Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse og national oprindelse - chikane - ej medhold - uddannelse - kompetence

J. nr. 2013-6811-12580

En socialrådgiverstuderende, der oprindeligt kommer fra Polen, følte sig diskrimineret af sit uddannelsessted. På grund af samarbejdsvanskeligheder med en studiegruppe bad den studerende om at blive overflyttet til en ny gruppe. Den nye gruppe ønskede ikke, at optage klager, hvilket medførte, at klager ikke fik lov til at lave to praktiske faglige opgaver. Skolen påpegede, at problemerne med klager bundede i samarbejdsvanskeligheder, der ikke var betinget af den studerende etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med, at socialrådgiverstuderende, der kommer fra Polen, følte sig udsat for chikane på skolen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke godtgjort, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse.

Sagsfremstilling

Klager, der kommer fra Polen, begyndte den 1. september 2010 på uddannelsen til socialrådgiver.

Klager er uddannet jurist fra Polen. Hun kom til Danmark i 2005.

Klager har gennemført et kursus i kommunalret på Aarhus Universitet.

Det fremgår af mail af 3. december 2010 fra studievejlederen på socialrådgiverskolen til klager blandt andet, at:

"Jeg vil gerne påtage mig at rette din opgave og give dig en skriftlig tilbagemelding. Da der kun er afsat 6 timer til fremlæggelser, og der er 6 grupper, kan vi ikke - rent ressourcemæssigt - øge disse timer, så du kan ikke fremlægge din opgave. Det mener jeg også jeg fortalte dig, den dag, vi havde møde med din gamle gruppe, og hvor jeg også fortalte, at jeg har valgt at dispensere i forhold til dig. Normalt retter vi ikke opgaver for studerende, der "går solo", men jeg valgte altså at rette din.

Så på dit spørgsmål kan jeg svare, at du må skrive den alene, men må ikke fremlægge den. Du har i princippet heller ikke krav på at få vejledning fra samfundsfag og jura, da der også her er tildelt et antal timer, som vi ikke kan overskride. Det hedder 1 time pr. gruppe. Hvis du skulle have vejledning i forhold til at være den 7. gruppe, ville det udløse ekstra timer til underviserne og det tillader vores timetildeling ikke. Men jeg ved, at de to undervisere vil se på, om de kan få lidt tid til også at vejlede dig. Du har bare ikke krav på det.

Så når jeg for snart længe siden fortalte dig, at vi har nogle principper omkring grupper og gruppedannelser, er det også fordi vi ikke har ubegrænset timetal til at kunne gå ind i flere opgaver. Og det er selvfølgelig også medvirkende til, at jeg var ærgerlig over, at du valgte din første gruppe fra inden vi sammen fik talt med dem, og at det så ikke var ok for den nye gruppe, at du skulle være der."

Klager videresendte den 2. marts 2011 følgende mail, som hun havde modtaget fra nogle medstuderende, til studievejlederen:

"Vi ser os nødsaget til, at have en samtale med [studievejlederen] og dig fredag d. 4 marts i middagspausen.

Vi har allerede talt med [studievejlederen] om det.

Vi har nogle bekymringer omkring samarbejdet med dig.

Det handler blandt andet om, at

- du ikke fortæller, at du ikke kan deltage i gruppearbejdet før denne samme dag (mandag) - selvom du var med til at aftale den dato.

- Du endnu ikke har skrevet en mail til klassen om, at du optager i Jura timerne. Det er meget vigtigt for os, at du fortæller det. Vi har forklaret dig, hvor vigtigt det er, at alle ved det.

- Vi er ikke trygge ved, at arbejde sammen med dig, da vi har hørt at du har optaget dine grupper på diktafon (så du har noget på dem). Vi vægter tillid meget højt i gruppen og har også tavshedspligt overfor hinanden i gruppen.

- vi har besluttet at du ikke er med i fremlæggelsen, da du ikke har deltaget ret meget i processen. Dit navn kommer med på opgaven."

Klager sendte samme dag en mail til studievejlederen, hvor hun udførligt beskrev sin opfattelse af samarbejdet i gruppen. Studievejlederen videresendte klagers mail til uddannelseslederen.

Skolens uddannelsesleder svarede i brev af 7. marts 2011 på klagers klage over diskrimination og mobning. Det fremgår blandt andet af svaret fra uddannelseslederen, at:

"Hvis du mener, hvad skolens holdning er til diskrimination og mobning, så kan jeg klart sige, at vi ikke kan acceptere dette.

Hvis du derimod mener, hvad skolens holdning er til det forløb, som du har skitseret i din mail, så er jeg ikke i stand til på det grundlag at afgøre, om der har været tale om diskrimination og mobning af dig, og kan derfor ikke redegøre for eventuelle konsekvenser.

Skolen prøver altid på forskellig måde, at medvirke ved løsning af samarbejdsproblemer mellem studerende. Baggrunden for dette er, at en stor del af studiet er baseret på, at de studerende skal arbejde i studiegrupper. Vi sørger for, at de studerende i begyndelsen af studiet kommer igennem en proces, hvor de skal arbejde med en gruppe kontrakt for studiegruppens arbejde. Gruppekontrakten har til formål, at de studerende sammen skal finde et fælles grundlag for det samarbejde der skal foregå i gruppen.

De enkelte studerende må acceptere, at skulle samarbejde med andre studerende. Forholdet er her som på en arbejdsplads, man kan ikke altid selv vælge sine kolleger, men må finde en form, som gør det muligt at samarbejde med hinanden.

Det er et forhold vi lægger meget vægt på, set i lyset af at det er socialrådgiver vi uddanner til, og det fordrer høj grad af samarbejdsevner, da man skal kunne arbejde sammen med kolleger og samarbejdspartnere.

Hvis en studiegruppe ikke selv er i stand til at løse evt. samarbejdsproblemer, kan gruppen inddrage deres studievejleder - som i dette tilfælde er [   ]. Hvis problemerne fortsat ikke kan løses, kan jeg også inddrages som leder af uddannelsen.

Som jeg har forstået af den mail korrespondance, som du har sendt, har du foreslået gruppen, at I skal mødes den 8. marts. Jeg ved ikke om gruppen har accepteret dette, men ellers vil jeg foreslå, at du på tirsdag mødes med [studievejlederen] og mig på mit kontor kl. 13.30.

Hvis I ikke får løst problemerne i studiegruppen i forhold til jeres samarbejde, vil jeg efterfølgende gerne medvirke i endnu et møde, hvor også de resterende medlemmer af studiegruppen deltager."

Klager har vedlagt en udtalelse fra den borger, som klager skrev praktikopgave om. Det fremgår heraf blandt andet, at "Dit sprog er forståeligt, og jeg forstår hvad du siger. Du snakker godt dansk."

Klager har desuden fremlagt mail af 20. oktober 2013 fra lærer L:

"Hermed en tilbagemelding på din opgave.

Du skal forberede dig på, at det er en træls omgang at læse - jeg er dog nødt til at være ærlig og konkret, når jeg giver en tilbagemelding.

Hvis du har brug for uddybning af mine kommentarer, er du velkommen til at henvende dig, ligesom der er et tilbud herfra, om at du modtager mere støtte inden eksamen."

Klager sendte herefter den 23. oktober 2013 en mail til L, hvor hun blandt andet skrev:

"Den 20.10 fik jeg tilbagemelding fra dig hvor står . . . " at det er en træls omgang at læse min opgave . . . ".

Jeg vil meget gerne have på skrift (mail) din udbydende og detaljerede udtalelse om hvad det betyder "det er en træls omgang at læse min opgave" samt dine rettelser osv. omkring opgaven."

Ved mail af 12. november 2013 uddybede L den tidligere mail:

"Du beder mig foretage en redegørelse i forhold til, hvad jeg mener med, at jeg har skrevet, at du skal forberede dig på, at det er træls læsning, når du åbner din opgave.

Det jeg mener er, at de kommentarer jeg har knyttet til dine opgave er "trælse" - og det var altså ment på den måde, og ikke som at "din opgave er træls". Jeg tænker derfor du har misforstået min hensigt og mening med mailen. Mailen var en pædagogisk forberedelse på læsningen af mine kommentarer, som kommer når du åbner filen.

Jeg håber dette gav svar.

Noget andet er, at jeg fortsat gerne vil tale med dig omkring studiet generelt. Jeg underviser på modul 9A, og har i dag sat dig i en studiegruppe, da du ikke var der. Jeg har sjældent set dig i undervisningen på modul 8. Jeg bliver bekymret for dette, sammen med niveauet for din afleverede opgave omkring Emma, og har behov for at drøfte med dig, hvordan du har det og hvordan du tænker det går - dette med henblik på at afklare din studieaktivitet og evt. støttebehov.

Jeg vil gerne du kommer til samtale hos mig, den . . .".

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for diskrimination og chikane på grund af sin nationalitet i løbet af de to første år på uddannelsen til socialrådgiver.

Klager er jurist og har en lang videregående uddannelse som baggrund.

Klager henviser til, at hun i perioden fra den 1. september 2010 til den 30. marts 2011 blev udelukket fra tre grupper på sit hold på socialrådgiveruddannelsen. Klager blev derfor udelukket fra at deltage i undervisningsprocessen på lige fod med de andre studerende, herunder deltage i fire praktiske opgaver, som skulle udføres som gruppearbejde.

Klager blev udelukket fra grupperne gang på gang.

Holdet blev opdelt i seks grupper forud for uddannelsens start. Klager var i en gruppe sammen med fire andre danske kvinder. I slutningen af september 2010 blev klager indkaldt til møde, hvor hun fik at vide, at de fire kvinder havde klaget over hendes indsats. De havde udtalt, at klager ikke havde engageret sig i uddannelsen, måske fordi hun ikke forstod dansk. De havde chikaneret klager på grund af hendes nationalitet.

Klager svarede, at hun godt kendte sin rolle som student, da hun i forvejen var jurist og havde en lang videregående uddannelse. Klager ønskede ikke at blive disciplineret af de andre, og de skulle ikke sætte hende på plads, fordi hun var udlænding. Klager ønskede at blive betragtet som ligeværdig og få mulighed for at vise sine evner ved løsningen af opgaverne. Ved slutningen af mødet fik klager at vide, at de andre havde talt med læreren/studievejlederen, og at de havde arrangeret et møde med studievejlederen.

Klager ønskede at blive fri for de dominerende og diskriminerende kvinder i gruppen, og hun bad derfor om at blive overflyttet til en anden gruppe, som hun mente havde et andet forhold til udlændinge.

På mødet med studievejlederen klagede de fire andre igen over klager. Studievejlederen var passiv under samtalen, og hun var på de andres side i stedet for at være objektiv. Klager havde på fornemmelsen, at studievejlederen selv havde en diskriminerende holdning, og at hun havde fordomme over for klager.

Efter mødet med studievejlederen meddelte den "nye" gruppe, at de ikke ønskede at samarbejde med klager.

Det betød, at klager ikke fik lov til at lave to praktiske faglige opgaver.

I opgaven "ressourceprofil" fik klager ikke lov til at deltage i den mundtlige og skriftlige del af fremlæggelsen.

I opgaven "redegørelse for sagen" fik klager at vide, at læreren kunne påtage sig at rette den skriftlige del af opgaven, men at klager ikke kunne fremlægge opgaven mundtligt i klassen.

Klager mener, at vejlederen diskriminerer. Klager er blevet stillet i en ugunstig situation i forhold til de andre studerende, og hun har ikke kunnet gennemføre undervisningen på samme måde som andre.

Ved starten af andet semester i februar 2011 fik klager mulighed for at deltage i en tredje gruppe for at lave to opgaver. Klager blev dog efter kort tid udelukket fra gruppen.

Det er klagers opfattelse, at den tredje gruppe havde planlagt at udelukke hende for at fortsætte diskriminationen.

Klager indgav en klage til den uddannelsesansvarlige på socialrådgiveruddannelsen, men fik at vide, at hun skulle henvende sig til skolens leder.

Lederen svarede efter klagers opfattelse ikke konkret på klagen, og det er klagers opfattelse, at skolen ikke har klare retningslinjer for, hvad man gør  tilfælde af diskrimination af udlændinge på skolen.

På tredje semester dannede klager en gruppe sammen med en anden udlænding fra sin klasse.

Der var to andre udlændinge på klagers hold. Disse to var i en gruppe sammen med fire danskere. Det er klagers opfattelse, at danskerne i gruppen undervurderede de udenlandske studerendes arbejde.

Klager anfører, at skolen ikke har retningslinjer eller politik for forskelsbehandling/mobning af udenlandske studerende.

Klager mener, at proceduren for kontakten mellem skolen og praktikstedet var anderledes i hendes tilfælde, og at reglerne i praktikhåndbogen ikke blev overholdt.

Det er klagers opfattelse, at indklagede ikke i sit svar til nævnet har taget stilling til klagen, men at der alene henvises til de generelle regler for socialrådgiveruddannelsen.

Det er klagers opfattelse, at hendes vejleder på skolen og kommunens praktikvejleder kender hinanden, og at de har snakket sammen om hende. Praktikvejlederen undervurderede klagers indsats i praktikforløbet, og hun brokkede sig over, at klager ikke kunne ABC på dansk som socialrådgiverstuderende.

Klager mener, at hun fortsat bliver udsat for forskelsbehandling og chikane på det tredje år på socialrådgiverskolen.

Klager henviser i den forbindelse til, at en nyansat lærer L fuldstændigt har ignoreret klager med forskelsbehandling og chikane. Blandt andet fik klager pr. mail at vide, at den pågældende lærer syntes, at det var en træls omgang at skulle læse klagers opgave.

Klager blev i foråret 2014 sygemeldt på grund af sin psykiske tilstand. Hun har i den forbindelse oplyst til sin læge, at hun gennem længere tid var blevet udsat for mobberi/diskrimination på socialrådgiverskolen.

Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske og/eller nationale oprindelse.

Indklagede henviser til, at det er relevant at have en juridisk viden i forbindelse med professionsuddannelsen til bachelor. Juridisk viden er imidlertid i en socialfaglig sammenhæng alene et af de vidensområder, som er et krav i forbindelse med uddannelsen.

Det er derfor vigtigt også at have fokus på at tilegne sig og videreudvikle

sin viden, færdigheder og kompetencer inden for de øvrige kerne- og

vidensområder. En uddannet socialrådgiver skal have kompetencer til blandt andet at formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper.

Det er i den sammenhæng sagligt, at uddannelsesstedet inddrager - hvilket skolen også er forpligtet til også at have fokus på - den studerendes sproglige og skriftlige kompetencer.

De studerende har generelt i forbindelse med udfordringer i gruppeprocessen mulighed for at benytte sig af studievejledning.

Det er på baggrund af oplysningerne i sagen indklagedes vurdering, at klagers problemer i de konkrete gruppeprocesser ikke har været begrundet i chikane eller forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der har ikke under praktikken været henvendelser fra klager eller praktikstedet, som har givet indklagede anledning til at yde bistand.

Hvis der klages over forskelsbehandling på praktikstedet efter endt praktik, henviser indklagede til, at den tidligere praktikant klager direkte til praktikstedet.

Indklagede har i øvrigt løbende generelle drøftelser med praktiksteder for at sikre, at praktikstederne lever op til de krav, der stilles. Indklagede har i den forbindelse opmærksomhed på, om der er problemstillinger af mere generel karakter med et konkret praktiksted.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven).

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af nationalitet (statsborgerskab) eller forskelsbehandling på grund af uddannelsesmæssig baggrund.

Nævnet har derfor taget stilling til, om indklagede har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af sin nationale og etniske oprindelse under uddannelsen som socialrådgiver.

Der foreligger efter forskelsbehandlingsloven indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt national eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal ifølge loven betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons nationale og etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke personens værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager i forbindelse med uddannelsen til socialrådgiver har følt sig dårligt behandlet, fordi hun kommer fra Polen.

Nævnet finder imidlertid ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hendes polske oprindelse i forbindelse med undervisningen på socialrådgiverskolen, herunder ved skolens håndtering af de problemer, der var i forhold til klagers mulighed for at deltage i gruppearbejdet.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at der er omstændigheder i sagen, der tyder på, at klager i forbindelse med undervisningen, herunder deltagelse i gruppearbejdet og tilbagemelding på klagers opgaver, blev udsat for chikane på grund af sin polske oprindelse med det formål eller den virkning at krænke hendes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for hende.

Da der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund at sin nationale eller etniske oprindelse, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om indklagede i fornødent omfang har sikret sig, at klager på lige fod med skolens andre elever fik adgang til at deltage i undervisningen, eller om retningslinjerne for kontakten mellem skolen og praktikstedet er overholdt.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2013-6811-12580>