Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 12, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 e, § 19 og § 21, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010, som ændret ved lov nr. 579 af 4. maj 2015, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:«

2. I § 19, stk. 3 og 4, ændres »lægen« til: »overlægen«.

3. I § 20, stk. 3, ændres »læge« til: »overlæge«.

4. I § 22, stk. 1, ændres »mindst 4 gange i døgnet« til: »mindst 3 gange i døgnet«.

5. I § 22, stk. 1, ændres »Lægens« til: »Overlægens«.

6. I § 22, stk. 2, ændres »48 timer« til: »24 timer«.

7. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering efter 48 timer samt på fjerdedagen efter iværksættelse af indgrebet, jf. § 21, stk. 6, i lov om tvang i psykiatrien. Vurderingen må ikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som i forvaltningslovens § 3.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

8. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«, og efter »pågår« indsættes: », jf. § 21, stk. 7, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien«.

9. I § 22, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

10. I § 22, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

11. § 22, stk. 8, der bliver stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de frister, der fremgår af stk. 2-4, sikre sig, at der tilkaldes en læge, der kan foretage de vurderinger, der er nævnt i bestemmelserne.«

12. § 39, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Forud for den konkrete anvendelse af oppegående tvangsfiksering skal der foreligge en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til anvendelse af oppegående tvangsfiksering eller være ansøgt om tilladelse til anvendelse af oppegående tvangsfiksering i ansøgningsperioden, jf. § 18 c, stk. 4 og 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Stk. 3. Ansøgning om tilladelse, som nævnt i stk. 2, skal ske på baggrund af den ledende overlæges aktuelle vurdering af patientens tilstand.«

13. I § 40, stk. 3, udgår »i en periode på op til 6 måneder ad gangen«.

14. § 41, stk. 2-5, ophæves.

15. § 42, stk. 1, affattes således:

»Så længe en oppegående tvangsfiksering opretholdes, skal den behandlingsansvarlige overlæge eller dennes stedfortræder med passende intervaller og mindst én gang om måneden foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering, jf. § 21, stk. 8, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.«

16. § 42, stk. 2 og 3, og § 43 ophæves.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. september 2015.

Sundheds- og Ældreministeriet, den 11. september 2015

Sophie Løhde

/ Nina Moss