. Endelig er der i loven et krav om, at tilplantningerne skal indeholde en væsentlig andel hjemmehørende træarter.

Tilskudsordningen for gentilplantning efter stormfald træder kun i kraft efter betydelige stormfald.

Det er en grundholdning bag stormlovens tilblivelse, at skovejere selv har ansvar for at forsikre sig mod de umiddelbare virkninger af store stormfald. Under forudsætning af en sådan forsikring yder samfundet en supplerende indsats med at genopbygge en ny, robust skov, som er bedre rustet imod nye storme i fremtiden.

Den supplerende indsats er et tilskud, der dels indbefatter tilskud til at rydde op efter stormfaldet, dels tilskud til nogle planlægningstiltag og endelig tilskud til selve genkultiveringen med robust skov.

Hvordan defineres stormfald?

Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele under storm er væltet eller knækket træer på store skovarealer. I de ramte områder er der væltet eller knækket så mange træer, at det svarer til mindst et års normal hugst. Stormrådet har den 16. januar 2014 besluttet, at der var stormfald i 2013.

Stormrådet & Naturstyrelsen

Stormrådet er ansvarlig for ordningens administration. Det er Stormrådet, som

●  afgør om stormfaldsordningen skal aktiveres efter en storm,

●  administrerer midlerne i stormflods- og stormfaldspuljen,

●  træffer afgørelse om tilsagn og evt. tilbagebetaling af tilskud til gentilplantning,

Naturstyrelsen bistår Stormrådet i behandlingen af sagerne om tilskud. Det er således Naturstyrelsen, der modtager ansøgninger, godkender tilplantningsplaner og fører kontrol med tilplantningens gennemførelse.

Naturstyrelsen udbetaler tilskud til oprydning og gentilplantning.

Henvendelser vedrørende denne vejledning rettes til Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder. Se adresser side 33.

Ansøgning skal være modtaget i Stormrådet senest 1. december 2014.

Hvem kan søge om tilskud?

Det er en forudsætning for tilskud, at der er tegnet en basisforsikring mod stormfald for det areal, der søges om tilskud til.

Følgende kan få tilskud:

●  Private ejere af fredskov, hvor skoven er ramt af stormfald.

●  Private ejere af en skov, der ikke er fredskov, hvor skoven er ramt af stormfald, og hvor skoven senest pålægges fredskovspligt i forbindelse med udbetaling af tilskuddet.

Private ejere kan være en person, et selskab, en fond, en forening eller lignende. Den private ejer må ikke have indgået driftsoverenskomst med det offentlige, dvs. at det offentlige driver visse arealer for ejeren, eller modtage et ikke-øremærket tilskud til driften fra det offentlige. Den private ejer må gerne modtage tilskud til skovdriften gennem f.eks. ordningerne under »bæredygtig skovdrift«, dog ikke til de arealer som gentilplantes med tilskud fra denne ordning.

Hvis en skov ejes af flere personer eller et selskab, en fond mv., skal ejerne udpege en person, der repræsenterer ejerkredsen. Tilskud udbetales til fællesskabet repræsenteret ved denne person.

Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse myndigheder har en betydelig indflydelse på driften. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder.

Det stormfældede areal, der kan gives tilskud til, skal være mindst 0,5 ha i den enkelte skov. Det er muligt at opfylde kravet om 0,5 ha stormfældet areal ved at summere mindre stormfaldsarealer forskellige steder i den enkelte skov. I denne sammenhæng er 0,2 ha den nedre grænse for at et stormfaldsareal kan medregnes1).

Basisforsikring mod stormfald

Forsikring er en betingelse for tilskud

Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Basisforsikringen skal være tegnet inden den 31. august 2001. Efter denne frist har det ikke været muligt at tegne en basisforsikring mod stormfald.

Der er dog to undtagelser, hvor der er mulighed for at tegne en basisforsikring efter den generelle frist er udløbet:

●  Ved ejerskifte. Dog ikke ved overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linje eller som søskende, og heller ikke til virksomheder for hvilke sådanne personer er direktører. Basisforsikringen skal være tegnet senest 6 måneder efter ejerskiftet.

●  Nye skove, dvs. skove der plantes efter stormlovens ikrafttræden. Basisforsikringen skal være tegnet senest 5 år efter tilplantningens påbegyndelse.

Stormrådet har besluttet, at der var stormfald i 2013. Skovejer skal anmelde eventuelt stormfald til det forsikringsselskab, hvor basisforsikringen er tegnet. Anmeldelsen skal ske inden en frist, som fastsættes af Stormrådet. For stormene i 2013 var fristen den 15. marts 2014. Overholdelse af denne frist er en forudsætning for dels udbetaling af erstatning i henhold til tegnet basisforsikring dels efterfølgende at kunne søge om tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfaldet.

Opsigelse af forsikringen

Hvis en skovejer får udbetalt tilskud til gentilplantning i en skov, skal forsikringen opretholdes i mindst 15 år, efter sidste rate er udbetalt. Opsiges forsikringen før de 15 år, skal tilskuddet tilbagebetales med renter efter renteloven og efter Stormrådets nærmere anvisninger. Denne forpligtelse vil blive registreret i matriklen, og vil dermed fremgå af ejendommens blad i tingbogen.

Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive omfattet af tilskudsordningen igen i forbindelse med ejerskifte, jf. ovenstående.

Hvilke arealer?

Der kan gives tilskud til private skove, der er ramt af stormfald. Skoven skal være fredskov, eller pålægges fredskovspligt senest i forbindelse med udbetaling af 1. rate af tilskuddet. Se nærmere om fredskovspligt i afsnittet herom på side 8.

Fladefald

Stormfaldet skal være sket som fladefald, hvor alle eller næsten alle træer er væltet eller knækket.

Der ydes tilskud til gentilplantning på arealer, hvor der har været fladefald. Den væltede bevoksning skal dog have domineret arealet, for at der ydes tilskud til gentilplantning. Tætte skærme, der før stormfaldet udgjorde mindst 50 %. af kronedækket (besåningshugst eller lysstilling til underplantning, samt frøplantager) accepteres i denne sammenhæng også som bevoksninger, mens spredte overstandere ikke kan medregnes.

På fladefaldsarealer må der godt stå enkelte, spredte frøtræer tilbage samt være holme med en bredde på op til 30 m på op til 20 % af stormfaldsfladen.

Spredt fald

Stormfald kan også være sket som spredt fald. Der ydes tilskud til selvforyngelse til arealer, hvor der er sket spredt fald. Det kræves dog, at mindst en tredjedel af vedmassen i den oprindelige bevoksning er væltet eller knækket, og at bevoksningen efter stormen består af mindst 50 % robuste træarter. De robuste træarter fremgår bilag II.

Selvforyngelsen vil ofte være delvis etableret inden stormfaldet. Selvforyngelse, som allerede på stormfaldstidspunktet kunne leve op til indberetningskravet, jf. se side 13 om krav til selvforyngelsen, eller som på dette tidspunkt havde en gennemsnitshøjde på over 1 meter på mere end halvdelen af arealet, er ikke tilskudsberettiget. Der gives ikke tilskud til arealer med etableret selvforyngelse, hvor eventuelle overstandere er væltet.

Arealkrav

Der gives ikke tilskud, herunder oprydningstilskud, til et stormfældet areal svarende til 1/60 del af skovens bevoksede areal før stormfald, idet dette som gennemsnit svarer til den del af skoven, der alligevel skulle forynges. Der kan ikke korrigeres for allerede udførte kulturer i det kalenderår, hvor stormfaldet er sket. Man kan i det stormfældede areal i begrænset omfang medregne stormskadede rande, se afsnittet »Afretning af kanter« side 7. Arealer med spredt fald, som agtes selvforynget som følge af stormfaldet, og som opfylder betingelserne for tilskud til dette, kan også medregnes.

I ansøgningen om tilskud skal angives et delareal af stormfaldsarealet, der udgør mindst 1/60 af skovens bevoksede areal, som skal genetableres som skov uden tilskud.

Tilskuddet ansøges for hver enkelt skov. En skovejer kan dog vælge at ansøge samlet for flere topografisk adskilte skove, hvis skovene er registreret i matriklen som en samlet ejendom.

Ved en skov forstås i denne tilskudsordning et topografisk velafgrænset skovareal. En skov opfattes som topografisk sammenhængende, når selvstændige skovstykker med samme ejer ligger tæt på hinanden, f.eks. når de deles af en landevej, jernbane eller ubevoksede arealer, som hører til skoven.

Skove skal betragtes som adskilte, hvis de har en indbyrdes afstand på mere end 50 meter Adskilte parceller beliggende i samme skov og med samme ejer betragtes dog som én skov.

Skovdele kan betragtes som adskilte skove, hvis de fysisk adskilles af vanskeligt passable færdselsårer, dvs. hovedlandeveje, motor- og motortrafikveje samt jernbaner.

Afretning af kanter

I begrænset omfang kan der ydes tilskud til arealer, hvor en stående kant i en stormskadet bevoksning bør rettes af for at få et velarronderet areal. Kanten skal stå i umiddelbar tilknytning til arealer med fladefald. Kanter og små bevoksningsrester på fladefaldsarealet må gerne underplantes, dvs. levedygtige rester af den gamle bevoksning må gerne bevares. Randzoner på op til 5 meters bredde kan indgå i fladefaldet, ved vesteksponerede rande af nåletræ dog op til 25 m. Randzonerne må kun bruges til en lige arrondering af det vesteksponerede areal. Den faktiske gentilplantning bestemmer tilskudsarealets ydre afgrænsning. Endvidere kan helt eller delvist uskadte holme med en bredde på op til 30 meter medregnes i stormfaldsfladen. Holmene må dog maksimalt udgøre 20 % af fladen. Plantetalskravene skal opfyldes for bruttoarealet dvs. inkl. oplag af stød og kvas, spor og grøfter m.v.

Fredskovspligt

Om skoven er fredskov, kan ses i matriklen eller i tingbogen. Oplysninger om fredskov kan også søges på Miljøportalen:

Link: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

Hvis skoven ikke er fredskov, skal stormfaldsarealerne pålægges fredskovspligt efter skovlovens regler herom. Fredskovspligten skal være gældende senest når 1. rate af tilskuddet udbetales. Den nye fredskov skal være sammenhængende og have en regulær form. Hvis der søges om tilskud til gentilplantning flere forskellige steder i skoven, vil fredskovspligten omfatte en større del af skoven end selve de arealer, der indgår i ansøgningen. Grænserne for fredskoven skal så vidt muligt følge varige skel i terrænet som f.eks. grøfter, diger, faste veje og lignende. Det er den lokale tilskudsenhed, der pålægger fredskovspligt og afholder omkostningerne herved.

Hvad ydes der tilskud til?

Man kan få tilskud til at gentilplante stormfældede skovarealer, herunder selvforynge, med robust nåle- eller løvskov. Bemærk, at der på arealer ramt af spredt fald, alene ydes tilskud til gentilplantning i form af selvforyngelse.

I sammenhæng med tilskuddet til gentilplantning, såning og selvforyngelse ydes også et tilskud til oprydning. Der kan gives tilskud, selvom oprydning og gentilplantning er påbegyndt. Hvis gentilplantningen er påbegyndt inden en ansøgning om tilskud er godkendt, skal gentilplantningen kunne opfylde kravene som er beskrevet i nærværende ordning for at opnå tilskud.

Tilskuddet til oprydning kan endvidere gives til arealer, der udlægges til nye åbne arealer eller til naturlig tilgroning. Der kan desuden gives tilskud til at udarbejde tilplantningsplaner, hegn mod vildtet, anvendelse af ammetræer, bevaring af op til fem stående træer, pesticidfri etablering, ekstensive kulturer, lokalitetskortlægning samt drift med særlige hensyn til fortidsminder.

Vær opmærksom på, at tilskudsordningen er en samlet pakke. Der ydes derfor kun tilskud til oprydning til de arealer, der genkultiveres med tilskud efter denne ordning samt til de arealer, der udlægges til naturlig tilgroning eller som åbne arealer.

Jorde opdeles i henholdsvis gode og magre jorder. Opdelingen fremgår af bilag VII. Tilskud til gentilplantning med kun 25 % robuste arter ydes i udgangspunkt kun til de magre jorder. Udgangspunktet kan dog fraviges, på baggrund af en forstfaglig vurdering af vækstforholdene på det givne areal, således at denne type tilskud også kan anvendes på de jorde, der i udgangspunkt er defineret som gode. Vurderingen medsendes ansøgningen om tilskud. Det bemærkes, at hele skoven skal henføres til samme jordtype.

Tabel 1. Tilskudssatser

1. rate: Oprydning
   
 
Tilskud
Bemærkninger
A) Tilskud til oprydning efter fladefald
10.000 kr. / ha
Tilskud til dækning af meromkostninger forbundet med fjernelse og oparbejdning af stormfældet træ.
A) Tilskud til oprydning efter spredt fald
5.000 kr. / ha
Tilskud til dækning af meromkostninger forbundet med fjernelse og oparbejdning af stormfældet træ.
2. rate: Gentilplanting efter fladefald
 
 
Tilskud
Bemærkninger
B1) Grundtilskud til gentilplantning med 50 % robuste arter.
10.500 kr. / ha (3.000 kr. pr/ha.)
Mindst 3.000 planter/ha.
På magre jorde (se bilag VII) kan man vælge at gentilplante med kun 25 % valgfrie robuste arter. Tilskuddet hertil udgør 3.000 kr. pr. ha. og kan ikke kombineres med tillæg I eller II nedenfor.
Grundtilskuddet B1 kan kombineres med enten tillæg I eller II samt de særlige tilskud (C). Grundtilskuddet kan ikke kombineres med såning, selvforyngelse og ekstensive kulturer.
   
I) Tillæg til grundtilskuddet til anvendelse af mindst 80 % robuste arter.
3.000 kr. / ha
Mindst 3.000 planter/ha.
II) Tillæg til grundtilskuddet til anvendelse af mindst 80 % robuste løvtræarter.
7.000 kr. / ha
Mindst 4.000 planter/ha. Ekskl. birk, rødel, bævreasp.

2. rate: Såning, selvforyngelse og ekstensive kulturer

B2) Grundtilskud til selvforyngelse
10.000 kr. / ha
Ydes kun til arealer med spredt fald. Tilskuddet kan ikke kombineres med tilskud til ammetræer eller bevarelse af optil 5 stående robuste træer pr. hektar
B2) Grundtilskud til såning
5.000 kr. / ha
Mindst 2.000 planter/ha. Ydes kun til arealer med fladefald.
B2) Grundtilskud til ekstensiv kultur
3000 kr. /ha
Mindst 2.000 planter/ha. Ydes kun til arealer med fladefald.
Grundtilskud B2 kan kombineres med nogle af de særlige tilskud (C) herunder.
   

C) Særlige tilskud
 
 
Tilskud
Bemærkninger
Tilplantningsplan
1.000 kr. / stk. + 50 kr. / ha
Dette tilskud ydes til alle kulturtyper, men er obligatorisk for skove, hvor det ansøgte areal er over 5 ha
Kulturhegn
15 kr. / løbende meter
Dette tilskud ydes ikke til åbne arealer.
Anvendelse af mindst 500 ammetræer pr. hektar
3.000 kr. / ha
Dette tilskud ydes ikke til åbne arealer, arealer henlagt til naturlig tilgroning eller selvforyngelse.
Pesticidfrit anlæg og skånsom jordbehandling
6.000 kr. / ha
Dette tilskud ydes ikke til åbne arealer og arealer henlagt til naturlig tilgroning.
Bevaring af op til 5 stående robuste træer pr. hektar
500 kr. / træ
Træerne skal have udgjort en del af kronetaget i den gamle bevoksning og have en diameter på mindst 25 cm. Dette tilskud ydes ikke i forbindelse med tilskud til selvforyngelse.
Hensyn til fortidsminder
Op til 7.000 kr. / ha
Der foretages en konkret vurdering.
Lokalitetskortlægning
1.000 kr. / stk. + 200 kr. / ha
Tilskuddet ydes ikke til naturlig tilgroning og åbne arealer.

Vær opmærksom på, at den angivende %-sats af robuste arter, samtidig også angiver hvor mange hjemmehørende arter, der stilles krav til i forhold til skoven som helhed. Læs mere herom i afsnittet ”Krav til skoven som helhed”.

Nedenstående tabel viser en oversigt over kombinationsmuligheder for tilskud under ordningen relateret til genetablering af skov.

Tabel 2. Kombinationsmuligheder for tilskud under ordningen relateret til genetablering af skov.

 
Fladefald
Spredt fald
Gentilplantning (B1)
Såning & ekstensiv kultur (B2)
Selvforyngelse (B2)
Tillæg
Grundtilskud til gentilplantning med 50 % robuste arter
Grundtilskud til gentilplantning med 25 % robuste arter
Grundtilskud til ekstensiv kultur
Grundtilskud til såning
Grundtilskud til foryngelse
Anvendelse af mindst 80% robuste arter
x
       
Anvendelse af mindst 80% robuste løvtræsarter
x
       
Tilplantningsplan
x
x
x
x
x
Kulturhegn
x
x
x
x
x
Anvendelse af mindst 500 ammetræer pr. ha.
x
x
x
x
 
Pesticidfri anlæg og skånsom jordbehandling
x
x
x
x
x
Bevaring af op til 5 stående robuste træer pr. hektar
x
x
x
x
 
Hensyn til fortidsminder
x
x
x
x
x
Lokalitetskortlægning
x
x
x
x
x

For arealer til naturlig tilgroning, er det i forhold til genetablering af skovarealet, alene muligt at modtage tilskud til hegningen samt bevaring af op til fem stående træer pr ha.

Tilskud til oprydning (A)

Tilskud til oprydning gives til at dække de meromkostninger, der er forbundet med at oparbejde og fjerne det stormfældede træ. Tilskuddet ydes til oprydning af de arealer, der genkultiveres med tilskud efter denne ordning, samt til de arealer, der udlægges til naturlig tilgroning eller som åbne arealer. Der ydes dog ikke tilskud til oprydning af et stormfældet areal svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal før stormfaldet, jf. afsnittet ”Arealkrav” side 7.

Tilskud til oprydning gives kun til arealer, hvor der rent faktisk foretages en oprydning. Der skal således foretages en oprydning af kulturarealer, der muliggør efterfølgende tilplantning, såning, naturlig tilgroning eller selvforyngelse, så arealerne med tiden kan opfylde kravet om sluttet, højstammet skov, jf. skovlovens § 8 stk. 1. Endvidere skal oprydningen sikre, at kravene til plantetal kan opfyldes for de arealer, der genkultiveres med tilskud, jf. afsnittet ”Krav til plantetal” side 17.

Hvis der ydes tilskud til oprydning med henblik på at skabe nye, åbne arealer, skal der foretages en oprydning, som hvis arealet skulle have været gentilplantet.

Grundtilskud (B1) Gentilplantning

Til gentilplantning ydes som udgangspunk et grundtilskud, som kan suppleres med et antal tillæg samt et antal særlige tilskud. Grundtilskuddet ydes ved gentilplantning med:

●  Mindst 3000 planter pr. hektar,

●  Mindst 50 % robuste træarter,

●  Mindst 2 træarter hvor, indblandingen udgør mindst 20 % (ammetræer kan ikke indgå i beregning af procentfordelingen).

På nogle arealer/lokaliteter kan det være hensigtsmæssigt at etablere kulturer med en højere andel af robuste træer end 50 % for derved at få en mere robust skov. Der ydes særligt tilskud, ved gentilplantning med mindst 80 % robuste kulturtræarter. Der ydes endvidere et tillæg til grundtilskuddet ved anvendelse af mindst 80 % robuste løvtræarter. Der er ved dette tillæg et plantetalskrav på 4000 planter pr. ha.

Grundtilskud samt tillæg udbetales når gentilplantningen er gennemført. En liste over godkendte robuste træarter kan ses i bilag II.

Tilplantning med et højt antal robuste arter pr. ha på magre jorde, kan være en udfordring. På disse jorde er det derfor muligt, at modtage et tilskud, med anvendelse af kun 25 % robuste arter. Dette tilskud kan ikke kombineres med hverken tillæg I eller II.

Tilskud ydes kun til arealer med fladeflad.

Grundtilskud (B2) Såning, selvforyngelse og ekstensive kulturer

Til såning, selvforyngelse og ekstensive kulturer ydes et grundtilskud, hvoraf nogle kan suppleres særlige tilskud, jf. tabel 1. Grundtilskud samt eventuelle tillæg udbetales når gentilplantningen er gennemført. En liste over godkendte robuste træarter kan ses i bilag II.

Særlige krav, herunder til plantetal mv. gennemgås i det følgende under de enkelte grundtilskud

Ekstensiv kultur

De specifikke krav til en ekstensiv kultur er:

●  Mindst 2000 planter pr/ha.

●  Der skal udelukkende anvendes robuste træarter.

●  Hvis den ekstensive kultur skal anvendes som forkultur, skal der anvendes de træarter, der er egnede dertil, jf. bilag II.

Hvis den ekstensive kultur skal medregnes som løvtræbevoksning, skal der indgå mindst 80 % robuste løvtræarter. Birk, rødel og bævreasp kan ikke tælles med i opgørelsen af de 80 %, men kan godt indgå i bevoksningen.

Tilskud ydes kun til arealer med fladefald.

Såningskulturer

De specifikke krav til såede kulturer er:

●  Der skal være mindst 2000 planter pr ha

●  Frøene skal være indsamlet på eget distrikt, eller være omfattet af listen over godkendte provenienser, jf. bilag IV.

●  I den nye bevoksning skal der indgå mindst 50 % robuste træarter.

●  Kulturen skal være etableret inden 6 år efter tilsagnet om tilskud (planterne skal være over kimstadiet).

Planterne skal være fordelt over mindst ca. 80 % af arealet. Indenfor denne grænse accepteres partier uden planter på op til ca. 0,2 ha. Plantetalskravet og kravet om indblanding kan eventuelt opfyldes ved en supplerende plantning, som skal være gennemført indenfor tidsfristen.

Tilskud ydes kun til arealer med fladefald.

Selvforyngelse

Hvor stormfaldet er sket som spredt fald i bevoksninger, og hvor der efter stormfaldet står mindst 50 % robuste træarter tilbage, gives der alene tilskud til selvforyngelse. For selvforyngelser gælder:

●  I den nye bevoksning skal på gode jorder indgå mindst 50 % robuste træarter, på magre jorder mindst 25 %.

●  Selvforyngelsen skal være over kimstadiet inden 6 år efter tilsagnet om tilskud.

●  Mindstekrav til plantetallet er 3000 planter/ha. Planterne skal være over kimstadiet og planterne skal være fordelt over mindst ca. 80 % af arealet. Indenfor denne grænse accepteres partier uden foryngelse på op til ca. 0,2 ha. Plantetalskravet og kravet om indblanding kan eventuelt opfyldes ved en supplerende plantning, som skal være gennemført indenfor tidsfristen.

Særlige tilskud (C)

Tilplantningsplaner

Hvis der søges tilskud til et stormfaldsareal, på 5 ha eller derover, skal der udarbejdes en tilplantningsplan. Er stormfaldsarealet mindre end 5 ha, bortfalder dette krav, men en tilplantningsplan kan vedlægges ansøgningen som yderligere information. Der gives tilskud til at udarbejde tilplantningsplaner for genopbygning af skoven uanset om tilskud til gentilplantningen godkendes eller ej. Der gives også tilskud til tilplantningsplaner for arealer mindre end 5 ha.

Tilplantningsplanen består af:

●  Et detailkort i målestok 1:4.000 eller 1:5.000, der viser beliggenheden af arealer, der er ramt af stormfald og som genkultiveres henholdsvis med og uden tilskud. Kortet skal desuden vise afdelingsnumre eller andre identifikationer på de enkelte bevoksninger. Af kortet skal også fremgå træartsfordelingen for hovedtræart(erne) i nabobevoksninger, der ikke er væltede som følge af stormfaldet. Kortet skal være forsynet med nordpil og målestok.

●  En bevoksningsliste der viser hvilke kulturer, der tænkes anvendt ved gentilplantningen, samt det tilhørende areal opgivet i hektar med to decimaler. Kulturtyperne angives efter hovedtræart, indblandingstræart og plantetal. Det angives, hvis arealet overgår til henholdsvis åbent areal eller naturlig tilgroning. Bevoksningsliste med arealangivelse skal korrespondere med detailkortet. Hvis der indgår selvforyngelse i tilplantningsplanen, oplyses om stående bevoksningers træartsfordeling og stormfaldsprocent.

Tilplantningsplanen skal desuden indeholde oplysning om:

●  Hele skovens procentvise andel af løvskov før stormen

●  Hele skovens procentvise andel af løvskov efter genkultivering

●  Løvskovandelen af det areal, der gentilplantes med tilskud.

Det skal desuden fremgå af tilplantningsplanen om tilplantningen ønskes opdelt i etaper.

Tilplantningsplaner for stormfaldsarealer med et ansøgt areal på over 5 ha skal godkendes af den lokale tilskudsenhed.

Kulturhegn

Efter et stormfald har vildtet gode livsbetingelser, hvilket kan føre til en kraftig opformering. Det kan derfor ofte være nødvendigt at hegne nye tilplantninger.

Tilskud til vildthegn af mindst 140 cm’s højde gives til plantede og såede kulturer samt til arealer til selvforyngelse og naturlig tilgroning. Der gives ikke tilskud til hegn om åbne arealer.

Indhegninger må ikke være for store, og bør i almindelighed ikke overstige 5 ha, men i stedet deles op i flere mindre hegninger. Hegninger skal udformes hensigtsmæssigt. Når hegnets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig, skal hegnet fjernes.

Hegninger skal indtegnes på kortbilag til ansøgningen.

Anvendelse af ammetræer

Der ydes et særligt tilskud til indplantning af ammetræer (mindst 500 stk./ha). Ved indplantning af ammetræer øges det samlede plantetalskrav fra 3.000 stk./ha til 3.500 stk./ha (4.500 stk./ha ved anvendelse af mindst 80 % robuste løvtræarter). Formålet med at bruge ammetræer er at skabe et bedre skovklima på større arealer og dermed bidrage til at sikre en god kulturstart.

Pesticidfri anlæg med skånsom jordbehandling

Der kan ydes et særligt tilskud, hvis man vælger at gennemføre genkultiveringen uden brug af pesticider. Pesticider omfatter insektmidler (og dermed også rodhalssmøring mod snudebiller), ukrudtsmidler, svampemidler samt vildtafværgningsmidler og musemidler. En forberedende sprøjtning er ikke tilladt, når dette tilskud modtages.

Det er desuden et krav, at arealerne ikke må dybdepløjes. Ved dybdepløjning forstås dybdebearbejdning ved pløjning, der overstiger en dybde på 40 cm.

Tilskuddet gives til plantede, såede og selvforyngede kulturer, inklusiv ekstensive kulturer, men ikke til arealer henlagt til naturlig tilgroning samt åbne arealer. Kulturerne skal være pesticidfrie fra stormfaldstidspunktet til 5 år efter sidste udbetaling.

Hensyn til fortidsminder

Ved både oprydning og gentilplantning skal man være opmærksom på de fortidsminder, der måtte være på arealet.

Visse fortidsminder er umiddelbart fredede, uanset om de er registreret af myndighederne eller ej, jf. museumslovens bilag, kapitel 1. Andre fortidsminder er først fredede, når ejeren har fået meddelelse herom, jf. museumslovens bilag 1, kapitel 2.

Alle fredede fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 29 e. Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse fortidsminder. Endvidere fremgår det af museumslovens § 29 f, at der ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminderne eller inden for en 2 meter bræmme omkring dem. Dispensation fra museumslovens § 29 e og § 29 f søges hos Kulturarvsstyrelsen.

Efter naturbeskyttelseslovens § 18 stk. 1 må der ikke foretages ændringer af arealet indenfor en 100 meter zone omkring fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Efter lovens § 18 stk. 2 gælder forbuddet dog ikke for gentilplanting af skovarealer uden for en 2 meter bræmme omkring fortidsminderne. Endvidere fremgår det af lovens § 18 stk. 3, at 100 meter beskyttelseslinjen ikke gælder for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven søges hos kommunen.

Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med skånsom oprydning efter stormfald på fredede fortidsminder.

Man bør også tage hensyn til de fortidsminder, der ikke umiddelbart er beskyttet af loven, og også til dette kan der gives tilskud. Det kan for eksempel være fladedækkende fortidsminder som højryggede agre, der kræver en særlig skånsom behandling af jordbunden under oprydning og tilplantning, for ikke at blive ødelagt.

De særlige hensyn til fortidsminder skal aftales individuelt med den lokale tilskudsenhed, og tilskuddet fastsættes af Stormrådet på baggrund af omkostningerne i den konkrete situation. Tillæg for hensyntagen til fortidsminder udbetales sammen med 2. rate af tilskuddet.

Lokalitetskortlægning (jordbundskortlægning)

Lokalitetskortlægning er et godt grundlag for at vælge de træarter, der er bedst egnede til at opbyg- ge en robust skov på en konkret lokalitet. Derfor gives der et ekstra tilskud, hvis man vælger at gennemføre en lokalitetskortlægning af det stormfældede areal. Der gives tilskud til lokalitetskortlægning uanset om tilskud til gentilplantningen godkendes eller ej.

Kortlægningen skal omfatte jordbunden og vigtige økologiske dyrkningsfaktorer som grundvands- stand, forekomst af rodstandsende lag, tørveforekomster og andre forhold, som påvirker mulighe- derne for at dyrke forskellige træarter. Kravene til registrering og afrapportering er:

●  Der skal foretages mindst 1 registrering af jordbundsforholdene pr. hektar. Dette kan enten ske i gravede jordbundshuller (jordprofilbeskrivelse) eller som jordboringer. I begge tilfælde til en dybde af minimum 1,5 meter eller til højereliggende rodhæmmende lag.

●  Der skal dog foretages mindst 1 detaljeret jordprofilbeskrivelse pr. 10 ha. tilskudsareal.

●  Der skal udarbejdes en rapport om området specielt med hensyn til skovdyrkningens muligheder og risici, som mindst omfatter temakort over jordbundsforhold og topografi (højdekurver)

Lokalitetskortlæggerens navn og faglige baggrund skal fremgå af rapporten. Lokalitetsrapporten med temakort skal vedlægges ansøgning (T2). Dokumentation for feltundersøgelsernes omfang skal på forlangende stilles til Naturstyrelsens rådighed.

Bevaring af fem stående træer

Der ydes et særligt tilskud til bevaring af op til fem robuste træer pr. ha. til naturligt henfald på arealet. De træarter, der regnes som robuste, fremgår af bilag II.

Træerne skal have udgjort en del af kronetaget i den gamle bevoksning, have en diameter på mindst 25 cm., og de skal normalt stå jævnt fordelt over arealet. Træerne må ikke senere fjernes eller udnyttes, men skal henligge til naturligt henfald. Hvis sådanne robuste træer, som skal bevares, falder ned over hegn o.l. er det det tilladt at skære dem op i nødvendigt omfang så de kan skubbes/trækkes til side, således at hegnet dermed kan bevares, men alt træ skal efterlades i kulturen.

Tilskud til at bevare op til fem robuste træer pr. ha udbetales sammen med 2. rate af tilskuddet.

Krav til plantetal

Udbetaling af grundtilskud forudsætter, at der minimum er 3.000 levende planter pr. hektar på det tidspunkt hvor gennemførelse af tilplantningsplanen indberettes. Er der ansøgt om tilskud til brug af ammetræer øges kravet til minimum 3.500 levende planter pr. ha.

Er der ansøgt om tilskud til anvendelse af mindst 80 % robuste løvtræarter er kravet minimum 4.000 levende planter pr. ha. plantetalskravet øges til minimum 4.500 planter pr. ha, hvis der samtidig er ansøgt om tilskud til ammetræer.

Minimumskravet til plantetal skal opfyldes på bevoksningens bruttoareal, dvs. inkl. oplag af stød og kvas, spor og grøfter m.v. I plantede kulturer kan naturlig opvækst indgå med op til 10 % af plantetallet.

Minimumskrav til robuste træarter beregnes af det som minimum krævede plantetal (eksklusiv ammetræer). Nordmannsgran og nobilis kan ikke medregnes i plantetallet.

Krav til skoven som helhed

For hele skoven – både tilskudsarealer og stormfaldsarealer der ikke modtager tilskud samt bevoksninger, der ikke er ramt af stormfald – gælder:

●  Skovens løvtræsareal før stormfaldet skal fastholdes eller øges.

●  Indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, må eksisterende robuste bevoksninger ikke udskiftes med mindre robuste bevoksningstyper.

●  Indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, skal eksisterende løvtræsbevoksninger bevares som løv.

●  Gentilplantningen af det stormfældede areal skal samlet medvirke til at skabe en mere robust skov. Dette indebærer, at de nye bevoksninger skal placeres indbyrdes hensigtsmæssigt og fornuftigt i forhold til de øvrige dele af skoven. Dette indebærer også, at hvis der indgår kulturer uden tilskud, så skal disse kulturer ikke forringe mulighederne for, at skoven bliver robust.

For den del af den stormfældede skov, der modtager tilskud gælder:

●  I den enkelte skov skal tilskudsarealet tilplantes med en væsentlig andel hjemmehørende arter. Andelen skal være væsentlig under indtryk af lokalitetens muligheder, og opgøres samlet for hver enkelt skov. Kravet gælder altså ikke for enkeltbevoksninger, og arealer, der ikke søges tilskud til. Andelen af hjemmehørende træarter på tilskudsarealet skal mindst udgøre halvdelen af de anvendte, robuste træarter. Absolut minimum er derfor 12½ % på magre jorder (Tilskud B1 –mager jord med anvendelse af kun 25 % robuste arter) og 25 % på øvrige jorder.

●  Ydre rande, som modtager tilskud, skal genkultiveres som løvskovbryn. Dette gælder også rande mod jernbaner og offentlige veje, men ikke mod nabo-fredskove. Skovbrynet skal mod nord og vest være mindst 20 meter bredt, mod syd og øst mindst 10 meter bredt. Løvskovbryn skal bestå af løvtræ og buske, jf. bilag III. Andelen af buske skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 40 % af det krævede plantetal. Buskene skal fordeles i hele brynets bredde. Tilskudssats og plantetalskrav er det samme som for tilskud til gentilplantning af robust skov jf. tabel 1 side 9.

●  I skove, hvor procenten af løvtræ før stormfaldet var mindre end 10 %, skal mindst 10 % af det areal, der gives tilskud til, gentilplantes med løvtræsbevoksninger.

●  Ekstensive kulturer og såninger må tilsammen udgøre op til 30 % af det areal, der gives tilskud til.

Der skelnes mellem løvtræ- og nåletræsbevoksninger for at kunne beregne om kravene til andelen af løvtræsbevoksninger i skoven er opfyldt. I denne tilskudsordning defineres løvtræsbevoksninger som bevoksninger, hvor der er mindst 80 % robuste løvtræarter. Alle øvrige bevoksninger defineres som nåletræsbevoksninger, selvom de kan indeholde en høj andel af løvtræ (>50 %). Skovbrynsbevoksninger, som opfylder betingelserne i bilag III, medregnes som løvtræsbevoksninger.

Krav til bevoksninger

Der stilles følgende generelle krav til de nye bevoksninger:

●  Ved alle plantninger eller såninger skal der anvendes planter som er egnede på lokaliteten, og som opfylder provenienskravene i bilag IV. Provenienskravene gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Ved kontrolbesøg skal planternes proveniens kunne dokumenteres. Gem derfor plantekvittering eller anden dokumentation.

●  Plantetallet i de enkelte bevoksninger skal overholde mindstekravene.

●  Den enkelte bevoksning skal bestå af mindst to træarter. Indblandingen skal udgøre mindst 20 %, og kan være sammensat af robuste og ikke-robuste arter. Hvis indblandingen foretages holmevis, må holmene ikke overstige 0,2 ha.

●  Mindstekravet til indblanding beregnes af det som minimum krævede plantetal.

Krav til naturlig tilgroning og åbne arealer

Naturlig tilgroning

Ved naturlig tilgroning forstås arealer (stort set) uden træbevoksning, som får lov til at springe i skov af sig selv. Større arealer til naturlig tilgroning bør have nogen foryngelse på mindst halvdelen af arealet eller tilstrækkeligt med egnede frøtræer i nærheden. Til arealer, hvor der ønskes naturlig tilgroning, ydes der tilskud til oprydning, kulturhegn, samt til bevaring af op til fem stående træer, men ikke til kulturanlæg eller pesticidfri drift.

Arealer udlagt til naturlig tilgroning skal efter ti år kunne opfylde skovlovens krav om, at der indenfor et rimelig tidsrum skal kunne dannes sluttet, højstammet skov, jf. skovlovens § 8 nr. 1. Dog kan arealer, der er udlagt til naturlig tilgroning, men hvor tilgroningen ikke opfylder kravene i § 8, nr. 1, medregnes i de 10 %, der kan udlægges som nye, åbne arealer, jf. skovlovens § 10, nr. 4. Se afsnittet ”Åbne arealer” nedenfor.

Åbne arealer

Skovlovens § 10, nr. 4 giver mulighed for at udlægge op til 10 % af det enkelte fredskovspligtige areal som nye, åbne naturarealer ud over hvad der lovligt var uden træbevoksning i 2004. Hvis der ønskes udlagt mere end 10 % som nye åbne naturarealer, skal der søges dispensation fra skovloven ved den lokale tilskudsenhed. Åbne arealer kan med fordel udlægges, hvor det er begrundet i en landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig eller friluftsmæssig sammenhæng. Åbne arealer, der er større end ca. 1,5 ha, skal normalt omkranses af et løvtræsbryn (jf. bilag III). Til åbne arealer gives tilskud til oprydning, men ikke til hegn og/eller pesticidfri drift.

Opdeling i etaper

Formålet med opdeling i etaper er at sikre bedst mulig kulturstart på arealet og at sikre skovejerens investering ved risikospredning. Er stormfaldsarealet på 5 ha eller derover, er der en mulighed for at gennemføre gentilplantningen i etaper.

Arealers definition

Tilskud udbetales på grundlag af arealets størrelse og det er derfor nødvendigt at definere arealerne præcist og opstille krav til arealopgørelsens nøjagtighed.

Skovarealer defineres til ydersiden af skovbrynet. Kulturarealers afgrænsning defineres til hegnet eller dyrkningsgrænsen, der må ligge i en afstand af op til 1,5 meter fra de yderste planters stammer.

Der kan ikke medregnes kørespor udenfor skovbrynet. Spor inde i skoven medregnes i arealerne med halvdelen til hver side. Kravet til plantetal skal så være opfyldt for bruttoarealet inkl. det halve spor, grøfter og oplæg af kvas.

Arealer, der ikke tilplantes, som skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer på over 0,10 ha, kan ikke medregnes i arealet.

Ansøgning

Anmeldelse

Det er en forudsætning for at kunne søge om tilskud efter denne tilskudsordning, at der forinden er sket skriftlig anmeldelse af stormfaldet til det forsikringsselskab, hvor basisforsikringen er tegnet. Se afsnittet »Basisforsikring mod stormfald«, side 6

For stormfaldet 2013 gælder, at anmeldelsen til forsikringsselskabet skulle være sket senest den 15. marts 2014.

Ansøgning

Ansøgning om tilskud til gentilplantning sker via naturstyrelsens hjemmeside (www.nst.dk/stormfald)

Ansøgningen skal indeholde:

●  Udfyldt og underskrevet ansøgningsskema (T2)

●  Kortbilag, i målestoksforhold, 1:4.000 eller 1:5.000

●  Tilplantningsplan, hvis det stormfældede areal, er 5 ha eller derover (se afsnittet ”Tilplantningsplaner”, side 14)

●  Øvrig dokumentation, hvis der søges om tillæg til hensyn til fortidsminder; f.eks. kort med fortidsminder.

Kortet kan tegnes ved hjælp af MiljøGIS. Vejledning og link findes via www.nst.dk/stormfald

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2015. Hvis skoven ikke er fredskov, skal der pålægges fredskovspligt på mindst det areal, der gentilplantes med tilskud plus evt. arronderinger. Dette skal angives i ansøgningen. Se også afsnittet ”Fredskovspligt”, side 8.

Krav til oprydningen og gentilplantningen er beskrevet i denne vejledning side 12.

Ansøgningerne for stormene i 2013 vil alle blive sagsbehandlet på henholdsvis ”Naturstyrelsen Vadehavet” samt ”Naturstyrelsen- Søhøjlandtet”. Kontaktoplysninger til enhederne fremgår af bilag VI, der også indeholder oplysninger om hvor den enkelte stormfaldssag hører til baseret på geografisk opdeling.

Behandling af ansøgninger

Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder vil forestå sagsbehandlingen. Den lokale tilskudsenhed ser efter, at alle nødvendige oplysninger er medtaget og at frister er overholdt. Særligt mangelfulde eller for sent indsendte ansøgninger behandles ikke og vil blive returneret til ansøger.

Hvis der samtidig med ansøgningen om tilskud søges om tilladelse til pålæggelse af fredskovspligt eller dispensation til at udlægge mere end 10 % af det fredskovspligtige areal som nye, åbne arealer, skal disse forhold afklares før et eventuelt tilsagn kan gives. Afgørelsen om pålæggelse af fredskovspligt træffes efter skovlovens § 4, mens dispensation til at udlægge mere end 10 % som åbne arealer behandles efter skovlovens § 38. I begge tilfælde er der fire ugers klagefrist, og ansøgningen kan normalt ikke afgøres før klagefristen er udløbet.

Hvis ansøgning og tilplantningsplan (for stormfaldsarealer på 5 ha og derover) godkendes, indstiller Naturstyrelsen til Stormrådet, at der gives tilsagn om tilskud. Tilplantningsplanen kan eventuelt godkendes på vilkår. Vilkårene vil blive oplyst i tilsagnsbrevet. Hvis tilplantningsplanen helt afvises, vil ansøger blive bedt om at sende en ny tilplantningsplan.

Indberetning og udbetaling

Samtidig med udsendelse af tilsagnsbrevet, foretager den lokale tilskudsenhed udbetaling af 1. rate af tilskuddet (oprydningstilskuddet).

Sammen med tilsagnsbrevet modtager ansøgeren en fortrykt indberetning om 2. rate af tilskuddet (tilskuddet til gentilplantning). Ansøger skal udfylde og indsende indberetningen til den lokale tilskudsenhed, når gentilplantningen er gennemført. Når indberetningen indsendes, skal kravene til plantetal være overholdt, ligesom krav til de enkelte kulturer og til skoven som helhed skal være overholdt. Når indberetningen er modtaget på den lokale tilskudsenhed, foretages udbetaling af 2. rate af tilskuddet. Eventuelle særlige tillæg udbetales sammen med 2. rate.

Hvis gentilplantningen er delt i flere etaper, modtager ansøger et tilsvarende antal fortrykte indberetninger, og der indsendes en indberetning, for hver gennemført etape. Hver enkelt litra (bevoksning) indberettes i samme etape. Det er muligt at indberette flere etaper pr. år.

Der kan tillades 1 etape pr. påbegyndt 5 ha stormfaldsaral, dog kan selvforyngelser indberettes som en selvstændig etape. En ansøgning kan maksimalt indeholde 5 etaper. Det er muligt at indberette flere etaper pr. år.

Såede kulturer og selvforyngelser kan først indberettes, når fremspiringen er tilstrækkelig, og planterne er over kimstadiet.

Sidste frist for indsendelse af sidste indberetning er seks år efter tilsagnsdato.

I tilfælde hvor der er udarbejdet tilplantningsplan, men der gives afslag på tilskudsansøgningen, udbetales tilskud til tilplantningsplan og lokalitetskortlægning i forbindelse med afgørelsen.

Udbetaling af tilskud overføres til ejers NEM-konto

Hvis der foretages ændringer i forhold til det ansøgte, skal indberetningen vedlægges kortbilag, hvoraf ændringen fremgår. Kort og indberetning skal stemme overens. Ændringerne må ikke betyde, at det samlede tilsagnsbeløb derved overskrides, og der må ikke medtages nye arealer uden for de stormfældede arealer, Naturstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til. Desuden skal kravene til de enkelte kulturer og skoven som helhed fortsat være opfyldt.

Fejl i ansøgning og indberetning

Naturstyrelsen kan rette klare fejl, som umiddelbart kan konstateres ved gennemgang af det indsendte materiale. Der kan f.eks. være tale om et felt i ansøgningen, der ikke er udfyldt, tal der er byttet om, eller en oplysning, der klart kan konstateres at være forkert ud fra andre oplysninger i ansøgningen.

Opdager du en fejl i ansøgning eller indberetning, som har betydning for kontrol og behandling, skal du omgående skriftligt meddele dette til den lokale tilskudsenhed. Den lokale tilskudsenhed tager så stilling til, om der foreligger en klar fejl, som kan rettes. Har en fejl konsekvenser for din ansøgning, vil du blive kontaktet af den lokale tilskudsenhed.

Skattemæssige forhold

Tilskuddet er skattepligtigt og indberettes af Naturstyrelsen til SKAT. Hvis der på ansøgningen er opgivet et CVR-nr, vil dette blive brugt ved indberetningen. For erhvervsmæssigt skovbrug er gentilplantningsomkostningerne normalt fradragsberettigede.

I øvrigt henvises til de til enhver tid gældende regler i ligningsloven.

Hvis projektet ændres eller ikke gennemføres

Ændringer i projektet i forhold til ansøgningen skal indberettes til den lokale tilskudsenhed.

Tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og udbetalt tilskud kan helt eller delvist kræves betalt tilbage med tillæg af renter, hvis ansøgers oplysninger er upræcise, fejlagtige, utilstrækkelige, eller der er fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen. Der kan i grove tilfælde idømmes straf. Skovloven indeholder de mere specifikke regler herom.

Ejerskifte for arealer med tilskud

Når et areal med tilsagn om tilskud overgår til en ny ejer, vil den nye ejer kunne overtage rettigheder og pligter ifølge tilsagnet. Der skal til brug for ejerskifte udfyldes et skema som fås ved henvendelse til den lokale tilskudsenhed.

Ved salg af arealet til en offentlig myndighed m.v., der ikke opfylder betingelserne for at få tilskud, bortfalder fremtidige udbetalinger. Fredskovspligten opretholdes. Der vil normalt ikke blive tale om tilbagebetaling af de udbetalte tilskud.

Tilsyn og kontrol

Naturstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administration af denne tilskudsordning. Naturstyrelsen eller den af Naturstyrelsen bemyndigede kontrol instans har adgang til at besigtige arealer, hvortil der er givet tilsagn om tilskud.

Kontrolbesøg vil så vidt muligt blive aftalt på forhånd. Ifølge EU regler må der dog kun gives et varsel på maksimalt 14 dage.

Ansøger eller dennes stedfortræder har pligt til at ledsage kontrolpersonalet og bistå ved kontrollen bl.a. ved at fremlægge det nødvendige dokumentationsmateriale.

I forbindelse med kontrollen vil det blive kontrolleret, om de afgivne oplysninger i ansøgning og indberetninger er korrekte. Der skal ved kontrollen bl.a. fremlægges bevis for, at der er anvendt godkendt plantemateriale i det krævede omfang. Det påhviler ejer/ansøger at kunne dokumentere oplysningerne. Ligeledes vil de aktuelle arealer blive besigtiget.

Hvis det viser sig, at ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller der foreligger andre forhold, der gør at tilsagn og/eller udbetaling af tilskud er sket på et forkert grundlag, kan Stormrådet kræve tilskud helt eller delvist tilbagebetalt, eller lade tilsagn helt eller delvist bortfalde. Overtrædelse af bekendtgørelsen kan medføre bøde.

Nøjagtighed

Arealerne opgives på ansøgningen i ha med to decimaler, og der tillades en usikkerhed på 20 %, dog maksimalt 1 ha for den enkelte skov i forhold til T1. Arealopmålingen i forbindelse med indberetningen skal have en nøjagtighed på den enkelte litra på 0,01 ha. Hvis det f.eks. ved kontrol viser sig, at arealopgørelsen ikke har en tilstrækkelig nøjagtighed, kan der stilles krav om tilbagebetaling.

Den nøjagtighed, der kræves, er defineret på grundlag af EU’s bestemmelser i forbindelse med landdistriktsforordningen. Bestemmelserne findes i Kommissionens forordning nr. 817/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Udviklings- og Garantifond for landbruget (EUGFL). Nøjagtigheden svarer til kravene i enkeltbetalingsordningen, og fremgår af Kommissionens forordning nr. 796/2004, art. 51.2)

Forskel mellem ansøgt og fastslået areal
Nedsættelse af tilskud/sanktion
Fra 0 % til og med 3 %, dog højest 2 hektar
Tilskuddet nedsættes med det beløb, der er udbetalt for meget.
Fra 3 % eller fra 2 ha og til og med 20 %
Tilskuddet nedsættes med 2 gange det beløb, der er udbetalt for meget. Derudover skal det beløb, der er udbetalt for meget, også betales tilbage.
Mere end 20 %
Hele tilskuddet skal betales tilbage.

Endvidere gælder, at for meget udbetalt tilskud skal forrentes fra brevdatoen for underretning om afgørelsen og i overensstemmelse med i renteloven.

Derudover kan der blive tale om udelukkelse fra tilskud. I henhold til art. 72 stk. 1 i Kommissionens forordning nr. 817/2004 kan en ansøger udelukkes fra fremtidige tilsagn om tilskud, hvis ansøgeren med forsæt eller ved grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger af betydning for modtagelse af tilskud. Udelukkelsen, der omfatter alle tilskud under stormloven og skovloven, sker for det pågældende kalenderår, hvis der er tale om grov uagtsomhed, mens udelukkelse også sker for det følgende år, hvis de urigtige oplysninger er afgivet med forsæt.

Forhold til andre tilskud

Der kan ikke søges andre tilskud til den 1/60, som efter denne ordning trækkes fra ved beregningen af stormfaldstilskud.

Til bevoksninger, der er ramt af spredt stormfald, og til bevoksninger, der senere rammes af følgeskader efter stormfaldet, kan der søges tilskud til foryngelse efter ordningen om bæredygtig skovdrift. De almindelige regler og kriterier for tilskud til bæredygtig skovdrift skal overholdes. Der er ansøgningsfrist 1. juni 2014. Ansøgning sendes til den lokale tilskudsenhed. Se adresser side 323. Der gøres opmærksom på, at der er en begrænset pulje til rådighed for disse tilskud, og at det dermed ikke forventes at kunne imødekomme ansøgninger, som vil kunne opnå tilskud via stormfaldsordningen.

Arealer, hvor der allerede er modtaget tilsagn om tilskud efter ordningen til bæredygtig skovdrift, kan være ramt af stormfaldet. Skade kan være sket på bevoksninger, hvor foryngelse var planlagt, men hvor der endnu ikke var sket foryngelseshugst før stormen, eller det kan dreje sig om etablerede skærm- eller selvforyngelse, hvor skærmen over kulturen er blevet skadet.

Man ikke kan få tilskud mere end én gang til den samme foranstaltning. Men hvis der er behov for total nytilplantning, og skaden på den væltede bevoksning eller skærm lever op til forudsætningerne i stormfaldsordningen, kan der søges stormfaldstilskud til arealet, også selv om der tidligere er givet tilsagn om tilskud til foryngelse på arealet.

I så fald skal skaden indberettes til den lokale tilskudsenhed, og alle udbetalinger fra den tidligere tilskudssag stoppes. Ved ansøgning om stormfaldstilskud på et sådansådant areal, skal journalnummeret på tilskudssagen under bæredygtig skovdrift anføres.

Bevoksninger og skærme skal, for at arealet omfattes af stormfaldsordningen, have domineret arealet på stormfaldstidspunktet, og der skal være tale om fladefald.

Fald af spredte overstandere eller delvis skade på arealer hvor foryngelsen er etableret berettiger ikke til stormfaldstilskud, men bør alligevel indberettes til det lokale statsskovdistrikt, hvis den tidligere tilskudssag ikke er endeligt afsluttet.

Klagevejledning

Afgørelser truffet af Stormrådet er endelige, og kan ifølge §24 i bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2001 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Evt. henvendelser vedrørende afgørelser bedes rettet til den lokale tilskudsenhed, der har behandlet ansøgningen. Se bilag VI.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for stormfaldsordningen er »Lov om stormflod og stormfald«, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 23. november 2012, som ændret ved § 34 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 377 af 15. april 2014.

Stormfaldsordningen består af to elementer. For det første en basisforsikring mod stormfald, som skal være tegnet i et forsikringsselskab inden den 31. august 2001. Basisforsikringen er ikke lovpligtig, men en forudsætning for at få tilskud til gentilplantningen. Det andet element er en tilskudsordning til gentilplantning m.v. Tilskudsordningen finansieres sammen med stormflodsordningen af samtlige brandforsikringstagere i landet via en afgift. Afgiftsmidlerne forvaltes af Stormrådet

Tilskudsordningen er nærmere udmøntet i Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2001 om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald. Endvidere henvises til bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj 2001 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsikring mod stormfald.

Denne vejledning beskriver de regler, der er opstillet for stormfaldet i 2013. Efter loven skal Stormrådet tage stilling til satser mv. efter hvert stormfald.

Retsgrundlag:

Lov om stormflod og stormfald” nr. 1090 af 23. november 2012.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=143786

Bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2001 om tilskud til gentilplantning mv. af private skove efter stormfald.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=25714

, den 1. november 2014


Bilag I

Eksempel (alle ha opgørelser med 2 decimaler)

En skov på 12,00 ha bestod inden stormfaldet af 20 % løvtræsbevoksninger og 80 % nåletræsbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 4,00 ha og spredt fald på 0,50 ha. Heraf var 4,00 ha nåletræ og 0,50 ha var løvtræ.

Skovejeren ønsker at gentilplante 3,50 ha af de 4,50 ha med stormfald. Den sidste hektar, tilplantes uden tilskud, fordi ejeren ønsker at plante 1 ha med nordmannsgran til juletræer.

1.
0,5
ha
60 % bøg, 20 % ær 20 % fuglekirsebær (80 % robuste løvtræsarter)
2.
0,6
ha
55 % bøg, 25 % dgr, 20 % ær (80 % robuste arter)
3.
0,4
ha
45 % dgr, 25% bøg, 30% ægr (50% robuste arter)
4.
0,5
ha
selvforyngelse
5.
1
ha
ydre løvskovbryn (50% robuste løvtræsarter)
6.
0,2
ha
åbne arealer
7.
0,3
ha
naturlig tilgroning

De 3,5 hektarer ønskes tilplantet således:

Opfyldelse af hovedkrav:

●  Skoven er tilmeldt basisforsikring mod stormfald, og anmeldt inden for tidsfristen.

●  Det samlede stormfaldsareal er 4,50 ha, dvs. over bundgrænsen på 1/60 af det bevoksede areal der ikke ydes tilskud til at genetablere plus 0,5 ha (der skal være 0,5 ha tilskudsberettiget areal).

●  Kun 3,5 ha af det samlede stormfald på 4,50 ha ønskes tilplantet med tilskud. Derfor er fradrag på 1/60 af skovens bevoksede areal uden videre opfyldt.

●  Skoven er fredskov. Hvis ikke, skulle de 3,50 ha (areal, der søges tilskud til) samt eventuelt yderligere arealer, der inddrages for at opnå et vel arronderet areal, pålægges fredskovspligt.

●  Ydre rande tilplantes som skovbryn

●  Der kan ikke etableres monokulturer, og der er i alle tilfælde mindst 20 % indblanding og minimun 2 arter.

●  Der udarbejdes en lok6.   Det 0,20 ha åbne areal alitetskortlægning for 3,00 ha og en tilplantningsplan for 3,50 ha.

1.   Der plantes 1.200 bøg, 400 ær og 400 fuglekirsebær, i alt 2.000 planter. Kulturen hegnes med 800 m. hegn. Lærk plantes som ammetræ.

2.   Der plantes 990 bøg, 450 dgr og 360 ær, i alt 1.800 planter. Kulturen hegnes med 850 m hegn. Der bevares 2 stående træer.

3.   Der plantes 540 dgr, 300 bøg og 360 ægr, i alt 1.200 planter. Kulturen hegnes med 850 m hegn.

4.   Når selvforyngelsen er vel over kimstadiet vurderes det om det er nødvendigt at indplante en indblandingsart. I så fald suppleres med en robust art, så kravet på min 50 % robuste arter opfyldes.

5.   Der plantes et skovbryn med eg som gennemgående stabilt element, suppleret med lind, kirsebær, spidsløn og avnbøg. Desuden plantes forskellige buske svarende til 20 % af plantetallet. Træer: 3200 og buske: 800. Skovbrynet deles i tre indhegninger, i alt 100 m hegn. er placeret syd for en mose. Arealet vil blive holdt åbnet ved slåning.

6.   Det 0,20 ha åbne areal er placeret syd for en mose. Arealet vil blive holdt åbnet ved slåning.

7.   På de 0,30 ha til naturlig tilgroning er der spredt opvækst af rgr, lærk, sikta og ægr, som med tiden forventes at kunne dække arealet.

Beregning af tilskud:
                         
Tilskud til oprydning (første rate):
                         
                                 
Oprydning efter fladefald
     
3
ha
x
10.000
kr.
 
30.000
kr.
   
Oprydning efter spredt fald
     
0,5
ha
x
5.000
kr.
 
2.500
kr.
   
     
I alt
                     
32.500
kr.
Tilskud til gentilplantning (anden rate):
                         
                                 
1.
0,5
ha
med 80 % robuste løvtræer
 
0,5
ha
x
17.500
kr.
 
8.750
kr.
   
2.
0,6
ha
med 80 % robuste arter
 
0,6
ha
x
13.500
kr.
 
8.100
kr.
   
3.
1
ha
ydre bryn med 50 % robuste arter.
1
ha
x
10.500
kr.
 
10.500
kr.
   
4.
0,5
ha
selvforyngelse
     
0,5
ha
x
10.000
kr.
 
5.000
kr.
   
5.
0,4
ha
med 50 % robuste arter
   
0,4
ha
x
10.500
kr.
 
4.200
kr.
   
6.
0,2
ha
åbne arealer
     
0,2
ha
x
-
   
-
     
7.
0,3
ha
naturlig tilgroning
   
0,3
ha
x
-
   
-
     
     
I alt
                     
36.550
kr.
Særlige tillæg:
                         
                                 
1. - 7.
3,5
ha
tilplantningsplan
1.000
kr. +
3,5
ha
x
50
kr.
 
1.150
kr.
   
1. - 5.
3
ha
lokalitetskortlægning
1.000
kr. +
3
ha
x
200
kr.
 
1.500
kr.
   
1. - 5.
0,5
ha
ammetræer
     
0,5
ha
x
3.000
kr.
 
1.500
kr.
   
1. - 5., 7.
1.800
m.
kulturhegn
     
1.800
m.
x
15
kr.
 
27.000
kr.
   
2.
2
stk.
bevaring af stående træer
 
2
stk.
x
500
kr.
 
1.000
kr.
   
1. - 5.
3
ha
Pesticidfri drift
     
3
ha
x
6.000
kr.
 
18.000
kr.
 
     
I alt
                     
50.150
kr.
Samlet tilskud:
                         
119.200
kr.


Bilag II

Godkendte træarter

 
Robuste
kulturtræarter
Hjemmehørende træarter
Ammetræer
Forkultur træarter
Bøg (F. sylvatica)
   
Eg (Q. petrea, Q. robur)
   
Småbladet lind (T. cordata)
Ær (A.pseudoplatanus)
Spidsløn (A. platanoides)
Fuglekirsebær (P. avium)
Avnbøg (C. betulus)
   
Bævreasp (P. tremula)
Birk (B. pendula, B.pubensis)
Rødel (A. glutinosa)
Skovfyr (P. sylvestris)
Lærk (L. eurolepsis, L. decidua, L. leptolepsis)
 
Douglasgran (P. menziesii)
     
Alm. Ædelgran (A. alba)
     
Grandis (A. grandis)
 
 
Østrigsk fyr (P. nigra)
 
Thuja (T. plicata)
     


Bilag III

Skovbryn

Ydre løvskovbryn skal bestå af 100 % løvtræ- og buske. Mindst 20 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes 1 robust nåletræ pr. 100m fra nedenstående liste. I forbindelse med stormfaldsordningen medregnes skovbryn, der er etableret efter nedenstående retningslinjer. Tilskudssats og plantetalskrav er det samme som for tilskud til gentilplantning af robust skov jf. tabel 1 side 9

Bemærk, at ær ikke er godkendt som tilskudsberettiget skovbrynsart.

Løvtræarter : avnbøg (Carpinus betulus), dunbirk (Betula pubescens), vortebirk (Betula pendula), bøg (Fagus sylvatica), stilkeg (Quercus robur), vintereg (Quercus petrea), rødel (Alnus glutinosa), storbladet elm (Ulmus glabra), fuglekirsebær (Prunus avium), småbladet lind (Tilia cordata), spidsløn (Acer platanoides), navr (Acer campestre), seljepil (Salix caprea), almindelig røn (Sorbus aucuparia) og vildæble (Malus silvestris).

Buskarter: benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), havtorn (Hippophaë rhamnoides), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), almindelig hyld (Sambucus nigra), almindelig hæg (Prunus padus), kristtorn (Ilex aquifolium), rød kornel (Cornus sanguinea), kvalkved (Viburnum opulus), femhannet pil (Salix pentandra), gråpil (Salix cinerea), krybende pil (Salix repens), øret pil (Salix aurita), fjeldribs (Ribes alpinum), blågrøn rose (Rosa dumalis), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia), æblerose (Rosa rubiginosa), slåen (Prunus spinosa), tørst (Rhamnus frangula) og vrietorn (Rhamnus catharticus).

Nåletræarter: Skovfyr (Pinus sylvestris), østrigsk fyr (Pinus nigra), hvidgran (Picea glauca) og sitkagran (Picea sitchensis).


Bilag IV

Provenienser

Når der plantes eller sås træarter anført på nedenstående liste, skal de angivne provenienser anvendes. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer, dvs. arealer tilhørende samme ejer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne: udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet. I enkelte tilfælde kan kategorien lokalitetsbestemt materiale accepteres. Dette fremgår af provenienslisten. Materialet skal være kåret/godkendt til produktion eller til værn og læformål. Det anbefales, at planter kåret til værn- og læformål ikke anvendes, hvis formålet med bevoksningen er vedproduktion. Der ydes ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål.

Listen er opstillet således, at de først nævnte frøkilder inden for hver træart anses for at være af den bedste kvalitet. Dette er dog afhængigt af lokaliteten (yderligere information findes på http://www.plantevalg.dk).

Hvis man ikke kan skaffe nedenstående provenienser, skal man inden etablering søge dispensation fra listen ved Naturstyrelsens lokale tilskudsenhed.

Ved kontrol skal planternes proveniens kunne dokumenteres ved fremvisning af plantekvittering eller anden følgedokumentation.

Prioritering af provenienser
Bøg
1
Danske kårede bevoksninger
 
2
Schweizisk bøg fra Zürich området
 
3
Tysk bøg fra godkendte bevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09,23)
 
4
Slovakisk bøg fra godkendte bevoksninger (Kakasovce eller Sigord)
 
5
Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte bevoksninger
 
6
Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. br.gr.)
Stilkeg
1
Danske kårede bevoksninger og frøplantager
 
2
Tysk stilkeg fra godkendte bevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03)
 
3
Hollandske godkendte bevoksninger og frøplantager
 
4
Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. br.gr.)
 
5
Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold
Vintereg
1
Danske kårede bevoksninger og frøplantager
 
2
Norsk lokalitetsbestemt vintereg fra Agderkysten
 
3
Tyske godkendte bevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03)
 
4
Polsk lokalitetsbestemt vintereg (frøkildezoner 313, 314 og 315)
Ær
1
Danske kårede bevoksninger
 
2
Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 80101 og 02)
 
3
Hollandske godkendte bevoksninger
Småbladet lind
1
Danske kårede bevoksninger
 
2
Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03)
 
3
Polsk lokalitetsbestemt lind fra frøzoner 313, 314 og 315
Rødel
1
Danske kårede bevoksninger og frøplantager
Birk
1
Danske kårede bevoksninger og frøplantager
 
2
Godkendte bevoksninger og frøplantager fra Sydsverige (syd for d. 57. breddegrad)
 
3
Godkendte bevoksninger og frøplantager i Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Niedersachsen - Harzen over 500 m. )
Skovfyr
1
Danske kårede frøplantager
 
2
Danske kårede bevoksninger
 
3
Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 02 & 03)
 
4
Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen)
 
5
Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr
 
6
Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. br.gr.)
Rødgran
1
Danske kårede frøplantager
 
2
Danske kårede bevoksninger
 
3
Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager fra Sydsverige (syd for d. 57. breddegrad)
Sitkagran
1
Danske kårede frøplantager
 
2
Danske kårede bevoksninger
 
3
Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager fra Sydsverige (syd for d. 57. breddegrad)
Douglasgran
1
Danske kårede frøplantager
 
2
Danske kårede bevoksninger
 
3
Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig)
Alm. ædelgran
1
Danske kårede frøplantager
 
2
Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, 1600-1750 m
 
3
Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures / Lapos
 
4
Danske kårede bevoksninger
Lærk
1
Danske kårede frøplantager (hybridlærk og japansk lærk)
 
2
Danske kårede bevoksninger (europæisk og japansk lærk)
 
3
Japansk lærk fra nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 83901)
 
4
Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager.


Bilag V

Adresser

Stormrådet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 41 71 50 00

www.stormraadet.dk

Skovbrugskonsulenter

Hededanmark A/S

Hovedkontor
Klostermarken 12
8800 Viborg
Tlf. 87 28 10 00
info@hededanmark.dk
Region Midt/Vest
Studsgård
Voldsgårdvej 28
7400 Herning
Tlf. 87 28 10 00
thm@hededanmark.dk
Region Nordjylland
Jellingvej 3
9230 Svenstrup J.
Tlf: 87 28 10 00
mlj@hededanmark.dk
Region Østjylland
Lerbakken 64, Følle
8410 Rønde
Tlf. 87 28 10 00
jra@hededanmark.dk
       
Region Syd
Kokholm 3
6000 Kolding
Tlf. 87 28 10 00
mab@hededanmark.dk
Region Sjælland
Odensevej 4, 1
4200 Slagelse
Tlf:87 28 10 00
emp@hededanmark.dk
   
       

Skovdyrkerforeningerne:

Skovdyrkerforeningen Øst
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Tlf. : 57865460
ost@skovdyrkerne.dk
Skovdyrkerforeningen Vestjylland
Nupark 47 F
7500 Holstebro
Tlf. : 96 10 10 96
vest@skovdyrkerne.dk
   
Skovdyrkerforeningen Fyn
Lombjergvej 1
5750 Ringe
Tlf. 62 62 47 47
fyn@skovdyrkerne.dk
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
Marsvej 3, Paderup
8960 Randers SØ
Tlf. : 86 44 73 17
sno@skovdyrkerne.dk
   
Skovdyrkerforeningen Midtjylland
Asmildklostervej 11
8800 Viborg
Tlf. : 87 28 17 88
midt@skovdyrkerne.dk
Skovdyrkerforeningen Østjylland
Parallelvej 9A
8680 Ry
Tlf. : 86 89 32 22
soj@skovdyrkerne.dk
   
Skovdyrkerforeningen Syd.
Brejning Søndergade 26, Brejning
7080 Børkop
Tlf. : 75 86 73 88
syd@skovdyrkerne.dk
 


Bilag VI

Tilskudsenheder

Naturstyrelsens lokale tilskudsenheder med oplysning om hvor den enkelte stormfaldssag henhører baseret på geografisk opdeling.

Bilag VI


Bilag VII

Gode og magre jorder

Oversigt over gode og magre jorder.

(Af praktiske årsager administreres ordningen efter de ”gamle” kommunegrænser)

Bilag VII

Tidligere kommuner med »magre« jorder:

Nordjyllands Amt: Brovst, Brønderslev, Dronninglund, Farsø, Fjerritslev, Frederikshavn, Hals, Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løgstør, Løkken-Vrå, Nibe, Pandrup, Sindal, Skagen, Sæby, Aabybro, Aalborg nord for Limfjorden og Aars.

Viborg Amt: Fjends, Hanstholm, Karup, Kjellerup, Møldrup, Skive, Viborg og Aalestrup.

Århus Amt: Ebeltoft, Gjern, Grenaa, Midtdjurs, Nørre Djurs, Rougsø, Rønde, Silkeborg, Sønderhald og Them.

Ringkøbing Amt: Alle, undtagen Thyholm

Vejle Amt: Give og Nørre-Snede.

Ribe Amt: Alle kommuner

Sønderjyllands Amt: Bredebro, Gram, Højer, Løgumkloster, Nørre-Rangstrup, Rødding, Skærbæk, Tinglev og Tønder.

Officielle noter

1) Opmærksomheden henledes på, at mange små arealer i ansøgninger øger risikoen for arealfejl og dermed også risikoen for krav om tilbagebetaling af tilskud.

2) Disse krav gælder uanset at der ikke er søgt EU-medfinansiering.