Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - stillingsopslag - medhold

J.nr. 2500008-09

En udtalelse til en avis om, at en salgschef foretrak kvindelige bilsælgere og kun havde kvindelige ansatte i den ene afdelingen, var direkte forskelsbehandling på grund af køn.  Afgørelsen er afsagt med dissens.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. i forbindelse med, at det i artikler er tilkendegivet, at en bilforhandler foretrækker kvindelige sælgere.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at den indklagede i en avisartikel har tilkendegivet at ville foretrække en kvinde, hvis virksomheden skulle genbesætte en stilling som sælger i virksomhedens ene afdeling.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at tilkendegivelsen i avisartiklen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager har herved henvist til, at det blandt andet fremgår af artiklen, at alle tre sælgere i afdelingen er kvinder. Den indklagedes salgschef har ifølge artiklen udtalt, at "Det var ikke meningen fra starten, men mere en tilfældighed, der har fungeret så godt, at vi siden kun har haft kvindelige sælgere ansat. Skulle vi genbesætte en stilling i dag, så ville vi helt klart foretrække en kvinde." Der er i artiklen desuden redegjort for, hvorfor salgschefen finder, at kvinder er rigtig gode til at sælge biler - især til kvinder. Afslutningsvist fremgår, at det er salgschefens opfattelse, at der bør ansættes flere kvinder i bilbranchen.

Klager har anført, at det næppe kan forventes, at mænd vil søge stillinger i afdelingen hos indklagede, når der i artiklen åbenlyst averteres efter kvinder, hvilket bør fortolkes analogt med avertering.

Klager har videre anført, at der er tale om en bevidst strategi om kun at hyre kvinder, og klager har henvist til en artikel i en lokalavis den 23. juli 2008, hvoraf fremgår, at salgschefen har udtalt, at "Vi har en helt bevidst strategi om kun at hyre kvinder til afdelingen. Det startede egentlig som en tilfældighed, men er gået hen og blevet en rigtig god forretning. Så vi fastholder kønskvoteringen.".

Indklagede har påstået frifindelse. Indklagede har ikke bestridt indholdet af artiklen, men har anført, at artiklen er af redaktionel karakter og ikke en stillingsannonce. Salgschefen har talt om en hypotetisk situation, og hendes afdeling kan ikke betragtes som en isoleret enhed, men er en del af virksomheden, hvor der altid annonceres efter den bedste m/k til jobbet, og hvor alle kan komme i betragtning til en stilling.

Indklagede har videre oplyst, at artiklerne er redigeret af avisens redaktion. Salgschefen fik ikke artiklerne til gennemlæsning inden trykningen, og hun havde derfor ikke mistanke om, at indholdet kunne misforstås. Det er indklagedes opfattelse, at citatet af salgschefens udtalelse er en journalistisk stramning af virkeligheden, som er langt mere nuanceret end "bevidst strategi" og "fastholder kønskvoteringen".

Indklagede har i øvrigt henvist til, at medarbejderfordelingen i virksomheden pt. er 97 mænd og 13 kvinder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Der foreligger efter loven direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det fremgår endvidere af loven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af det ene køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at den indklagedes tilkendegivelse i artiklerne om at ville foretrække kvindelige sælgere ved besættelse af eventuelle ledige stillinger i afdelingen ikke kan sidestilles med annoncering.

Den indklagede har derfor ikke overtrådt lovens forbud mod ved annoncering at angive, at der foretrækkes personer af det ene køn.

Nævnet finder i øvrigt, at indklagede ved sin tilkendegivelse i artiklerne af at foretrække kvindelige sælgere har afgivet en så klar erklæring om ikke at ville ansætte mænd i afdelingen, at der foreligger en formodning for direkte forskelsbehandling.

Nævnet lægger til grund, at der udelukkende er ansat kvinder i afdelingen.

To af nævnets medlemmer finder ikke, at der er ført det fornødne modbevis for, at der ikke foretages direkte forskelsbehandling hos indklagede.

Et af nævnets medlemmer finder det godtgjort, at virksomhedens faktiske ansættelsespraksis ikke stemmer overens med udtalelserne.

Stemmeflertallet vurderer herefter, at indklagede har overtrådt loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 2, nr. 3, om behandling af klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lov om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse m.v., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006:

§ 1, stk. 1 og stk. 2, om direkte forskelsbehandling

§ 2 om ligebehandling af mænd og kvinder ved ansættelse m.v.

§ 6 om annoncering

§ 16a om bevisbedømmelse

<2500008-09>