Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31976L0767
 
31984L0525
 
31984L0526
 
31984L0527
 
31989L0391
 
31992L0085
 
31992L0091
 
31999L0036
 
32006L0095
 
32006L0096
 
32009L0104
 
32013L0030
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Indledende bestemmelser
Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.
Afsnit II Konstruktion
Kapitel 2 Almindelige bestemmelser
Afsnit III Indretning
Kapitel 3 Anlægget
Kapitel 4 Områder med særlige risici
Kapitel 5 Arbejdsrum
Kapitel 6 Arbejdsplads
Kapitel 7 Sanitære forhold
Kapitel 8 Indretning med henblik på nødstilfælde
Kapitel 9 Ansatte med særlige behov
Kapitel 10 Indkvartering
Afsnit IV Udstyr
Kapitel 11 Almindelige bestemmelser om udstyr
Kapitel 12 Trykbærende udstyr
Kapitel 13 Øvrigt udstyr m.v.
Afsnit V Øvrige bestemmelser
Kapitel 14 Tilsyn m.v.
Kapitel 15 Fravigelser, straf og ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Yderligere minimumsforskrifter for udstyr, jf. § 97.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter1)

I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, §§ 43-44, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på konstruktion og indretning af mobile ikkeproduktionsanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, 11 og 14 samt udstyr på disse, og som har eller skal have tilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 15 og 16.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et mobilt ikkeproduktionsanlæg, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Arbejdsrum: Ethvert rum på anlægget, hvor der findes arbejdspladser.

2) Arbejdsplads: Et sted på anlægget, hvor der udføres et arbejde.

3) Boreudstyr: Udstyr, der indgår i boreprocessen eller andre brøndaktiviteter, samt rørforbindelser mellem disse.

4) Design: En overordnet beskrivelse af anlægget.

5) Hjælpeudstyr: Udstyr, der ikke direkte indgår i boreprocessen, jf. nr. 13, såsom generatorer, nødgeneratorer, løfteudstyr og pumper.

6) Indkvarteringen: Den del af anlægget eller på tilknyttede skibe, der indeholder opholdsrum.

7) Indretning: Placering af udstyr, inventar og anlægsdele i forhold til hinanden på anlægget.

8) Inventar: Løse dele, der ikke kan karakteriseres som udstyr.

9) MODU-koden: »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« udarbejdet af IMO (International Maritime Organization).

10) Anlæg: Mobile ikkeproduktionsanlæg.

11) Anlæggets konstruktion: Udformning, dimensionering og opbygning af elementer til anlægsdele samt samling af anlægsdele med hinanden.

12) Opholdsrum: De til brug for de ombordværende bestemte soverum, spiserum, toiletter, baderum og fritidsrum.

13) Personførende elevator: Fast installeret løfteapparat til transport af personer eller gods eller personer og gods mellem faste niveauer ved hjælp af en stol (kabine), hvis dimensioner og indretning klart giver adgang for personer.

14) Sikkerheds- og sundhedsredegørelse: Redegørelse som nævnt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på anlæg, m.v.

15) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere som defineret i:

a) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere,

b) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere,

c) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler og

d) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr.

16) Udstyr:

a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdning af et produkt eller til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller tjener til udførelse af en teknisk proces.

b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

§ 3. Hvor ejer eller bruger er nævnt i de bekendtgørelser, som denne bekendtgørelse henviser til, skal ejer eller bruger forstås som ejer af ikkeproduktionsanlæg som defineret i offshoresikkerhedsloven.

Generelt

§ 4. Anlæggets konstruktion, indretning og udstyr, herunder elektriske systemer, software, hardware m.v., skal være således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til anvendelsen og vedligeholdelse.

Normer og standarder

§ 5. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for anlæggets konstruktion, indretning og udstyr, skal følges, jf. § 42, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2. Anlæg, der er klassificeret efter MODU-koden, skal som minimum opfylde bestemmelserne i den konsoliderede udgave 2001 af koden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Anlæg, hvis køl var lagt, eller i et tilsvarende konstruktionsstadie, efter den 31. december 2011, skal som minimum opfylde bestemmelserne i udgave 2009 af MODU-koden.

Stk. 4. Anlæg efter stk. 2 hvis køl var lagt, eller i et tilsvarende konstruktionsstadie, efter den 31. december 2000, skal endvidere opfylde de supplerende krav, der er fastsat i bilaget til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v.

Stk. 5. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt jf. § 42, stk. 2 i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 6. For så vidt angår anlæg, der ikke er klassificeret efter MODU-koden, eller der ikke findes anerkendte normer og standarder i øvrigt, som nævnt i stk. 1, skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets konstruktion, indretning og udstyr, være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 34.

Afsnit II

Konstruktion

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

Design

§ 6. Udstyr, arbejdsrum, arbejdspladser og indkvartering m.v. på anlæg skal være placeret i forhold til hinanden under hensyn til risikoen for brand, eksplosion og risikoen for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Bærende konstruktioner

§ 7. Bærende konstruktioner skal være designet og bygget således, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under installation og drift.

Stk. 2. Bærende konstruktioner skal være udformet således, at fejl i enkeltkomponenter eller indtrængning af vand ikke kan medføre uacceptable konsekvenser.

Stk. 3. Konstruktionernes bæreevne skal være tilstrækkelig til at

1) muliggøre en evakuering i en ulykkessituation og

2) beskytte mod strukturel kollaps, indtil evakuering har fundet sted i en ulykkessituation.

Stk. 4. De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i betragtning.

Afsnit III

Indretning

Kapitel 3

Anlægget

Indretning af anlægget

§ 8. De sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med indretningen af anlægget skal, jf. § 4, identificeres og vurderes med henblik på både en enkeltvis og en samlet vurdering af de risici i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed og således, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

§ 9. Indretning af anlægget, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles hermed, skal planlægges og gennemføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med udførelsen af arbejdet som helhed er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal herunder navnlig iagttages, at arbejdsrum og arbejdspladser, m.v. dimensioneres, indrettes og indbyrdes placeres således, at

1) der kan etableres en arbejdsgang, herunder forhold for transport og oplagring med anvendelse af udstyr i tilstrækkeligt omfang, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

2) eventuelle risici og gener fra arbejdsprocesser, herunder udvikling af dampe, støv eller anden luftforurening, støj, stråling, ekstreme temperaturer m.v., kan begrænses mest muligt, og unødige påvirkninger undgås,

3) anlægget, udstyr og anlægsdele m.v. kan anvendes, herunder rengøres, vedligeholdes og efterses m.v., på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på stedet, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

4) der anvendes konstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse tilstrækkelig isolering samt tilfredsstillende lyd-, klima- og lysforhold,

5) der ikke anvendes materialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer, eller som kan ophobe statisk elektricitet,

6) der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling eller sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes konstruktioner eller materialer, der kan opsamle forureningen, eller som er vanskelige at rengøre,

7) arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt, og

8) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med oprydning, rengøring og vedligeholdelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 10. Anlægget skal indrettes således, at arbejdspladser, inventar og udstyr samt indkvartering, under hensyntagen til den tekniske og sociale udvikling i samfundet, er tilpasset til de ansatte og således at de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 11. På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være hensigtsmæssigt afmærket og lettilgængeligt.

Adgangsveje

§ 12. Der skal på anlægget være indrettet tilstrækkelige adgangsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at de ansatte kan færdes uhindret samt udføre deres arbejde uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko og med anvendelse af udstyr i fornødent omfang.

§ 13. Anlæg med mere end én etage skal være indrettet med et passende antal trapper.

Stk. 2. Anlægget skal være indrettet med udstyr, herunder navnlig mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det undgås, at den ansatte skal transportere byrder manuelt, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 3. Trapper og udstyr skal placeres under hensyntagen til den tilsigtede brug, jf. stk. 1 og 2.

§ 14. I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og af hensyn til, at den ansatte kan færdes sikkert, skal adgangsveje og -arealer samt flugtveje have en tydelig markering af retninger, udgange og uventede niveauforskelle.

§ 15. Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme m.v. skal være således, at de sikkerhedsmæssige risici, under hensyn til arbejdets art og risici i øvrigt, ved brug eller passage, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 16. Gennemsigtige døre skal synliggøres.

Stk. 2. Svingdøre og -porte skal være gennemsigtige eller have gennemsigtige fyldninger.

Stk. 3. Hvis gennemsigtige eller halvgennemsigtige døre og porte ikke er udført i sikkerhedsmateriale, og hvis der er risiko for, at ombordværende kan komme til skade, såfremt døre eller porte splintres, skal disse flader beskyttes mod sprængning.

§ 17. Gennemsigtige eller halvgennemsigtige skillevægge, og navnlig skillevægge udelukkende bestående af glas, i arbejdsrum eller i nærheden af arbejdspladser eller adgangsveje, skal være klart afmærket og fremstillet af sikkerhedsmaterialer eller være adskilt fra disse arbejdspladser og adgangsveje på en sådan måde, at ombordværende hverken kan komme i kontakt med skillevæggene eller blive ramt, hvis væggene splintres.

§ 18. Adgangsveje på anlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

Flugtveje m.v.

§ 19. Anlægget skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved flugt, evakuering og redning af ombordværende i tilfælde af brand og andre ulykker er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Dette skal godtgøres ved en evakueringsanalyse, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 20. Der skal til enhver tid være let og uhindret adgang til flugtveje og nødudgange, og disse skal så direkte som muligt føre til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

Stk. 2. Afhængig af arbejdets art og risiciene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på anlægget i en faresituation kan komme i sikkerhed.

Stk. 3. Fra områder, hvor ansatte normalt er beskæftiget, skal der findes to af hinanden uafhængige flugtveje til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 21. Ved placeringen af trapper skal der bl.a. tages hensyn til, at flugtvejene fra alle dele af anlægget skal være korte og logiske.

Stk. 2. Døre og porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen under hensyntagen til stk. 3, eller, hvis dette ikke er muligt, være udformet som skydedøre, og de skal kunne betjenes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle.

Stk. 3. Døre og porte må ved åbning ikke blokere flugtvejen.

§ 22. I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje og nødudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning.

Stk. 2. Flugtveje skal være forsynet med tydelig og hensigtsmæssigt placeret skiltning og afmærkning, der viser vej til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 23. Der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at afskærme flugtveje, samlingssteder og evakueringssteder mod varme og røg samt, i det omfang det er muligt, mod virkningerne af eksplosioner og til at sikre, at flugtveje til og fra samlingsstederne og evakueringsstederne er anvendelige.

Stk. 2. Disse foranstaltninger skal være af en sådan art, at de beskytter ombordværende tilstrækkeligt længe til, at en eventuel evakuerings- og redningsaktion kan gennemføres i sikkerhed.

Belysning

§ 24. Anlægget skal overalt være forsynet med belysning af en styrke, der er tilstrækkelig til at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Anlægget skal så vidt muligt have tilstrækkelig naturlig belysning og være udstyret med tilstrækkelig kunstig belysning til sikring af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Udendørs områder skal være tilstrækkelig oplyst med kunstig belysning, hvis dagslyset ikke er tilstrækkeligt.

Stk. 4. Belysningsinstallationer i arbejdsrum, indkvarteringen og på adgangs- og flugtveje skal være anbragt således, at den valgte belysningsform ikke frembyder nogen ulykkesrisiko for arbejdstagerne.

Stk. 5. Steder på anlægget, hvor arbejdstagerne er særligt udsat for risiko i tilfælde af, at den kunstige belysning svigter, skal være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning, således at den sikkerhedsmæssige risiko, som følge af svigt af belysningen, er så lav, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 6. Belysningen skal være udformet således, at driftskontrolposter, flugtveje, samlingssteder, evakueringssteder, og farlige områder forbliver oplyste.

Kapitel 4

Områder med særlige risici

§ 25. Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller faldende genstande, eller hvor der i øvrigt er særlig stor sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være sikret ved rækværk, afskærmning, afspærring, overdækning eller anden passende foranstaltning.

Stk. 2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal være afspærret.

Stk. 3. Områderne, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal være afmærket og forsynet med advarselstavler, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på anlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Sundhedsskadelige stoffer

§ 26. Områder, hvor der er risiko for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, skal være indrettet således, at disse stoffer indfanges ved kilden og fjernes.

Forbrændingsluft og udstødningsgasser

§ 27. Forbrændingsluft skal tages fra uklassificeret område.

Stk. 2. Udstødningsgasser skal om nødvendigt ledes til uklassificeret område og så vidt muligt primært ledes bort fra anlægget eller subsidiært fra områder på anlægget, hvor der almindeligvis færdes ombordværende.

Stk. 3. Udstødningsgasser skal så vidt muligt ledes bort fra anlægget, således at de ikke er til gene for de ombordværende eller skaber farlige situationer for helikopterflyvning.

Stk. 4. Udstødningskanaler og udstødsrør, der går gennem klassificeret område, må ikke have overfladetemperaturer, der er højere end den temperatur, området er klassificeret til.

Kapitel 5

Arbejdsrum

Generelt

§ 28. Arbejdsrum skal være indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsrum skal endvidere være indrettet således, at unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller vibrationer m.v. fra andre dele af anlægget og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået.

§ 29. Arbejdspladser skal være placeret i arbejdsrummet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Hvis der i et arbejdsrum er særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici på grund af arbejdets art, særlige arbejdsprocesser m.v., skal arbejdsrummet være placeret, indrettet og udstyret, så risiciene er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 30. Arbejdsrum skal under hensyntagen til arbejdets art, samt de ansattes fysiske aktivitet, være isoleret så meget, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 31. Arbejdsrum skal være velbelyste, så vidt muligt ved hjælp af dagslys og ellers ved hjælp af passende kunstig belysning.

Indeklima

§ 32. Arbejdsrum skal være indrettet med tilstrækkelige installationer til passende opvarmning, køling, ventilation og udsugning. Disse installationer må ikke afgive generende støj, stråling eller træk.

Stk. 2. Temperaturen i arbejdsrum skal være passende for den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

§ 33. Lukkede arbejdspladser skal, under hensyntagen til arbejdsmetoderne og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for, være forsynet med frisk luft i tilstrækkelig mængde.

Stk. 2. En opstået defekt i ventilations- eller udsugningsanlægget skal udløse en alarm, såfremt defekten er af betydning for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

§ 34. Temperaturen i opholdsrum, rum til ansatte med vagttjeneste, sanitære rum, spiserum og rum beregnet til førstehjælp skal være afpasset til disse rums specifikke formål.

§ 35. Vinduer, ovenlys og skillevægge af glas skal være udformet på en sådan måde, at en for kraftig solbelysning på arbejdspladsen undgås, under hensyntagen til arbejdets art og arbejdspladsens beskaffenhed.

Dimensioner, overflader og rumvolumen

§ 36. Arbejdsrummenes gulvareal, højde og volumen skal være afpasset efter arbejdets art, det udstyr, de materialer og det inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal ansatte, der normalt færdes eller opholder sig der, med henblik på at gøre det muligt for de ansatte at udføre arbejdet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsrummenes gulve skal være fri for buler, huller og niveauforskelle, der kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en under hensyn til arbejdets art passende stabilitet og skridsikkerhed.

Stk. 3. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. I arbejdsrum, hvor der kan være eksplosionsrisiko, skal gulvbelægningen være egnet og ikke gnistgivende.

Stk. 4. Overfladerne på gulve, vægge og lofter i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at det ved rengøring og rensning kan sikres, at de sundhedsmæssige risici hidrørende fra overfladerne er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 37. Arbejdsrum og deres udstyr og inventar skal så vidt muligt være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer.

Stk. 2. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding.

Kapitel 6

Arbejdsplads

Generelt

§ 38. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet efter ergonomiske principper og således, at den ansatte fra sin arbejdsplads kan følge relevante processer.

§ 39. Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk, støj eller vibrationer m.v.

Inventar, hjælpemidler og materialer

§ 40. Der skal på arbejdspladsen findes passende inventar, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende ansatte, skal i fornødent omfang være indstillelige.

Stk. 3. Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsmæssige risici. Udformning og materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde for de forureninger, det udsættes for.

§ 41. Arbejdspladsen skal være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes således, at alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads til dette. Ved stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet.

Stk. 3. Adgangsveje og flugtveje i forbindelse med arbejdspladsen skal være udformet således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved brug af disse i normale situationer og i nødsituationer er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Ventilation

§ 42. Arbejdspladsen skal være forsynet med tilstrækkelig frisk luft, om nødvendigt ved hjælp af mekanisk ventilation.

§ 43. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdspladsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10 pct. af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller arbejdsprocessen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

Sundhedsskadelige stoffer og materialer

§ 44. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden af arbejdspladsen findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil.

Udendørs arbejdspladser

§ 45. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal der så vidt muligt etableres foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget og om nødvendigt mod nedfaldende genstande.

Kapitel 7

Sanitære forhold

Omklædningsrum og garderobeskabe

§ 46. Der skal stilles passende omklædningsrum til rådighed for de ansatte, hvis de skal bære særligt arbejdstøj, og man af sundheds- eller anstændighedsgrunde ikke kan kræve, at de klæder om andre steder.

Stk. 2. Omklædningsrummene skal være lettilgængelige, have tilstrækkelig stor kapacitet og være udstyret med siddepladser.

Stk. 3. Omklædningsrummene skal være tilstrækkelig store og være således udstyret, at hver ansat får mulighed for at låse tøjet inde i arbejdstiden.

Stk. 4. Hvis forholdene gør det påkrævet, skal der være separate skabe til arbejdstøj og privat tøj.

Stk. 5. Der skal forefindes faciliteter, således at hver ansat kan tørre sit våde arbejdstøj.

Stk. 6. Hvis omklædningsrum ikke er nødvendige efter stk. 1, skal hver ansat råde over et sted til sit tøj.

§ 47. Der skal være separate omklædningsrum eller separat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Toiletter, brusere og håndvaske

§ 48. Ud over de faciliteter, der findes i indkvarteringen, skal de ansatte om nødvendigt have adgang til et tilstrækkeligt antal toiletter, brusere og håndvaske i nærheden af deres arbejdspladser.

Stk. 2. Der skal være separate toiletter og brusere eller separat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Stk. 3. Brusere og håndvaske skal være forsynet med rindende koldt og varmt vand og sæbe samt være hensigtsmæssigt placeret i forhold til arbejdspladser og toiletter.

Stk. 4. Toiletter skal være vandskyllende eller tilsluttet vakuumudsugningsanlæg.

Stk. 5. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil, som f.eks. rindende vand, øjenskylleflaske, nødbruser og særlige rensemidler.

Kapitel 8

Indretning med henblik på nødstilfælde

Generelt

§ 49. Anlægget skal være inddelt i områder efter risiko for brand og eksplosion, og de risikofyldte områder skal være klassificeret.

§ 50. Elektriske installationer, elektrisk materiel og mekanisk udstyr på anlægget skal være eksplosionssikret til det niveau, området er klassificeret til.

Forebyggelse af eksplosionsfare

§ 51. Anlægget skal være indrettet med alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge forekomst og dannelse af en potentiel eksplosionsfarlig atmosfære.

Stk. 2. I områder med potentiel eksplosionsfare skal der være truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.

Branddetektion og -bekæmpelse

§ 52. Der skal være truffet passende foranstaltninger, der fastlægges i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.

Stk. 2. Om nødvendigt skal der været foretaget brandsektionering for at udskille områder med særlig brandfare.

§ 53. På anlægget skal der forefindes egnede systemer til detektion af og sikring mod brand samt brandslukningssystemer og -alarmer for at imødegå de risici, der er defineret i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

Stk. 2. Disse systemer kan omfatte, men er ikke begrænset til

1) systemer til detektion af brand,

2) brandalarmer,

3) hovedbrandvandssystemer,

4) brandhaner og -slanger,

5) overskylningssystemer og vandkanoner,

6) automatiske sprinkleranlæg,

7) anlæg til slukning af gasflammer,

8) slukningssystemer med luftarter som slukningsmiddel,

9) skumslukningsanlæg,

10) bærbare ildslukkere og

11) brandmandsudstyr.

Stk. 3. Ikke-automatiske brandslukningsanordninger skal være lettilgængelige, ukomplicerede at betjene og om nødvendigt beskyttet mod beskadigelse.

Stk. 4. Nødsystemer skal være adskilt eller på anden måde beskyttet mod uheld, således at nødfunktionerne forbliver driftsklare i nødstilfælde.

Stk. 5. Om nødvendigt skal der være to sideordnede nødsystemer.

Stk. 6. Systemer til fjernbetjening af nødsystemer i nødstilfælde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Systemerne skal omfatte kontrolstationer, der er anbragt passende steder og kan anvendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlingssteder og evakueringspunkter.

Stk. 7. Systemer, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 6, skal mindst omfatte systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brandbare væsker og gasarter, til brandsikring og til kontrol med boringer.

Stk. 8. Der skal være passende faciliteter til at anlæggets brandslukningshold kan iføre sig brandmandsudstyr.

§ 54. Arbejdsrum, som er af betydning for bekæmpelse af ulykkeshændelser, skal være særligt beskyttet mod brand og eksplosion, således at de så vidt muligt kan være operative indtil evakuering har fundet sted.

Alarm-, kommunikations- og brandslukningsudstyr

§ 55. Anlæg skal være forsynet med alarm- og kommunikationsudstyr samt brandslukningsudstyr.

Behandlingsrum og udstyr til førstehjælp

§ 56. I indkvarteringen skal et eller flere passende rum være indrettet og udstyret til udvidet førstehjælpsbehandling.

Stk. 2. Behandlingsrummet skal være indrettet, så det kan rumme passende faciliteter samt medicinsk udstyr og lægemidler.

Stk. 3. Behandlingsrummene skal afmærkes i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 4. Behandlingsrummet kan på mindre anlæg anvendes til andre formål, forudsat at behandlingsrummet kan anvendes efter formålet i stk. 1.

Kapitel 9

Ansatte med særlige behov

§ 57. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende, skal beskyttes mod de risici, som er særligt alvorlige for dem.

Stk. 2. Beskyttelsesforanstaltningerne skal så vidt muligt bestå i tekniske foranstaltninger på anlægget.

§ 58. Gravide skal have mulighed for at hvile sig liggende under passende forhold.

§ 59. Anlægget skal om nødvendigt indrettes under hensyn til handicappede ansatte.

Kapitel 10

Indkvartering

Indkvarteringsforhold

§ 60. Indkvarteringen skal, hvor andet ikke er anført i denne bekendtgørelse, følge bestemmelserne om opholdsrum i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.

§ 61. Indkvarteringen skal i videst mulig udstrækning være adskilt fra områder med brøndaktiviteter, klassificerede områder og andre risikofyldte områder.

Stk. 2. Soverum og opholdsrum skal, med henblik på sikring af uforstyrret hvile og restitution, være passende anbragt i forhold til anlæggets øvrige aktiviteter.

§ 62. Indkvarteringen som helhed og de enkelte opholdsrum skal være isoleret og beskyttet mod varme og kulde samt støj, vibrationer og luftforurening.

§ 63. Indkvarteringen skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med rengøring og andet servicearbejde nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 64. Indkvarteringen skal på hvert niveau være udstyret med mindst to af hinanden uafhængige udgange med direkte forbindelse til flugtveje, der fører til et sikkert område, et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 65. Der skal et passende sted i indkvarteringen være anbragt et aflåseligt skab til brug for sikkerhedsrepræsentanter til opbevaring af dokumenter m.v. til brug for deres hverv.

§ 66. Ansatte skal, såfremt de ikke har adgang til deres soverum i arbejdstiden, have adgang til et aflåseligt skab til deres ejendele et andet sted i indkvarteringen.

§ 67. Der skal være adgang til internet og telefon for de ansatte, så de har mulighed for rimelig kommunikation under private forhold.

Indeklima

§ 68. Indkvarteringen skal være forsynet med tilstrækkelige installationer til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Disse installationer må ikke afgive generende stråling, støj eller træk.

Dagslys

§ 69. Sove-, opholds- og spiserum skal så vidt muligt have tilgang af dagslys.

Materialer og inventar

§ 70. Indkvarteringen skal være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer.

Stk. 2. Inventar i indkvarteringen skal være af ubrændbare eller brandhæmmende materialer så vidt det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding.

Stk. 4. Indkvarteringen skal endvidere være indrettet med hensigtsmæssigt placerede og dimensionerede brandadskillelser.

Soverum

§ 71. Indkvarteringen skal være indrettet med et antal soverum tilpasset det antal personer, der forventes at skulle overnatte på anlægget på samme tid i forbindelse med normal drift.

Stk. 2. Antallet af soverum skal så vidt muligt være således, at hver af de overnattende personer er tildelt sit eget rum.

Stk. 3. I det omfang stk. 2 ikke kan opfyldes, skal antallet af soverum, der ikke er tildelt én person alene, være således, at hvert soverum tildeles højst to personer.

Stk. 4. Soverum, der er tildelt to personer, skal være adskilte for mænd og kvinder, såfremt rummet benyttes samtidigt af de to personer, det er tildelt.

Stk. 5. Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet, så de er egnet både til overnatning, afslapning og skrivebordsarbejde, samt at der er plads til opbevaring af den ansattes tøj og ejendele.

Stk. 6. Hvert soverum skal så vidt muligt have umiddelbar adgang til toiletrum med håndvask og bad indrettet til brug for dette soverum alene.

Stk. 7. Hvor det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde kravet i stk. 6, kan det tillades, at der i stedet er umiddelbar adgang til et toiletrum efter stk. 6, som er indrettet til brug for dette soverum og et tilstødende soverum alene.

Opholdsrum, spiserum m.v.

§ 72. Ansatte som ikke er tjenestegørende skal i indkvarteringen have adgang til et aflåseligt skab til brug for opbevaring af deres personlige udstyr.

§ 73. Indkvarteringen skal indeholde et passende antal opholdsrum, som skal være indrettet med henblik på, at de ansatte har mulighed for adspredelse og motion i fritiden.

§ 74. Indkvarteringen skal omfatte spiserum, som skal være indrettet med plads til, at et passende antal af de personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan indtage deres måltider uden unødig ventetid.

Stk. 2. I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet kabys med mulighed for at tilberede varm og kold mad for det antal personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet på anlægget.

Stk. 3. Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet passende sted på anlægget i bekvem afstand fra anlæggets arbejdspladser og med umiddelbar adgang fra disse være indrettet et lokale, hvor de ansatte uden at klæde om fra arbejdstøj, kan have mulighed for at indtage varme og kolde drikkevarer og eventuelt mindre måltider.

Stk. 4. Hvis der i forbindelse med lokalet, der er nævnt i stk. 3, indtages mad eller drikkevarer, skal der i forbindelse med adgang til lokalet være mulighed for at vaske hænder.

§ 75. I forbindelse med opholdsrummene skal der være adgang til et passende antal toiletrum med en eller flere håndvaske.

Stk. 2. Der skal være mulighed for særskilt benyttelse af toiletrummene for mænd og kvinder.

Stk. 3. Toiletrummene skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til opholds-, spise og omklædningsrum.

Tøjvask

§ 76. Der skal ved indretning af anlægget tages hensyn til, at de ansatte skal have mulighed for at få vasket tøj.

Afsnit IV

Udstyr

Kapitel 11

Almindelige bestemmelser om udstyr

Generelt

§ 77. Opstilling af udstyr skal være således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at

1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til udstyrets vægt, form og anvendelse,

2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,

3) risici og gener fra varme, støv, røg, dampe og gasser m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre risici ved dette er effektivt imødegået,

4) placering og opstillingsmåde er således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til de omgivende forhold, og

5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres, så sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 78. I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anvendelse af udstyr, skal der foreligge en brugsanvisning.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt og, i det omfang det er muligt, være angivet direkte på udstyret.

Stk. 3. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed eller større miljøhændelser, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.

Stk. 4. Brugsanvisninger skal udformes på et eller flere sprog, så alle relevante ombordværende forstår indholdet. Brugsanvisninger skal løbende holdes opdateret, bl.a. på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendelsen af udstyret.

Mekanisk udstyr og mekaniske installationer

§ 79. Mekanisk udstyr og mekaniske installationer skal have en tilstrækkelig styrke, være fri for væsentlige mangler og være egnet til de formål, hvortil de anvendes.

Elektriske installationer og elektrisk materiel

§ 80. Elektriske installationer og elektrisk materiel skal med hensyn til kapacitet og effekt være afpasset efter formålet.

Stk. 2. Elektriske installationer og elektrisk materiel skal være i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder på offshoreområdet, jf. § 5.

Konstruktion, fremstilling og udformning

§ 81. Udstyr skal være konstrueret og udført af egnede materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan påregnes at blive udsat for, så det har den fornødne styrke og holdbarhed, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser fra udstyret og i forbindelse med anvendelse af det er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 82. Udstyr, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, materialespændinger eller andre påvirkninger, som kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, skal være således konstrueret og udført eller være forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at eventuelt fastsatte grænser for påvirkningerne ikke overskrides. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides.

§ 83. I konstruktionen af udstyr skal indgå sikring mod farer ved udstyret. Det skal herunder sikres, at

1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller sundhedsskadelige stoffer og materialer,

2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk og lignende ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af udstyret, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Hvis de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser ikke kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt gennem konstruktionen, skal nedbringelse gennemføres ved afskærmning, udsugning eller andre sikkerheds- eller sundhedsmæssige foranstaltninger.

Stk. 3. Afskærmninger og andre sikkerheds- eller sundhedsmæssige foranstaltninger

1) skal være solidt fremstillet,

2) må ikke forårsage yderligere risici,

3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område,

5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt og

6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmning eller anden beskyttelsesanordning.

§ 84. Udstyr for energitilførsel skal være således konstrueret, udført og monteret, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 85. Udstyr skal være konstrueret, udført og indrettet således, at betjening af udstyret og andet arbejde ved udstyret kan foregå således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 86. Indkobling, styring og afbrydelse af energi til udstyr, eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i udstyret, skal ske på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om nødvendigt skal udstyret være forsynet med udstyr, som automatisk giver signal forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger. Igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udført på et styresystem, der er beregnet hertil.

Stk. 3. Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved udstyret.

Stk. 4. Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsning være kombineret med en bremsning.

Stk. 5. Stopordre skal have højere prioritet end igangsætningsordre.

Stk. 6. Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til udstyret, kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal udstyret have effektiv sikring herimod.

Stk. 7. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning.

§ 87. Belysning, der er indbygget eller påmonteret et udstyr, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder være blændfri.

§ 88. Betjeningsanordninger og styresystemer skal være konstrueret, udført og udformet på en sådan måde, at risiko for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er forhindret eller imødegået.

Stk. 2. Styresystemer skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

Stk. 3. Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, tydelige, lette at få øje på, passende afmærket og være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være godt belyst.

Særligt udstyr

§ 89. Automatisk drevet, styret eller overvåget udstyr skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af den automatiske styring og udstyr til manuel betjening samt eventuelt nødstop.

Stk. 2. Et sådant udstyr skal desuden være forsynet med anvisninger, diagrammer, planer eller lignende dokumentation, som i tilfælde af automatikkens svigt eller andre ekstraordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning heraf og at gennemføre de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendige til imødegåelse af sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Stk. 3. Dokumentationens tekst og de instruktioner, der knytter sig hertil, skal udformes på et eller flere sprog, således at indholdet kan forstås af alle relevante ombordværende.

Stk. 4. Dokumentationen skal befinde sig på udstyret eller i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for dets anvendelse.

§ 90. Udstyr, hvis sikkerhed eller hvor risici for større miljøhændelser er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være forsynet med komponenter til overvågning, kontrol og styring heraf.

Stk. 2. Overvågnings- og kontroludstyr skal være konstrueret og anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig og godt belyst. Aflæsning og indstilling skal kunne foretages fra et let tilgængeligt og sikkert sted, hvorfra det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftninger.

§ 91. Hvor der ved eller på udstyr skal ske færdsel eller ophold af hensyn til betjening, vedligeholdelse, eftersyn eller anden pasning, skal der indrettes passende adgangs- og færdselsveje samt arbejdsplatforme i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Disse skal være således udformet og udført, sikret og belyst således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved deres benyttelse er nedbragt så meget som det rimeligt praktisk muligt.

Udformning

§ 92. Hvor form eller farve af udstyr eller dele heraf kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil.

§ 93. Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af udstyret.

§ 94. Tilgængelige dele af udstyret skal, i den udstrækning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader og lignende, som kan medføre personskade, ikke forekommer.

Stk. 2. Udformningen skal så vidt praktisk muligt sikre, at udstyret nemt kan renholdes, og at rengøringen af og ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 95. Udstyr som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anordninger, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved flytning m.v. er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Brugsanvisning og mærkning

§ 96. Med leveringen af et udstyr skal følge tilstrækkelig instruktion og vejledning i form af en brugsanvisning, som er nødvendigt for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelse, transport og opstilling af udstyret er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt og at udstyret holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne angivelser, planer, diagrammer og lignende for udstyrets indretning og funktion, oplysning om sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici eller andre særlige risici ved udstyret, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed, og som ikke er almindeligt kendt.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal desuden indeholde oplysning om eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med udstyrets anvendelse, transport, opstilling og vedligeholdelse.

Stk. 3. Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art og anvendelse, som er i overensstemmelse med regler, der måtte være fastsat herom.

Stk. 4. Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den.

Stk. 5. Brugsanvisningen skal være affattet på et eller flere sprog, således at indholdet forstås af alle relevante personer om bord.

Stk. 6. I det omfang det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet direkte på udstyret eller på skilt, opslag eller lignende, til opsætning ved dette.

Stk. 7. Enhver maskine, der udleveres til brug på anlægget, skal være forsynet med fremstillerens, eller for importerede maskiners vedkommende, importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

Yderligere minimumsforskrifter

§ 97. Yderligere minimumsforskrifter for udstyr findes i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Kapitel 12

Trykbærende udstyr

Trykbeholdere

§ 98. Trykbeholdere, der er omfattet af Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelse for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, som ændret ved Rådets direktiv 88/665/EØF af 21. december 1988 om ændring af en række direktiver om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af de i direktiverne omhandlede attester og certifikater, Rådets direktiv 84/525/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, Rådets direktiv 84/526/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af ren aluminium og af aluminiumlegering samt Rådets direktiv 84/527/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svejste gasflasker af ulegeret stål, skal være i overensstemmelse med §§ 1-3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 564 af 1. juli 1997 om visse EF-direktiver om trykbeholdere.

§ 99. Transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af 18. juli 2003, skal være i overensstemmelse med §§ 1-19, § 29, § 30, stk. 1, §§ 32-34, 36-39, 41-44 og 54 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer.

Boreudstyr samt rørsystemer

§ 100. Boreudstyr skal udformes, dimensioneres og opbygges således, at udstyret på sikker og effektiv måde kan behandle væsker og luftarter i udstyret ved alle de forhold, der kan forekomme.

Stk. 2. Udstyret skal være placeret og opbygget på anlægget således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 101. Rørsystemer skal være tydeligt og entydigt mærkede. De skal være indrettet, så de er lette at kontrollere, betjene og vedligeholde.

Stk. 2. Rørsystemer under tryk skal være indrettet, så udstyret kan trykaflastes, tømmes, gennemluftes og eventuelt fyldes med inert gas.

Stk. 3. Rørsystemer skal dimensioneres efter det største tryk og de farligste temperaturforhold, der kan forekomme under nogen driftstilstand, herunder ved opstart og nedlukning af boreprocessen samt start og stop af pumper.

Kontroludstyr for boreprocessen

§ 102. Boreprocessen skal være forsynet med relevante alarmer, der udløses, når driftstilstanden overskrider de for processen fastlagte alarmgrænser for normal drift.

§ 103. Boreudstyr skal være forsynet med afspærringsventilsystem (blow-out-preventer) til afspærring af brønden i nødstilfælde.

Stk. 2. Afspærringsventilsystemet skal være udformet således, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktionsudygtigt.

Stk. 3. Afspærringsventilsystemet skal være uafhængigt af boreprocesreguleringssystemet.

§ 104. Der skal udarbejdes et system til fjernbetjening af udstyr i nødstilfælde.

Stk. 2. Systemet skal omfatte kontrolstationer, der er anbragt på passende steder og kan anvendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlingssteder og evakueringssteder.

Stk. 3. Udstyr, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 1, skal mindst omfatte systemer til

1) ventilation,

2) nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse,

3) forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter,

4) brandsikring og

5) kontrol med boringer.

Kapitel 13

Øvrigt udstyr m.v.

§ 105. Personførende elevatorer skal være indrettet i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.

Stk. 2. Der skal i elevatorstolen være opsat et certifikat eller lignende, der dokumenterer, at elevatoren opfylder stk. 1.

Stk. 3. Opstilling og kontrol af elevatorer skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne herom i §§ 1-3, §§ 5-25, § 36-38, § 47, stk. 2-3, §§ 48 og 50 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling mv. af elevatorer med senere ændringer.

§ 106. Udstyr til anvendelse i potentiel eksplosionsfarlig atmosfære skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6 i MODU-koden, udgave 2009.

§ 107. Anlægget skal være udstyret med et nødkraftsystem, som opfylder bestemmelserne i kapitel 5.3 og 5.4 i MODU-koden, udgave 2009.

Stk. 2. I tilfælde af strømafbrydelse skal flugtveje og nødudgange, hvor der er behov for belysning, være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning.

§ 108. Anlægget skal være forsynet med

1) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget,

2) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende tilstede, og

3) et kommunikationssystem, der blandt andet muliggør konstant forbindelse til land og til nødtjenesterne såvel til lands som til søs og i luften.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte systemer skal kunne forblive driftsklare i nødsituationer.

Stk. 3. Det akustiske system skal suppleres med kommunikationssystemer, der ikke er afhængige af sårbare strømforsyningssystemer.

Stk. 4. Der skal på egnede steder være mulighed for at slå alarm.

Afsnit V

Øvrige bestemmelser

Kapitel 14

Tilsyn m.v.

§ 109. Tilsynsopgaver vedrørende udstyr samt undersøgelser og kontrolopgaver, der kræver særlig ekspertise, kan af Arbejdstilsynet overdrages til private i det omfang, der ikke i denne bekendtgørelse er fastsat andre bestemmelser for udførelsen af de pågældende opgaver.

Kapitel 15

Fravigelser, straf og ikrafttræden m.v.

Fravigelser

§ 110. Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra § 5, stk. 2 og 4, og §§ 6-108 i denne bekendtgørelse, i det omfang det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt Arbejdstilsynet finder det godtgjort, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 111. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger og det vurderes rimeligt, dispensere fra de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, når det skønnes, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ikke øges væsentligt, samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Straf

§ 112. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, § 5, stk. 2-4 og 6, §§ 6-42, § 43, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 44-48, §§ 49-52, § 53, stk. 1 og 3-8 og §§ 54 og 55, § 56, stk. 1-3, §§ 57-59, §§ 61-96, 100-104, § 105, stk. 2, §§ 106-108, og bestemmelserne i bilag 1, jf. § 97,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 60, 98, 99, og § 105, stk. 3, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte i medfør af de bekendtgørelser, som der henvises til, eller

3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, udpegninger og bemyndigelser efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden, overgangsregler m.v.

§ 113. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2013 om mobile offshoreanlæg m.v. ophæves.

Stk. 3. Inddragelse af risici for større miljøhændelser, jf. § 4, § 77, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, § 78, stk. 1 og 3, §§ 81 og 82, § 83, stk. 2, § 90, stk. 1, og § 110, finder anvendelse fra og med den 19. juli 2016 for ejere af planlagte ikkeproduktionsanlæg og rørledninger og operatører af planlagte produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser.

Stk. 4. Inddragelse af risici for større miljøhændelser, jf. § 4, § 77, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, § 78, stk. 1 og 3, §§ 81 og 82, § 83, stk. 2, § 90, stk. 1, og § 110, finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser.

§ 114. For et anlæg, som før den 1. novemver 2015 har fået meddelt en tilladelse, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, finder de hidtidige regler anvendelse indtil tilladelsen skal fornys, bortfalder eller udløber.

Stk. 2. Foretages der ændringer på et anlæg efter stk. 1, hvortil der skal indhentes tilladelse efter § 29 i offshoresikkerhedsloven, finder denne bekendtgørelse anvendelse på de forhold, der er omfattet af ændringerne.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelser efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 eller 29, som er sendt eller afleveret til Arbejdstilsynet før den 1. november 2015 og som ikke indeholder væsentlige fejl og mangler, færdigbehandles af Arbejdstilsynet, for så vidt angår forhold omfattet af denne bekendtgørelse, efter de hidtil gældende regler.

§ 115. Energistyrelsens udpegning af bemyndigede organer, tredjepartsorganer eller godkendte organer, der er meddelt før den 1. januar 2015, og Arbejdstilsynets udpegning af bemyndigede organer, tredjepartsorganer eller godkendte organer, der er meddelt efter den 1. januar 2015 og før den 1. november 2015, bevarer deres gyldighed, indtil de udløber eller bortfalder i medfør af overgangsbestemmelserne.

§ 116. De internationale vedtagelser, som er nævnt i § 2, nr. 9, § 5, stk. 2 og 3, og §§ 106 og 107, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet.

Beskæftigelsesministeriet, den 9. oktober 2015

Jørn Neergaard Larsen

/ Nanna Møller


Bilag 1

Yderligere minimumsforskrifter for udstyr, jf. § 97.

1. Indledende bemærkning

1.1.

De i dette bilag fastsatte forpligtelser gælder under overholdelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen, når de respektive risici foreligger i forbindelse med det pågældende udstyr. For så vidt nedenstående minimumsforskrifter gælder for udstyr i brug, forlanges der ikke nødvendigvis de samme foranstaltninger som de væsentlige krav, der gælder for nyt udstyr.

2. Generelle minimumskrav gældende for udstyr

2.1

Udstyr skal installeres, indrettes og anvendes på en sådan måde, at risici for brugeren af udstyret og andre ansatte er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, f.eks. ved at sikre, at der er tilstrækkelig plads mellem udstyrets mobile dele og faste eller mobile dele i nærheden, og således at enhver form for energi og alle stoffer, der anvendes eller produceres, kan tilføres og/eller udtages på en sikker måde.

2.2

Risici i forbindelse med opstilling og demontering af udstyr skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side følges.

2.3

Udstyr, der under brugen kan rammes af lynnedslag, skal ved hjælp af passende anordninger eller foranstaltninger være beskyttet mod følgerne af lynnedslag.

2.4

Betjeningssystemerne på udstyr skal, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involveret, være tydelige og lette af få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket. Betjeningssystemerne skal være anbragt uden for de risikofyldte områder undtagen for visse betjeningsanordninger, hvis det er nødvendigt, og således at der ingen ekstra sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko er ved betjeningen. De må ikke medføre risiko som følge af utilsigtet udløsning.

Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen ombordværende befinder sig i de risikofyldte områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsætning udløses et sikkert system, såsom et lyd- og/eller lyssignal. De ansatte skal have tid og/eller mulighed for hurtigt at undgå risici i forbindelse med udstyrets igangsætning og/eller standsning. Styresystemerne skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

2.5

Udstyrets igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et betjeningssystem, der er beregnet hertil.

Det samme gælder

a) gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette, og

b) styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (f.eks. hastighed og tryk), undtagen hvis denne gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for de ansatte.

Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en automatisk cyklus er ikke omfattet af dette krav.

2.6

Alt udstyr skal være forsynet med et betjeningssystem, som gør det muligt at standse hele udstyret på betryggende vis. Hver arbejdsplads skal være forsynet med et betjeningssystem til standsning af enten alle dele af udstyret eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at udstyret frembyder sikkerhed. Stopordren til udstyret skal have prioritet i forhold til igangsætningsordrer. Når udstyret eller dets farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger være afbrudt.

2.7

Hvis det er relevant i forhold til de risici, udstyret frembyder, og til den tid det normalt tager at standse det, skal udstyret være forsynet med en nødstopanordning.

2.8

Udstyr, der medfører sikkerhedsmæssige risici på grund af fald af genstande eller udslyngning, skal være forsynet med passende sikkerhedsanordninger, der er afpasset efter risikoens art. Udstyr, der medfører risici på grund af gas-, damp-, væske- eller støvudslip, skal være forsynet med passende opfangnings- og/eller udsugningsanordninger i nærheden af farekilderne.

2.9

Udstyret og dets dele skal stabiliseres ved hjælp af fastgørelsesanordninger eller lignende, hvis det er nødvendigt for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

2.10

Såfremt der er risiko for sprængning af eller brud på dele af udstyr, som vil kunne frembyde betydelige risici for de ansattes sikkerhed eller sundhed, skal der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger.

2.11

Når udstyrets bevægelige dele frembyder risiko for mekanisk kontakt, der kan medføre ulykker, skal disse dele være udstyret med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der hindrer adgang til de risikofyldte områder, eller som standser de farlige deles bevægelser, inden der er adgang til de risikofyldte områder. Afskærmninger og beskyttelsesanordninger

a) skal være solidt fremstillet,

b) må ikke forårsage yderligere risici,

c) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

d) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område,

e) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt, og

f) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og/eller udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.

2.12

Belysningen ved de arbejdsområder og -stationer, hvor udstyret bruges eller vedligeholdes, skal være passende i forhold til det arbejde, der skal udføres.

2.13

Dele af udstyr med høj eller meget lav temperatur skal om nødvendigt være afskærmet, således at de ansatte ikke kan komme i berøring dermed eller i nærheden deraf.

2.14

Udstyrets alarmsignaler skal kunne opfattes og forstås med lethed og være entydige.

2.15

Vedligeholdelsesarbejde skal kunne udføres, når udstyret er standset. Er dette ikke muligt, skal der kunne træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette arbejde, eller det skal kunne foretages uden for de risikofyldte områder. Når der til et udstyr hører en brugs- og vedligeholdelsesvejledning, skal denne holdes à jour.

2.16

Alt udstyr skal være forsynet med let kendelige anordninger, der gør det muligt at afskære det fra hver enkelt af dets energikilder. Gentilkobling forudsætter, at der ikke består nogen sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for de pågældende ansatte.

2.17

Udstyret skal bære de nødvendige advarsler og mærkninger for de ansattes sikkerhed.

2.18

For at udføre produktions-, regulerings- og vedligeholdelsesarbejde på udstyret må de ansatte kunne bevæge sig og opholde sig overalt, hvor det er nødvendigt, i fuld sikkerhed.

2.19

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at det beskytter de ansatte mod risiko for brand i eller opvarmning af det tekniske hjælpemiddel, eller risiko for udslip af gas, støv, væsker, damp eller andre stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette.

2.20

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosionsrisiko for udstyret eller for stoffer, der frembringes ved udstyret eller benyttes eller oplagres i dette.

2.21

Alt udstyr skal være indrettet på en sådan måde, at de ansatte er beskyttet mod risikoen for en direkte eller indirekte kontakt med elektriske installationer.

3. Supplerende minimumsforskrifter for særligt udstyr

3.1

Minimumsforskrifter for mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr.

3.1.1

Udstyr, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet således, at risikoen for de ansatte formindskes mest muligt, når redskabet er i bevægelse. Dette gælder også med hensyn til risiko for, at de ansatte kommer i kontakt med hjul eller larvefødder, eller at de bliver fanget af disse.

3.1.2

Hvis en utilsigtet blokering af kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab og dets tilbehør og/eller anhænger kan medføre særlige risici, skal det være udstyret eller indrettet på en måde, der forhindrer blokering af kraftoverføringsdelene.

Hvor sådanne blokeringer ikke kan forhindres, skal der træffes enhver tænkelig forholdsregel for at undgå skadelige følger for de ansatte.

3.1.3

Hvis kraftoverføringsdelene mellem et mobilt arbejdsredskab ellers ville blive tilsølet eller ødelagt ved at slæbe hen ad jorden, skal det være forsynet med fastgørelsesanordninger.

3.1.4

Mobilt udstyr, på hvilket der opholder sig en eller flere ansatte, skal, afhængigt af de faktiske anvendelsesforhold, være forsynet med en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med væltning eller stejling, enten

a) en sikkerhedskonstruktion, der forhindrer redskabet i at hælde mere end 45 grader, eller

b) en konstruktion, der sikrer tilstrækkelig fri afstand rundt om den eller de ansatte, der opholder sig på redskabet, hvis dette kan hælde mere end 45 grader, eller

c) enhver anden anordning med tilsvarende formål.

Disse sikkerhedskonstruktioner kan være integreret i arbejdsredskabet.

Disse sikkerhedskonstruktioner er ikke påkrævet, når arbejdsredskabet er stabiliseret under brugen, eller når selve redskabets konstruktion forhindrer, at det kan stejle eller vælte. Er der risiko for, at ansatte, der opholder sig på arbejdsredskabet, kan blive mast mellem dele af redskabet og jorden, skal der være monteret et system til fastspænding af den eller de ansatte, der opholder sig på arbejdsredskabet.

3.1.5

Gaffeltruck, på hvilke der opholder sig en eller flere ansatte, skal være indrettet eller udstyret med f.eks. en af nedenstående konstruktioner for at begrænse risici i forbindelse med væltning, enten

a) installering af en førerkabine, eller

b) en konstruktion, der forhindrer gaffeltrucken i at vælte, eller

c) en konstruktion, der sikrer, at der i tilfælde af væltning er tilstrækkelig plads mellem jorden og visse dele af gaffeltrucken til den eller de ansatte, der opholder sig på den, eller

d) en konstruktion, der fastspænder den eller de ansatte til førersædet, således at vedkommende ikke fanges af dele af gaffeltrucken, hvis den vælter.

3.16

Hvis kørsel med et selvkørende arbejdsredskab kan indebære risici for de ansatte, skal det opfylde følgende krav:

a) Det skal være forsynet med en anordning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.

b) Hvis arbejdsredskabet omfatter flere enheder, der kan bevæge sig samtidigt på skinner, skal det være forsynet med passende anordninger til mindskelse af følgerne af en eventuel kollision.

c) Der skal være en anordning til nedbremsning og standsning af arbejdsredskabet. I det omfang hensynet til sikkerheden kræver det, skal der være en let tilgængelig nødbetjeningsenhed med betjeningsorganer eller et automatisk system til nedbremsning og standsning af redskabet i tilfælde af, at hovedbetjeningsenheden svigter.

d) Hvis førerens direkte synsfelt er utilstrækkeligt med henblik på sikkerheden, skal der installeres passende hjælpeanordninger til forbedring af synsfeltet.

e) Hvis redskabet er beregnet til brug om natten eller på mørke steder, skal det være forsynet med en belysningsanordning, der er tilpasset det arbejde, der skal udføres, og som skal garantere tilstrækkelig sikre forhold for de ansatte.

f) Hvis arbejdsredskabet i sig selv udgør en brandrisiko, eller hvis anhænger og/eller last indebærer en brandrisiko, som kan udsætte de ansatte for sikkerhedsmæssige risici, skal det være forsynet med passende udstyr til brandbekæmpelse, medmindre sådant udstyr allerede befinder sig i tilstrækkelig nærhed af anvendelsesstedet.

g) Fjernstyret udstyr skal standse automatisk, hvis de bevæger sig uden for kontrolområdet.

h) Fjernstyret udstyr, som under normale anvendelsesbetingelser kan indebære risici for påkørsel eller fastklemning, skal forsynes med anordninger, som beskytter mod sådanne risici, medmindre der allerede er andre passende anordninger til kontrol af risikoen for påkørsel.

3.2

Minimumsforskrifter for udstyr, der anvendes til løft af byrder

3.2.1

Hvis udstyr, der anvendes til løft af byrder, installeres fast, skal det sikres, at det er solidt og stabilt under brugen, især under hensyntagen til de byrder, de skal løfte, og til hvorledes redskabet er ophængt eller fastgjort.

3.2.2

Udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal tydeligt mærkes med den nominelle last. Herudover kan der være en belastningsplade, der viser de nominelle byrder for udstyrets forskellige konfigurationer.

Tilbehør til løftemateriel skal mærkes på en sådan måde, at de tekniske egenskaber, der har betydning for sikkerheden, fremgår.

Hvis udstyret ikke er beregnet til løft af personer, skal dette, hvis der er mulighed for at tage fejl, angives ved passende, tydelig skiltning.

3.2.3

Fastinstalleret udstyr skal være installeret således, at risikoen mindskes for, at byrderne

a) rammer personer,

b) utilsigtet foretager farlige bevægelser eller falder ned, eller

c) utilsigtet frigøres.

3.2.4

Udstyr, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal være konstrueret således, at

a) man ved hjælp af passende anordninger forhindrer nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,

b) man undgår risiko for, at brugeren kan falde ud af kabine, kurv eller lignende, når en sådan findes,

c) man undgår risici for, at brugeren kvæstes, fastklemmes eller stødes især som følge af utilsigtet kontakt med genstande, og

d) personer, der er lukket inde i kabine, kurv eller lignende, ikke i tilfælde af uheld udsættes for sikkerhedsmæssige risici, og således at de i givet fald kan frigøres. Hvis det på grund af arbejdsstedet eller højdeforskellen ikke er muligt ved hjælp af en særlig anordning at undgå de i litra a. omhandlede risici, skal der anvendes et kabel med forhøjet sikkerhedsfaktor, og dette skal kontrolleres hver arbejdsdag.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, EF-Tidende 1976, nr. L 262, side 153, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 84/525/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 1, dele af Rådets direktiv 84/526/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af renaluminium og af aluminiumlegering, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 20, dele af Rådets direktiv 84/527/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svjeste gasflasker af ulegeret stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 48, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, nr. L 138, side 20, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af 18. juli 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 183, side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave), EU-Tidende 2006, nr. L 374, side 10, dele af Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie varebevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 81, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 131, dele af Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 2009, nr. L 260, side 5 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.