Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - ej medhold

J. nr. 2014-6810-27161

En socialrådgiver med medfødte forandringer i alle ekstremiteter søgte en stilling med henvisning til bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om der er sket overtrædelser af disse regler. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans handicap var blevet tillagt betydning i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en ansættelsesproces hos indklagede. Klager gjorde i sin ansøgning opmærksom på, at han søgte stillingen efter lovbekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Sagsfremstilling

Klager, der blev uddannet som socialrådgiver i 2013, søgte i april 2014 en stilling som MTFC-koordinator hos indklagede. Han henviste i sin ansøgning til, at han søgte stillingen efter bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Det fremgik ikke af ansøgningen, hvilket handicap der var tale om.

Klager har medfødte forandringer i alle ekstremiteter. Han har svære medfødte hånddefekter på begge hænder, hvor der er gribefunktion, men betydelig nedsat muskelkraft og bevægelighed i hænder og fingre.

Klager blev ikke indkaldt til samtale, men fik en mail, hvor indklagede takkede for klagers interesse. Det fremgik videre af mailen, at:

"Vi har nu gennemgået alle ansøgninger, og har med stor interesse læst din. Alligevel må vi desværre meddele dig, at du ikke kommer i betragtning til jobbet."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi han har søgt stillingen med henvisning til fortrinsretten. Han ønsker en godtgørelse for dette.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede henviser til, at de er en virksomhed med et stærkt socialfagligt værdigrundlag, hvorfor klagen kommer som en meget ubehagelig overraskelse.

Klager blev ikke kaldt til jobsamtale hos dem, fordi han fagligt var ringere kvalificeret end sine modkandidater.

Indklagede er en fuldt privatejet virksomhed, og de er derfor dem bekendt ikke underlagt bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Stillingen som MTFC-koordinator er i øvrigt en lederstilling. Den person der fik stillingen, er midt i fyrrerne og har i en årrække arbejdet på en specialskole med unge 7.-9. klasser, som falder inden for indklagedes målgruppe.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap.

Ligebehandlingsnævnet finder på baggrund af de indsendte lægelige oplysninger, at klager må anses for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap.

Nævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det forhold, at klager ikke blev indkaldt til samtale, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at han har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Klager var forholdsvis nyuddannet, mens den stilling han søgte hos indklagede var en lederstilling, og det må lægges til grund, at indklagede valgte en person med mere erfaring inden for den målgruppe, de arbejdede med.

Der er således intet, der tyder på, at klagers handicap er blevet tillagt betydning i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Klager over manglende overholdelse af disse regler skal indbringes for Beskæftigelsesankenævnet, der kan afgive en udtalelse om, hvorvidt den offentlige arbejdsgiver har overholdt reglerne.

Ligebehandlingsnævnet kan alene vurdere, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager får ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 3, om fortrinsadgang

Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 6, stk. 2, om ansættelse ved offentlige arbejdsgivere

<2014-6810-27161>