Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
1 Ombudsmandens udtalelse
2 Sagsfremstilling
Den fulde tekst

2015-47. Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds’ indsats vedrørende hastighedskontrol i perioden fra 2010 til den 4. maj 2015. Journalisten anmodede om at få oplyst hver enkelt fotovogns præcise placering med angivelse af den nøjagtige adresse, dato og tidsrum, hvor mange biler der havde passeret vognen, og hvor mange biler der var blevet registreret for at køre for stærkt.

Politiet afslog anmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 1. Politiet lagde vægt på, at oplysninger om, hvor fotovognene tidligere havde været placeret, indgik i politiets taktiske løsninger og tiltag i indeværende år, hvor der bl.a. ville blive udført automatisk trafikkontrol på samme steder som tidligere. Efter politiets opfattelse ville en offentliggørelse af oplysningerne derfor kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske overtrædelser af færdselsloven. Rigspolitiet stadfæstede politiets afgørelse.

Ombudsmanden var enig i, at hensynet til den generelle forebyggende effekt af den automatiske trafikkontrol medførte, at politiet ikke på forhånd kunne være forpligtet til at offentliggøre, hvor fotovognene ville blive stillet op.

Efter ombudsmandens opfattelse var politikredsens og Rigspolitiets vurdering af, at det var nødvendigt at undtage oplysninger om, hvor fotovognene havde været placeret, imidlertid ikke tilstrækkeligt begrundet. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at offentliggørelse af sådanne oplysninger adskilte sig fra situationen om offentliggørelse på forhånd, ved at man – selv om man fik en viden om, at fotovognene muligvis ville blive placeret samme sted fremadrettet – ikke fik en fuldstændig viden. På det foreliggende grundlag mente ombudsmanden derfor ikke, at politikredsen og Rigspolitiet kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 1.

På den baggrund henstillede ombudsmanden til Rigspolitiet, at sagen blev genoptaget, og at der blev truffet en ny afgørelse.

(Sag nr. 15/02659)

Herunder gengives ombudsmandens udtalelse i sagen efterfulgt af en sagsfremstilling:

 

Ombudsmandens udtalelse

1. Genstanden for min undersøgelse

Jeg har undersøgt de afslag på aktindsigt, som du har modtaget fra henholdsvis Østjyllands Politi og Rigspolitiet, i anledning af at du den 4. maj 2015 anmodede Østjyllands Politi om aktindsigt i politikredsens ATK-indsats i perioden fra 2010 til den 4. maj 2015. Du anmodede om at få oplyst hvert enkelt ATK-køretøjs præcise placering, dvs. med angivelse af adresse og tidspunkt (vejnavn, husnummer, postnummer, dato, klokkeslæt fra-til), hvor mange biler der havde passeret ATK-køretøjet, samt hvor mange biler der var blevet registreret for at køre for stærkt.

 

2. Anvendelse af bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 1

2.1. Retsgrundlaget

§ 33, nr. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) har følgende ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

1) Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. ”

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 33 fremgår bl.a. følgende (jf. L 144, fremsat den 7. februar 2013, Folketinget 2012-13):

”Efter bestemmelsens nr. 1-4 kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til en række nærmere angivne offentlige eller private interesser. Efter nr. 5 kan retten til aktindsigt endvidere begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er – som efter gældende ret – en betingelse for at undtage oplysninger efter bestemmelsen, at der er en nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

I forhold til nr. 1 bemærkes, at det med denne bestemmelse forudsættes, at der efter en konkret vurdering vil kunne undtages oplysninger om politiets efterforskningsteknikker eller lignende interne oplysninger hos politiet eller en anden myndighed, som ikke indgår i en konkret sag inden for strafferetsplejen, fra retten til aktindsigt med henvisning til, at det ville kunne forringe mulighederne for politiet m.v. for at forebygge, efterforske eller forfølge lovovertrædelser, hvis de pågældende oplysninger kom til offentlighedens kundskab. ”

Generelt om bestemmelserne i offentlighedslovens § 33, nr. 1-5, fremgår følgende af Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 556 f. :

”2. Konkret skøn og nærliggende fare

Det følger af formuleringen af indledningen til § 33 (’nødvendigt’), at en anmodning om aktindsigt kun kan afslås, hvis retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag eller et dokument efter et konkret skøn findes at burde vige for nærmere opregnede væsentlige hensyn til offentlige og private interesser.

Der er kun hjemmel til at undtage dokumenter eller oplysninger i dokumenterne i det omfang, de i bestemmelsen angivne hensyn gør en sådan undtagelse påkrævet. (…)”

2.2. Min vurdering

2.2.1. Myndighederne har gjort en række synspunkter gældende i forbindelse med undtagelsen fra aktindsigt af oplysninger om Østjyllands Politis ATK-indsats i perioden 2010 til 4. maj 2015. Se i den forbindelse de afgørelser og udtalelser, som er refereret i sagsfremstillingen.

Jeg forstår myndighedernes argumenter således:

Det er et hovedformål i Rigspolitiets nationale strategi for politiets færdselsindsats i 2014-2015 at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, at skabe tryghed blandt trafikanterne og at understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling.

Det er et centralt element i indsatsen at nedbringe hastigheden på vejene.

Hastighedskontrol skal bl.a. medvirke til at sikre trafikanternes almindelige respekt for hastighedsgrænserne, forstået på den måde at bevidstheden om, at politiet foretager hastighedsmålinger, generelt må antages at medføre, at trafikanterne nedsætter hastigheden på vejene – herunder på steder, hvor der ikke konkret foretages kontrol.

Politikredsene kan selv vælge, om de på forhånd vil offentliggøre, hvor ATK-køretøjerne placeres, sådan at hastighedskontrollen bliver synlig.

Østjyllands Politi har valgt ikke at offentliggøre placeringen af ATK-køretøjer på forhånd.

Østjyllands Politi har ladet oplysningerne om tidligere års placering af ATK-køretøjerne indgå i planlægningen af den fremtidige automatiske trafikkontrol, og det er derfor myndighedernes opfattelse, at en offentliggørelse af oplysninger herom vil forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske færdselslovsovertrædelser.

2.2.2. Myndighederne har ikke nærmere forklaret, hvorfor mulighederne for forebyggelse og efterforskning vil blive forringet.

Jeg har umiddelbart vanskeligt ved at se, hvordan politiets mulighed for efterforskning vil blive forringet.

For så vidt angår mulighederne for forebyggelse af lovovertrædelser, kan man forstå myndighederne sådan, at en bilist med viden om, hvor ATK-vognene stod i perioden 2010 til 4. maj 2015, i resten af 2015 måske vil overholde hastighedsbegrænsningerne på disse steder, men derimod ikke i samme omfang, som hvis han ikke havde denne viden, vil nedsætte hastigheden generelt. Hermed kan den generelle forebyggende effekt af den automatiske trafikkontrol blive forringet.

Jeg er enig i, at hensynet til den generelle forebyggende effekt af den automatiske trafikkontrol medfører, at politiet ikke på forhånd kan være forpligtet til at offentliggøre, hvor ATK-køretøjerne vil blive stillet op.

Offentliggørelse af oplysninger om, hvor køretøjerne har været placeret, adskiller sig imidlertid fra dette, ved at man – selv om man får viden om, at ATK-køretøjerne muligvis vil blive placeret samme sted fremadrettet – ikke får en fuldstændig viden.

Jeg må i den forbindelse lægge til grund, at Østjyllands Politi i 2015 vil foretage automatisk trafikkontrol på strækninger udover de strækninger, hvor der blev foretaget automatisk trafikkontrol i perioden 2010 til 4. maj 2015. Det fremgår således af sagen, at Østjyllands Politi bl.a. – men altså ikke udelukkende – vil udføre automatisk trafikkontrol samme steder som tidligere. Jeg henviser også til, at det ikke fremgår af sagen, at der på de strækninger, hvor der i perioden 2010 til 4. maj 2015 blev foretaget automatisk trafikkontrol, vil blive foretaget automatisk trafikkontrol på de samme dage og tidspunkter i resten af 2015. Jeg går derfor ud fra, at dette ikke er tilfældet.

2.2.3. Jeg finder på den baggrund ikke, at Østjyllands Politis og Rigspolitiets vurdering af, at det var nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser at undtage oplysningerne fra aktindsigt, er tilstrækkeligt begrundet.

Jeg henviser til, at de hensyn, som er anført, er af generel karakter, og at det efter bestemmelsen er en betingelse for at undtage oplysninger, at der ud fra en konkret vurdering er nærliggende fare for, at de pågældende interesser vil lide skade.

På det foreliggende grundlag mener jeg således ikke, at Østjyllands Politi og Rigspolitiet kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 1.

2.3. Henstilling

På baggrund af det, som jeg har anført, har jeg henstillet til Rigspolitiet, at sagen genoptages, og at der træffes en ny afgørelse, hvor det, som jeg har anført, indgår i Rigspolitiets vurdering – både den del, der omhandler spørgsmålet om ATK-køjetøjernes placering i perioden 2010 til 4. maj 2015, og den del, der omhandler, hvor mange biler der havde passeret ATK-køretøjerne, og hvor mange biler der var blevet registreret for at køre for stærkt.

Jeg bemærker, at jeg på baggrund af denne henstilling ikke har fundet anledning til at tage stilling til, hvilken betydning det har, at Midt- og Vestjyllands Politi har givet aktindsigt i de samme oplysninger.

Jeg beder dig om at vente, til Rigspolitiet har truffet ny afgørelse i sagen, før du tager stilling til, om der er grundlag for at klage til mig igen.

Jeg har bedt Rigspolitiet om at underrette mig om den nye afgørelse i sagen, men foretager mig i øvrigt ikke mere i anledning af din klage.

 

Sagsfremstilling

Den 4. maj 2015 sendte du en aktindsigtsanmodning til Østjyllands Politi pr. e-mail. Du skrev bl.a. følgende til politiet:

”Anmodning om aktindsigt i ATK-data

Jeg vil gerne have tilsendt elektronisk i regneark data over ATK-indsatsen i perioden 2010 til dags dato.

Oplysningerne skal være hvor den enkelte ATK-bil har været opstillet, adresse med angivelse af vejnavn, husnummer, postnummer, dato, klokkeslet fra-til, hvor mange biler har passeret ATK-bilen, hvor mange biler er registreret for at køre for stærkt.

Hvis det kan hjælpe sagsbehandlingen hos jer, kan jeg henvise til, at de nævnte data netop er udleveret fra Midt- og Vestjyllands Politi (…). ”

Den 7. maj 2015 gav Østjyllands Politi dig afslag på aktindsigt. Politiet skrev i den forbindelse bl.a. følgende til dig:

”Ved e-mail af 4. maj 2015 har De anmodet om aktindsigt i ATK-data. De har således anmodet om at få tilsendt et regneark over ATK-indsatsen i 2010 til d.d. med oplysninger om, hvor den enkelte ATK-bil har været opstillet, adresse med angivelse af vejnavn, husnummer, postnummer, klokkeslæt, hvor mange biler der har passeret ATK-bilen, og hvor mange biler, der er registreret for at køre for stærkt.

Østjyllands Politi finder ikke grundlag for at imødekomme Deres anmodning.

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Det følger dog af offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser mv.

Det er Østjyllands Politis opfattelse, at offentliggørelse af, hvor ATK-biler har været placeret, vil kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske færdselslovovertrædelser, og at det derfor er nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt i forhold til disse oplysninger.

Der lægges herved vægt på, at oplysninger om, hvor ATK-biler tidligere har været placeret, indgår i Østjyllands Politis taktiske løsninger og tiltag i indeværende år. Der vil således i indeværende år blandt andet blive udført automatisk trafikkontrol på samme steder som tidligere.

Det er endvidere Østjyllands Politis opfattelse, at bevidstheden om, at politiet foretager hastighedsmålinger, generelt må antages at medføre, at trafikanterne nedsætter hastigheden på vejene, herunder på steder, hvor der ikke konkret foretages kontrol.

Østjyllands Politi finder endvidere ikke, at der er grundlag for at meddele Dem aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1. Østjyllands Politi har ved denne vurdering foretaget en afvejning af på den ene side den berettigede interesse, De som journalist må antages at have i, at Deres anmodning imødekommes, og på den anden side hensynet til de beskyttelsesinteresser, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 1. ”

I e-mail af 8. maj 2015 klagede du til Rigspolitiet over Østjyllands Politis afslag på aktindsigt.

I klagen skrev du bl.a., at du ikke havde bedt om en oversigt over, hvor fotovognene skulle holde, men hvor de havde holdt. Du skrev, at du med de data, som du havde anmodet om, ønskede at foretage en analyse af, om formålet med fotovognene var nået, herunder om det var lykkedes at sænke hastigheden og antallet af uheld på de strækninger, hvor man tidligere havde målt hastigheden.

Rigspolitiet traf afgørelse i sagen den 5. juni 2015. I afgørelsen skrev Rigspolitiet bl.a. følgende:

Afgørelse

Rigspolitiet er enig i Østjyllands Politis afgørelse. Det betyder, at De ikke får aktindsigt i politikredsens ATK-indsats i perioden fra 2010 til tidspunktet for anmodningen.

Begrundelse

Rigspolitiet kan i det hele henholde sig til Østjyllands Politis afgørelse af 7. maj 2015.

Bemærkningerne i Deres klage af 8. maj 2015 kan ikke føre til en ændret vurdering.

Sagens omstændigheder

Rigspolitiet har til brug for sagens behandling modtaget sagens dokumenter og en udtalelse fra Østjyllands Politi, hvori politikredsen henholder sig til afgørelsen af 7. maj 2015.

Det fremgår af Østjyllands Politis udtalelse, at offentliggørelse af, hvor ATK-biler har været placeret, vil kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske færdselslovsovertrædelser, og at det derfor er nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt i forhold til disse oplysninger, at oplysninger om, hvor ATK-biler tidligere har været placeret, indgår i politikredsens taktiske løsninger og tiltag i indeværende år, og der vil i indeværende år blandt andet blive udført automatisk trafikkontrol på samme steder som tidligere, og at bevidstheden om, at politiet foretager hastighedsmålinger, generelt må antages at medføre, at trafikanterne nedsætter hastighederne på vejene, herunder på steder hvor der ikke konkret foretages kontrol. ”

Du klagede den 10. juni 2015 til mig over Rigspolitiets afgørelse af 5. juni 2015. I et brev til mig af 23. juni 2015 oplyste du bl.a., at Midt- og Vestjyllands Politi havde udleveret de ønskede data for perioden 2010-2015.

Den 26. juni 2015 bad jeg Rigspolitiet og Østjyllands Politi om en udtalelse. Jeg bad i den forbindelse myndighederne om at forholde sig til, at du hos Midt- og Vestjyllands Politi havde fået udleveret oplysninger svarende til dem, som du havde fået afslag på aktindsigt i hos Østjyllands Politi.

I en udtalelse af 6. juli 2015 skrev Østjyllands Politi bl.a. følgende:

”Ombudsmandens anmodning

1. Det er fortsat Østjyllands Politis opfattelse, at offentliggørelse af, hvor politikredsens ATK-biler har været opstillet med angivelse af vejnavn, husnummer, postnummer, dato, klokkeslæt fra-til, hvor mange biler der har passeret ATK-bilen, samt hvor mange biler der er blevet fotograferet for perioden fra år 2010 til tidspunktet for anmodningen, vil kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske færdselslovsovertrædelser, og at det derfor er nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt i forhold til disse oplysninger, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 1.

Det må efter Østjyllands Politis opfattelse lægges til grund, at der er sammenhæg mellem den hastighed, som trafikanterne kører med på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det må ligeledes antages, at trafikanterne generelt nedsætter hastigheden, når de ved, at politiet foretager kontrol, – også på steder, hvor der ikke konkret foretages kontrol – og at risikoen for uheld med dræbte og tilskadekomne til følge herved nedsættes.

På denne baggrund finder Østjyllands Politi, at adgangen til aktindsigt i oplysninger om ATK-bilerne bør begrænses således, at trafikanterne ikke gøres bekendt med, og dermed ikke kan indrette sig efter, på hvilke strækninger politiet foretager hastighedskontrol.

I forlængelse heraf bemærker Østjyllands Politi, at det fremgår af Rigspolitiets nationale plan for politiets operative indsats 2015 vedrørende færdselssikkerhed (side 14), at politiet gennem et effektivt kontroltryk på vejene vil medvirke til fortsat at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Desuden bemærkes det, at det i Rigspolitiets nationale strategi for politiets færdselsindsats 2014-2015 (side 2) er anført, at hovedformålene med politiets færdselsindsats er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, at skabe tryghed blandt trafikanterne og at understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Det fremgår desuden af den nationale strategi, at der i de kommende år vil ske en styrkelse af politiets hastighedskontrol, herunder den automatiske trafikkontrol (ATK).

Der gælder, ifølge Rigspolitiets nationale strategi for politiets færdselsindsats i 2014-2015, følgende mål for politiets hastighedskontrol (side 6):

hastighedskontrol anvendes på strækninger, hvor den færdselssikkerhedsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst

hastighedskontrollen skal samtidig medvirke til at sikre trafikanternes almindelige respekt for hastighedsgrænserne

hastighedskontrollen kan både være meget synlig og offentliggjort inden indsatsens start eller mindre synlig, og som udgangspunkt vil det være den enkelte politikreds, som træffer beslutning herom.

2. Folketingets Ombudsmand har anmodet om at få oplyst, hvilke overvejelser Østjyllands Politi og Rigspolitiet har gjort sig i forhold til, at Midt- og Vestjyllands Politi har givet journalist A aktindsigt i oplysninger svarende til dem, som Østjyllands Politi har meddelt afslag på aktindsigt i.

Som anført ovenfor, fremgår det af Rigspolitiets nationale strategi for politiets færdselsindsats i 2014-2015 (side 6), at det som udgangspunkt vil være den enkelte politikreds, som træffer beslutning om, hvorvidt hastighedskontrollen skal være meget synlig eller mindre synlig.

Østjyllands Politi har i overensstemmelse hermed valgt en strategi med mindre synlig hastighedskontrol, hvorefter Østjyllands Politi blandt andet ikke offentliggør politikredsens placering af ATK-biler.

Det er desuden Østjyllands Politis opfattelse, at det er anerkendt i både teori og praksis, at sideordnede myndigheders praksis ikke er bindende for en forvaltningsmyndighed, jf. Jens Garde m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, s. 261, note 375. Inden for gældende rets grænser kan Østjyllands Politi således have en praksis, der afviger fra praksis i andre politikredse. Det er med andre ord Østjyllands Politis opfattelse, at Østjyllands Politi ikke i alle tilfælde er forpligtet til at træffe de samme afgørelser som Midt- og Vestjyllands Politi. ”

I en udtalelse af 13. juli 2015 skrev Rigspolitiet bl.a. følgende:

”Aktindsigt i oplysninger om Østjyllands Politis placering (adresse med angivelse af vejnavn, husnummer, postnummer, dato og klokkeslæt fra-til) af ATK-køretøjer fra 2010 til den 4. maj 2015

For så vidt angår spørgsmålet om aktindsigt i oplysninger om Østjyllands Politis placering af ATK-køretøjer fra 2010 til den 4. maj 2015 kan Rigspolitiet supplerende henvise til politiets National strategi for politiets færdselsindsats i 2014-2015, hvoraf det fremgår, at arbejdet med politiets færdselsindsats skal medvirke til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, skabe tryghed blandt trafikanterne samt understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Dette skal blandt andet sikres ved en styrkelse af den analysebaserede færdselsindsats, som primært skal baseres på lokale analyser, der foretages af efterretnings- og analyseenhederne i politikredsene.

Det fremgår videre af den nationale strategi, at der i de kommende år vil ske en markant styrkelse af hastighedskontrollen, herunder den automatiske trafikkontrol (ATK), blandt andet gennem den nu realiserede udvidelse af antallet af ATK-køretøjer. Hastighedskontrollen kan ifølge strategien være meget synlig og offentliggjort inden indsatsens start, for eksempel ved skiltning, i medierne, herunder sociale medier, og/eller som led i eller opfølgning på en kampagne. Hastighedskontrollen kan også være mindre synlig. Som udgangspunkt vil det være den enkelte politikreds, der træffer beslutning herom.

Det fremgår endvidere af den nationale strategi, at målestrækningerne for hastighedskontrol fremover ikke fast vil være offentliggjorte på politiets hjemmeside (www.politi.dk). Det har ifølge strategien den fordel, at politiet langt hurtigere vil kunne iværksætte en måling, såfremt man modtager en henvendelse fra en borger om, at der køres for stærkt på en angiven strækning, og hvor strækningen ikke fremgår af politiets hjemmeside. Det har også den fordel, at trafikanterne ikke kan indrette sig på, at der kun måles på bestemte strækninger.

Da Østjyllands Politi i overensstemmelse med den nationale strategi har valgt ikke at offentliggøre politikredsens placering af ATK-køretøjer og lade oplysningerne om tidligere års placeringer indgå i planlægningen af fremtidig automatisk trafikkontrol, har Rigspolitiet fundet, at journalist A i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 1, ikke kunne få aktindsigt i oplysninger om Østjyllands Politis placering af ATK-køretøjer fra 2010 til den 4. maj 2015.

Rigspolitiet har herved lagt vægt på, at det i medfør af den nationale strategi står politikredsene frit, hvordan – og i hvilket omfang – kredsene gør borgerne opmærksomme på politikredsenes hastighedskontroller, og at den af Østjyllands Politi valgte strategi vil blive forringet, hvis politikredsen skal give aktindsigt i oplysninger om placeringen af politikredsens ATK-køretøjer.

Det forhold, at der tidligere har været offentliggjort oplysninger om godkendte målestrækninger i Østjyllands Politis politikreds på politi.dk, fører efter Rigspolitiets vurdering ikke til, at oplysninger om ATK-køretøjernes placeringer i politikredsen fra 2010 til den 4. maj 2015 ikke kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 1. Rigspolitiet lægger i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om godkendte målesteder ikke længere er offentliggjort, og at politikredsen siden 2014 har været frit stillet med hensyn til, hvor ATK-køretøjerne kan placeres, herunder på tidligere godkendte målestrækninger.

Aktindsigt i de øvrige oplysninger (hvor mange biler der har passeret ATK-køretøjet, og hvor mange biler der er registreret for at køre for stærkt) om Østjyllands Politis ATK-indsats fra 2010 til den 4. maj 2015

Rigspolitiet har forstået A’s anmodning om aktindsigt i Østjyllands Politis ATK-indsats og hans efterfølgende klage til Rigspolitiet således, at A ønskede oplysninger om politikredsens ATK-indsats med præcis angivelse af, hvor politikredsens ATK-køretøjer var placeret. A ønskede ikke oplysninger om Østjyllands Politis ATK-indsats, hvor ATK-køretøjernes placeringer var anonymiserede således, at placeringerne f.eks. var navngivet ’placering 1’, ’placering 2’ osv.

Rigspolitiet har herved lagt vægt på, at A med oplysningerne om Østjyllands Politis ATK-indsats ønsker at kunne foretage en analyse af, om formålet med ATK-køretøjerne er nået, herunder om det er lykkedes at sænke hastigheden og antallet af uheld på de strækninger, hvor politikredsen tidligere har målt hastigheden.

På baggrund heraf er det Rigspolitiets vurdering, at det ikke ville være muligt at give den ønskede aktindsigt i de øvrige oplysninger om Østjyllands Politis ATK-indsats uden samtidig at give oplysninger om ATK-køretøjernes placeringer.

Rigspolitiet har på den baggrund fundet, at A i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 1, ikke kunne få aktindsigt i de øvrige oplysninger om Østjyllands Politis ATK-indsats fra 2010 til den 4. maj 2015.

Midt- og Vestjyllands Politis og Østjyllands Politis divergerende behandlinger af A’s aktindsigtsanmodninger

Som ovenfor anført står det i medfør af politiets National strategi for politiets færdselsindsats i 2014-2015 politikredsene frit, hvordan – og i hvilket omfang – kredsene gør borgerne opmærksomme på politikredsenes hastighedskontroller.

Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi er sideordnede myndigheder under Rigspolitiet. Det er anerkendt i den juridiske teori og retspraksis, at sideordnede myndigheder ikke er forpligtede af hinandens praksis.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse om at give A aktindsigt i politikredsens ATK-indsats ikke er bindende for Østjyllands Politi, og at Østjyllands Politi derfor ikke har været forpligtet til at give A aktindsigt i samme omfang som Midtjyllands Politi. ”

Den 16. juli 2015 sendte jeg kopi af Østjyllands Politis og Rigspolitiets udtalelser til dig med henblik på at modtage dine eventuelle bemærkninger til udtalelserne.

I et brev af 17. juli 2015 med bilag kommenterede du Østjyllands Politis og Rigspolitiets udtalelser. Du skrev bl.a., at din anmodning om aktindsigt vedrørte historiske data, og at du ikke mente, at Østjyllands Politi og Rigspolitiet kunne dokumentere, at offentlighedens kendskab til oplysningerne om tidligere placeringer af ATK-bilerne udgjorde et problem.

Den 22. juli 2015 sendte jeg en kopi af dit brev af 17. juli 2015 med bilag til Rigspolitiet og bad om at modtage eventuelle bemærkninger til brevet. Hverken Østjyllands Politi eller Rigspolitiet havde yderligere bemærkninger til sagen.