Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 56-15 om enkeltudgifter - egenbetaling - befordringsudgifter - behandling-– behandling på sygehus - frit sygehusvalg - gebyrer

Resumé:

Hvornår kan aktivlovens § 81 anvendes som supplement til specialbestemmelser i anden lovgivning

Aktivlovens § 81 er en generel regel, som giver mulighed for at yde hjælp til ikke nærmere definerede nødvendige enkeltudgifter. Betingelserne for at få hjælp efter bestemmelsen er generelle betingelser, som ikke knytter sig til bestemte udgiftstyper. Det er derfor ikke udelukket at yde hjælp til gebyrer og egenbetaling efter anden lovgivning.

Hvis specialbestemmelser i anden lovgivning udtømmende regulerer mulighederne for at få hjælp, udelukker dette normalt, at aktivlovens § 81 kan bringes i anvendelse.

Hvis specialbestemmelsen ikke gør udtømmende op med mulighederne for at få hjælp, kan aktivlovens § 81 normalt bringes i anvendelse i det omfang, der ikke er ydet støtte efter specialbestemmelsen, og ansøgeren opfylder de øvrige betingelser i aktivlovens § 81.

Ankestyrelsen har behandlet to sager om hjælp til transportudgifter i forbindelse med behandling. I den ene sag var der tale om transportudgifter i forbindelse med behandling i distriktspsykiatrien, og i den anden sag var der tale om transportudgifter i forbindelse med et genoptræningsophold i udlandet.

Ansøgning om hjælp til transportudgifter til behandling

En ansøgning om hjælp til transportudgifter til behandling skal vurderes efter aktivlovens § 81, når der ikke samtidig søges om hjælp til behandlingen efter aktivlovens § 82.

Reglerne i sundhedsloven om dækning af transportudgifter i forbindelse med indlæggelse og behandling gør ikke udtømmende op med mulighederne for at få hjælp til disse udgifter.

Der kan derfor ydes hjælp til den del af transportudgiften, som ikke dækkes efter reglerne i sundhedsloven, hvis betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 81 i øvrigt er opfyldt.

Transportudgifter som følge af frit sygehusvalg

Transportudgifter, der er en følge af ansøgerens frie sygehusvalg, kan være rimeligt begrundede udgifter. Der skal dog altid foretages en vurdering af, om der i den konkrete situation er tale om rimeligt begrundede udgifter.

Lovgivning: Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 81

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, om der kan ydes hjælp til transportudgifter i forbindelse med behandling i det omfang, udgifterne ikke dækkes af reglerne i sundhedsloven.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 81 fastslår, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre mulighederne for at klare sig selv i fremtiden.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

67-14: Der kan ydes hjælp til gebyrer i forbindelse med skilsmisse og separation, hvis betingelserne om hjælp til enkeltudgifter i øvrigt er opfyldt.

A-9-07: Befordringsudgifter til behandling på hospital kunne ikke anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift efter aktivlovens § 81, selvom borgeren var henvist til hospitalet af egen læge, idet borgeren kunne have valgt at modtage behandlingen på et behandlingssted, der lå nærmere hans bopæl. Hvis borgeren havde været behandlet på nærmeste behandlingssted, ville amtet have dækket befordringsudgiften.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

62-12: Historisk, gælder ikke længere. Praksis er ændret.

56-12: Historisk, gælder ikke længere. Praksis er ændret.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over NN Kommunes afgørelse truffet den 16. oktober 2013.

Resultatet er

• Du har ikke ret til hjælp til transportudgiften til udlandet.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er udelukket, at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til den egenbetaling, som du har efter reglerne i sundhedslovgivningen i forbindelse med transport til behandling, idet reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ikke gør udtømmende op med mulighederne for at få hjælp til befordringsudgifter i forbindelse med behandling.

Vi vurderer endvidere, at transportudgiften ikke er en rimeligt begrundet udgift.

Sundhedslovgivningen er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Aktivlovens § 81 indeholder efter sin ordlyd en generel mulighed for at yde hjælp til forskellige udgifter. Der er hverken i lovteksten eller i forarbejderne holdepunkter for at antage, at der er visse typer af udgifter, som generelt er undtaget fra muligheden for støtte efter § 81.

Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre muligheder for at få hjælp. Det betyder, at der kun er mulighed for støtte efter § 81 i det omfang, der ikke er muligheder for hjælp efter anden lovgivning.

Hjælp efter § 81 er dog udelukket, hvis der er mulighed for hjælp efter en specialbestemmelse, og der i specialbestemmelsen er gjort udtømmende op med mulighederne for hjælp.

Det fremgår af sagen, at du har søgt om hjælp til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med et genoptræningsophold i udlandet. Da selve genoptræningen dækkes af regionen, har du kun søgt om hjælp til transportudgiften.

Det fremgår endvidere af sagen, at der ikke er mulighed for dækning af transportudgiften til udlandet efter reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, da genoptræningen i udlandet er sket efter reglerne om frit sygehusvalg.

Ved vurderingen af, at reglerne i sundhedsloven ikke er udtømmende, har vi lagt vægt på, at der hverken i reglerne om befordringsgodtgørelse på sundhedslovens område eller i forarbejderne hertil er holdepunkter for at antage, at der er tilsigtet en udtømmende regulering.

Aktivlovens § 82 er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Udgifterne til transport kan ikke i sig selv betegnes som en udgift til sygebehandling eller lignende, og findes derfor som udgangspunkt ikke at falde inden for aktivlovens § 82. Transportudgifter findes derimod at være dækket af aktivlovens § 81.

Det fremgår af pkt. 409 i vejledning om lov om aktiv socialpolitik, at der kan ydes hjælp til transportudgifter efter aktivlovens § 82, hvis der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen.

Det betyder, at hjemmelen er § 82 i de særlige tilfælde, hvor der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen, idet transporten i disse tilfælde kan betragtes som et accessorium til behandlingen. I alle andre tilfælde anses transportudgifter for at være omfattet af aktivlovens § 81.

Udgiften til transport til udlandet er ikke en rimeligt begrundet udgift

Ved vurderingen, af at transportudgiften ikke er en rimeligt begrundet udgift, har vi lagt vægt på, at udgiften ikke var nødvendig, for at du kunne modtage en genoptræning. Udgiften er alene en følge af, at du efter reglerne om frit sygehusvalg har ønsket at få genoptræningen under et ophold i udlandet.

Sag 2:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over NN Kommunes afgørelse truffet den 14. november 2013.

Resultatet er

• Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal i den nye afgørelse tage stilling til, om du opfylder betingelserne for at få hjælp til transportudgifterne i henhold til aktivlovens § 81.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er udelukket, at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til den egenbetaling, som du har efter reglerne i sundhedslovgivningen i forbindelse med transport til behandling, idet reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ikke gør udtømmende op med mulighederne for at få hjælp til befordringsudgifter i forbindelse med behandling.

Kommunen kunne derfor ikke afslå din ansøgning alene med den begrundelse, at der ikke kan ydes hjælp til egenbetaling efter anden lovgivning.

Vi vurderer endvidere, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan træffe afgørelse i sagen.

Sundhedslovgivningen er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Aktivlovens § 81 indeholder efter sin ordlyd en generel mulighed for at yde hjælp til forskellige udgifter. Der er hverken i lovteksten eller i forarbejderne holdepunkter for at antage, at der er visse typer af udgifter, som generelt er undtaget fra muligheden for støtte efter § 81.

Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre muligheder for at få hjælp. Det betyder, at der kun er mulighed for støtte efter § 81 i det omfang, der ikke er muligheder for hjælp efter anden lovgivning.

Hjælp efter § 81 er dog udelukket, hvis der er mulighed for hjælp efter en specialbestemmelse, og der i specialbestemmelsen er gjort udtømmende op med mulighederne for hjælp.

Det fremgår af sagen, at du har søgt om hjælp til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med behandling i distriktspsykiatrien. Da selve behandlingsudgiften dækkes af regionen, har du kun søgt om hjælp til transportudgiften.

Det fremgår endvidere af sagen, at der ikke er mulighed for dækning af dine transportudgifter efter reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, da du ikke er pensionist, og da du har under 50 km fra dit hjem til behandlingsstedet.

Ved vurderingen af, at reglerne i sundhedsloven ikke er udtømmende, har vi lagt vægt på, at der hverken i reglerne om befordringsgodtgørelse på sundhedslovens område eller i forarbejderne hertil er holdepunkter for at antage, at der er tilsigtet en udtømmende regulering.

Aktivlovens § 82 er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Udgifterne til transport kan ikke i sig selv betegnes som en udgift til sygebehandling eller lignende, og findes derfor som udgangspunkt ikke at falde inden for aktivlovens § 82. Transportudgifter findes derimod at være dækket af aktivlovens § 81.

Det fremgår af pkt. 409 i vejledning om lov om aktiv socialpolitik, at der kan ydes hjælp til transportudgifter efter aktivlovens § 82, hvis der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen.

Det betyder, at hjemmelen er § 82 i de særlige tilfælde, hvor der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen, idet transporten i disse tilfælde kan betragtes som et accessorium til behandlingen. I alle andre tilfælde anses transportudgifter for at være omfattet af aktivlovens § 81.

Kommunen skal behandle din sag igen

Ved vurderingen, af at vi ikke har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse i sagen, lægger vi vægt på, at der ikke er oplysninger om transportudgiftens størrelse.

Kommunen skal derfor indhente oplysninger om størrelsen af transportudgifterne og herefter træffe en ny afgørelse om, hvorvidt du opfylder de øvrige betingelser for hjælp efter aktivlovens § 81.

Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os.