Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder og køn - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2013-6810-44487

En arkitekt havde gennem mange år haft midlertidige ansættelser som lærer på en arkitektskole. Klager, der er født i 1953,  mente, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn og alder, da hun fik afslag på sine ansøgninger til nogle faste stillinger. Nævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til formodning for forskelsbehandling på grund af køn.  Der var en markant overvægt af yngre blandt de ansøgere, der blev ansat i de ledige stillinger, og  nævnet vurderede, at der var en  formodning for, at skolen kunne have lagt vægt på alder.

Da der var tale om en meget omfattende ansættelsesproces, hvor ansøgernes faglige niveau blev vurderet i forhold til stillingerne, fandt nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klager ikke var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder .

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn i

forbindelse med, at en arkitekt, der gennem mange år havde haft tidsbegrænsede ansættelser som lærer på en arkitektskole, ikke fik fornyet sin ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var hverken i strid med forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven, at indklagede ikke tilbød klager ansættelse.

Sagsfremstilling

Klager, der er en kvinde født i 1953, har siden 1984 haft en række ansættelser på den indklagede arkitektskole.

Der var tale om følgende ansættelser:

1. marts 1984 - 30. juni 1984 - vikar/faglig assistent

15. oktober 1984 - 31. januar 1985 - vikar/faglig assistent

1. oktober 1985 - 31. januar 1986 - vikar/faglig assistent

1. februar 1986 - 31. marts 1986 - vikar/faglig assistent

16. juni 1986 - 30. juni 1986 - vikar/faglig assistent

1. september 1986 - 15. november 1986 - vikar/faglig assistent

1. januar 1987 - 15. januar 1987 - vikar/faglig assistent

15. november 1993 - 14. juni 1994 - arkitekt/jobtræning

15. juni 1994 - 30. juni 1995 - vikar/faglig assistent

15. oktober 1995 - 14. januar 1996 - amanuensis/arkitekt

1. maj 1996 - 30. juni 1996 - timelærer

1. august 1996 - 30. juni 1997 - undervisningsadjunkt

1. august 1997 - 30. juni 1998 - undervisningsadjunkt

1. august 1998 - 30. juni 1999 - undervisningsadjunkt

1. februar 2000 - 30. juni 2000 - timelærer

1. oktober 2000 - 23. februar 2001 - timelærer

24. februar 2001 - 30. juni 2001 - vikar for faglig assistent

1. august 2001 - 30. september 2001 - timelærer

1. oktober 2001 - 31. december 2001 - vikar for faglig assistent

1. januar 2002 - 28. februar 2002 - timelærer

1. marts 2002 - 15. maj 2002 - vikar for faglig assistent

16. maj 2002 - 15. juni 2002 - timelærer

1. august 2002 - 15. januar 2003 - vikar for faglig assistent

16. januar 2003 - 30. juni 2003 - timelærer

1. august 2003 - 31. juli 2004 - faglig assistent vikar

1. august 2004 - 30. juni 2005 - faglig assistent vikar

1. august 2005 - ? - timelærer

1. februar 2006 - 30. juni 2006 - faglig assistent vikar

1. august 2006 - 30. juni 2009 - studiekoordinator

1. juli 2009 - 30. juni 2010 - studiekoordinator

1. august 2010 - 30. juni 2011 - faglig assistent vikar

1. august 2011 - 30. juni 2012 - faglig assistent vikar

(1. februar 2012 - 30. juni 2012 - faglig-administrativ koordinator)

Skolens rektor sendte den 1. juli 2011 følgende mail til klager:

"Kære [klager]

Vi har nu været gennem bemandingen for næste semester og som følge af

dette kan vi tilbyde dig en forlængelse af din nuværende ansættelse som faglig assistent på fuld tid i det kommende år, perioden 01.08.11 -

30.06.12.

Jeg skal yderligere gøre opmærksom på at dette er den sidste mulige

forlængelse i denne stillingskategori.

Der vil i starten af næste uge blive udformet en ansættelseskontrakt, som vil blive sendt til dig til underskrift.

En bemandingsplan vil blive udmeldt i den kommende uge.

Jeg skal yderligere gøre opmærksom på at der primo 2012 opslås en række stillinger, adjunkturer og lektorater til besættelse 01.08.12."

Hertil svarede klager i en e-mail samme dag:

"Kære [rektor]

Mange tak for mail. Det er jeg rigtig glad for, og ser frem til at se,

hvor jeg skal slå mine folder i det kommende studieår."

Ved den seneste ansættelseskontrakt, dateret 4. juli 2011, blev klager ansat som faglig assistent vikar hos indklagede fra den 1. august 2011 til den 30. juni 2012, hvor ansættelsen ophørte uden yderligere varsel.

Det fremgik af ansættelseskontrakten, at klagers ansættelse som faglig assistent-vikar - som følge af indførelsen af en ny stillingsstruktur - ikke kunne forlænges efter den 30. juni 2012.

Ved to stillingsopslag den 28. marts 2012 indkaldte indklagede ansøgninger til henholdsvis stillinger som studieadjunkt/studielektor (op til fem fuldtidsstillinger med undervisning) og stillinger som studieadjunkturer/ studielektorater (op til fem fuldtidsstillinger med fokus på didaktiske udviklingsprocesser - 3-årige).

Det fremgik af begge stillingsopslag, at der var tale om fuldtidsstillinger til start i efteråret 2012 med henblik på undervisning på indklagedes studieenheder (studios) samt grund- og tilvalgskurser.

Det fremgik også af stillingsopslagene, at indklagede var i gang i med en fornyelse af skolens bachelor- og kandidatuddannelse og søgte skandinavisk- og/eller engelsktalende undervisere, der ønskede at bidrage til at udvikle skolens dynamiske, internationale profil med rod i en skandinavisk arkitekturtradition, som vægtede social ansvarlighed i kombination med rumlig fornemmelse og håndværk på højt niveau.

Ansøgerne til stillingerne blev tilbudt muligheden for at komme til at bidrage til et fornyet fokus på reflekteret produktion i skolens undervisning på både bachelor- og kandidatniveau.

Indklagede efterlyste især ansøgere, der kunne dokumentere kvalifikationer inden for nutidig arkitekturproduktion, repræsentation og teknologi, og som gerne ville bidrage til udviklingen af skolens curriculum på disse felter i en studio- og/eller værkstedsbaseret undervisning. l tillæg, og lige så vigtig var dog evnen til at kunne indgå i hele det arkitektoniske curriculums bredde. Det var derfor en forudsætning, at ansøgerne kunne dokumentere kvalifikationer relateret til undervisning i anvendelse af metoder i form- og rumudvikling, og der ville ved udvælgelsen af ansøgerne blive lagt v ægt på en styrkelse af en række tilgangsvinkler til arkitekturproduktion i arkitektuddannelsen.

Ansøgerne skulle derfor kunne dokumentere kvalifikationer relateret til latente landskaber, deterritorialisering og kryds-befrugtning., nye teknologoer, repræsentation samt lys (dagslys/kunstigt lys).

Indklagede forventede, at ansøgerne kunne forestå i undervisning i studios på bachelor og/eller kandidatniveau, samt på grund- eller tilvalgskurser indenfor deres særlige faglige interesseområde.

Indklagede efterlyste især ansøgere, der kunne dokumentere kvalifikationer inden for nutidig arkitekturproduktion, repræsentation og teknologi, og som gerne vil bidrage til udviklingen af skolens curriculum på disse felter i en studio- og/eller værkstedsbaseret undervisning. l tillæg, og lige så vigtig var dog evnen til at kunne indgå i hele det arkitektoniske curriculums bredde.

Ansøgerne skulle derfor kunne dokumentere kvalifikationer relateret til en række oplistede områder.

Indklagede forventede, at ansøgerne kunne forestå i undervisning i studios på bachelor og/eller kandidatniveau, samt på grund- eller tilvalgskurser indenfor deres særlige faglige interesseområde.

Ansøgerne til studieadjunkturerne skulle have kandidatgraden.

Ansøgningsmaterialet skulle afdække en opdateret, klar og tilgængelig

akademisk dagsorden, som kunne dokumenteres udviklet i løbet af studietiden, ved

arkitektfagligt arbejde og/eller igennem undervisning på akademisk niveau

indenfor arkitektfaget og/eller elevant forskning, herunder kunstnerisk

udviklingsarbejde.

Ansøgerne til studielektoraterne skulle ligeledes have kandidatgraden i arkitektur suppleret af normalt seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

Ansøgningsmaterialet skulle afdække en opdateret, klar og tilgængelig

akademisk dagsorden, som kan dokumenteres udviklet i løbet af mindst

seks års arkitektfagligt arbejde og/eller undervisning på akademisk niveau

indenfor arkitektfaget og/eller relevant forskning, herunder kunstnerisk

udviklingsarbejde.

Klager søgte om at komme i betragtning til de opslåede stillinger som studieadjunkt/studielektor.

Klager søgte de stillinger, der var opslået inden for K3 alternativt K5.

Klager beskrev i ansøgningen, at hun med sin faglighed, sit engagement, sin mangeårige undervisningserfaring, sine evner til at samarbejde samt sine evner til at samarbejde kunne honorere de krav, som stillingerne fordrede.

Klager beskrev i ansøgningen sin arkitektfaglige karriere, som primært havde fundet sted hos indklagede.

Ansøgningerne til stillingerne blev vurderet af dels et bedømmelsesudvalg dels et ansættelsesudvalg.

Det fremgår af bedømmelsesudvalgets vurdering af klagers ansøgning:

"Vurdering af ansøgningens kvalitet

Ansøger har indsendt en reflekteret ansøgning med fokus på undervisning og didaktik. Ansøger udviser stor optagethed af studiemiljøet, af overvejelser om samarbejdsformer, undervisningsformer og -metoder.

Ansøgningen retter sig mod tilgangsvinklen LYS i relation til rum og bolig, der udgør ansøgerens særlige faglige interesseområde, men ikke er udfoldet i ansøgningen.

Bedømmelse af undervisningsmæssige kvalifikationer

Ansøger har gennem sin tilknytning til [indklagede] som fuldtidsunderviser ("med få slip") siden 1996 en stor undervisningserfaring, dog begrænset til primært uddannelsens 2. studieår. Som studiekoordinator igennem 7 år har ansøger kendskab til skolens formelle og  uformelle mekanismer og en erfaring med styring og organisering af en større

undervisningsenhed.

Bedømmelse af andre relevante kvalifikationer

Ansøger har udarbejdet forslagsskitser til forskningsarbejde inden for temaet [   ]. Ansøger har via undervisningen generel stor indsigt i boligproduktion gennem mange boligorienterede opgaver og opgaveforløb fra specielt uddannelsens 2. år.

Konklusion

Det er det fagkyndige udvalgs helhedsvurdering, at ansøger med sin undervisningserfaring modsvarer de krav, der ligger i stillingsopslaget i forhold til stillingen som 3-årig studieadjunkt/studielektor (K5) og som studieadjunkt (K3). Derimod mener det fagkyndige udvalg ikke, at ansøgeren modsvarer de krav, der ligger i stillingsopslaget i forhold til et

studielektorat (K3).

Det er på baggrund af ovenstående helhedsvurdering det fagkyndige bedømmelsesudvalgs enstemmige konklusion at:

- [klager] ikke er kvalificeret til stillingen som studielektor (K3)

- [klager] er kvalificeret til stillingen som studieadjunkt (K3)

- [klager] er kvalificeret til stillingen i et 3-årigt studielektorat (K5)

- [klager] er kvalificeret til stillingen i et 3-årigt studieadjunktur (K5)"

Ansættelsesudvalget indstillede den 28. juni 2012 følgende personer til ansættelse hos indklagede:

"I kategorien K3:

. . . indstilles, grundet hendes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hendes faglige arbejde medarkitekturens repræsentation.

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hans faglige arbejde indenfor gentænkningen af den særlige nordiske arkitektur med særlig fokus på lys.

. . . indstilles, grundet hendes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hendes særlige faglige kompetencer indenfor rumlige undersøgelser og fænomenologi.

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hans faglige arbejde indenfor bolig og bosætning.

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hans faglige arbejde indenfor landskabsurbanisme.

I kategorien K5:

. . . indstilles, grundet hendes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, samt hendes særlige faglige kompetencer indenfor formidling, form, rumanalyse og design.

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, hans professionserfaring, samt hans særlige kompetence indenfor metodisk udviklingsarbejde.

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, hans professionserfaring, samt hans særlige kompetence indenfor arkitekturens storskala

. . . indstilles, grundet hans pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, hans professionserfaring, anskuelighedsundervisning, samt hans særlige kompetence indenfor eksperimentelle tilgange til udkantsproblematikker.

. . . indstilles, grundet hendes pædagogiske og didaktiske kvalifikationer, hendes kunstneriske kvaliteter, samt hendes særlige faglige erfaringer med det narrative som rumlig generator."

Skolens rektor meddelte i brev af 5. juli 2012 klager, at ansættelsesudvalget for stillingskategorien K3 Studielektor/Studieadjunkt og K5 Studielektor/Studieadjunkt med 3-årig ansættelse havde færdiggjort sit arbejde og indstillet til rektor hvilke personer, der anbefaledes ansat.

Rektor havde besluttet at følge indstillingen. Klager var ikke med i indstillingen, og rektor kunne ikke imødekomme klagers ansøgning om en stilling på arkitektskolen.

Rektor takkede samtidig klager for den store indsats, hun havde ydet i forbindelse med sine forudgående ansættelser på skolen.

Indklagede har fremlagt følgende oversigter over køns- og aldersfordelingen blandt ansøgerne til de to stillingsopslag med hver to stillingskategorier (der var 101 ansøgninger fordelt på i alt 66 ansøgere):

Billede 1

Indklagede har fremlagt følgende oversigter over skolens køns- og aldersfordeling før ansættelsesrunden:

Billede 1

Indklagede har fremlagt følgende oversigt over de ansøgere, der tidligere havde været ansat i en tidsbegrænset ansættelse på skolen:

Indklagede har fremlagt følgende oversigt over de ansøgere, der tidligere havde været ansat i en tidsbegrænset ansættelse på skolen, og som blev ansat i en af de nye stillinger:

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder og sit køn.

Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse.

Klager henviser til, at hun har været ansat i tidsbegrænsede stillinger hos indklagede i perioden fra 1984 til 2012. Henset til den samlede ansættelsesperiode og antallet af fornyelser af de tidsbegrænsede ansættelser, har der reelt været tale om en fastansættelse.

Indklagedes rektor var, som det fremgår af den fremlagte e-mail af 1. juli 2011, selv af den opfattelse, at klagers forudgående ansættelser havde et sådant omfang, at der var tale om forlængelser. Der var således tale om ét sammenhængende ansættelsesforhold og dermed i realiteten en fast ansættelse.

Klager kunne med rimelighed forstå indholdets af rektorens e-mail, således at hun fremover skulle søge ansættelse under en anden ansættelseskategori.

Klager havde således en berettiget forventning om fortsat ansættelse, dog under en anden stillingskategori.

Klager mener, at det er på grund af hendes alder, at den tidsbegrænsede ansættelse ikke blev fornyet i sommeren 2012. Klager har de fornødne kvalifikationer, idet de nye stillingsopslag ikke var udtryk for reelle strukturændringer. Det er ubestridt, at der ikke var tale om væsentlige ændringer i stillingernes indhold.

Der er sket tilsvarende ophør af tidsbegrænsede ansættelser hos hendes jævnaldrende kolleger, mens yngre kandidater er blevet indsat i samme funktioner i stedet.

Indklagedes opgørelser viser, at syv ud af ni ansatte er født i perioden 1970-1989, selv om 24 ud af de 58 kvalificerede ansøgere var født i perioden 1950-1969. De to ældste, der blev ansat, var henholdsvis syv og ti år yngre end klager.

Kønsfordelingen på de ni ansatte - fem kvinder og fire mænd - ser efter klagers opfattelse ud til at være ligelig, men klager mener, at det kunne være relevant med yderligere oplysninger om kønsfordelingen på ansøgerne og aldersfordelingen på henholdsvis ansøgerne og de ansatte.

Indklagede afviser at have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven.

Indklagede bestrider, at der reelt skulle være tale om en fastansættelse.

Klagers påstand om aldersdiskrimination, som er fremsat mere end et år efter, at hun søgte ansættelse, og som ikke støttes af hendes faglige organisation, er fuldstændig grundløs.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun skulle være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder eller køn.

Da klager blev ansat som faglig assistent i perioden fra den 1. august 2011 til den 30. juni 2012 blev det i ansættelsesbrevet gjort klart, at ansættelsen ikke kunne forlænges efter den 30. juni 2012.

Rektor havde også i en mail af 1. juli 2011 gjort klager opmærksom på, at dette var den sidst mulige forlængelse i denne stillingskategori.

Formuleringen i ansættelsesbrevet var aftalt med Kulturministeriet, og årsagen til, at den tidsbegrænsede ansættelse ikke kunne forlænges, var den nye stillingsstruktur. Der er intet der tyder på, at alder skulle være indgået i den vurdering.

Klager kunne derfor ikke forvente at få forlænget ansættelsen i 2012. Tværtimod fik hun et varsel på knap 12 måneder, inden ansættelsen ophørte. Klager kunne ikke være i tvivl om, at hun måtte søge de nye stillinger, der blev opslået i 2012 på lige fod med alle andre ansøgere.

De nye stillinger, som skulle besættes fra 1. august 2012, var ikke vikarstillinger, men faste stillinger med en konkret fagbeskrivelse, som matchede den nye studieordning, og de omlægninger af studiet som var under planlægning og senere blev gennemført.

Indklagede skal følge ansættelsesbekendtgørelsen fra 2010 og kan derfor ikke besætte stillinger uden offentligt opslag og uden at følge den faste procedure. Indklagede har derfor ikke kunnet stille en stilling i udsigt, hverken til klager eller andre.

Indklagede har ikke med mailen af 1. juli 2011 skabt en forventning om, at klager kunne blive ansat uden opslag.

Indklagede afviser klagers påstand om, at de faglige krav i de nye faste stillinger reelt ikke var væsentligt anderledes end i en vikarstilling. De nye stillinger var faste stillinger med konkret fagbeskrivelser, der matchede den  nye studieordning og de omlægninger af studiet, der var under planlægning. De nye stillinger var derfor væsensforskellige fra de stillinger, som klager tidligere havde varetaget.

Klager var ikke tidligere eksplicit blevet fagligt bedømt i de vikarstillinger og ansættelser som timelærer, som hun havde haft på skolen frem til juni 2012.

Indklagede skulle ligesom universiteterne følge en fastlagt procedure ved ansættelse af videnskabeligt personale. Vurderingen af ansøgeren skete i to udvalg med eksterne medlemmer. Udvalgene, der er nedsat af rektor, fungerer uafhængigt af skolens ledelse. Formålet var at sikre, at stillingerne bliver besat med de fagligt bedst kvalificerede.

I forbindelse med ansættelsesproceduren skulle et bedømmelsesudvalg vurdere om ansøgerne var kvalificerede. Et ansættelsesudvalg skulle derefter udvælge ansøgere til samtale og herefter indstille kandidater til ansættelse. De to udvalg bestod af interne og eksterne medlemmer, der hver for sig bedømte ansøgerne.

Udvalgene foretog en faglig bedømmelse, og der er intet grundlag for at antage, at der skulle være varetaget usaglige hensyn. Medlemmerne af de to udvalg var højt kvalificerede faglige personer.

Indklagedes rektor valgte at følge de enstemmige indstillinger fra de to udvalg.

Bedømmelsesudvalget vurderede, at klager var egnet til en stilling som studieadjunkt (K3), et 3-årigt studielektorat (K5) samt et 3-årigt studieadjunktur (K5). Klager blev ikke erklæret kvalificeret til en stilling som studielektor (K3).

Ansættelsesudvalget indkaldte 17 ud af 29 kvalificerede ansøgere til samtale om K3 og 15 ud af 26 kvalificerede ansøgeres til samtale om K5. Klager blev ikke indkaldt til samtale.

Klager var den ældste ansøger til de to stillingskategorier (K3 og K5).

Der var 14 ansøgere født i 50'erne og 60'erne til K5 og 18 ansøgere fra denne andersgruppe til K3, der ikke fik ansættelse. Fra denne aldersgruppe blev der ansat to personer, der var født henholdsvis i 1960 og 1963.

Der var 22 ansøgere født i 70'erne og 80'erne til K5 og 24 ansøgere fra denne aldersgruppe til K3, der ikke fik ansættelse. Fra denne aldersgruppe blev der ansat seks personer, der var født henholdsvis i 1971, 1972, 1973, 1974, 1975 og 1981.

Alder har ikke spillet en rolle ved bedømmelse af og udvælgelsen af ansøgerne. Der er ingen tegn på dette i indstillingerne fra bedømmelsesudvalget og ansættelsesudvalget, og det kan ikke konkluderes ud fra talmateriale, at der blev taget hensyn til ansøgernes alder. Ansættelserne skete alene på faglige kriterier.

Hvis nævnet skulle finde, at klager har påvist faktiske omstændigheder for, at alderen har spillet en rolle ved bedømmelsen og udvælgelsen af ansøgerne har indklagede dokumenteret, at klagers faglige kvalifikationer ikke rakte i konkurrence med de andre ansøgere.

Der blev desuden faktisk ansat to personer, der var født i 60'erne. Disse er ikke meget yngre end klager, der er født i 1953, hvilket indikerer, at alder ikke indgik ved beslutningen om ikke at ansætte klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af alder efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på køn ved ansættelse og afskedigelse.

Tilsvarende fremgår det af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på alder ved ansættelse og afskedigelse.

Der er ikke fremlagt oplysninger for nævnet, der kan underbygge, at det var på grund af klagers alder og/eller køn, at hun ikke kunne få forlænget ansættelsen som faglig assistent vikar efter den 30. juni 2012, da dette var en følge af den nye studieordning.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede ved udvælgelsen af ansøgerne til de ledige stillinger kan have lagt vægt på klagers køn.

Nævnet finder derimod, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede ved udvælgelsen af ansøgere til de ledige stillinger kan have lagt vægt på alder.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der var 24 kvalificerede ansøgere, der var født i 1950'erne og 1960'erne, og 30 kvalificerede ansøgere, der var født i 1970'erne og 19'80, det vil sige 20 procent flere yngre ansøgere.

Der var imidlertid en markant overvægt af yngre blandt de personer, der blev ansat i stillingerne, idet syv ud af de ni, der blev ansat, var født i 1970'erne og 1980'erne.

Nævnet finder dog, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at alder ikke er tillagt betydning ved udvælgelsen af ansøgere.

Der var tale om en meget omfattende ansættelsesprocedure, hvor klagers og de øvrige ansøgeres ansøgninger blev vurderet af både et bedømmelsesudvalg og et ansættelsesudvalg, og ansøgeres faglige niveau blev vurderet i forhold til de faglige krav, der blev stillet til stillingerne.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, der blev foretaget af henholdsvis bedømmelsesudvalget og ansættelsesudvalget.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Det er herefter uden betydning, hvorvidt den omstændighed at klager ikke fik tilbudt ansættelse skal sidestilles med en afskedigelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, jf. stk., 2, nr. 3, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12 om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling ved ansættelse og afskedigelse

§ 7a om delt bevisbyrde

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling ved ansættelse

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling ved afskedigelse

§ 16 a om delt bevisbyrde