Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse til samtlige fødevareregioner om Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1197 af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål

 

1. Indledning

Justitsministeriet har den 19. december 2003 udstedt vedlagte bekendtgørelse nr. 1197 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål (herefter benævnt bekendtgørelsen). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2004.

I forhold til den stikprøvekontrol, som fødevareregionerne hidtil har foretaget vedrørende overholdelsen af regler om beskyttelse af dyrs velfærd i besætninger, bemærkes det, at frekvensen af denne stikprøvekontrol øges, og at kontrollen derudover udvides til at omfatte overholdelse af flere dyrevelfærdsregler. Derudover indfører bekendtgørelsen som noget nyt stikprøvekontrol af dyrs velfærd i besætninger med hold af dyrearter, som ikke tidligere er blevet stikprøvekontrolleret efter regler i dyreværnslovgivningen.

Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen er, at et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti under Folketingets forhandlinger om forespørgsel nr. F 27 den 30. januar 2003 vedtog vedtagelse nr. V 45, hvori regeringen opfordres til at gennemføre forskellige initiativer til sikring af dyrs velfærd.

Regeringen blev i den forbindelse opfordret til at skærpe kontrollen af, om dyrevelfærdsreglerne overholdes, bl.a. ved fra januar 2004 at hæve den eksisterende, generelle velfærdskontrol fra 2 til 5 procent af besætningerne.

Forslagsstillerne bag vedtagelse nr. V 45 har efterfølgende præciseret, at de ønsker frekvensen af den eksisterende stikprøvekontrol hævet til 5 procent. Samtidig ønsker de, at der skal indføres tilsvarende stikprøvekontroller i 5 procent af besætninger med andre landbrugsdyr og heste.

2. Generelt om udførelse og koordinering af stikprøvekontrollen
(bekendtgørelsens §§ 1-3 og § 7)

Fødevareregionerne skal hvert år foretage en stikprøvebaseret fysisk kontrol (stikprøvekontrol) af mindst 5 procent af alle besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål (herefter benævnt heste), jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Ved landbrugsdyr forstås hvirveldyr – bortset fra fisk, reptiler og padder – som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Bekendtgørelsen omfatter – ud over landbrugsdyr – generelt heste. Ved heste forstås således både heste, der holdes til landbrugsmæssige formål, og heste, der holdes med henblik på andre formål, som for eksempel heste der holdes som hobby, på rideskole mv.

Stikprøvekontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd og skal i videst muligt omfang foretages i forbindelse med udførelsen af anden kontrol i medfør af anden lovgivning, herunder eksempelvis kontrol af medicinforbruget i besætningen, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Fødevaredirektoratet koordinerer udførelsen og indberetningen af stikprøvekontrollen i fødevareregionerne, jf. bekendtgørelsens § 3. Fødevaredirektoratet udvælger således de besætninger, som skal kontrolleres, og meddeler dette til fødevareregionerne. Udvælgelsen af besætningerne kan være risikobaseret, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Endvidere meddeler Fødevaredirektoratet fødevareregionerne, hvorledes resultatet af stikprøvekontrollen skal indberettes, jf. § 3 i bekendtgørelsen. Fødevareregionerne har derudover en forpligtelse til at orientere besætningsejerne om resultatet af stikprøvekontrollen, jf. § 7 i bekendtgørelsen. Endelig fortsætter ordningen med, at Fødevaredirektoratet meddeler resultatet af den kontrol, som foretages for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, til Justitsministeriet, som herefter indberetter resultaterne til EU-Kommissionen.

For så vidt angår den praktiske udførelse af stikprøvekontrollen gælder § 24 a, stk. 3-5, i dyreværnsloven (lov nr. 386 af 6. juni 1991, senest ændret ved lov nr. 384 af 28. maj 2003) og §§ 16 og 17 i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger.

Efter dyreværnslovens § 24 a, stk. 3, har embedsdyrlægen – i det omfang varetagelsen af kontrolopgaver kræver det – til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter. Endvidere skal indehaveren, de i virksomheden beskæftigede personer og andre, der udfører opgaver i forbindelse med behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, yde tilsynsmyndigheden fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med foretagelsen af kontrollen, jf. § 24 a, stk. 4. Endelig yder politiet om nødvendigt bistand hertil, jf. § 24 a, stk. 5.

Det følger derudover af lov om hold af slagtekyllinger, at embedsdyrlægerne – i det omfang udførelsen af de i loven nævnte kontrolopgaver kræver det – til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til de rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for produktionen. Derudover påhviler det producenten af slagtekyllinger i de pågældende huse vederlagsfrit at yde fornøden bistand i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaverne, jf. § 16, stk. 1. Det følger endvidere af § 16, stk. 2, at politiet om nødvendigt yder bistand hertil. Endelig følger det af § 17, stk. 1, at det påhviler producenten efter anmodning vederlagsfrit at give de faktiske oplysninger vedrørende den pågældende slagtekyllingeproduktion, som er nødvendige for udførelsen af kontrolopgaverne.

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet den 26. november 2003 har fremsat et forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt, som behandler forvaltningsmyndigheders kontrol og tilsynsvirksomhed mv. Vedtages forslaget, vil det også skulle anvendes på fødevareregionernes udførelse af stikprøvekontrollen.

3. Kontrol af reglerne i dyreværnsloven og forskrifter der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven (bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

Det følger af § 4 i bekendtgørelsen, at fødevareregionerne ved udførelse af stikprøvekontrollen i besætninger med landbrugsdyr eller heste skal påse, at reglerne i dyreværnsloven og forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, er overholdt, herunder:

– Dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, senest ændret ved lov nr. 384 af 28. maj 2003.

– Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr.

– Bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr.

– Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 849 af 19. november 1997.

– Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999 om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr.

– Bekendtgørelse nr. 300 af 1. juli 1951 om øremærkning af dyr.

Det følger endvidere af § 5 i bekendtgørelsen, at embedsdyrlægen ved udførelse af stikprøvekontrollen i besætninger med landbrugsdyr herudover skal påse, at reglerne i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr er overholdt (bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr). Det bemærkes i den forbindelse, at det kun er hestehold, som falder ind under definitionen af landbrugsdyr, som skal kontrolleres efter denne bekendtgørelse, jf. denne bekendtgørelses § 2. Dette gælder eksempelvis heste, som holdes med henblik på stutteridrift eller slagtning, men derimod ikke heste som holdes som hobby, på rideskole mv.

Ved kontrol af overholdelse af dyreværnsloven skal fødevareregionerne særligt kontrollere de generelle bestemmelser i dyreværnslovens §§ 1-3.

Ud over disse generelle standarder for, hvordan dyr skal behandles, indeholder dyreværnsloven en række bestemmelser om mere specifikke forhold, så som forbud mod tvangsfodring, nærmere krav til aflivning, operative indgreb og lignende, som ligeledes skal kontrolleres.

Ved vedtagelse af nye eller ændrede generelle regler om velfærd for landbrugsdyr og heste, som finder anvendelse i besætninger, skal stikprøvekontrollen udvides til at omfatte disse.

4. Særligt om kontrol vedrørende overholdelse af love eller forskrifter, som særskilt beskytter de enkelte dyrearters velfærd
(bekendtgørelsens § 6)

4.1 Indledning

Det følger af § 6 i bekendtgørelsen, at embedsdyrlægen ved udførelse af stikprøvekontrollen i besætninger med landbrugsdyr eller heste skal påse, at love eller forskrifter, som særskilt beskytter de enkelte dyrearters velfærd, er overholdt.

I det følgende gennemgås det, hvilke dyrearter – som i tillæg til de i afsnit 3 nævnte regler – yderligere skal kontrolleres efter regler, som særskilt beskytter disse arters velfærd.

Ved udstedelse af nye eller ændrede regler, som særskilt beskytter enkelte dyrearters velfærd, og som finder anvendelse i besætninger, skal stikprøvekontrollen udvides til at omfatte disse.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ gennemgår forholdene for kalkuner, gæs, ænder og moskusænder for at vurdere behovet for nye regler. Derudover har Justitsministeriet den 11. april 2003 nedsat arbejdsgruppen om hold af heste, som i øjeblikket arbejder på en rapport og et udkast til regler om heste. Endelig arbejder Justitsministeriet i øjeblikket på en bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr.

4.2 Stikprøvekontrol af svins velfærd

Ved fødevareregionernes stikprøvekontrol af svinebesætninger skal de nævnte generelle dyrevelfærdsregler i afsnit 3 kontrolleres. Derudover skal følgende love og forskrifter, som særskilt behandler svins velfærd, kontrolleres:

– Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, senest ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003.

– Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, senest ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003.

– Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.

– Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin.

4.3 Stikprøvekontrol af kreaturers velfærd (inkl. kalve)

Ved fødevareregionernes stikprøvekontrol af kalvebesætninger (kreaturer på indtil 6 måneder) skal de i afsnit 3 nævnte generelle dyrevelfærdsregler kontrolleres. Derudover skal bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, kontrolleres.

Kontrol af andre kreaturbesætninger (kreaturer over 6 måneder) skal derimod kun ske efter de i afsnit 3 nævnte generelle dyrevelfærdsregler.

4.4 Stikprøvekontrol af æglæggende høners velfærd

Ved fødevareregionernes stikprøvekontrol af besætninger med æglæggende høner skal de i afsnit 3 nævnte generelle dyrevelfærdsregler kontrolleres. Derudover skal der ved kontrol af besætninger med mere end 350 æglæggende høner eller kyllinger, som holdes med henblik på produktion af æg, der ikke er beregnet til udrugning, ske en kontrol af bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner.

4.5 Stikprøvekontrol af slagtekyllingers velfærd og velfærd for høns og kyllinger, der indgår i rugeægsproduktion

Ved fødevareregionernes stikprøvekontrol af besætninger med slagtekyllinger og rugeægsproduktion skal de i afsnit 3 nævnte generelle dyrevelfærdsregler kontrolleres. Derudover skal følgende lovgivning, som særskilt behandler slagtekyllingers velfærd og velfærd for høns og kyllinger, der indgår i rugeægsproduktion, kontrolleres:

– Lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger (som ikke omfatter rugeægsproduktion).

– Bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion.

4.6 Stikprøvekontrol af andre landbrugsdyr eller heste for hvilke der ikke er fastsat særlige dyrevelfærdsmæssige regler

Ved fødevareregionernes stikprøvekontrol af besætninger med andre landbrugsdyr eller heste, som der ikke er fastsat særskilte dyrevelfærdsregler for, skal de i afsnit 3 nævnte generelle dyrevelfærdsregler kontrolleres.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke særskilte dyrevelfærdsregler for hold af heste, får, geder, hjortedyr, strudsefugle, pelsdyr mv. Ved pelsdyr forstås i øvrigt hold af dyr, der hovedsageligt holdes med henblik på produktion af pels, herunder mink, fritter, ildere, ræve, sumpbævere og chinchillaer.

5. Konstatering af overtrædelse af dyreværnslovgivningen i forbindelse med udførelsen af stikprøvekontrollen

Hvis fødevareregionerne i forbindelse med udførelsen af stikprøvekontrollen konstaterer, at der er sket en overtrædelse af dyreværnslovgivningen, har fødevareregionerne flere reaktionsmuligheder afhængigt af lovgrundlaget for de regler, som er overtrådt.

Der foreligger ikke for nærværende hjemmel i dyreværnsloven til, at fødevareregionerne kan udstede påbud. Det følger af dyreværnslovens § 20, stk. 1, at hvis en embedsdyrlæge bliver bekendt med, at de gældende dyreværnsregler er overtrådt, og at det må antages, at dyr behandles uforsvarligt derved, skal embedsdyrlægen som udgangspunkt anmelde forholdet til politiet, medmindre forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes. Ved anmeldelse af forholdet til politiet gælder dyreværnslovens §§ 21-23, hvorefter politimesteren (politidirektøren) har mulighed for at give pålæg om dyrs behandling.

Ved overtrædelser, som ikke falder ind under kravet om politianmeldelse i dyreværnslovens § 20, stk. 1, kan embedsdyrlægen – i stedet for en politianmeldelse – indskærpe reglerne over for den ansvarlige for besætningen samt tilkendegive, at hvis det ved en senere kontrol konstateres, at forholdet ikke er rettet, vil der blive indgivet politianmeldelse for overtrædelse af den pågældende lov eller bekendtgørelse.

For så vidt angår slagtekyllinger følger det derimod af § 11 i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger, at hvis en fødevareregion konstaterer velfærdsproblemer i et eller flere huse, skal fødevareregionen påbyde den ansvarlige producent inden for en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes påkrævet, skal fødevareregionen endvidere påbyde producenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Fødevareregionen skal godkende indholdet af redegørelsen og fastsætte en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal være gennemført.

Det følger endvidere af § 12 i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger, at fødevareregionerne desuden kan påbyde en producent at nedsætte belægningen af slagtekyllinger i et eller flere huse i en række nærmere angivne tilfælde, herunder hvis en fødevareregion konstaterer væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse, hvis producenten ikke inden for en given frist efterkommer et påbud om at rette op på utilstrækkelige forhold, hvis producenten ikke udarbejder den nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist, eller hvis producenten ikke gennemfører de i redegørelsen nævnte tiltag inden for den fastsatte frist.

Fødevareregionernes afgørelser efter lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger kan påklages til Justitsministeriet, men klage har ikke opsættende virkning, jf. lovens § 14. Den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 12, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.

Justitsministeriet, den 6. januar 2004

P.M.V.
E.B.
Lene Hallenberg