Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 55-15 om rådighedsbeløb - børnebidrag - behovsvurdering - afdrag på offentlig gæld - trangsbestemte ydelser

Resumé:

Når en person søger om trangsbestemte ydelser efter aktivloven, integrationsloven, pensionsloven og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lægges der vægt på størrelsen af personens rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet fastlægges ved at trække ansøgerens rimelige og nødvendige faste udgifter fra ansøgerens nettoindtægt.

Udgiften til børnebidrag fratrækkes kun i det omfang, bidraget betales

Hvis ansøgeren er pålagt at betale børnebidrag, fratrækkes denne udgift ved fastlæggelsen af rådighedsbeløbet, når bidraget betales.

Hvis ansøgeren misligholder sin pligt til at betale bidrag, fratrækkes udgiften til bidraget ikke. Ansøgeren har i denne situation et tilsvarende højere beløb til rådighed, og har derfor en større mulighed for selv at betale den ansøgte udgift.

Udgiften til børnebidrag kan i visse situationer fratrækkes, selvom beløbet betales som afdrag på gæld til det offentlige

Hvis børnebidraget helt eller delvist betales til Udbetaling Danmark eller SKAT, fordi Udbetaling Danmark som følge af reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag har udbetalt bidraget til den bidragsberettigede forælder, er der formelt set tale om afdrag på gæld til det offentlige, som normalt ikke fratrækkes ved fastlæggelse af rådighedsbeløbet.

I situationer, hvor der ikke afdrages med større beløb end det løbende bidrag, og hvor ansøgeren fortsat har pligt til at betale bidrag, kan udgiften til de betalte afdrag på børnebidragsgælden fratrækkes ved fastlæggelsen af rådighedsbeløbet.

Lovgivning: Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 83

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvordan udgiften til børnebidrag skal indgå i en beregning af rådighedsbeløbets størrelse i sager, hvor den ansøgte hjælp afhænger af en økonomisk vurdering.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 83 fastslår, at der kan ydes hjælp til udgifter i forbindelse med samvær, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

125-12: En person, der har formue, har ikke samtidig ret til kontanthjælp. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto. Disponible pengebeløb, der stammer fra lån, anses efter Ankestyrelsens praksis som formue.

Afgørelsen betyder ikke, at kommunen kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse.

A-17-04: Ved vurderingen af ansøgers økonomiske muligheder for selv at betale for en tandbehandling, skulle hustruens månedlige afdrag på skattegæld ikke medregnes.

Begrundelsen var, at der var tale om gæld til det offentlige, som efter gældende praksis ikke indgår ved beregning af rådighedsbeløbet.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

A-28-06: Historisk, gælder ikke længere. Praksis er ændret.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over NN Kommunes afgørelse truffet den 16. juli 2014.

Resultatet er

• Du har ikke ret til hjælp til samværsudgifter.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at du selv har økonomisk mulighed for at afholde udgifterne i forbindelse med dit samvær med dine børn.

Vi lægger vægt på, at dit månedlige rådighedsbeløb efter afholdelse af faste udgifter, der efter praksis indgår i en trangsvurdering efter bestemmelserne i lov om en aktiv socialpolitik, udgør 5.910 kr. Dette rådighedsbeløb skal dække forsørgelsen af 1 voksen.

Fastlæggelsen af dit rådighedsbeløb sker med udgangspunkt i dine månedlige nettoindtægter fratrukket dine rimelige og nødvendige faste udgifter. Rimelige og nødvendige faste udgifter er f.eks. udgifter til husleje, herunder el, vand og varme og eventuelle andre udgifter som f.eks. børnepasning og børnebidrag. Det beløb, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Det beløb skal dække dine udgifter til mad, tøj og andre udgifter, som du selv har indflydelse på størrelsen af. Det er en forudsætning for hjælp, at udgiften ikke med rimelighed kan afholdes inden for rådighedsbeløbet.

Ved fastlæggelsen af dit rådighedsbeløb har vi medregnet de samme indtægter og udgifter, som fremgår af kommunens afgørelse.

Herudover har vi medregnet en månedlig udgift til børnebidrag på 500 kr.

Det fremgår af sagen, at du er pålagt at betale børnebidrag til 3 børn, men at du på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke betalte bidragene. Bidragene blev derfor udlagt forskudsvis af Udbetaling Danmark.

Det fremgår endvidere, at du afdrog på bidragsgælden med 500 kr. om måneden.

Kommunen har ikke medregnet udgiften til børnebidraget, idet kommunen har lagt vægt på, at der er tale om afdrag på gæld til det offentlige.

Vi finder, at der i tilfælde af afdragsvis betaling af bidragsgæld er grundlag for undtagelsesvis at medregne det betalte afdrag som en rimelig og nødvendig udgift. Det er en forudsætning, at bidragspligten ikke er ophørt. Der kan maksimalt medregnes et beløb svarende til det pålagte bidrag.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at betaling af børnebidrag generelt er en udgift, som indgår i rådighedsberegningen. Dette ville også være tilfældet, hvis du kun betalte en mindre del af børnebidraget. Den omstændighed, at du betaler en mindre del (500 kr.) af bidraget til det offentlige i stedet for at betale det direkte til børnenes mor, skal ikke have den konsekvens, at udgiften ikke medregnes i rådighedsberegningen.

Vi bemærker, at hvis du på et tidspunkt betaler et højere afdrag på bidragsgælden eller betaler det fulde børnebidrag, har du mulighed for igen at søge kommunen om hjælp til samværsudgifter.