Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 7100495-12

En gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som Senior Accountant hos den indklagede virksomhed. Det fremgik af de fremlagte e-mails, at indklagede var stærkt utilfreds med klagers arbejde, og at der forud for klagers oplysning om hendes graviditet, var drøftelser om at opsige klager samt instruks fra direktøren om at afslutte ansættelsesforholdet hurtigst muligt. Indklagede havde herefter bevist, at klagers graviditet ikke havde haft betydning for opsigelsen af hende. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager, der var gravid, blev afskediget fra sin stilling som Senior Accountant hos den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede virksomhed.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat hos den indklagede rekrutteringsvirksomhed som Senior Accountant den 1. maj 2011.

Den 26. august 2011 meddelte klager indklagede, at hun var gravid med termin den 23. januar 2012.

Klager blev opsagt den 31. august 2011.

Af opsigelsen fremgår:

"Pga. generelt manglende kompetencer inden for regnskab og finans i.f.t. din funktionsbeskrivelse samt gentagne reklamationer fra vores kunder, er det med stor beklagelse, at vi pr. dags dato må opsige dit ansættelsesforhold hos [indklagede]. Det præciseres, at opsigelsen sker på følgende vilkår:

1. Opsigelsen sker med et varsel på 1 måned, som du i henhold til funktionærloven har ret til. Dit ansættelsesforhold ophører således den 30. september 2011.

2. Du vil blive fritstillet fra dine arbejdsopgaver den 6. september 2011, så snart regnskabet for august måned er blevet færdiggjort (i samarbejde med [medarbejder]). Du skal indtil den 6. september 2011 varetage dine sædvanlige arbejdsopgaver i opsigelsesperioden.

3. . . ."

Klagers fagforbund rettede den 15. september 2011 henvendelse til indklagede med påstand om godtgørelse for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede afviste kravet.

Af brev af 11. oktober 2011 fra indklagedes advokat til klagers fagforbund fremgår:

". . . Overordnet fastholdes det - som også tidligere anført af min klient - at min klients opsigelse af [klager] hverken direkte eller indirekte var begrundet i hendes graviditet. Tværtimod var min klients opsigelse af [klager] begrundet i min klients utilfredshed med [klagers] arbejdsindsats. Således har der siden, [klager] tiltrådte sin stilling som Senior Accountant den 1. maj 2011, gentagne gange været konstateret fejl i hendes arbejde. Disse gentagende fejl har ikke blot medført ekstraarbejde, men tillige kundeklager grundet blandt andet fejl i de udstedte fakturarer. Utilfredsheden med [klagers] arbejdsindsats har således også været påtalt overfor hende løbende under hendes kortvarige ansættelse. Den tiltagende utilfredshed med [klagers] indsats under hendes kortvarige ansættelse kan dokumenteres af en omfattende e-mailkorrespondance med både kunder såvel som intern korrespondance, hvor den forestående opsigelse af [klager] drøftes lang tid før hendes meddelelse om hendes graviditet den 26. august 2011. . ."

Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 19. juni 2012.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven, og at hun derfor har krav på en godtgørelse på 198.000 kr. svarende til ni måneders løn inkl. pension.

Klagers arbejdsopgaver var blandt andet at varetage debitoradministrationen, hvor klager rykkede indklagedes kunder for manglende betaling. Klagers arbejde indeholdt ikke direkte kundekontakt udover debitorrykning og fakturering som alene blev udført efter nøje instrukser fra de kundeansvarlige konsulenter og indklagede.

Den 26. august 2011 oplyste klager indklagedes direktør A om, at klager var gravid med forventet termin den 23. januar 2012. Klager sendte desuden en e-mail til Nordic Finance Manager B og til C med kopi til direktør A med meddelelse om graviditeten.

Klager blev opsagt den 31. august 2011 til fratræden med udgangen af september 2011. Ifølge opsigelsen var begrundelsen: "generelt manglende kompetence inden for regnskab og finans i forhold til klagers funktionsbeskrivelse samt gentagne reklamationer fra indklagedes kunder".

Klager har aldrig modtaget en funktionsbeskrivelse, og klager er ikke inden opsigelsen gjort bekendt med, at der er klaget over hende.

Klagers fagforening rettede efter opsigelsen henvendelse til indklagede med påstand om, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede bestred, at opsigelsen var i strid med loven og oplyste, at beslutningen om at afskedige klager var truffet, inden indklagede blev bekendt med at klager var gravid.

Klager skrev den 4. december 2011 til sit fagforbund:

". . . Overordnet er jeg noget forundret over den utilfredshed, som [indklagede] forsøger at beskrive med [advokatens] brev og bilag - på intet tidspunkt har de adresseret utilfredsheden overfor mig. Tværtimod var det mit indtryk at samarbejdet forløb udmærket - bevares der var da i ny og næ lidt kurver, men det kan henføres til forhold, som ikke var min skyld eller ansvar. Jeg udviste stor fleksibilitet og på trods af, at jeg var ansat på halvtid stod jeg til fuld rådighed, ligesom en del af mit arbejde blev udført uden for normal arbejdstid for at imødekomme [indklagede]. Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at det rent IT-mæssigt at muligt i Outlook at sende mail tilbage i tiden. Modtageren vil selvfølgelig modtage mailen i "real time", men i afsenderens Outlook vil mailen fremstå som afsendt på det tidspunkt, som afsenderen har stillet PC'ens ur tilbage til. Dette vil fortsat fremgå således selvom afsenderen kopierer mail-filen til fx sin advokat, som herefter udskriver mailen, hvorved advokatens navn fremgår øverst. Derudover er det også muligt, når en mail besvares eller videresendes at rette i teksten nede i mailen. Jeg gør opmærksom på disse forhold, da jeg mener, at mails ikke kan stå alene som bevis, idet de kan være "konstrueret". Hermed følger mine detaljerede kommentarer til de af [advokaten] fremsendte bilag:

. . .

[Business Manager D's] mail af 10.08.2011 -

Jeg har videresendt fakturaer til en kunde, der stemmer overens med underliggende rapporter fremsendt af [D] selv eller andre, der har varetaget opgaven for hende. Disse fakturaer er alle godkendt af ansvarlige hos [indklagede] inden afsendelse, hvorfor de fejl der måtte være sket ikke er min skyld eller ansvar.

At en faktura endte i en fælles mailboks hos kunden, skyldes at den ansvarlige hos kunden (mail modtageren) var på ferie og derfor havde opsat sin mailboks således, at alle indkomne mails blev videresendt til en hos kunden fælles mailboks - dette er hverken jeg eller konsulenten ansvarlig for. Derudover er det ikke korrekt, at der på fakturaen fremgår hvad konsulenten får i løn. Der er blot udstedt en faktura med reference til konsulentens navn og et beløb, som ikke er konsulentens løn.

[D] undskyldninger overfor klienten dækker over hendes egne fejl, hvor hun bl.a. sender fakturagrundlag på regninger, hvor kontrakter er udløbet og forkerte beløb og forkerte referencer. Jeg udarbejder blot faktura i systemet, hvorefter hun selv godkender alle fakturaer inden de bliver sendt til kunden - med reference til hende da hun er den ansvarlige for de ydelser der fremgår på faktura.

Alt hvad der fremgår på en faktura bliver udarbejdet og efterfølgende godkendt af konsulenten selv - det er meget simpelt hvem der derfor bærer ansvaret for eventuelle fejl - og det er ikke mig.

[D's] mail af 11.08.2011 -

Jeg sender rykkere ud på fakturaer, der står som åbne poster i den eksterne bogholders [E] økonomisystem. Denne liste fremsender [E], og jeg følger den nøje - at hun siden eventuelt har udlignet en forkert faktura, da det måske ikke har fremgået hvilken faktura der er betaling for og mange fakturaer er med ens beløb, hvilket jeg naturligvis ikke kan tage ansvar for. Jeg sender blot mange rykkere på de åbne fakturaer, der fremgår i [E's] system.

Min mail om at faktura 1872 ikke er korrekt og at 1861 er havnet hos forkert referenceperson, er [indklagedes] konsulenters rettelser af beløb og reference, og dermed ikke mit ansvar.

Min mail af 02.08.2011 (i øvrigt ser mailen underlig ud, hvorfor står der sendt 12.08.2011 øverst? ) -

At lønnen kom retur på [indklagedes] bankkonto skyldes alene medarbejderens fejl, da han oplyste sit eget kontonummer ukorrekt. Det har vedkommende erkendt med det samme, og det er straks rettet og i orden. . .

[D's] mail af 29.07.2011 -

[D] mener at jeg intet laver og bare går rundt og sludrer. Jeg har mødt [D] ca. 10 gange i min ansættelsesperiode - de fleste gange til frokost. Og nej, jeg har ikke gået og hyggesludret, men det kan sagtens være at jeg har talt om arbejdsrelevante emner, når hun har gået forbi mig. I øvrigt var [D] på ferie i perioden omkring den 29.07.2011.

Med hensyn til at lønnen for juli blev udbetalt en dag for sent til medarbejdernes konti skyldes det, at lønnen skal godkendes af 2 personer inden den kan gå igennem. Jeg var alene bemyndiget til at indlægge lønnen, men ikke godkende den. [Direktør A] var på ferie på Mauritius og havde problemer med at komme på internettet og samtidig var relevante personer på kontoret i Sverige også på ferie, hvilket var årsagen til at fristen ikke blev overholdt. Jeg forsøgte i 4 dage at få fat i en person, der var bemyndiget til at godkende løn. Det lykkedes til sidst og da overførselstiden er 2 dage, kom lønnen 1 dag for sendt. Dette er ledelsens ansvar og dermed ikke min skyld, og i øvrigt udviste jeg stor fleksibilitet, da jeg selv tilsidesatte min ferie.

[Direktør A's] mail af 17.08.2011 -

[E's] (ekstern bogholder) kommentar til, at jeg ikke er en stor hjælp, kan jeg slet ikke forstå. Jeg får en liste med betalinger kl. 13 og da den ikke stemmer med min interne liste skal hele måneden naturligvis gennemgås igen.

Jeg har ikke adgang til noget af [E's] materiale, og det er hende, der laver bogføringen. Jeg kan overhovedet ikke se, hvad hun skal have hjælp til andet end at jeg svarer på eventuelle spørgsmål til betalinger i banken, som er det eneste jeg har haft adgang til at følge med i.

Da jeg startede fik jeg klar besked fra [E] om, at jeg ikke fik adgang til noget af hendes materiale. [Direktør A] havde i øvrigt slet ikke drøftet med [E], at han ønskede, at jeg skulle være ind over tingene og inden for en kortere periode helt overtage hende arbejde. Der opstod et mindre drama mellem [E] og [direktør A], hvorefter han gav hende hånden på, at jeg ikke ville blande mig i hendes arbejde før bogholderiet skulle afhændes primo 2012.

[E] var jo ekstern konsulent og min ansættelse hos [indklagede] medførte jo, at hun blev unødvendig. Dette var hun naturligvis ikke interesseret i, hvorfor alle hendes "problemer" selvfølgelig var min skyld. Det er min klare opfattelse, at vi havde et fint samarbejde, men det er jo klart, at hvis jeg var ude af billedet, var [E] sikret fortsat arbejde sin ekstern konsulent/bogholder for [indklagede].

[Direktør A's] mail af 18.08.2011 -

[Senior Accountant F] og kunde er begge utilfreds med at faktura bliver sendt 14 dage efter datering af faktura - det ville jeg også være. Men det er normalt, at der ultimo måneden SKAL laves fakturaer for at "række budgettet" - men de skal tilbageholdes indtil [indklagede] føler sig "sikre på kunden" - som er tilfældet her. Det hele sker efter instrukser fra [direktør A], og derfor er jeg helt uden ansvar - jeg agerer blot efter ordre fra [direktør A].

De i bilag 1-4 gengivede mail er koncenteret om dagene 12., 15., 17. og 18. august 2011. Hvis [indklagede] i disse dage var så fast besluttet på at opsige mig, hvorfor sker opsigelsen så først onsdag den 31. august 2011, hvilket er tredje arbejdsdag efter, at jeg har meddelt [direktør A] og [Finance Manager B], at jeg er gravid.

Jeg mener, at [indklagede] blot prøver at skabe et usandt billede af mig som doven og inkompetent, som på ingen måde har hold i virkeligheden. . ."

Da klager var gravid på opsigelsestidspunktet er det indklagede, der skal løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i hendes graviditet. Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde. Klager blev opsagt kort efter, at hun havde meddelt, at hun var gravid. Det forhold, at indklagede ikke har gjort klager opmærksom på sin utilfredshed med klagers udførelse af hendes arbejde, og ej heller har opsagt klager i prøvetiden, understøtter klagers formodning om, at der er lagt vægt på graviditeten ved afskedigelsen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises grundet behovet for bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for nævnet. Til bevis for, at det allerede inden klager meddelte sin graviditet, var besluttet at afskedige klager, er det nødvendigt med en omfattende, mundtlig bevisførelse.

Såfremt sagen ikke afvises gør indklagede gældende, at de ikke har handlet i strid med loven, idet de på ingen måde har tillagt klagers graviditet betydning ved afskedigelsen. Det var således lang tid inden den 26. august 2011 og senest den 18. august 2011 besluttet at afskedige klager. Der henvises i den forbindelse navnlig til e-mailen af 11. august 2011 fra D og e-mailen af 12. august 2011.

Såfremt klager skulle få medhold i sin klage, gør indklagede gældende, at en godtgørelse henset til klagers korte ansættelsestid maksimalt bør udgøre et beløb mindre end det af klager påståede og under ingen omstændigheder over 6 måneders løn.

Der er i klagers indlæg ikke refereret den omfattende utilfredshed, der var med klager allerede kort tid efter hendes ansættelse. Indklagede har fremlagt bilag i form af e-mailkorrespondance, der viser, at klager på ingen måde levede op til sit arbejde, og at det var besluttet at afskedige hende længe før hun meddelte, at hun var gravid.

Allerede den 1. juni 2011, det vil sige én måned efter ansættelsen, blev der fundet alvorlige fejl i klagers arbejde. Det fremgår således af e-mail af 1. juni 2011 fra Finance Manager B til klager: "Hi [klager], I have now gone through these and found errors. [faktura 1838 - 1845] There were as far as I can see 3 "Avrop" that wasn't billed. I have marked them with dark green in the tab Maj 11(2). . . There were also some Avrop that was billed under the wrong person. . ."

Yderligere dokumenterer senere e-mails, at der var stor utilfredshed med hendes virke, jf. herved e-mail af 14. juni 2011 fra Senior Accountant F til Finance Manager B: "Vad ska jag säga. . ."

Og e-mail af 29. juli 2011 fra D til direktør A: "Helt seriøst, jeg tror, at du skal skille dig af med [klager] :-( Tilbage til [E], det er 10 gange bedre og billigere. [Klager] bruger jo også 30 % af tiden på at gå rundt og sludre eller sidde og glo ud i luften :-("

D skrev den 11. august 2011 til direktør A: "[A], Så er det ud! ! ! Nu gider jeg simpelthen ikke undskylde over for vores kunder mere! ! ! "

Klager vedblev at fremsende forkerte fakturaer og udsende til forkerte personer. Som eksempel kan nævnes e-mail af 10. august 2011 fra D til klager: "Hej [klager], Jeg er liget blevet ringet op af [kunde], der siger, at de får alle mulige fakturaer sendende, og mange af dem til forkerte personer. Den sidste havnede i deres fælles inbox, således at alle i hele Back Office nu ved, hvad en af vores konsulenter får i løn! ! ! Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Gider du fremadrettet sende konsulentfakturaerne til mig, så sender jeg dem ud, og gider du også være ekstra opmærksom, når du sender fakturaer ud. Tak :-)"

Direktør A skrev den 12. august 2011 til B: "Hi [B], Please read some of the latest issues we are facing with [klager] (especially the last mail from [D] which exactly the same as I wrote to you in my text msg. on 22/7 during my vacation). Her attention to details is next to nothing and I don't feel confident with her. So enough is enough, this has been going on sine she started up! I'm sorry, but we need to get rid of her before we are loosing all our clients! When can you talk? "

Den 15. august 2011 skrev direktør A til B: "Hi [B]. Yes we have had the talk where we went through all the issues there have been since her start up on 2nd May. Finally I expressed that we can't accept any more mistakes from her side. So please feel free to have talk to [klager] as well."

Den 18. august 2011 skrev direktør A til B: "[B], It's never ending story! One day all our clients are gone. Let's get rid of her a.s.a.p."

Det kan bevises ved vidneforklaringer, at det på dette tidspunkt var besluttet at afskedige klager. Det var imidlertid nødvendigt af hensyn til lønkørslen for august, at klager først blev opsagt ultimo august. Beslutningen om at afskedige klager var således truffet allerede den 18. august 2011.

Fejlene fortsatte i den resterende tid af klagers ansættelse, og set i bakspejlet må indklagede erkende, at det ikke var hensigtsmæssigt, at klager fortsatte indtil den 6. september 2011, da der blot blev begået yderligere fejl.

Således fremgår det af e-mail af 29. august 2011 fra B til klager: "Now you saved another [ ] Fee report over the "live" one and destroyed changes that I have made in that file. Don't do that! As I have said to you many times: You need to do all work in the live spreadsheet. If you're not sure which one that is you need to ask me. You have not made all the changes needed for [ ] - but don't do it. I will do it."

Den 30. august 2011 skrev en medarbejder hos indklagede til direktør A: "[A], Det er nu gået helt galt med faktureringen til [kunde] - se nedenfor! Det er altså meget pinligt at skulle gå til [ ] som er [ ]s chef og informere ham om at han nu får en faktura, som han skulle have betalt i Maj men at en helt anden division i [kunden] har betalt denne efter utallige rykkere. Og [D] har haft skrevet det rette navn på sin PPR men det bliver ændret undervejs."

Mailen var foranlediget af en rykker fra klager til kunden.

Direktør A skrev derefter til klager: "Hej [klager], Det er altså noget være rod det her! "

Klager sendte den 1. september 2011 en mail til B vedhæftet en rapport. B skrev tilbage til klager den 5. september 2011: "This PPR that you sent me is for [kunde X] and not invoice 2012 to [kunde Y]."

B skrev den 2. september til klager: "Hi [klager], I can't see that you have made any updates to the file [ ] on account 1510 for new and paid invoices, have you done this somewhere else? I sincerely hope that you haven't saved down the [ ] spreadsheet somewhere where other people can access it. I can also see that it is a bit messy regarding some payments, [ ] for instance. [E] can you please help to sort this out so that we don't end up in a position where we need to make a bad dept provision when the client has been credited or have paid."

Det er ikke korrekt, at klager aldrig har modtaget en funktionsbeskrivelse, idet denne er fremsendt til klager ved e-mail af 5. april 2011.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af de fremlagte e-mails, at indklagede var stærkt utilfreds med klagers arbejde, og at der forud for den 26. august 2011, hvor klager oplyste, at hun var gravid, var drøftelser om at opsige klager og instruks fra direktøren om at afslutte ansættelsesforholdet hurtigst muligt.

Dette fremgår blandt andet af e-mailen af 18. august 2011 fra direktør A til B med ordene "let's get rid of her a.s.a.p".

Indklagede har herefter bevist, at klagers graviditet ikke havde betydning for opsigelsen af hende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov nr. 161 af 12. april 1978, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn

§ 9 om forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel og adoption

§ 16a om delt bevisbyrde

<7100495-12>