Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31989L0391
 
31992L0091
 
32013L0030
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Risikovurdering og risikoreduktion m.v.
Kapitel 4 Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til arbejdet
Kapitel 5 Evakueringsanalyser
Kapitel 6 Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion
Kapitel 7 Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed
Kapitel 8 Uafhængig verifikation af anlæg, udstyr m.v.
Kapitel 9 Sikkerheds- og sundhedsredegørelser
Kapitel 10 Anmeldelser, godkendelser og tilladelser m.v.
Kapitel 11 Dispensation
Kapitel 12 Straf
Kapitel 13 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Generelle forebyggelsesprincipper
Bilag 2 ALARP-trekanten
Bilag 3 Oplysninger, der skal medtages i dokumentation, der forelægges for tilsynsmyndigheden
Bilag 4 Rapporter om brøndaktiviteter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til § 51
Bilag 5 Kvalifikationskrav for kranførere, jf. § 28, stk. 1
Bilag 6 Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffelstablere og gaffeltruck jf. § 29, stk. 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.1)

I medfør af § 17, § 18, stk. 7, §§ 22, 26, 26 a, 32 a, 37, 43 a, 44, 49, § 50, stk. 4, § 69 a, stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, og efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres, finder § 5, stk. 2, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-19, 24, 28, 29, § 39, stk. 1, og § 44 ikke anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Risiko: Fare for personskade, sygdom eller død, målt som

a) sikkerhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af sandsynlighed for en hændelse og konsekvens af denne hændelse eller

b) sundhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af en sundhedsskadelig påvirknings størrelse og varighed.

2) Risikostyring: Den totale proces med risikovurdering, identifikation af risikoreducerende foranstaltninger og iværksættelse af de risikoreducerende foranstaltninger efter ALARP-princippet.

3) Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres.

4) Acceptkriterium: Fastlagt kvantitativ grænse for det højeste acceptable risikoniveau.

5) Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere anvendelse af ALARP-princippet i er unødvendig.

6) ALARP-princippet: As Low As Reasonably Practicable, jf. bilag 2. At følge ALARP-princippet betyder at risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

7) Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28,

a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,

b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,

c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder sig på anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller

d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.

8) Større miljøhændelse, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 27: En hændelse, som forårsager eller sandsynligvis forårsager en miljøskade, som er omfattet af miljøskadeloven.

9) Øvrige risici: Risici, der er knyttet til arbejdets udførelse, indretning af arbejdspladser, adgangsveje og flugtveje på anlæg eller tilsluttet infrastruktur og som ikke er risici for større ulykke, jf. nr. 9.

10) Audit: Systematisk, uafhængig og dokumenteret proces med henblik på at verificere om en fastsat politik, fastsatte mål, procedurer eller krav efterleves.

11) Forebyggelse: Enhver disposition eller foranstaltning, der træffes eller planlægges på ethvert stadium i arbejdet med henblik på at undgå eller formindske sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

12) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25: Anlægsdele, udstyr eller komponenter, herunder computerprogrammer, hvis formål er at forebygge eller begrænse følgerne af en større ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større ulykke.

13) Sikkerhedsorganisation: Det etablerede samarbejde mellem henholdsvis operatøren og ejeren og repræsentanter for de ansatte, benævnt sikkerhedsrepræsentanter, jf. offshoresikkerhedslovens § 46, stk. 1.

Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 7, litra a, b og d, er også gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i situationer, hvor dette ikke er bemandet.

Kapitel 3

Risikovurdering og risikoreduktion m.v.

Almindelige bestemmelser

§ 5. Efter offshoresikkerhedslovens §§ 33-36 skal alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller en rørlednings design, konstruktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, den tilsluttede infrastrukturs eller en rørledning under dets drift, herunder persontransport til og fra anlægget, samt aktiviteter forbundet med kombinationer af flere anlæg, identificeres, vurderes og nedbringes i henhold til ALARP-princippet.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tillige for demontering af faste anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 56.

Stk. 3. Efter offshoresikkerhedslovens § 34, stk. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren løbende sikre at sikkerheds- og sundhedsniveauet forbedres gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med alle olie- og gasaktiviteter forbundet med driften af anlægget den tilsluttede infrastruktur eller rørledning, herunder persontransport til og fra anlægget.

§ 6. Foranstaltninger til nedbringelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter § 5, stk. 1, må ikke medføre finansielle byrder for de ansatte.

§ 7. Risikovurdering efter § 5, samt påvisning af at risici er nedbragt efter ALARP-princippet, skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 45.

Stk. 2. Dokumentationen vedrørende styring af risikoen for større ulykker skal som minimum indeholde beskrivelse af følgende:

1) Den anvendte norm eller standard, jf. § 10, stk. 1, eller, hvis en sådan ikke findes, metode for risikovurdering og en tydelig beskrivelse af vurderingskriterierne for risikostyringen, herunder usikkerhedsfaktorer i vurderingen.

2) At risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets livscyklus og alle situationer, som kan forudses, herunder:

a) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger, som er beskrevet i designanmeldelsen har taget højde for risikostyringen med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og miljøprincipper,

b) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift,

c) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen påbegynder fra et produktionsanlæg,

d) hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg, og

e) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå.

3) Hvordan risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske risici i henhold til ALARP-princippet.

4) At det, ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå risikoniveauer i henhold til ALARP-princippet, klart er påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og vurdering på grundlag af solid teknisk viden, bedste ledelsespraksis og menneskelige og organisatoriske faktorer.

5) At foranstaltninger og ordninger til opdagelse af en nødsituation og hurtig og effektiv respons herpå er klart identificerede og påvist at være egnede.

§ 8. Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage sikkerhedsorganisationen, hvis en sådan findes, i risikovurderingen og i planlægningen af foranstaltninger til nedbringelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser.

Stk. 2. Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte, hvis der er sådanne, på tilsvarende måde inddrages i den risikovurdering og planlægning, som er nævnt i stk. 1.

§ 9. Det påhviler den enkelte ansatte, alt efter dennes muligheder, i overensstemmelse med sin oplæring og med arbejdsgiverens instrukser, at drage omsorg for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af den ansattes handlinger eller undladelser under arbejdet.

Risiko for større ulykker

§ 10. Vurdering af risici for større ulykker skal foretages i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder for risikovurdering.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, eller ændringer af disse fastsætte acceptkriterier både for den risiko, som den enkelte ansatte udsættes for (individuel risiko), og for risikoen for, at flere ansatte udsættes samtidig for den samme risiko (kollektiv risiko), under hensyn til den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved drift af et anlæg efter på samme måde fastsætte acceptkriterier for både individuel og kollektiv risiko, jf. stk. 2.

Stk. 4. Risici skal nedbringes efter ALARP-princippet.

§ 11. Foranstaltninger til nedbringelse af risici efter § 10 skal prioriteres i henhold til forebyggelsesprincipperne i bilag 1.

§ 12. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af risikovurderingen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal inden et anlæg sættes i drift, eller ved ændringer heraf, der har væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, eftervise, at risici for større ulykker er identificeret, at deres sandsynlighed og følger er vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen for en større ulykke nedbringes til et niveau der er så lavt som det er rimeligt praktisk muligt; denne eftervisning omfatter en vurdering af effektiviteten af beredskabet ved olieudslip.

Stk. 3. Operatøren skal ved demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

§ 13. Risikovurderingen skal opdateres ved væsentlige ændringer af den tilsluttede infrastruktur, en rørledning eller anlægget, dets indretning, udstyr eller driftsmæssige forhold.

Stk. 2. Såfremt bemandingen på et anlæg ændres i forhold til de forudsætninger, der var gældende ved risikovurderingen efter § 10, skal vurderingen opdateres.

Stk. 3. En opdateret vurdering skal endvidere foretages, hvis øvrige forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen efter § 10, ændres væsentligt.

Øvrige risici

§ 14. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg eller tilsluttet infrastruktur og ved ændringer heraf, i det omfang det er muligt, sikre, at øvrige risici, identificeres og vurderes, og at resultatet heraf indgår i designet med henblik på opfyldelse af ALARP-princippet.

§ 15. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg og tilsluttet infrastruktur sikre, at der er foretaget identifikation og vurdering af de øvrige risici. Gennemførelse af de nødvendige forebyggende foranstaltninger skal, før anlægget og tilsluttet infrastruktur sættes i drift, være foretaget under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og være i overensstemmelse med ALARP-princippet.

§ 16. Henholdsvis operatøren og ejeren skal før påbegyndelse af arbejde af midlertidig karakter, der ikke er omfattet af en risikovurdering efter § 15, sikre, at der gennemføres en risikovurdering for det pågældende arbejde og en nedbringelse af risiciene finder sted under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og i overensstemmelse med ALARP-princippet.

Stk. 2. Den enkelte arbejdsgiver og den arbejdsleder, der leder de ansatte, der skal udføre arbejdet, skal, før arbejdet påbegyndes, sikre sig, at de nødvendige foranstaltninger til nedbringelse af risiciene, som vurderingen efter stk. 1 har påvist, er truffet.

§ 17. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 15 indeholder følgende:

1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt en vurdering af disse, deres art og omfang.

2) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til nedbringelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som ikke kan nedbringes umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og hvornår de konstaterede risici skal være nedbragt.

3) Inddragelse af sygefravær med henblik på vurdering af, om sundhedsmæssige risici på anlægget kan medvirke til sygefraværet.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 16 indeholder de elementer efter stk. 1, nr. 1 og 2, der er relevante for det pågældende arbejde.

Stk. 3. En opdatering af risikovurderingen skal gennemføres, hvis der sker ændringer i arbejde, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser samt andre forhold, som har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed.

§ 18. Normer og grænser fastsat i lovgivningen for kemiske og fysiske agenser, samt fysiske belastninger i arbejdsmiljøet, anses for højeste acceptable risikoniveau.

§ 19. Risikovurderingen efter §§ 15-16 skal omfatte de forhold, der er nævnt i bestemmelserne om risikovurdering i regler efter offshoresikkerhedsloven om biologiske, kemiske og fysiske agenser, samt fysiske belastninger i arbejdsmiljøet.

Kapitel 4

Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til arbejdet

§ 20. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg sikre, at der på anlægget foretages identifikation og vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er øvrige risici og risici for større ulykker

Stk. 2. Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til reduktion af risiciene, der er nævnt i stk. 1, skal være foretaget før anlægget sættes i drift.

Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal holdes opdateret under driften.

Stk. 4. Vurderingen efter stk. 1 skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 45.

Stk. 5. Vurderingen efter stk. 1 skal opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer af de nævnte sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

§ 21. Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage anlæggets sikkerhedsorganisation i vurderingen efter § 20.

Stk. 2. Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages i vurderingen på tilsvarende måde.

Kapitel 5

Evakueringsanalyser

§ 22. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der udarbejdes en evakueringsanalyse for hvert anlæg, som godtgør, at en effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget med efterfølgende redning til et sikkert sted kan finde sted i kritiske situationer.

Stk. 2. Evakueringsanalysen skal udføres efter anerkendte metoder, og følgende skal mindst indgå i analysen:

1) Fastlæggelse af, ud fra risikovurderingen i kapitel 3, i hvilke situationer evakuering er nødvendig.

2) Vurdering af flugtmuligheder i de i nr. 1 nævnte tilfælde.

3) Vurdering af mulighederne for effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget i de i nr. 1 nævnte tilfælde.

4) Vurdering af mulighed for effektiv redning til et sikkert sted efter den i nr. 3 nævnte evakuering.

5) Påvisning af, at risikoen for ikke at kunne evakueres og reddes til et sikkert sted, er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Evakueringsanalysen skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 45.

Stk. 4. Evakueringsanalysen skal opdateres, såfremt der sker væsentlige ændringer af de forhold, der ligger til grund for analysen.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gennemføres en uafhængig verifikation af evakueringsanalysen i henhold til § 44 med henblik på at godtgøre, at analysen opfylder stk. 2.

Stk. 6. Verifikationen efter stk. 5 skal medsendes til Arbejdstilsynet ved anmeldelse af design efter § 27 i offshoresikkerhedsloven samt ved ansøgning om godkendelser og tilladelser efter §§ 28-29 i offshoresikkerhedsloven.

Kapitel 6

Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion

§ 23. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at udføre deres arbejdsfunktioner således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse nedbringes efter ALARP-princippet, og at denne uddannelse og erfaring er dokumenteret.

§ 24. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet.

Stk. 2. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

1) ansættelse,

2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver,

3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4) indførelse af ny teknologi.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplysninger om de risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, og skal endvidere oplyse om de arbejdsmedicinske undersøgelser, de ansatte har adgang til.

Stk. 4. Oplæring efter stk. 1 skal tilpasses den tekniske og sociale udvikling, herunder forekomsten af nye risikomomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Stk. 5. Udgifter til oplæringen kan ikke pålægges de ansatte eller deres repræsentanter.

Stk. 6. Oplæringen skal foregå i arbejdstiden, jf. bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 7. Oplæringen behøver ikke finde sted på anlægget, idet den medgåede arbejdstid dog indregnes som en del af den samlede arbejdstid, jf. stk. 6.

§ 25. Henholdsvis operatøren eller ejeren eller en entreprenør, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til dem eller på anden måde stillet til rådighed for dem af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med ALARP-princippet og i overensstemmelse med offshoresikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal henholdsvis operatøren eller ejeren eller entreprenører over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges:

1) Det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige.

2) Eventuelle krav til helbredsattester.

3) Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.

§ 26. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, herunder særligt om:

1) det krævede faglige niveau hos entreprenøren, herunder hvorvidt særlige kvalifikationer er nødvendige,

2) eventuelle krav om helbredsattest for entreprenørens ansatte,

3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle særlige risici, og

4) de dele af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, som entreprenøren skal følge i forbindelse med arbejdet.

Stk. 2. Den enkelte entreprenør skal ligeledes sikre, at instruktioner efter stk. 1 gives til entreprenører, der udfører arbejde for denne.

Stk. 3. Den entreprenør, der lader arbejdet udføre, er forpligtet til at sikre, at instruktioner efter stk. 1 og 2 videregives til de arbejdsledere og ansatte, der skal udføre arbejdet.

§ 27. Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenøren eller arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre at risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet, jf. offshoresikkerhedslovens § 48.

Stk. 2. Hvis henholdsvis operatøren og ejeren indhenter ekstern sagkyndig bistand, jf. stk. 1, skal den sagkyndige af henholdsvis operatøren og ejeren informeres om faktorer, der påvirker eller formodes at påvirke de ansattes sikkerhed og sundhed, og gives adgang til oplysninger om

1) risici for sikkerhed og sundhed og om forebyggende foranstaltninger på anlægget og tilsluttet infrastruktur i almindelighed, på hver enkelt arbejdsplads og i forbindelse med arbejdets udførelse, og

2) foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med den interne beredskabsplan, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 3. Såfremt henholdsvis operatøren og ejeren indhenter sagkyndig bistand i medfør af stk. 1, fritages henholdsvis operatøren og ejeren ikke for ansvar i medfør af offshoresikkerhedsloven, regler udstedt i medfør heraf eller dansk ret i øvrigt.

§ 28. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler på anlæg, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationskrav der skal være opfyldt, før der kan udstedes et kranførercertifikat.

Stk. 2. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til følgende:

1) Kraner og lignende hejsemidler, som f.eks. traverskraner, hvor belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade, således at byrden ikke vil bibringe kranen et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg.

2) Konsolkraner med en maksimalt tilladelig belastning på ikke over 5000 kg.

3) Kraner og lignende hejsemidler, hvor byrden transporteres således, at det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade.

4) Kraner og lignende hejsemidler, der anvendes til serieløft med løftegrej, der er tilpasset til formålet, såsom løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces og med en maksimal løftehøjde, det vil sige højden fra underlaget til byrdens nederste punkt, på 1,5 m.

Stk. 3. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis

1) der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes,

2) byrden styres på plads under afsætning,

3) byrden ikke løftes mere end ca. 1 m over dæk,

4) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og

5) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse ved følgende:

1) Samløft med kraner af byrder.

2) Løft af personer med kraner.

§ 29. Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationskrav der skal være opfyldt, før der kan udstedes et gaffeltruckførercertifikat.

Stk. 2. Der stilles ikke krav om gaffeltruckførercertifikat til følgende:

1) Gaffeltrucks og gaffelstablere med en løftehøjde på højst 1 m.

2) Gaffeltrucks og gaffelstablere, som altid under kørslen er styret af skinner eller lignende, f.eks. sporbundne plukketrucks og reolstablere.

Stk. 3. Gaffeltrucks monteret med selvstændig bevægelig kranarm må kun føres af en person, der er i besiddelse af kranførercertifikat.

Kapitel 7

Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed

Indhold af ledelsessystemet

§ 30. Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter offshoresikkerhedslovens § 19 skal mindst omfatte de i bilag 3, pkt. 6, nævnte forhold samt en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19 a, som mindst omfatter de i bilag 3, punkt 5, nævnte forhold.

§ 31. Hvis det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er fastsat, at henholdsvis operatøren og ejeren indfører en ordning med arbejdstilladelser i de tilfælde, hvor risikable aktiviteter finder sted, eller i de tilfælde, hvor sædvanligvis ufarlige aktiviteter og andre aktiviteter kan indvirke på hinanden og frembringe alvorlige risici, skal det fremgå af ledelsessystemet, hvilke aktiviteter, der er omfattet af ordningen.

Stk. 2. Arbejdstilladelser skal udstedes af en ansvarlig person, der er udpeget af henholdsvis operatøren og ejeren forud for påbegyndelse af arbejdet, og det skal i tilladelsen specificeres, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for, under og efter arbejdet.

§ 32. Der skal føres journaler over inspektioner og afprøvninger i forbindelse med vedligehold af udstyr, og disse journaler skal opbevares på passende måde og i et passende tidsrum fastsat i ledelsessystemet.

§ 33. Ved kombineret drift af flere anlæg skal det fremgå af ledelsessystemet for hvert af de tilknyttede anlæg, hvorledes afgrænsningen til de øvrige anlægs ledelsessystemer er etableret.

Certificering af ledelsessystemet

§ 34. Hvis henholdsvis operatøren eller ejeren vælger at certificere ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed som dokumentation for overholdelse af anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer, jf. offshoresikkerhedslovens § 19, stk. 2, skal certificeringsorganet være akkrediteret til at certificere efter de nævnte standarder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal, hvis det certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet, har frataget eller suspenderet dette, efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysning herom.

Kapitel 8

Uafhængig verifikation af anlæg, udstyr m.v.

Ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer

§ 35. Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 1, og sikre,

1) at verifikator har mulighed for at udtale sig om verifikationsordningen under dennes udarbejdelse,

2) at der udarbejdes notat om ethvert forbehold, verifikator måtte udtrykke om indholdet af ordningen under dennes udarbejdelse,

3) at verifikationsordningen er indført inden designet færdiggøres for produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg,

4) at verifikationsordningen er indført inden aktiviteterne påbegyndes for ikke produktionsanlæg, og

5) at verifikationsordningen gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt, i samråd med verifikator, ændres eller udskiftes med en ny, jf. nr. 1 og 2.

§ 36. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en beskrivelse af verifikationsordningen efter § 35, stk. 1, nr. 1-4. Beskrivelsen skal i sin helhed fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlægget og mindst indeholde:

1) en erklæring fra henholdsvis operatøren og ejeren, om at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og vedligeholdelsessystemet for disse er eller vil blive egnede, efter at have gennemgået den uafhængige verifikators rapport og

2) en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og foranstaltninger for verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer holdes i god stand.

Stk. 2. Beskrivelsen efter stk. 1, skal endvidere mindst indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til verifikation, jf. stk. 1, nr. 2, som skal omfatte oplysninger om de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne under ordningen, og for løbende at bedømme ordningen i hele anlæggets levetid, herunder følgende:

1) Undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af den uafhængige verifikator.

2) Verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse med specifikationer, som blandt andet kan være, men ikke begrænset til

a) anerkendte standarder,

b) god industripraksis,

c) certifikater,

d) CE-mærkning, og

e) risikovurderinger efter anerkendte normer og standarder.

3) Undersøgelse af igangværende arbejder.

4) Indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse.

5) Afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.

Stk. 3. Beskrivelsen efter stk. 1, skal endvidere mindst indeholde en redegørelse om hvilke foranstaltninger henholdsvis operatøren og ejeren har iværksat som følge af rapporterne og hvilke anbefalinger der ikke er gennemført og begrundelsen herfor.

§ 37. Verifikator skal udarbejde en rapport om verifikationen i henhold til ordningen efter § 35, stk. 1, som skal forelægges henholdsvis operatør og ejer. Rapporten skal redegøre for:

1) de udførte undersøgelser og prøvninger,

2) afvigelser fra specifikationerne i § 36, stk. 2, nr. 2, og

3) anbefalinger af foranstaltninger til korrektion af afvigelser, jf. nr. 2.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe og dokumentere passende foranstaltninger på baggrund af resultatet af verifikationen, for ordningen efter § 35, stk. 1, herunder eventuelle afvigelser og anbefalinger og udarbejde en redegørelse herom.

Stk. 3. I forbindelse med afvigelser fra specifikationerne, jf. stk. 1, nr. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at risikoen for større ulykker er nedbragt i henhold til ALARP-princippet, mens afvigelserne korrigeres.

§ 38. Væsentlige ændringer af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer forelægges den uafhængige verifikator med henblik på yderligere verifikation i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af denne yderligere verifikation meddeles efter anmodning til Arbejdstilsynet.

Ordning for uafhængig verifikation af brønde

§ 39. Operatøren af en brønd skal etablere en ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 2, og § 28 a, for på en uafhængig måde, ved passende foranstaltninger, at sikre, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpasset de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav fastsat i operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, herunder at brønden er designet og konstrueret og vedligeholdt i sådan en grad, at:

1) der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang, det er rimeligt praktisk muligt, og

2) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden, eller i strata, hvortil brønden er forbundet, er så lave som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne er designet og dimensioneret efter de til enhver tid forventede brøndforhold med indsat passende sikkerhedsfaktor.

Stk. 2. Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 skal mindst omfatte følgende:

1) En gennemgang, foretaget af den uafhængige verifikator, af

a) enhver del af det planlagte brønddesign eller en tilsvarende brønd, og

b) oplysninger om brønden, herunder om design og konstruktion af brønden og omgivelserne under overfladen, herunder de geologiske strata og formationer, væsker i disse og alle farer, som strata og formationerne kan indeholde.

2) Udarbejdelse af rapporter af den uafhængige verifikator om

a) den udførte gennemgang,

b) resultatet af gennemgangen, og

c) anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger.

3) Operatørens trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.

4) Operatørens optegnelser om trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.

5) Eventuelle andre aktiviteter, der er knyttet til foranstaltningerne beskrevet i nr. 1-4, eller der kan foretages i henhold til § 40, stk. 2, og § 42.

§ 40. Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte de i § 42 fastsatte forhold.

Stk. 2. Operatøren skal sikre, at den uafhængige verifikationsordning bedømmes og ændres så ofte, som det er nødvendigt for at opfylde sit formål.

§ 41. Operatøren skal udarbejde en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning, der mindst skal indeholde følgende:

1) En beskrivelse af kriterier for udvælgelse af den uafhængige verifikator, som skal udføre funktioner i henhold til verifikationsordningen, jf. § 43.

2) En beskrivelse af foranstaltningerne til at verificere, at brønden er således designet og konstrueret og vedligeholdt i sådan en grad:

a) at der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt praktisk muligt, og

b) at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden, eller i strata, hvortil brønden er forbundet, er så lave som det er rimeligt praktisk muligt.

3) Detaljer om foranstaltninger til at udføre funktionerne i henhold til ordningen, herunder

a) en gennemgang af brønddesignet, eller en tilsvarende brønd, foretaget af den uafhængige verifikator, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, litra a,

b) en gennemgang af oplysninger krævet i henhold til § 39, stk. 2, nr. 1, litra b, og

c) bedømmelsen af verifikationsordningen, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 2. Beskrivelsen efter stk. 1 skal indgå som del af operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19.

Stk. 3. Beskrivelsen efter stk. 1 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest samtidig med ansøgning om godkendelse af nye brøndaktiviteter efter offshoresikkerhedslovens § 28 a.

Stk. 4. Beskrivelsen efter stk. 1 skal opdateres ved væsentlige ændringer af verifikationsordningen og opdateringen skal indsendes til Arbejdstilsynet.

§ 42. Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte følgende:

1) Principper, der anvendes af operatøren for

a) udvælgelse af uafhængig verifikator der skal udføre funktioner under ordningen, jf. § 43, og

b) bedømmelse af ordningen, jf. § 37, stk. 2.

2) System for formidling af information til den uafhængige verifikator, der er nødvendige for at ordningen kan gennemføres korrekt.

3) Arten og hyppighed af undersøgelser.

4) Ordning for udførelse og bevarelse af optegnelser indeholdende

a) den udførte gennemgang, jf. § 39, stk. 2, nr. 1,

b) resultatet af gennemgangen,

c) anbefalede afhjælpende foranstaltninger, og

d) de udførte afhjælpende foranstaltninger.

5) System for formidling af information om forholdene specificeret i nr. 4 til et passende niveau i operatørens ledelsessystem.

6) Ordning til bedømmelse af verifikationsordningen.

Udvælgelse af den uafhængige verifikator og krav til denne

§ 43. Henholdsvis operatøren og ejeren skal, for ordningerne efter § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, sikre,

1) at den uafhængige verifikators funktion ikke omfatter undersøgelse af noget aspekt af et sikkerheds- og miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en brøndudformning, hvor verifikatoren har været involveret forud for verifikationen, eller hvor verifikatorens objektivitet kunne blive bragt i fare, og

2) at den uafhængige verifikator er tilstrækkeligt uafhængig af den del af ledelsessystemet, som omfatter eller har omfattet ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningerne, således at den uafhængige verifikator udfører sine funktioner i henhold til ordningerne med objektivitet.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren eller ejeren skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt for så vidt angår ordningerne efter § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1:

1) Den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstrækkeligt kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i stk. 1.

2) Den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen til personale, der er kvalificeret til at varetage dem.

3) Der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatør eller ejer og den uafhængige verifikator.

4) Den uafhængige verifikator tildeles passende beføjelser til at kunne udføre sine funktioner effektivt.

Ordning om uafhængig verifikation af andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning

§ 44. Såfremt henholdsvis operatør og ejer benytter uafhængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 6, eller der er fastsat regler om, at henholdsvis operatør og ejer skal benytte uafhængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens § 22, stk. 2, skal verifikationsordningen, udvælgelse af uafhængig verifikator og kravene til verifikator være i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 35-37 og 43.

Kapitel 9

Sikkerheds- og sundhedsredegørelser

§ 45. Henholdsvis operatøren og ejeren skal efter offshoresikkerhedslovens § 24 sikre, at der for et anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der indeholder en beskrivelse af følgende:

1) Anlæggets driftsmæssige forhold.

2) Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter kapitel 7.

3) Verifikationsordning efter kapitel 8.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal endvidere indeholde dokumentation af risikovurderingen m.v. efter § 7 og evakueringsanalysen efter § 22, stk. 3, eventuelt ved henvisning til andre dokumenter.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 4, i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 4. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller elementer heri, kan omfatte flere faste anlæg, hvis disse har samme operatør eller ejer. Dette gælder også opdateringer af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften.

§ 46. Redegørelserne efter § 45, stk. 1 og 2, skal bl.a. indeholde beskrivelse af følgende:

1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.

2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.

3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.

4) Hvordan, der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsikring, til kontrol med boringer m.v.

5) I hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsynet med

a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget,

b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende til stede, og

c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.

Stk. 2. Sikkerheds og sundhedsredegørelsen for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der udarbejdes i overensstemmelse med §§ 45 og 46, stk. 1, skal hertil mindst indeholde følgende oplysninger:

1) For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsynsmyndighedens reaktion på designanmeldelsen efter § 49.

2) Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren.

3) En sammenfatning af hvordan inddragelsen af de ansatte i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen har fundet sted.

4) En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen og eventuelle forbindelser med andre anlæg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, herunder boringer.

5) For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem.

6) En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og hvor mange personer der højst kan være samtidigt på anlægget eller tilsluttet infrastruktur.

7) En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen med brøndaktiviteter, processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer og materialer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse af ansatte mod farlige stoffer og materialer og beskyttelse af miljøet i forbindelse med en større ulykke eller hændelser med potentiale for en sådan.

8) En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget eller tilsluttet infrastruktur mod de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser og sikre sikker flugt, evakuering og redning og foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget, den tilsluttede infrastruktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er evakueret.

9) Relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og idriftssættelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen.

10) Den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, jf. bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

11) Alle andre relevante oplysninger, f.eks. når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller dem alle.

12) Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf.

13) Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger om forebyggelse af større ulykker, der fører til en større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, og som er indhentet i henhold til regler om vurdering af virkninger på miljøet i henhold til undergrundsloven.

14) En vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af forurenende stoffer og materialer efter en større ulykke og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.

§ 47. I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresikkerhedsloven, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse i tillæg til § 46, stk. 1 og 2, mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

2) Når et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning tages ud af brug:

a) Midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er brønde forbundet med anlægget, permanent forsegling mellem brøndene og anlægget, tilsluttet infrastruktur og miljøet,

b) en beskrivelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for personer og miljø, der er forbundet med demonteringen af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, af den samlede udsatte befolkning og af de risikobegrænsende foranstaltninger og

c) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personer kan evakueres og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så en større miljøhændelse forebygges.

§ 48. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal gennemgås grundigt af henholdsvis operatøren og ejeren med jævne mellemrum, dog mindst hvert femte år, eller når tilsynsmyndigheden kræver det. De fem år regnes fra enten det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en tilladelse efter § 28, § 28 a eller § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller fra tidspunktet for den sidste grundige gennemgang. Resumé af den grundige gennemgang og resultatet heraf skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter at dette foreligger.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Kapitel 10

Anmeldelser, godkendelser og tilladelser m.v.

§ 49. Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, skal mindst indeholde det i bilag 3, del 1, anførte oplysninger.

Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest samtidigt med indsendelse af ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund med henblik på eventuelle bemærkninger fra tilsynsmyndigheden.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal underrettes hurtigst muligt i forbindelse med ændringer af designet som følge af tilsynsmyndighedens bemærkninger, jf. stk. 2.

§ 50. Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden en af denne nærmere angivet frist før aktiviteterne påbegyndes.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af væsentlige ændringer af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til tilsynsmyndigheden før ændringerne iværksættes.

Stk. 3. Ansøgningen efter stk. 1 skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i

bilag 3, del 2.

Stk. 4. Ansøgningen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om de ændringer der ønskes foretaget samt de dele af bilag 3, del 2, der har betydning for ændringen.

Stk. 5. I forbindelse med væsentlige ændringer af brøndaktiviteterne skal operatøren inddrage den uafhængige verifikator i planlægningen og udarbejdelsen af disse før ansøgning om godkendelse af ændringerne fremsendes til Arbejdstilsynet, jf. stk. 2.

§ 51. Operatøren skal dagligt, efter påbegyndelse af de brøndaktiviteter, der er omfattet af kravet om godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, indsende selskabets egne daglige rapporter (borerapporter) herom til Arbejdstilsynet. Rapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 4.

§ 52. Ansøgning om tilladelse til væsentlige ændringer, jf. offshoresikkerhedslovens § 29, skal fremsendes til Arbejdstilsynet inden en af Arbejdstilsynet nærmere fastsat frist.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af ændringerne og en overordnet tidsplan for bygning og installation.

§ 53. Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, skal fremsendes til Arbejdstilsynet inden en af Arbejdstilsynet nærmere fastsat frist.

Stk. 2. Ansøgningen skal, udover opdaterede sikkerheds- og sundhedsredegørelser for hvert af de involverede anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, stk. 1, og § 29, stk. 2, mindst indeholde de oplysninger som er angivet i bilag 3, del 4.

Kapitel 11

Dispensation

§ 54. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Kapitel 12

Straf

§ 55. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 5-9, § 10, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1-3, §§ 13-16, § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2 og 3, §§ 19-21, § 22, stk. 1, 3 og 5, § 23, § 24, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 25, 26, § 27, stk. 2, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1 og 3, § 30, §§ 31-33, 35-44, § 45, stk. 1-3, § 46 eller § 48.

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg ophæves.

Stk. 3. §§ 5-9, § 12, § 22, stk. 5 og 6, § 23, for så vidt angår risici for større miljøhændelser, §§ 30-33 og §§ 35-53 finder anvendelse fra og med den 19. juli 2016 for operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, og for ejere af planlagte ikkeproduktionsanlæg og rørledninger og operatører af planlagte produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser, jf. kapitel 12.

Stk. 4. §§ 5-9, § 12, § 22, stk. 5 og 6, § 23, for så vidt angår risici for større miljøhændelser, §§ 30-33 og §§ 35-53 finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser, jf. kapitel 12.

Stk. 5. § 22, stk. 5 og 6, finder anvendelse ved nye evakueringsanalyser eller ved opdateringer af eksisterende evakueringsanalyser efter § 22, stk. 4, hvor disse er færdiggjort efter 15. juli 2009.

Arbejdstilsynet, den 23. oktober 2015

Peter Vesterheden

/ Katrine Krone


Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

(Jf. artikel 6.2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet)

1) Forhindring af risici.

2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3) Bekæmpelse af risici ved kilden.

4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5) Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6) Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.


Bilag 2

ALARP-trekanten

ALARP-trekanten illustrerer risikoniveauerne:

ALARP-trekanten


Bilag 3

Oplysninger, der skal medtages i dokumentation, der forelægges for tilsynsmyndigheden

1. Oplysninger, der skal indgå i en design- eller flytningsanmeldelse for et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. § 49, stk. 1.

Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur, eller en rørledning, der indgives i henhold til § 49, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på operatøren eller, i forbindelse med en rørledning, ejeren,

2) en beskrivelse af designprocessen for aktiviteterne fra det første koncept til det indsendte design af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte standarder og processens designkoncepter,

3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser for det pågældende anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledning og dets placering og af de vigtigste risikobegrænsende elementer,

4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser til et niveau, der er så lavt som det er rimeligt praktisk muligt,

5) en beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og af forholdene på det sted, hvor det eller den tænkes placeret,

6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,

7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres,

8) en generel beskrivelse af det sikkerheds- og sundhedsledelsessystem, der skal sikre, at de påtænkte foranstaltninger til begrænsning af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fungerer efter hensigten,

9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over sikkerheds- og miljøkritiske elementer og disses påkrævede ydeevne,

10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en anden produktionsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede produktionsaktivitet, og

11) hvor et ikkeproduktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en begrundelse, der påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.

2. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. § 50, stk. 3.

Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på brøndoperatøren,

2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et produktionsanlæg, på entreprenøren som udfører brøndaktiviteter,

3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller tilknyttet infrastruktur,

4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere enkeltheder og uafhængig verifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker og cement osv.), styring af boreretningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse med risikostyringen,

5) for en eksisterende brønd: Oplysninger om dens historie og tilstand,

6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den aktuelle sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlægget og tilsluttet infrastruktur,

7) en risikovurdering med beskrivelse af

a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene eventuelt sætter for, at aktiviteterne er sikre,

b) farer under havoverfladen,

c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører en samtidigt risici for en større ulykke, og

d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger,

8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller midlertidigt forladt, og om der er placeret produktionsudstyr i brønden til fremtidig anvendelse,

9) ved ændring af en tidligere indgivet ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter: Oplysninger, der er tilstrækkelige til en fuldstændig ajourføring af ansøgningen,

10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-produktionsanlæg: Følgende supplerende oplysninger:

a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for, at aktiviteterne er sikre, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,

b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne beredskabsplan,

c) en beskrivelse af beredskabsforanstaltninger, herunder forholdsregler i tilfælde af miljøhændelser, som ikke er beskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, og

d) en beskrivelse af, hvordan brøndoperatørens og ejerens ledelsessystemer skal koordineres for at sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser til enhver tid er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt,

11) en rapport med resultaterne af den uafhængige verifikation og en erklæring fra brøndoperatøren, om, efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige verifikation, at risikostyringen vedrørende udformningen af brønden og de barrierer, der skal hindre tab af brøndkontrol, er egnede til alle forudsete forhold og omstændigheder,

12) alle relevante oplysninger om forebyggelse af ulykker og større miljøhændelser, jf. offshoresikkerhedsloven og bekendtgørelse om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, og

13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf, og som er fremskaffet i henhold til reglerne om vurdering af virkninger på miljøet efter undergrundsloven for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, der fører til større miljøhændelser.

3. Oplysninger, der skal indgå i ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning og i ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, jf. § 52 i denne bekendtgørelse, eller ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresikkerhedsloven, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse, mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på operatøren eller ejeren,

2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse,

3) oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

4. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om tilladelse til kombineret drift.

Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til § 29 a i offshoresikkerhedsloven, jf. § 53 i denne bekendtgørelse, skal indeholde mindst følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på den operatør, der indgiver ansøgningen,

2) når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: Disses navne og adresser, herunder en bekræftelse af, at de er enige i ansøgningens indhold,

3) en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende parter, af, hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet, vil blive samordnet, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for en større miljøhændelse nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

4) en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som ikke er beskrevet i den eksisterende sikkerheds- og sundhedsredegørelse for nogen af de anlæg, der er involveret i den kombinerede drift,

5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere, der er involveret i den kombinerede drift, herunder:

a) en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for en større miljøhændelse på eller i forbindelse med anlægget,

b) en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som følge af risikovurderingen, og

6) en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.

5. Indhold af en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser.

Selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser, som skal udarbejdes i henhold til § 19 a i offshoresikkerhedsloven, skal mindst omfatte:

1) Ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten,

2) forpligtelse til løbende at søge forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet,

3) foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur, der med stor sandsynlighed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med hensyn til at sikre samarbejdet mellem ansatte, og bl.a.

a) synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf,

b) fremmer og anerkender indberetninger om ulykker og nærved hændelser,

c) samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter, og

d) beskytter informanter (»whistleblowers«),

4) omfanget og intensiteten af procesauditering,

5) foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd,

6) evalueringen af selskabets evner og mål,

7) foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- sundheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central værdi for selskabet,

8) formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af bestyrelsesmedlemmerne og den øverste ledelse,

9) tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet, og

10) omfanget af anvendelsen af punkt 1-8, for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, i selskabets offshore olie- og gasaktiviteter uden for Den Europæiske Union.

6. Indhold af et sikkerheds- og sundhedsledelsessystem.

Sikkerheds- og sundhedsledelsessystemet, som skal udarbejdes i henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, jf. kapitel 7 i denne bekendtgørelse, skal mindst omfatte:

1) Mål for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser på kort og langt sigt,

2) organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt ansatte og ledelse,

3) fastsættelse af kravspecifikationer for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser, der som minimum implementerer krav i lovgivningen. Krav fastsat i lovgivning og andre forpligtelser skal fremgå specifikt,

4) implementering af kravspecifikationer efter nr. 3 og kontrol hermed,

5) identifikation og evaluering af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser — såvel som deres sandsynlighed og eventuelle følger,

6) inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af risici for større ulykker i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen,

7) begrænsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser under normal drift,

8) styring af uddannelse og kompetence, herunder fastsættelse af henholdsvis operatøren og ejerens krav hertil under hensyntagen til gældende lovgivning,

9) styring af entreprenører,

10) styring af samarbejdet med de ansatte,

11) håndtering af ændringer,

12) beredskabsplanlægning og beredskabsindsats,

13) vurdering af kravene til alle sikkerheds- og miljøsikkerhedskritiske systemers pålidelighed og integritet og opbygger deres inspektions- og vedligeholdelsessystemer med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds- og miljøintegritet,

14) hvordan der træffes passende foranstaltninger til, så vidt det er rimeligt praktisk muligt, at sikre, at der ikke sker noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til formål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden, hvordan det sikres, at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til en større ulykke,

15) en fortegnelse over det disponible beredskabsudstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget samt eventuelle enheder, som er relevante for gennemførelsen af den interne beredskabsplan. Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand,

16) begrænsning af skader på miljøet,

17) overvågning af ydeevne,

18) styring af dokumentation, herunder rapporteringsrutiner og kravspecifikationer efter nr. 3,

19) ordninger med henblik på intern auditering og gennemgang, og

20) de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes foranstaltninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.


Bilag 4

Rapporter om brøndaktiviteter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til § 51

De rapporter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedslovens § 28 a, stk. 3, jf. § 51 i denne bekendtgørelse, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på brøndoperatøren,

2) navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren,

3) nærmere oplysninger, der identificerer brøndaktiviteterne og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller tilknyttet infrastruktur,

4) en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført siden aktiviteterne gik i gang eller siden den seneste rapport,

5) diameter og den reelle lodrette og målte dybde af

a) alle borede huller og

b) alle monterede foringsrør,

6) borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten, og

7) den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.


Bilag 5

Kvalifikationskrav for kranførere, jf. § 28, stk. 1

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for kraner. Mekanisk drevne kraner og lignende hejsemidler, som kan løfte en byrde frithængende, og som har mindst én mekanisk drevet bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen, må kun føres af en person, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer.

2. Kvalifikationer

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med kranen,

2) kende til kranens opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til kranens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til kranens begrænsninger i forhold til vejrliget,

5) kunne betjene kranen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrde ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde,

6) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,

7) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes,

8) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,

9) vide, hvor ofte kran og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,

10) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,

11) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

12) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og

13) kende den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.


Bilag 6

Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffelstablere og gaffeltruck jf. § 29, stk. 1

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for gaffelstablere og gaffeltrucks.

Gaffeltrucks og gaffelstablere, som har mekanisk løft af byrden langs den ene side af en lodret mast og har mekanisk kørsel, må kun føres af en person, der er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer.

2. Kvalifikationer

2.1. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstabler

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffelstableren,

2) kende til gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til gaffelstablerens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum,

5) kunne betjene gaffelstableren sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,

7) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde,

8) kunne stuve gods i container,

9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes,

10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,

11) vide, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes,

12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren er ansvarlig for,

13) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og

14) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

2.2. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffeltruck

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucken,

2) kende til gaffeltruckens opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til gaffeltruckens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum,

5) kunne betjene gaffeltrucken sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,

7) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde,

8) kunne stuve gods i container,

9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes,

10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,

11) vide, hvor ofte gaffeltrucken skal efterses og vedligeholdes,

12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffeltruckføreren er ansvarlig for,

13) kende reglerne om personløft med gaffeltruck,

14) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og

15) kende til den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.