Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
1 Ombudsmandens udtalelse
2 Sagsfremstilling
Den fulde tekst

2015-49. Telefonsamtale om en læges kritiske hjemmeside var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed

En læge havde en hjemmeside, der kritiserede regionens beslutning om at indføre akuttelefonen 1813. Domænenavnet på hjemmesiden, www. 18-13.dk, var næsten identisk med regionens www. 1813.dk, og regionen fik derfor en advokat til at skrive til lægen for at få domænenavnet ændret. Lægen blev også ringet op af en personalechef, der indkaldte ham til en tjenstlig samtale. Under telefonsamtalen, som blev optaget, kom det frem, at regionen anså lægen for illoyal over for den politiske beslutning, og lægen fik at vide, at regionen påtænkte at give ham en advarsel.

Sagen gav ombudsmanden anledning til at undersøge, om regionens henvendelse (telefonsamtalen) var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Ombudsmanden udtalte, at en myndighed kun bør rette henvendelse til en offentligt ansat, der har ytret sig kritisk, hvis det sker for at varetage et sagligt formål. Kravet indebærer bl.a., at myndigheden på forhånd må gøre sig klart, hvad myndigheden ønsker at opnå med henvendelsen. Desuden bør henvendelsen foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at få den ansatte til at afholde sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat, også om sin egen arbejdsplads.

Ombudsmanden ville ikke afvise, at regionen kunne kontakte lægen. Regionens henvendelse (telefonsamtalen) var imidlertid efter ombudsmandens opfattelse meget tydeligt egnet til at påvirke lægen til ikke at udtale sig kritisk om 1813-ordningen og foregik således ikke i respekt for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det var endvidere ombudsmandens opfattelse, at regionens reaktion over for lægen var egnet til at skabe usikkerhed også hos andre ansatte om deres ret til offentligt at ytre sig kritisk om 1813-ordningen. Ombudsmanden konkluderede samlet set, at regionens fremgangsmåde i sagen var meget kritisabel.

(Sag nr. 14/01924)

Herunder gengives ombudsmandens udtalelse i sagen efterfulgt af en sagsfremstilling.

Følgende betegnelser er brugt til at anonymisere sagen:

A: Lægen, som stod bag hjemmesiden www. 18-13.dk

B: Personalechef ved Nordsjællands Hospital

C: Koncerndirektør ved Region Hovedstaden

D: Vicedirektør ved Nordsjællands Hospital

E: Ledende overlæge ved Nordsjællands Hospital

 

Ombudsmandens udtalelse

Sagen drejer sig om en telefonsamtale, som du havde den 20. december 2013 kl. 13.54 med personalechefen ved Nordsjællands Hospital. Samtalen drejede sig om din hjemmeside med domænenavnet www. 18-13.dk. Du anvendte hjemmesiden til at formidle kritiske debatindlæg om regionens indførelse af akuttelefonen (1813-ordningen), herunder også indlæg skrevet af dig selv.

Personalechefen oplyste bl.a. under telefonsamtalen, at du blev indkaldt til en tjenstlig samtale, og at regionen påtænkte at give dig en advarsel. Personalechefen gav i den forbindelse udtryk for, at regionen anså din adfærd for at være illoyal i forhold til de politiske beslutninger.

Dagen før (den 19. december 2013 kl. 16.24) havde du modtaget en e-mail fra en advokat, der på vegne af regionen bad dig om omgående at omdøbe din hjemmeside eller på anden vis flytte indholdet, så siden ikke kunne forveksles med akuttelefonens hjemmeside www. 1813.dk. Hvis du ikke gjorde dette inden for 24 timer, ville der blive taget retslige skridt med henblik på at sikre, at regionens informationer til borgerne på www. 1813.dk ikke kunne forveksles med informationerne på din hjemmeside www. 18-13.dk.

Regionen havde ligeledes den 19. december 2013 udsendt en pressemeddelelse med overskriften ”Region Hovedstaden oprørt over kampagneside mod 1813”, hvori din hjemmeside blev beskrevet som en ”skræmmekampagne”.

Regionen besluttede den 20. december 2013 (på et tidspunkt efter den nævnte telefonsamtale), at der alligevel ikke skulle holdes en tjenstlig samtale, da du på dette tidspunkt havde ændret navnet på din hjemmeside til www.bevarlaegevagten.dk. Regionen har ikke efterfølgende reageret over for dig i anledning af din hjemmeside, ligesom du heller ikke fik en advarsel eller andre personalemæssige sanktioner.

Du har klaget over Region Hovedstadens fremgangsmåde i sagen, som du primært opfattede som et forsøg på at skræmme dig til ikke at udtale dig kritisk om 1813-ordningen og sekundært som et forsøg på at skræmme andre offentligt ansatte til ikke at udtale sig kritisk om ordningen. Du mener, at regionens fremgangsmåde og håndtering af sagen tilsidesatte din ret til som offentligt ansat at ytre dig kritisk om forhold inden for dit eget arbejdsområde.

Denne sag drejer sig således kun om Region Hovedstadens indkaldelse af dig til tjenstlig samtale, jf. reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

1. Retsgrundlaget

1.1. Rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed

Ytringsfriheden er grundlæggende beskyttet i grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. De nærmere regler om offentligt ansattes ytringsfrihed er udviklet i praksis, ikke mindst ombudsmandens praksis.

Justitsministeriet udsendte i 2006 en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (vejledning nr. 87 af 14. september 2006). Vejledningen svarede til det udkast til vejledning, som Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret havde udarbejdet som bilag til betænkning nr. 1472/2006.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af gældende ret på området med det formål at skabe klarhed om de overordnede regler og principper for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Som det fremgår af vejledningen, er offentligt ansatte – på lige fod med andre borgere – beskyttet af grundlovens og menneskerettighedskonventionens bestemmelser om ytringsfrihed. De kan således deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter, også om emner vedrørende eget arbejdsområde.

I forordet til vejledningen siges det, at den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og at det er vigtigt, at også offentligt ansatte har mulighed for at deltage i debatten. Det er til gavn for samfundet, når offentligt ansatte ytrer sig. Det skyldes bl.a., at de offentligt ansatte – i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder – i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.

Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder ikke ytringer, som fremsættes på myndighedens vegne. En offentligt ansat, der ytrer sig vedrørende eget arbejdsområde, skal derfor – hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte ytringen som udtryk for ansættelsesmyndighedens synspunkter – præcisere, at den ansatte ikke ytrer sig på myndighedens vegne.

Derudover gælder nogle få begrænsninger i de offentligt ansattes ret til at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. F.eks. må offentligt ansatte – som andre borgere – ikke fremsætte ærekrænkende udtalelser. De må heller ikke ytre sig om oplysninger, der efter lovgivningen er tavshedsbelagte. Desuden må de ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremkomme med åbenbart urigtige oplysninger om forhold inden for eget arbejdsområde.

Ombudsmanden har i en sag, der er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, side 381, udtalt sig mere generelt om den begrænsning, der ligger i, at offentligt ansatte ikke må fremkomme med åbenbart urigtige oplysninger. I sagen udtalte ombudsmanden bl.a., at udgangspunktet må være, at den blotte omstændighed, at en ansats ytringer indeholder ikke fuldt korrekte oplysninger, ikke i sig selv er nok til, at udtalelsen kan anses for retsstridig. Ombudsmanden udtalte også, at ledelsen overfor sådanne fejl har mulighed for at foretage berigtigelse eller fremkomme med korrektioner. Derimod må udtalelser, der bevidst eller ved grov uagtsomhed på væsentlige punkter har fået et ukorrekt indhold eller udtrykker en åbenbart uholdbar vurdering, anses for retsstridige.

I Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed understreges det, at den ulovbestemte loyalitetspligt, der består i et ansættelsesforhold, ikke kan medføre yderligere begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed.

1.2. Grænserne for myndighedens reaktioner/henvendelser til den offentligt ansatte

Ifølge Justitsministeriets vejledning kan lovlige ytringer ikke danne grundlag for, at ledelsen – i kraft af sin almindelige ret til at lede og fordele arbejdet – anvender såkaldte ”negative ledelsesreaktioner”. En lovlig ytring kan derfor ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, som f.eks. ændring af den ansattes arbejdsområde, eller at den ansatte ikke tilgodeses i forbindelse med tildeling af løntillæg mv.

Der gælder desuden generelt et krav om, at en myndighed kun bør rette henvendelse til en borger, hvis det sker for at varetage et sagligt hensyn. Ombudsmanden har tidligere udtalt, at der er grund til at fremhæve dette krav i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Jeg henviser til en sag (trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2006, side 128), der angik et debatindlæg i et dagblad med kritiske kommentarer til sammenlægningen af forsvaret og redningsberedskabet og til regeringens planer for terrorberedskabet. Indlægget var skrevet af chefen for en skole under redningsberedskabet.

Efter at indlægget var offentliggjort, udtrykte forsvarsministeren i pressen misbilligelse af indlægget, og han gav udtryk for tvivl om, hvorvidt det var foreneligt med skolechefens fortsatte ansættelse i Forsvarsministeriet. Samme dag bad ministeriet skolechefen om at redegøre for, om ministeriet fortsat kunne have tillid til, at han ville arbejde effektivt og loyalt for gennemførelsen af de politiske aftaler på forsvarsområdet.

Ombudsmanden udtalte bl.a. følgende:

”[F]orvaltningsmyndighederne [er] undergivet et krav om at de udelukkende må varetage saglige hensyn. Dette krav gælder ikke kun når en forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse over for en borger, men for hele den virksomhed som en forvaltningsmyndighed udøver.

I forlængelse heraf må det antages at en myndighed kun bør rette henvendelse til en borger hvis det sker for at varetage et sagligt hensyn. I de fleste typer af sager har dette forhold formentlig ringe praktisk betydning, og der kan ikke stilles vidtgående krav til myndighederne på dette grundlag. Men i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed er der grund til at fremhæve kravet om at en myndighed kun bør rette henvendelse til en borger hvis det sker for at varetage et sagligt formål. Det må således antages at der er nogle offentligt ansatte som holder sig tilbage fra at deltage i den offentlige debat fordi de frygter at det får negative konsekvenser for dem personligt. Jeg henviser til betænkning nr. 1472/2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret, s. 161 ff. For at modvirke denne frygt bør en myndighed ikke henvende sig til en ansat der har fremsat offentlige udtalelser som er kritiske over for myndigheden, medmindre det kan påvises at myndigheden varetager et sagligt formål. Desuden bør henvendelsen udformes på en måde så der ikke er risiko for at den bliver opfattet som forsøg på påtryk over for den ansatte. ”

Ombudsmanden nævnte i udtalelsen, at det kan være sagligt, at myndigheden retter henvendelse til den ansatte for at håndhæve de regler, som begrænser den ansattes ret til at fremsætte ytringer offentligt. Hvis myndigheden således har en formodning om, at den ansatte har ytret sig på en måde, der overskrider grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og at der derfor skal iværksættes disciplinære sanktioner over for den ansatte, kan det være nødvendigt at rette henvendelse til den ansatte for at vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for en sådan sanktion.

Ombudsmanden nævnte også, at det er sagligt, hvis myndigheden retter henvendelse til den ansatte for at sikre, at myndigheden varetager sine opgaver bedst muligt. Myndigheden kan således bede den ansatte om at uddybe den pågældendes synspunkter med henblik på myndighedens overvejelser om, hvorvidt man skal ændre de dispositioner, som den ansatte har udtalt sig om.

Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at en myndighed efter hans opfattelse – når en af dens ansatte fremsætter en mere grundlæggende kritik af dens dispositioner – bør overveje at bede den ansatte om at uddybe sine synspunkter, i hvert fald i tilfælde hvor disse ikke hidtil har været myndigheden bekendt. Ombudsmanden henviste til, at det er et grundlæggende hensyn bag reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, at det ofte er de offentligt ansatte, som har den største viden og indsigt inden for deres eget arbejdsområde, og at de derfor har et særligt grundlag for at deltage i den offentlige debat.

Jeg har givet udtryk for tilsvarende synspunkter i en sag fra 2012 (Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, sag nr. 2012-26), der drejede sig om, at en museumsansat i et debatindlæg havde kritiseret, at der på danske museer – herunder på det museum, hvor hun var ansat – var mere fokus på oplevelser end på forskning. Umiddelbart efter at debatindlægget var blevet offentliggjort, blev hun indkaldt til en samtale af museets ledelse.

Jeg kunne ikke fastslå nøjagtigt, hvad der var blevet sagt på mødet, men det lå fast, at samtalen drejede sig om den ansattes loyalitet over for museet. Jeg fandt herefter ikke, at der lå saglige grunde bag, at den pågældende blev indkaldt til samtale. Tværtimod var det min opfattelse, at en sådan reaktion på debatindlægget var egnet til at skabe usikkerhed hos de ansatte med hensyn til deres ret til offentligt at ytre sig, herunder om muligheden for at give udtryk for bl.a. deres holdning til museets strategiplan.

At skabe en sådan usikkerhed var efter min opfattelse i strid med hensynene bag reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og anbefalingen i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed om, at debat og åbenhed også bør fremmes internt på den enkelte arbejdsplads.

Se i øvrigt betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger (betænkning nr. 1553/2015), side 126 ff.

 

2. Telefonsamtalens indhold

Du optog din telefonsamtale med personalechefen ved Nordsjællands Hospital den 20. december 2013 kl. 13.54. Samtalen varede 6 minutter. Jeg har valgt her kun at gengive dele af samtalens indhold, men bagerst er der en sammenhængende udskrift af telefonsamtalen.

Personalechefen indledte samtalen med at oplyse, at ”(…) vi har set og hørt en del om den her 18 bindestreg 13 hjemmeside (…) og det er vi ikke sådan voldsomt begejstret for”. Du oplyste i forlængelse heraf, at du havde fået en henvendelse fra regionens advokat, og at der blev arbejdet på, at hjemmesiden fik et nyt navn.

Personalechefen oplyste herefter, at ”vi vil egentlig gerne tale med dig – gerne i dag, hvis det er muligt”, og videre, at ”det er en tjenstlig samtale, vi gerne vil indkalde dig til, og det er simpelthen fordi, at vi påtænker at give dig en advarsel, fordi vi mener, at det er udtryk for illoyalitet i forhold til de politiske beslutninger”.

Du tilkendegav, at du opfattede det som en trussel. Herefter oplyste personalechefen om sanktionssystemet i personaleretten fra tilrettevisning til opsigelse og bortvisning. Om en skriftlig advarsel oplyste personalechefen, at ”nu kommer vi ind i noget, der er alvorligt”, og ”hvis det gentager sig, så kan det have konsekvenser for (…) ansættelsesforholdet”.

Personalechefen bekræftede, at ”du har lov til at ytre dig, men det her, det mener vi, bidrager til forvirring og skabe … altså fordi der kommer i virkeligheden fejlagtige oplysninger, og at (…) hele den debat og … den tilgang til det (…), at du som ansat … kæmper imod (…) det opfatter vi som illoyalt i forhold til den politiske beslutning”.

Du spurgte herefter til, hvilke fejlagtige oplysninger du kom med. Personalechefen henviste til, at vicedirektøren for Nordsjællands Hospital og en ledende overlæge (som jeg forstår var din nærmeste chef på Nordsjællands Hospital) skulle deltage i samtalen, og at de ville kunne uddybe dette.

Samtalen sluttede med, at du skulle undersøge mulighederne for, at en bisidder fra lægeforeningen – som du under samtalen udtrykte ønske om at få med – kunne deltage i en tjenstlig samtale senere den pågældende dag.

Som anført ovenfor blev den tjenstlige samtale ikke afholdt.

 

3. Myndighedernes udtalelser

Region Hovedstaden, Center for HR, er kommet med udtalelser i sagen henholdsvis den 2. juli 2014, 14. november 2014, 6. marts 2015 og 21. april 2015. Derudover har jeg fra Region Hovedstaden modtaget Nordsjællands Hospitals bemærkninger til sagen i notater af 25. juni 2014, 27. oktober 2014 og 23. februar 2015.

Da der i hospitalets notat af 25. juni 2014 og regionens udtalelse af 2. juli 2014 tilsyneladende var modstridende oplysninger om baggrunden for, at du den 20. december 2013 blev indkaldt til tjenstlig samtale, bad jeg den 2. oktober 2014 myndighederne om bl.a. at få uddybet baggrunden herfor nærmere.

Jeg havde således forstået hospitalets oplysninger sådan, at hospitalet mente, at indholdet af din hjemmeside var vildledende og fejlagtigt, og at du havde overtrådt grænserne for den ytringsfrihed, som du har som ansat i regionen. Omvendt havde jeg forstået, at regionen mente, at samtalen skulle dreje sig om navnet på din hjemmeside, fordi regionen ønskede at sikre sig, at din hjemmeside ikke kunne forveksles med regionens hjemmeside om akuttelefonen.

Region Hovedstaden oplyste herefter den 14. november 2014, at det var Region Hovedstadens koncerndirektion, der havde besluttet ”ud fra et hensyn til borgernes sikkerhed og sundhed” hurtigst muligt at indkalde dig til samtale for at drøfte håndteringen af problemet med din hjemmeside. Det var også regionens koncerndirektion, der havde besluttet, at samtalen kunne undlades, da det viste sig, at det mest presserende formål med henvendelsen til dig – at undgå forvekslingsrisikoen – var opnået.

Regionen udtalte desuden, at det særligt var i relation til svage grupper i samfundet, at din hjemmeside www. 18-13.dk ville ”kunne være en forstyrrelse om ikke ligefrem en hindring i forbindelse med akut behov for sundhedsfaglig assistance”. Regionen oplyste således, at beslutningen om at indkalde dig til en tjenstlig samtale primært skyldtes ønsket om at få afklaret muligheden for at undgå forvekslingsrisikoen mellem de to hjemmesider. Dertil kom, at hjemmesiden efter regionens opfattelse også indeholdt fejlagtige oplysninger om to forhold, som regionen ønskede slettet.

Endelig oplyste regionen, at personalechefens bemærkninger om illoyal adfærd under telefonsamtalen ikke alene relaterede sig til risikoen for forveksling af de to hjemmesider, men også til de fejlagtige oplysninger.

I udtalelsen af 6. marts 2015 bemærkede Region Hovedstaden, at regionen, herunder Nordsjællands Hospital, alene havde haft til hensigt at varetage saglige formål, og at regionen på intet tidspunkt – hvilket også var blevet tilkendegivet over for dig flere gange – havde haft intentioner om at begrænse din adgang til offentligt at fremsætte dine personlige holdninger til akuttelefonen.

Regionen har i udtalelserne til mig beklaget, hvis du opfattede den telefoniske henvendelse som overdreven magtanvendelse og som en krænkelse af din ytringsfrihed.

 

4. Min vurdering af sagen

4.1. Der blev hverken afholdt en tjenstlig samtale eller givet en advarsel eller andre personalemæssige sanktioner i forbindelse med sagen. Sagen gav heller ikke i øvrigt regionen anledning til at reagere yderligere over for dig.

Derfor drejer sagen sig kun om regionens indkaldelse til tjenstlig samtale.

4.2. Som det fremgår af pkt. 1.2 ovenfor, er der i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed grund til at fremhæve, at en myndighed kun bør rette henvendelse til den ansatte, hvis det sker for at varetage et sagligt hensyn. Det skyldes, at offentligt ansatte ellers vil kunne afskrækkes fra at deltage i den offentlige debat, fordi de frygter, at det får negative konsekvenser for dem.

Kravet om, at henvendelser skal have et sagligt formål, indebærer bl.a., at myndigheden på forhånd må gøre sig klart, hvad den ønsker at opnå med henvendelsen. Desuden bør henvendelsen foregå på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at få den ansatte til at afholde sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat, herunder om den pågældendes egen arbejdsplads.

4.3. Region Hovedstaden har i udtalelserne til mig oplyst, at det primære formål med at indkalde dig til samtale var at få afklaret, om du ville ændre domænenavnet på din hjemmeside, så det ikke længere var forveksleligt med regionens hjemmeside om akuttelefonen. Jeg har forstået, at regionen frygtede, at især svage borgere kunne blive forstyrret/forsinket af din hjemmeside ved akut behov for sundhedsfaglig assistance.

Det var altså efter det oplyste hensynet til patientsikkerheden, der var afgørende for regionen.

Jeg har samtidig forstået, at regionen også ville benytte lejligheden til at få afklaret, om du ville ændre nogle oplysninger på din hjemmeside, som regionen anså for at være fejlagtige og vildledende. Oplysningerne gav dog – som jeg har forstået regionens udtalelser i sagen – ikke i sig selv regionen anledning til bekymring for patientsikkerheden eller til at indkalde dig til en samtale.

Regionen har da heller ikke efterfølgende fundet anledning til at foretage sig yderligere vedrørende de oplysninger, som regionen anså for vildledende og fejlagtige.

Jeg bemærker, at jeg i lyset heraf ikke har fundet anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af, om de oplysninger på din hjemmeside, som regionen har betegnet som fejlagtige, var af en sådan karakter, at du herved havde overskredet grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, jf. nærmere pkt. 1.1.

4.4. Efter min gennemgang af sagen vil jeg ikke afvise, at regionen den 20. december 2013 kunne kontakte dig, f.eks. med henblik på en samtale om status for ændring af domænenavnet på din hjemmeside. Jeg henviser herved til det, som regionen har anført om forvekslingsrisiko og patientsikkerhed mv.

Det er imidlertid min opfattelse, at regionens telefoniske indkaldelse den pågældende dag meget tydeligt var egnet til at påvirke dig til ikke at udtale dig kritisk om 1813-ordningen og således ikke foregik i respekt for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Jeg henviser i den forbindelse til, at telefonsamtalen ikke afspejlede det, som regionen efterfølgende i udtalelserne til mig har oplyst var formålet med det ønskede møde – nemlig ændring af domænenavnet på din hjemmeside – men derimod fremstod som udtryk for en klar misbilligelse af indholdet af din hjemmeside og en ”trussel” om personaleretlige sanktioner i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Jeg har særligt lagt vægt på, at personalechefen under telefonsamtalen gav udtryk for, at temaet for den tjenstlige samtale var en tjenstlig advarsel i anledning af din ”illoyalitet i forhold til de politiske beslutninger” og din manglende opbakning til disse beslutninger. Jeg bemærker i den forbindelse også, at du i begyndelsen af telefonsamtalen gjorde opmærksom på, at du arbejdede på at ændre navnet på din hjemmeside, uden at dette i øvrigt blev berørt under telefonsamtalen eller umiddelbart fik betydning for ønsket om at indkalde dig til en tjenstlig samtale.

Dertil kommer andre omstændigheder, der efter min opfattelse også var medvirkende til, at telefonsamtalen meget tydeligt var egnet til at påvirke dig til ikke at udtale dig kritisk om 1813-ordningen. Jeg sigter her navnlig til, at regionen i sin pressemeddelelse, dagen før du blev indkaldt til tjenstlig samtale, havde betegnet din hjemmeside som en ”skræmmekampagne”.

Yderligere bemærker jeg, at den tjenstlige samtale ønskedes afholdt med en meget kort frist (inden for ca. 2 timer) og inden udløbet af den frist på 24 timer for ændring af domænenavnet på din hjemmeside, som regionens advokat havde fastsat dagen før, og at den ledende overlæge på din afdeling – og dermed din nærmeste faglige chef på hospitalet – også skulle deltage i den tjenstlige samtale.

Jeg har derfor stor forståelse for, at du oplevede regionens fremgangsmåde som et forsøg på at påvirke dig til ikke – indenfor rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed – at udtale dig kritisk om 1813-ordningen.

Det er samtidig min opfattelse, at regionens reaktion over for dig var egnet til at skabe usikkerhed også hos andre ansatte om deres ret til offentligt at ytre sig kritisk om regionens indførelse af akuttelefonen. At skabe en sådan usikkerhed er efter min opfattelse i strid med hensynene bag reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed og anbefalingen i Justitsministeriets vejledning om, at debat og åbenhed bør fremmes internt på den enkelte arbejdsplads.

Samlet set mener jeg, at Region Hovedstadens fremgangsmåde i sagen var meget kritisabel.

Jeg har gjort Region Hovedstaden bekendt med min opfattelse af sagen, og jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

 

Sagsfremstilling

I starten af 2013 besluttede Region Hovedstaden at indføre et enstrenget (samlet) visiteret akutberedskab – også kaldet 1813-ordningen/akuttelefonen – som skulle træde i kraft den 1. januar 2014. Beslutningen indebar bl.a., at regionens hidtidige aftale om driften af lægevagten med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev opsagt.

I forlængelse af den politiske beslutning om at indføre 1813-ordningen opstod der uenighed mellem regionen og PLO, og der var i perioden en betydelig kritisk offentlig debat om ulemperne ved 1813-ordningen og en række praktiske forhold i forbindelse med implementeringen.

Du drev i samme periode en hjemmeside, der fra den 22. november 2013 havde domænenavnet www. 18-13.dk. Hjemmesiden blev anvendt til at formidle kritiske debatindlæg om 1813-ordningen, herunder også indlæg skrevet af dig selv. Du var samtidig ansat i Region Hovedstaden som uddannelseslæge med ansættelsessted ved Nordsjællands Hospital.

Region Hovedstaden har oplyst, at regionen blev opmærksom på din hjemmeside med domænenavnet www. 18-13.dk, ved at en journalist overfor regionen den 18. december 2013 refererede til din hjemmeside som regionens egen.

Du modtog dagen efter (den 19. december 2013 kl. 16.24) en e-mail fra en advokat, der på vegne af Region Hovedstaden bad dig om omgående at omdøbe din hjemmeside eller på anden vis flytte indholdet, så siden ikke kunne forveksles med akuttelefonens officielle hjemmeside, www. 1813.dk.

I e-mailen blev det understreget, at regionen ikke med henvendelsen forholdt sig til det indholdsmæssige på din hjemmeside, og at du naturligvis havde ret til at debattere og kritisere 1813-ordningen, men at Region Hovedstadens centraladministration var stærkt bekymret over, at væsentlige offentlige informationer om borgernes adgang til akuthjælp, som bl.a. findes på siden www. 1813.dk, kunne forveksles med dit domænenavn www. 18-13.dk.

Det fremgik også af e-mailen, at der ville blive taget retslige skridt – med henblik på at sikre, at væsentlige offentlige informationer til borgerne om kontakten til akutsystemet efter den 1. januar 2014 ikke blev forvekslet med informationerne på din hjemmeside – hvis ikke du havde nedlagt eller omdøbt hjemmesiden inden for 24 timer.

Region Hovedstaden udsendte den 19. december 2013 også en pressemeddelelse med overskriften ”Region Hovedstaden oprørt over kampagneside mod 1813”. I pressemeddelelsen udtalte regionens kommunikationsdirektør bl.a., at ”Folk der har brug for hjælp og søger offentlig information risikerer at gå helt galt i byen. På den rigtige hjemmeside om 1813 fortæller vi f.eks. folk, at de skal ringe til 112, hvis det er livstruende. Det er livsvigtig offentlig information, som ikke kan tages som gidsel for at føre en skræmmekampagne”, og at ”en vildledende hjemmeside går over grænsen for, hvad man kan tillade sig over for borgerne”.

Region Hovedstaden besluttede den 20. december 2013 at indkalde dig til en tjenstlig samtale. Du blev derfor kontaktet telefonisk af personalechefen fra Nordsjællands Hospital. Du optog telefonsamtalen mellem dig og personalechefen, som begyndte kl. 13.54 og varede 6 minutter.

Du oplyste i starten af telefonsamtalen, at du arbejdede på, at din hjemmeside fik et andet navn. Personalechefen oplyste bl.a., at du blev indkaldt til en tjenstlig samtale, og at regionen påtænkte at give dig en advarsel. Personalechefen gav også udtryk for, at regionen anså din adfærd for at være illoyal i forhold til de politiske beslutninger. Bagerst i dette brev er vedlagt en udskrift af telefonsamtalen.

Du modtog den 20. december 2013 kl. 15.19 en e-mail fra regionens advokat, som mindede dig om og fastholdt kravet om, at du – med henblik på at sikre, at svage grupper og bekymrede borgere ikke skulle opleve din hjemmeside som en forstyrrelse og forsinkelse i deres kontakt med akutsystemet – skulle ændre navnet på din hjemmeside.

Du ændrede den 20. december 2013 navnet på din hjemmeside fra www. 18-13.dk til www.bevarlaegevagten.dk.

Det fremgår af den interne e-mailkorrespondance, som jeg har fået udleveret, at regionen herefter besluttede ikke at afholde den tjenstlige samtale alligevel. Regionen lagde vægt på, at hjemmesiden var ”ændret væsentligt, så den ikke ligner en officiel hjemmeside og starter med at skrive at den intet har med 1813 at gøre. Man kan ikke længere tage fejl”. Det fremgår desuden af en intern e-mail fra personalechefen ved Nordsjællands Hospital, at han herefter mundtligt meddelte Yngre Lægers advokat, at regionen med din lukning/omdøbning af hjemmesiden – og dermed imødekommelsen af regionens krav – ikke så yderligere behov for at forfølge sagen.

Du klagede den 28. april 2014 til mig over Region Hovedstadens efter din opfattelse overdrevne fremgangsmåde i sagen. Du opfattede primært fremgangsmåden som et forsøg på at skræmme dig til ikke at udtale dig kritisk om 1813-ordningen, og sekundært som et forsøg på at skræmme andre offentligt ansatte til ikke at udtale sig kritisk om ordningen. Du gjorde gældende, at regionens fremgangsmåde og håndtering af sagen tilsidesatte din ret til som offentligt ansat at ytre dig kritisk om forhold inden for dit eget arbejdsområde.

Jeg bad den 15. maj 2014 Region Hovedstaden om en udtalelse i sagen. Jeg bad regionen om i sin udtalelse bl.a. at komme ind på, om indkaldelsen af dig til en tjenstlig samtale kunne anses for at være i overensstemmelse med principperne om offentligt ansattes ytringsfrihed, jf. bl.a. Justitsministeriets vejledning nr. 87 af 14. september 2006. Jeg bad desuden regionen om at indhente en udtalelse fra Nordsjællands Hospital, sådan at det, som hospitalet anførte, kunne indgå i regionens udtalelse.

Nordsjællands Hospital skrev herefter følgende i et notat af 25. juni 2014 til Region Hovedstaden, Center for HR:

”På baggrund af indlæg på A’s hjemmeside 18-13.dk, ønskede Nordsjællands Hospital 20. december 2014, at komme i dialog om med A om de faktuelle forhold, der er beskrevet på hjemmesiden 18-13.dk

Efter Nordsjællands Hospitals opfattelse fremkom A med vildledende og fejlagtige oplysninger, som kunne medvirke til at skabe utryghed op til lanceringen af Region Hovedstadens nye Akut-telefon 1813, pr. 1. januar 2014. Dette udgjorde efter Region Hovedstadens opfattelse særligt et problem, da hjemmesidens navn var tæt beslægtet med navnet på den officielle hjemmeside (1813.dk).

Nordsjællands Hospitals intention med indkaldelse til en tjenstlig samtale, har været at komme i dialog med A vedrørende baggrunden for at fremføre, hvad Nordsjællands Hospital opfatter som værende vildledende og fejlagtige oplysninger, inden der tages stilling til, hvorvidt der er forhold, som kan føre til tjenstlig sanktion.

Nordsjællands Hospital anderkender i den forbindelse, at A som offentligt ansat, som andre borgere er beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og at han kan deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter også om emner, der vedrører eget arbejdsområde.

Omvendt gælder der visse begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed, hvor den offentligt ansatte eks. ikke må ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. På den baggrund har det været intentionen at indkalde A til tjenstlig samtale.

Nordsjællands Hospital ønsker således ikke, at begrænse medarbejdernes ytringsfrihed og håber, at medarbejderne henvender sig til ledelsen med eventuelle kritiske forhold i en åben, respekt- og tillidsfuld dialog mellem medarbejder og ledelse, med henblik på i fællesskab at forbedre Sundhedsydelserne inden for Region Hovedstaden.

Det skal oplyses, at der ikke blev afholdt tjenstlig samtale 20. december 2014 eller efterfølgende. ”

Jeg modtog hospitalets notat sammen med Region Hovedstaden, Center for HR’s, udtalelse af 2. juli 2014. Regionen udtalte bl.a. følgende:

”Region Hovedstaden er opmærksom på, at offentligt ansatte, som alle andre borgere, er beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og at offentligt ansatte kan udtale sig om personlige meninger og synspunkter om eget arbejdsområde, når de ytrer sig på egne vegne og ytringerne ikke sker i en urimelig grov form eller er åbenbart urigtige.

Region Hovedstaden er også opmærksom på, at offentligt ansatte ikke har en forudgående pligt til først at anvende de interne samarbejdsmuligheder, selvom dette af hensyn til bl.a. muligheden for at ændre kritisable forhold og de fremtidige samarbejdsforhold kan være både hensigtsmæssigt og fornuftigt.

A, der aktuelt er ansat i en uddannelsesstilling i Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, rejste debat/kritik vedrørende regionens akuttelefon 1813 på en af A oprettet hjemmeside (18-13.dk).

Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, ønskede at komme i en hurtig dialog med A, fordi hjemmesiden efter Region Hovedstadens opfattelse fremstod vildledende og af borgerne bl.a. let kunne forveksles med Region Hovedstadens egen hjemmeside vedr. akuttelefonen (1813.dk).

Efter sædvanlig procedure i et ansættelsesforhold ønskede ledelsen derfor en samtale med A med henblik på en dialog og afklaring, der efter Region Hovedstadens opfattelse var af hastende karakter. A blev derfor indkaldt til samtalen telefonisk.

En efterfølgende telefonisk henvendelse fra Yngre Læger, hvor det blev oplyst, at A havde lukket eller omdøbt den konkrete hjemmeside, så den ikke længere gav anledning til tvivl om adressaten, medførte imidlertid, at ledelsen vurderede, at der ikke længere var behov for samtalen. Der blev således alligevel ikke holdt tjenstlig samtale og sagen har ikke givet anledning til initiativer af ansættelsesretlig karakter.

Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, ønsker en åben, respekt- og tillidsfuld dialog i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, beklager derfor, hvis A har opfattet den telefoniske indkaldelse som overdreven magtanvendelse og krænkelse af hans ytringsfrihed. Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital beklager samtidig, at A har fundet det nødvendigt, at optage telefonsamtalen og herudover videregive lydoptagelsen uden forudgående orientering af den anden samtalepart.

I forhold til lydoptagelsen i øvrigt er det Region Hovedstadens vurdering, at A’s spørgsmål besvares fyldestgørende og i overensstemmelse med gældende ansættelsesretlige regler.

Der er ingen akter på personalesagen, da Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, frafaldt sit ønske om samtalen.

***

Endelig bemærkes, at et ledelsesmæssigt ønske om en tjenstlig samtale ikke efter Region Hovedstadens opfattelse i sig selv strider mod principperne om offentligt ansattes ytringsfrihed. ”

Jeg modtog dine bemærkninger med bilag i en e-mail af 24. august 2014. Du gjorde bl.a. gældende, at du var uforstående overfor – og fandt det urimeligt – at regionen havde valgt: at kontakte dig om navnet på din hjemmeside via en advokat fremfor at kontakte dig selv, at give dig en frist på 24 timer, at udsende en pressemeddelelse om sagen, og at lade en personalechef kontakte dig om en tjenstlig samtale efter 21 af de 24 timer.

Du anførte desuden, at du allerede under telefonsamtalen den 20. december 2013 havde oplyst personalechefen om lukningen/omdøbningen af din hjemmeside. Du kunne desuden ikke se nogen indholdsmæssige eller layoutmæssige ligheder mellem din og regionens hjemmesider, ligesom du mente, at sagen om navnet på din hjemmeside var dit ansættelsesforhold uvedkommende. Endelig mente du ikke, at der var vildledende eller fejlagtige oplysninger på din hjemmeside, men derimod at de faglige bekymringer, som kom til udtryk på din hjemmeside, senere havde vist sig at være relevante, saglige og velbegrundede.

I et brev af 2. oktober 2014 bad jeg Region Hovedstaden, Center for HR, om regionens og hospitalets bemærkninger til det, som du havde anført. I brevet bad jeg samtidig om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg gjorde opmærksom på, at min undersøgelse ikke angik regionens brug af en advokat vedrørende ændringen af navnet på din hjemmeside, men alene det, som du i klageskemaet af 28. april 2014 havde beskrevet som ”Region Hovedstadens overdrevne magtanvendelse med brug af indkaldelse til tjenstlig samtale”.

Jeg bad regionen om at få nærmere uddybet, hvad baggrunden for at indkalde dig til møde var. Årsagen til dette var, at der tilsyneladende ikke var enighed mellem Nordsjællands Hospital og Region Hovedstaden om baggrunden for, at du den 20. december 2013 blev indkaldt til tjenstlig samtale.

Jeg henviste til, at jeg havde forstået hospitalets og regionens udtalelser sådan, at hospitalet mente, at indholdet af din hjemmeside var vildledende og fejlagtigt, og at du havde overtrådt grænserne for den ytringsfrihed, som du har som ansat i regionen, men at regionen mente, at samtalen skulle dreje sig om navnet på din hjemmeside, fordi regionen ønskede at sikre sig, at hjemmesiden ikke kunne forveksles med regionens hjemmeside om akuttelefonen.

Jeg bad om, at oplysningerne fra telefonsamtalen blev inddraget, særligt den passage, hvor personalechefen anførte, at ”(…) hele den debat og … den tilgang til det (…), at du som ansat … kæmper imod (…) det opfatter vi som illoyalt i forhold til den politiske beslutning”. Derudover bad jeg også – hvis det var hospitalets og regionens opfattelse, at der på hjemmesiden var vildledende og fejlagtige oplysninger – myndighederne om nærmere oplysninger om, hvori disse bestod. Jeg bad også om at få oplyst, på hvilket ledelsesmæssigt niveau i regionen det blev besluttet at indkalde dig til en samtale.

Endelig bad jeg hospitalet og regionen om at inddrage min udtalelse fra 2012 (Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, sag nr. 2012-26), hvoraf det fremgår, at der i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed fra myndighedens side kun bør rettes henvendelse til den pågældende, hvis det sker for at varetage et sagligt formål, og at henvendelsen i givet fald bør ske på en måde, så der ikke er risiko for, at den bliver opfattet som forsøg på at lægge pres på den ansatte.

I et notat af 27. oktober 2014 til Region Hovedstaden, Center for HR, skrev Nordsjællands Hospital bl.a. følgende:

”Ad. 1.

Som anført i udtalelse ved brev af 25. juni 2014 har Nordsjællands Hospitals intention med indkaldelsen af A til samtale, været at komme i dialog med A om forhold på A’s hjemmeside (18-13.dk), der blev opfattet som værende vildledende og fejlagtig.

Dette udgjorde efter Region Hovedstadens opfattelse særligt et problem, da hjemmesidens navn var tæt beslægtet med navnet på den officielle hjemmeside for Regionens Akut-telefon (1813.dk), hvorved der var risiko for forveksling.

Uagtet passus i den telefoniske indkaldelsessamtale omkring illoyalitet, så henvises der ligeledes i samtalen til, at det omhandler fejlagtige oplysninger. Det er således fremførelsen af vildledende og fejlagtige oplysninger, der umiddelbart blev vurderet som illoyal adfærd, hvilket dog forventedes afdækket yderligere ved en samtale.

Nordsjællands Hospital opfattede i den forbindelse nedenstående oplysninger som vildledende og fejlagtige, hvorfor der var et ønske om en dialog med A. Disse oplysninger bestod bl.a. i udtalelser omkring:

Nordsjællands Hospital har et officielt lægeråd, bestående af overlæger, som kan udtale sig på hospitalets vegne.

Nordsjællands Hospital har ikke et officielt lægeråd, der kan udtale sig på hospitalets vegne.

Overlægerådet er en organisering initieret af en række overlæger, og har ingen formel relation til Nordsjællands Hospitals ledelsessystem.

Nordsjællands Hospital planlagde at have uerfarne i almen medicinske opgaver til at varetage almen medicinske opgaver.

Dette er ikke korrekt og kunne medvirke til at skabe usikkerhed og utryghed hos borgerne

Problemer med at de understøttende IT systemer ikke var klar.

Der er tale om en fortolkning af et referat fra et lægerådsmøde i efteråret 2013, hvor der udtrykkes frustration over problemer med sundheds-IT systemernes stabilitet. Det havde intet med 1813 at gøre, der endnu ikke var startet, men bruges af A til miskreditering af 1813.

Hvad angår 1813 var der afsat ekstra lægesekretærressourcer med henblik på at understøtte lægernes registrering ift. at få lægevagtsopgaverne løst.

Antydningen af at koncerndirektør C lyver eller bevidst misinformerer om bemandingssituationen.

Mødet på Nordsjællands Hospital var indkaldt for at orientere hospitalets medarbejdere om hvor langt de lokale forberedelser var, og ikke om forberedelserne i 1813 i øvrigt. Nordsjællands Hospital havde stort set alle stillinger besat og kun enkelte udækkede vagter.

Vicedirektør D’s udtalelser i.fbm. auditorium møde på Nordsjællands Hospital, var således i fuld overensstemmelse med de faktuelle forhold ved Nordsjællands Hospital.

Koncerndirektør C udtalte sig ikke om forberedelserne, men gav alene en præsentation af opbygningen af det nye akutsystem. Dette fremgik klart af præsentationerne fra mødet, der umiddelbart blev gjort tilgængelige på intranettet, og således også for A, der ikke var til stede ved mødet. Fremstillingen på 18-13.dk var således en bevidst fordrejning.

Lægerådet har senere anmodet A om ikke at fortolke og anvende referaterne på bevarlaegevagten.dk, da de var beregnet til internt brug.

A’s fremførelse af vildledende og fejlagtige oplysninger på hjemmesiden 18-13.dk, som kunne forveksles med Region Hovedstadens officielle hjemmeside 1813.dk, udgjorde et alvorligt patientsikkerhedsproblem. Kombinationen af mulighed for forveksling af hjemmeside og udbredelse af vildledende og fejlagtige oplysninger var således anledningen til indkaldelse til samtale. Opfattelsen på Nordsjællands Hospital var således i overensstemmelse med opfattelsen i Region Hovedstaden.

Ved konstateringen af, at hjemmesiden (18-13.dk) var lukket med henblik på en omdøbning af hjemmesiden, har vurderingen herefter været, at den umiddelbare risiko for forveksling var bortfaldet og ligeså behovet for en tjenstlig samtale.

Ad. 2

Direktionen ved Nordsjællands Hospital indkaldte, som ansættelsesmyndighed, A til samtale efter ønske og aftale med repræsentanter fra Region Hovedstadens koncerndirektion.

Indkaldelsen skete telefonisk med forespørgsel om medvirken samme dag af hensyn til den nærtstående juleferieperiode med en række helligdage samt den forestående opstart af Akut-telefonen (1813) pr. 1. januar 2014.

Vedlagt i den forbindelse er følgende bilag:

Informationsmøde om enstrenget og visiteret akutsystem

Udskrift fra BevarLægevagten.dk

Intern mail mellem direktionen ved Nordsjællands Hospital og repræsentanter fra Region Hovedstaden.

Intern mail fra personalechef B til vicedirektør D

Intern mail mellem overlæge (…) og vicedirektør D om lægerådet.

Ad. 3

Det kan oplyses, at ændringen af den tidligere lægevagtsordning til Akut-telefonen (1813), hvor lægevagtsopgaver bl.a. fremover skulle varetages af og på hospitalerne i Region Hovedstaden, var en større organisatorisk omlægning.

Det har således været af væsentligt betydning, at borgerne blev informeret ordentlig, grundigt og korrekt. I den forbindelse blev der derfor ydet en betydelig kommunikativ indsats for at klæde borgerne på bedst muligt i forhold til omlægningen.

Udbredelsen af vildledende og fejlagtige oplysninger på en hjemmeside (18-13.dk), der kunne forveksles med Akut-telefonens hjemmeside (1813.dk), kunne dermed medvirke til at skabe usikkerhed og utryghed om den fremtidige akutte lægebehandling hos borgerne. Således også for borgerne i optageområdet for Nordsjællands Hospital.

Det er herefter Nordsjællands Hospitals vurdering, at A har udtrykt sig urimeligt groft ved at insinuere, at Region Hovedstaden lyver, ligesom han gentagne gange har fremført åbenbart urigtige oplysninger på en hjemmeside, der kunne forveksles med Region Hovedstadens officielle hjemmeside. På det grundlag fandtes det således sagligt at indkalde A til samtale.

Nordsjællands Hospital finder det endeligt beklageligt, såfremt A har opfattet den telefoniske indkaldelse som magtanvendelse og krænkelse af hans ytringsfrihed. Den telefoniske indkaldelse skyldes således alene sagens hastende karaktér grundet den nært forestående juleferieperiode samt opstart af Akut-telefonen (1813) pr. 1. januar 2014. ”

Region Hovedstaden, Center for HR, skrev herefter den 14. november 2014 bl.a. følgende til mig:

”I forhold til hændelsesforløbet bemærker Region Hovedstaden supplerende følgende:

Den 18. december 2013 hører Region Hovedstaden første gang om en hjemmeside med navnet 18-13.dk, som både indeholder fejlagtige oplysninger og mangler væsentlige oplysninger om Akuttelefonen 1813. Det sker ved, at en dagbladsjournalist kontakter ledelsen af Akuttelefonen 1813 og refererer til hjemmesiden www. 18-13.dk som ’regionens egen hjemmeside’. Den pågældende hjemmesides navn må således karakteriseres som egnet til at blive forvekslet med regionens egen hjemmeside om Akuttelefonen www. 1813.dk. Region Hovedstaden mener derfor, at den førstnævnte hjemmeside bør lukkes og har overvejelser om anlæggelse af sag om fogedforbud, fordi sagen pga. tidspunktet på året har hastende karakter.

Den 19. december 2013 udarbejder regionen en pressemeddelelse om den ’falske’ hjemmeside, som offentliggøres på regionens hjemmeside. Regionen tager herudover kontakt til en advokat, som i samarbejde med regionen udarbejder en skriftlig henvendelse til ejeren af hjemmesiden www. 18-13.dk, A. I henvendelsen til A beder advokaten på vegne af regionen A om enten at omdøbe hjemmesiden eller at flytte sidens indhold, således at siden ikke kan forveksles med regionens hjemmeside www. 1813.dk.

Den 20. december 2013 konstateres det om formiddagen, at A på hjemmesiden www. 18-13.dk har tilføjet en henvisning til at ringe 112 ’ved livstruende skade eller sygdom’. På hjemmesiden er der også lagt en artikel, som orienterer om regionens pressemeddelelse og om, at A er blevet kontaktet af regionens advokat. Det oplyses i artiklen videre, dels at A i den anledning er i færd med at søge juridisk bistand, dels at han den følgende dag vil tage stilling til, ’om projektet skal fortsætte under samme navn. . . ’.

Da regionen over middag endnu ikke har hørt nærmere fra A, overvejes det at lade regionens advokat rykke for svar. Det er i denne forbindelse regionens opfattelse, at sammenblandingen af reel information om Alarm 112 med kritikken af regionens akutordning vil kunne skabe endnu større forvekslingsrisiko end tidligere.

Kl. 13:54 har personalechefen på Nordsjællands Hospital herefter en telefonisk samtale med A om regionens ønske om at gennemføre en tjenstlig samtale med A. Den tjenstlige samtale skal afklare, om A vil lukke sin hjemmeside, og om han vil ændre de fejlagtige oplysninger på hjemmesiden. Telefonsamtalen ender med, at A vil undersøge, om han samme dag har mulighed for at møde til en tjenstlig samtale sammen med en bisidder.

Kl. 15:24 meddeler regionens advokat, at han umiddelbart efter at have sendt den nævnte rykkermail til A har konstateret, at hjemmesiden 18-13.dk er nedlagt og hjemmesidens indhold flyttet til adressen www.bevarlaegevagten.dk.

Da A’s hjemmeside 18-13.dk dermed er ændret væsentligt og regionens ønsker i vidt omfang imødekommet, besluttes det, at der ikke umiddelbart er behov for afholdelse af tjenstlig samtale med A.

Regionen meddeler A’s advokat dette umiddelbart herefter og noterer i intern mail af kl. 15:48, at A’s advokat er blevet oplyst om, at de fejlagtige oplysninger på A’s hjemmeside A’s påstande om rekrutteringssituationen og om problemer på IT-området heller ikke bør findes på den nye hjemmeside.

I forhold til de af Folketingets Ombudsmand konkret rejste spørgsmål skal Region Hovedstaden hertil oplyse følgende:

Ad. Uddybning af baggrunden for at indkalde A til tjenstlig samtale:

Det var sagens alvor og hastende karakter, herunder hensynet til borgernes sundhed og sikkerhed, der var baggrunden for at indkalde A til samtale. Region Hovedstadens centrale administration var således som det fremgår af regionens advokats mail af 19. december 2013 (kl. 16:24) til A ’stærkt bekymret’ over, at væsentlige offentlige informationer om borgernes adgang til akuthjælp, som bl.a. fandtes på den af regionen drevne hjemmeside www. 1813.dk, kunne forveksles med oplysninger på A’s daværende hjemmeside www. 18-13.dk, hvis navn indebar en meget stor risiko for forveksling med regionens hjemmeside. Regionens hjemmeside indeholdt (og indeholder) således i modsætning til A’s hjemmeside oplysninger om adgang til akutbehandling, som potentielt kan have stor betydning for borgernes sundhed og sikkerhed. Særligt i relation til svage grupper i samfundet ville A’s hjemmeside kunne være en forstyrrelse om ikke ligefrem en hindring i forbindelse med akut behov for sundhedsfaglig assistance.

Hertil kom imidlertid det forhold, at hjemmesiden også indeholdt fejlagtige oplysninger om rekrutteringssituationen og om problemer på IT-området.

Sagen var af særdeles hastende karakter, fordi koncerndirektionen først blev opmærksom på eksistensen af A’s hjemmeside onsdag den 18. december 2013 (om eftermiddagen) umiddelbart før juleferiens start og kun lidt mere end en uge før implementeringen af regionens nye akutsystem den 1. januar 2014.

A’s telefonsamtale med personalechefen på Nordsjællands Hospital om afholdelse af en tjenstlig samtale fandt sted den 20. december 2013 (kl. 13:54), på hvilket tidspunkt hverken regionen eller regionens advokat havde modtaget noget svar på advokatens mailhenvendelse af 19. december 2013, og på hvilket tidspunkt A’s hjemmeside www. 18-13.dk fortsat var i drift nu dog med tilføjelse af henvisning til at ringe 112 ’ved livstruende skade eller sygdom’.

Da A med mail af 20. december 2013 (kl. 15:49) oplyste, at hjemmesiden www. 18-13.dk var flyttet til en ny hjemmeside med navnet www.bevarlaegevagten.dk, havde koncerndirektionen allerede konstateret dette samt besluttet, at samtalen med A nu kunne undlades, da det mest presserende formål med henvendelsen til A at undgå risikoen for forveksling af de to hjemmesider med næsten ensartede navne var nået.

Regionens beslutning om at indkalde A til en tjenstlig samtale udspringer således primært af ønsket om at få afklaret muligheden for at undgå risikoen for forveksling af de to hjemmesider. Det saglige i dette ønske er dokumenteret ved den journalistiske henvendelse fra et dagblad til ledelsen af Akuttelefonen 1813.

Hertil kommer imidlertid, at regionen også havde et ønske om at få de fejlagtige oplysninger om Akuttelefonen 1813 og regionens arbejde med denne slettet.

Region Hovedstaden har naturligvis på intet tidspunkt haft intentioner om at stoppe A’s offentlige tilkendegivelser af holdninger til regionens nye akutsystem. At dette var regionens holdning fremgår tydeligt af regionens advokats mail af 19. december 2013 til A.

Det forhold, at personalechef B i telefonsamtalen med A den 20. december 2013 taler om ’fejlagtige oplysninger’ og om, at A ’kæmper imod’ og er ’illoyal’ i forhold til den politiske beslutning om regionens overtagelse af akutfunktionen, relaterer sig således ikke alene til risikoen for forveksling af de to hjemmesider, men også til de nævnte fejlagtige oplysninger.

Det bemærkes, at den pågældende passus i telefonsamtalen den 20. december 2013 følger umiddelbart efter, at A og B har konstateret, at de er enige om, at regionen i advokathenvendelsen til A har oplyst, at man som ansat i regionen gerne må ytre sig om sin holdning til regionen som arbejdsplads mv.

Ad. Oplysning om, på hvilket ledelsesniveau i regionen det blev besluttet at indkalde A til samtale:

Det var Region Hovedstadens koncerndirektion, som besluttede, at A ud fra et hensyn til borgernes sikkerhed og sundhed hurtigst muligt skulle indkaldes til samtale for at drøfte håndteringen af problemet med A’s hjemmeside, hvis navn havde en meget stor lighed med regionens hjemmeside, men ikke indeholdt de samme oplysninger om borgernes adgang til akuthjælp. Det var også regionens koncerndirektion, der besluttede, at samtalen med A kunne undlades, da det viste sig, at formålet med henvendelsen til A at undgå forvekslingsrisikoen var opnået. ”

Den 13. januar 2015 modtog jeg dine bemærkninger til sagen. Du fastholdt – og redegjorde nærmere for din holdning til – at regionen ikke havde dokumenteret, at der var fejlagtige oplysninger på din hjemmeside. Du henviste samtidig til de efterfølgende rapporter om 1813 (Sundhedsstyrelsens rapport af 27. marts 2014, COWI’s evaluering af ordningen frem til 1. april 2014 – endelig rapport fra oktober 2014, og KORA’s evaluering af ordningen fra januar 2015), og til, at disse – ligesom du havde forudset og skrevet om – havde konstateret rekrutteringsproblemer, IT-problemer, problemer med kvaliteten og fagligheden, dårlig planlægning af 1813 og ikke mindst ventetidsproblemer.

Du fastholdt samtidig, at du ikke mente, at din hjemmeside havde kunnet forveksles med regionens hjemmeside, ligesom regionens reklamekampagne handlede om, at borgerne skulle ringe 1813. Du ændrede alligevel domænenavnet, da du ikke ville risikere, at borgernes sikkerhed blev bragt i fare, uanset at du fandt denne fare mere tænkt end reel. Du oplyste samtidig, at du ikke efterfølgende havde modtaget henvendelser fra regionen om fejlagtige eller misvisende oplysninger på din nye hjemmeside.

Du mente desuden, at du med rette kunne forvente at have alle de 24 timer, som advokaten havde givet dig til at handle i, at navneændringen var en proces, der tog nogle timer, og at advokaten også havde skrevet til dig den 20. december 2013 og rykket for svar på sin e-mail.

Endelig gjorde du gældende, at du kun kunne forholde dig til de oplysninger, som du fik under telefonsamtalen den 20. december 2013, og at det var, at man ikke var begejstret for din hjemmeside, at man påtænkte at give dig en advarsel, at man mente (men ikke ville præcisere), at du kom med fejlagtige oplysninger, at man ikke kunne lide din tilgang til debatten, eller at du kæmpede imod, og at man opfattede dig som illoyal i forhold til de politiske beslutninger.

Jeg bad om at modtage hospitalets og regionens bemærkninger til det, som du havde anført. Nordsjællands Hospital skrev herefter et notat af 23. februar 2015 til Region Hovedstaden, Center for HR, hvori hospitalet bl.a. tilføjede følgende:

”Ad. 1

Region Hovedstaden og virksomheder/hospitaler herunder, har siden 1. januar 2013 udgjort et samlet ansættelsesområde, hvor de enkelte virksomheder/hospitaler dog fortsat er adskilte ansættelsesmyndigheder, hvorfor det var naturligt at indkaldelse af A til en samtale skete via Nordsjællands Hospital.

Udover risikoen for forveksling af hjemmesiden 18-13.dk med 1813.dk, forholder Nordsjællands Hospital sig i tidligere svar til fejlagtige og vildledende oplysninger, der omhandler Nordsjælland Hospital. I den forbindelse skal følgende præciseres, at:

Nordsjællands Hospital forholder sig ikke til bemandingssituation eller kompetencer (erfarne/uerfarne) ved den Præhospitale virksomhed (1813).

Nordsjællands Hospital forholder sig alene til bemandingssituation og vagtdækning ved Nordsjællands Hospital (matriklerne Frederikssund, Hillerød og Sundhedshuset i Helsingør).

Vicedirektør D ved Nordsjællands Hospital har i den forbindelse på et åbent informationsmøde afholdt 4. december 2013 på Nordsjællands Hospital, udtalt at stort set alle stillinger var besat og der var kun enkelte udækkede vagter ved Nordsjællands Hospital.

Hverken koncerndirektør C eller vicedirektør D, deltog i lægerådsmødet 9. december 2013 og har ud over informationsmødet afholdt 4. december 2013, ikke oplyst lægerådet om bemandingssituationen ved Nordsjællands Hospital eller den Præhospitale virksomhed (1813).

Nordsjællands Hospital hæfter sig ved at A jf. referatet ikke deltog i lægerådsmødet.

Det forhold at MedFlex, på vegne af den Præhospitale virksomhed (1813), sender mail om udækkede vagter, intet har med Nordsjællands Hospital at gøre. Hvilket også gælder for de af A nævnte udækkede konsultationsvagter.

Nordsjællands Hospital varetager alene de tidligere lægevagtsopgaver i tidsrummet 16-22:00 på hverdage og 8-22:00 i weekenden. I disse tidsrum var der 4. december 2013 på Nordsjællands Hospital kun enkelte udækkede vagter, cirka en måned inden opstart af 1813.

I tidsrummet 22:00 – 08:00 er det den Præhospitale virksomhed som er ansvarlig for 1813, der varetager lægevagtsopgaverne.

Nordsjællands Hospitals behov for at præcisere ovenstående, tydeliggør således efter hospitalets opfattelse, hvorledes A tager oplysninger ud af kontekst og benytter disse i en anden kontekst, som understøtter A’s udlægning af forholdene omkring Akuttelefonen 1813 og på den måde fremfører fejlagtige og vildledende oplysninger, som ikke er gennemskuelige for de enkelte borgere i Region Hovedstaden.

Nordsjællands Hospital anerkender fortsat A’s ret til at ytre sig, hvilket også fremgår af telefonsamtalen. At Nordsjællands Hospital ikke har henvendt sig til A efter 18-13.dk er omdøbt til bevarlægevagten.dk bekræfter blot, at det var kombinationen af mulighed for forveksling af hjemmesiden 18-13.dk og udbredelse af vildledende og fejlagtige oplysninger, som var anledningen til indkaldelse til samtale og ønsket om, at komme i dialog med A om hans synspunkter. Efter navneændringen af hjemmesiden var det vurderingen, at den umiddelbare risiko for forveksling med Akuttelefonen 1813 med deraf følgende risiko for patientsikkerheden var bortfaldet og ligeså behovet for en tjenstlig samtale uagtet at de vildledende og fejlagtige oplysninger fortsat fremgik af anden hjemmeside. Det er således Nordsjællands Hospitals opfattelse, at Nordsjællands Hospital på denne baggrund respekterer A’s ytringsfrihed, uagtet at dette medfører fremførsel af fejlagtige og vildledende oplysninger, så længe disse oplysninger ikke længere anses for at udgøre en risiko for patientsikkerheden grundet forvekslingsrisikoen med Akuttelefonen 1813’s hjemmeside.

Derudover oplyser A, at ’Hver artikel på hjemmesiden indeholder desuden et afsnit ’Om Forfatteren’ med teksten: ’Forfatter: A, (…) kommende praktiserende læge, debattør. Kører ikke lægevagter og har ingen økonomisk interesse forbundet hermed, men er faglig bekymret for 1813 og kvaliteten af denne. ’ Således fremgår det klart, hvem afsenderen er og at denne ikke oplyses at være eller have tilknytning til Nordsjællands Hospital’.

Nordsjællands Hospital kan hertil blot bemærke, at det fremgår af vedlagte bilag dateret 20. december 2013, at det alene fremgik af hjemmesiden 18-13.dk, at den ’udgives af kommende praktiserende læge A’. Nordsjællands Hospital er enig i, at A hermed ikke foregiver at være ansat ved Nordsjællands Hospital. Nordsjællands Hospital er imidlertid ikke enig med A i den entydige klarhed omkring afsender, idet uddannelsen til praktiserende læge, bl.a. sker på de offentlige hospitaler. Dette understøttes efter Nordsjællands Hospitals opfattelse af at A efter den 20. december 2013 har fundet det nødvendigt yderligere at præcisere, hvem forfatteren er.

Ad. 2

Det er korrekt at Nordsjællands Hospital, af hensyn til nærtstående juleferie og helligdage med efterfølgende opstart af Akuttelefonen 1813 den 1. januar 2014, hurtigt ønskede at komme i dialog med A, hvorfor der under telefonsamtalen opfordres til en samtale hurtigst muligt dvs. samme dag om muligt. Nordsjællands Hospital havde mulighed for at mødes andre dage, og samtalen sluttede således også med at A skulle vende tilbage, når han havde undersøgt muligheden for at deltage i samtalen. Det var således ikke afgørende for Nordsjællands Hospital at samtalen skulle holdes samme dag blot samtalen kunne afholdes snarest muligt grundet den snarlige opstart af Akuttelefonen 1813.

Ad. 3

Det er fortsat Nordsjællands Hospitals vurdering, at indkaldelse til samtale af A, var saglig begrundet i, at A havde fremført åbenbart urigtige oplysninger på en hjemmeside, der kunne forveksles med Region Hovedstadens officielle hjemmeside 1813. Formålet med samtalen var netop at komme i dialog med A, inden Nordsjællands Hospital tog stilling til det eventuelle videre forløb i sagen. Da den umiddelbare forvekslingsrisiko ikke længere var til stede ved ændring af navnet på A’s hjemmeside, har det herefter været vurderingen, at behovet for en samtale var bortfaldet uagtet de fortsat vildledende og fejlagtige oplysninger, der måtte fremgå af A’s nye hjemmeside. ”

Region Hovedstaden bemærkede i et brev af 6. marts 2015 bl.a. følgende:

”Supplerende bemærkes, at løn- og ansættelsesvilkår for læger i hoveduddannelse er fastsat efter overenskomst for underordnede læger og efter overenskomstens § 2 er A ansat ved Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre ved Nordsjællands Hospital.

Region Hovedstaden bemærker endvidere, at regionen, herunder Nordsjællands Hospital, alene har haft til hensigt at varetage saglige formål. Regionen har på intet tidspunkt haft intentioner om, at begrænse A’s mulighed for offentligt at tilkendegive sine personlige holdninger til regionens nye akutsystem. Dette er også flere gange blevet tilkendegivet overfor A.

Telefonsamtalen den 20. december 2013 og regionens ønske, om en samtale med meget kort varsel beroede alene på, at sagen efter ledelsens vurdering havde en meget hastende karakter. Tidsmæssigt var det umiddelbart op til weekenden inden jul med deraf følgende ferie og helligdage mv. Situationen var således meget presset, idet regionens nye akutsystem skulle starte op 1. januar 2014.

Region Hovedstaden henviser herudover til tidligere bemærkninger i sagen. ”

Den 30. marts 2015 kom du med yderligere bemærkninger til sagen. Hertil bemærkede Region Hovedstaden afslutningsvist den 21. april 2015 bl.a. følgende:

”Region Hovedstaden henviser i det hele til regionens tidligere bemærkninger i sagen, men finder dog anledning til at bemærke, at materialet efter regionens opfattelse er behæftet med faktuelle fejl på følgende punkter:

A anfører, at KORA og COWI's rapporter konkluderer, at Akuttelefonen 1813 har forringet tilgængelighed, faglighed, kvalitet samt økonomi. Efter regionens opfattelse er dette ikke korrekt.

A anfører, at antallet af ambulancekørsler er steget som følge af Akuttelefonen 1813. Der er tale om en generel stigning i antallet af ambulancekørsler i hele landet og efter regionens opfattelse kan Akuttelefonen 1813 således ikke være forklaringen på det højere antal kørsler.

A anfører, at antallet af indlæggelser af børn er steget med 40 procent. Efter regionens opfattelse er størstedelen af disse indlæggelser rent administrative og således ikke reelle indlæggelser.

A anfører, at Akuttelefonen 1813 er skyld i ni dødsfald. Efter regionens opfattelse er dette ikke korrekt. ”

Udskrift af telefonsamtale den 20. december 2013 mellem B, personalechef ved Nordsjællands Hospital, og A

A: Kl. er 13:54, og det er den 20. december, og jeg kontakter B, personalechef Nordsjællands Hospital, (telefonnummer).

(telefonen ringer)

B: Det er B.

A: Ja, goddag, du taler med A. Du har ringet og lagt en besked til mig.

B: Det har jeg, ja.

A: Ja.

B: Ja, det er jo simpelthen fordi, at vi har set og hørt en del om den her 18 bindestreg 13 hjemmeside

A: Ja.

B: og det er vi ikke sådan voldsomt begejstret for.

A: Nej, men jeg har også fået en henvendelse fra Kammeradvokaten omkring det og ja, der arbejdes på, at den får et nyt navn

B: Ja.

A: Så det - den den ged er barberet, hvis man kan sige det sådan.

B: Ja, vi vil egentlig gerne tale med dig – gerne i dag, hvis det er muligt.

A: Ja, men hvad handler det om da?

B: Det er en tjenstlig samtale, vi gerne vil indkalde dig til, og det er simpelthen fordi, at vi påtænker at give dig en advarsel, fordi vi mener, at det er udtryk for illoyalitet i forhold til de politiske beslutninger.

A: Ja, men men se, det vil jeg jo gerne have en advokat med til.

B: Ja.

A: Det går jeg ud fra, at I godt kan forstå.

B: Ja.

A: Så jeg kan jo ikke love, at det kan blive i dag.

B: Du har selvfølgelig mulighed for at have en bisidder med. Det er klart.

A: Ja, altså det er jo, det er jo…. Jeg tolker det jo som en, hvad kan man sige, en trussel fra jeres side, at I kalder det en tjenestemandssag, at . . . eller hvad I kalder det?

B: Ja, men du kan sige, at sanktionssystemet i . . . inden for personaleadministration eller personalejura, den er, at at man kan give en … det er almindelige tjenstlige tilrettevisninger, som er er … viser tilrette, og fortæller, at der er ting, som skal være anderledes, og så er der en mundtlig påtale, som jo er skærpet lidt, og så en skriftlig advarsel, som er, at … nu kommer vi ind i noget, der er alvorligt. Det er ikke. . ., at hvis det gentager sig, så kan det have konsekvenser for, for ansættelsesforholdet. Og så skal man selvfølgelig sige, at så derudover, så er der jo decideret opsigelse og bortvisning, hvis det er noget rigtig slemt, ikke?

A: Jo.

B: Øh…

A: Men, men som ansat må man vel godt ytre sig, tænker jeg. Det er vel ikke …

B: Det må man helt sikkert.

A: og det skriver Region Hovedstaden jo også. De anerkender jo …

B: Ja.

A: min ret til at debattere …

B: Ja.

A: og den ret, den vil jeg jo gerne have lov til. Det, det synes jeg da ikke er forkert.

B: Nej, nej.

A: Kan du oplyse, hvad det er, der er tjeneste-… hvad hedder det … tjenestesags-. . . mandsproblemet i det – … altså? Jeg har vel lov til at ytre mig, tænker jeg?

B: Du har lov til at ytre dig, men det her, det mener vi, bidrager til forvirring og skabe … altså fordi der kommer i virkeligheden fejlagtige oplysninger, og at

A: Ja.

B: hele den debat og … den tilgang til det, hvor der er, at …

A: Ja.

B: at du som ansat … kæmper imod …

A: Jamen

B: det, det opfatter vi som illoyalt i forhold til den politiske beslutning.

A: Ja.

A: Det kan da godt være, at vi er uenige, men men men men man har vel lov at være uenig. Det er vel ikke sådan, at man ikke skal turde sige sin mening, tænker jeg?

B: Jeg tænker, at det er jo nogle af de ting, som vi gerne vil høre dine synspunkter på ved sådan en samtale.

A: Ja, men. . .

B: En samtale har jo også karakter af, at vi snakker om det … og hvis det så er, at … vi går videre med det her, så skriver vi skriftligt til dig, at … vi påtænker at give dig den her skriftlige advarsel, og så vil du så få mulighed for at komme med bemærkninger

A: Ja.

B: … inden vi endeligt, eventuelt endeligt gør det.

A: Men men men, hvad er det for fejlagtige oplysninger, jeg kommer med? Det kan jeg ikke helt se.

B: Det …

A: Jeg videreformidler jo blot nogle debatindlæg, der har været skrevet i i pressen.

B: Det … ved jeg, at … altså det er ikke kun mig, der skulle deltage i den samtale. Det … vil være D, som er vicedirektør på … Nordsjællands Hospital, og … E … også deltage i, og det vil de … kunne uddybe meget mere.

A: Ja, ja. E, siger du? Ja.

B: Ja.

A: Og så vil du deltage?

B: Ja.

A: Hvem vil ellers deltage?

B: Ja, men altså altså ikke andet end … D og E og … mig … og så selvfølgelig dig. Og … hvis, hvis du måtte have en bisidder med, så … din bisidder.

A: Ja, men, ja. Jeg skal, jeg skal se, hvad jeg kan gøre, men men jeg vil jo gerne have en fra lægeforeningen med ind over … og … hvad de kan stille op til sådan en, en … fredag den 20. december, det kan jeg jo ikke rigtig love.

B: Nej.

A: Det, det . . .

B: Nej. Men, det har jeg fuld forståelse for …. Jeg synes, det ville være rigtig dejligt, hvis du gad undersøge muligheden.

A: Ja.

B: … jeg ved ikke om, hvem fra lægeforeningen, eller om det er … hvad hedder det, (…), du var interesseret i?

A: Nej, nej jeg vil gerne have lægeforeningen med ind over. De, de de er fuldt orienteret om om hjemmesideprojektet, ikke også, og har har kendskab til det, ikke også … og jeg ved også, medierne er er orienteret, ikke også ….

B: Det, det ser jeg også.

A: … og, ja ikke også? Så det, ja. Så, jeg vil jo gerne have, hvad hedder det, have juridisk dækning, ikke også? Fordi jeg kender ikke, jeg kender ikke juraen i det, jeg er bare en enkelt ansat, som er bekymret for fagligheden, og … det synes jeg jo også … at jeg skal have lov til at være som læge … uanset hvad.

B: Og jeg har fuld forståelse for, at du gerne vil have en bisidder med, og også at det er en fra lægeforeningen, og hvis du gider undersøge, om du har mulighed, … om I har mulighed for at komme her senere i dag, … så vil det være rigtig dejligt.

A: Ja, ja, ja, yes, men … jeg skal se … hvad tid går du hjem?

B: Ja, men altså jeg ville da håbe på, at det var inden eller senest kl. 16, men praktisk set er der ikke nødvendigvis nogen bagkant … på.

A: Næh, men … ja, det … Jeg … skal se, hvad jeg kan gøre, men … det bliver nok svært at nå … rent … tidsmæssigt, … ikke også, … men så må vi finde et andet tidspunkt, hvis det er. Men jeg ringer til lægeforeningen og hører, hvad de anbefaler, og hvad de kan hjælpe med.

B: Yes.

A: Skal vi sige det?

B: Det er godt. Du ringer tilbage hertil så?

A: Ja, det gør jeg.

B: Det er smaddergodt. Tak skal du have.

A: Hej.

B: Hej.