Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 44.2015

afsagt af Tvistighedsnævnet den 23. oktober 2015

A

v/forhandlingssekretær Hans Daugaard, 3F Industrigruppen

mod

B

v/advokat Lars Bruhn, Dansk Industri

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Tove Schultz-Lorentzen, udpeget af Dansk Industri, og forhandlingssekretær Karsten Kristensen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 8. september 1996, og indklagede, B, blev den 13. december 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som lageroperatør – Lager og transport med uddannelsesperiode fra den 4. marts 2013 til den 3. december 2015.

Denne sag drejer sig om betaling af løn, idet parterne er uenige om, efter hvilken overenskomst lønnen skal beregnes, samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

A har ved sin faglige organisation, 3F – Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 9. juli 2015, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale 42.686,32 kr. med tillæg af procesrenter fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Påstanden er opgjort som 32.686,32 kr. i efterbetaling af løn, opgjort efter landtransportområdets lærlingeoverenskomst, benævnt Fællesoverenskomsten: lærlinge inden for landtransportområdets overenskomst indgået mellem DI Overenskomst II/DI Overenskomst I (ATL, ATV, AKT og JA) og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen (herefter Fællesoverenskomsten), samt 10.000 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Indklagede, der har erklæret sig enig i den beløbsmæssige opgørelse af efterbetalingskravet, har endeligt påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 6. oktober 2015.

Sagsfremstilling

Punkt 8 i uddannelsesaftalen er ikke udfyldt.

Indklagede er via sit medlemskab af DI Overenskomst I omfattet af Industriens Overenskomst indgået mellem CO Industri og Dansk Industri. Industriens Overenskomst omfatter efter § 1, stk. 1 og 2, dels lærlinge på nogle nærmere definerede uddannelser, som ikke er inden for lager- og transport, dels øvrige lærlinge, der uddannes af voksne, som er omfattet af overenskomsten. Under overenskomstforhandlingerne i 2012 fremkom Dansk Industri i et udkast til ”PROTOKOLLAT om Lærlinge og elevers overenskomstforhold” med et forslag til et nyt stk. 3 i overenskomsten med følgende ordlyd:

”Hvis lærlingen er ansat i en virksomhed, der er omfattet af en overenskomst under LO og DA, gælder dog virksomhedens overenskomst for lærlingen”.

Dette forslag blev ikke vedtaget.

Om gyldighedsområdet for Fællesoverenskomsten er i § 1 bestemt, at overenskomsten gælder for lærlinge i virksomheder, der gennemfører en af transport- og logistikområdets erhvervsuddannelser eller anden hermed ligestillet uddannelse, som er godkendt af organisationerne.

Indklagede har oplyst, at der på landsplan er 6.600 lagerarbejdere og 1.800 chauffører ansat under Industriens Overenskomst, mens der er 2.500 lagerarbejdere og 1.200 chauffører ansat inden for Fællesoverenskomstens område.

Det faglige udvalg på uddannelsesområdet er Transporterhvervets UddannelsesRåd. Lageruddannelsen varetages af brancheudvalget for Lager & Terminal. I det faglige udvalg er arbejdsgiversiden repræsenteret af bl.a. DIO I, mens alle repræsentanter på arbejdstagersiden, bortset fra ét medlem fra Dansk Jernbaneforbund, er udpeget af 3F Transportgruppen. 3F Industrigruppen, der er medlem af CO Industri, er således ikke repræsenteret i det faglige udvalg.

Af en mailkorrespondance den 15. januar 2015 mellem N1, der er ansat på lønkontoret hos indklagede, og N2, Gruppeformand Transport i 3F’s afdeling i X, fremgår bl.a.:

”Hej N2

Vi har undersøgt sagen i DI, og fået flg svar

Vi er ikke omfattet af TransportOverenskomsten, men tilbyder vores lærlingen en lager/logistik uddannelse

A’s kontrakt er udfærdiget på Y

Vi er dog enige i at pkt 8 skulle være udfyldt med vores overenskomst

Her skal der stå Industriens Overenskomst, med lønudbetalingsdag den sidste hverdag i måneden

[Fra N2 til N1]

Det er rigtig men uddannelsen er en transport uddannelse og det er under normallønsoverenskomsten med en løn som skrevet i brevet – I kan bruge industrioverenskomsten men det har I ikke gjort i har alene aflønnet med minimallønnen og ikke lavet forhandlingen/tildeling af tillæg efter kvalifikationer så derfor var kravet at der betales efter hvad de andre der får uddannelsen og så kan i fremad rettet bruge overenskomsten og give efter den. ”

Retsgrundlag¬¬

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

I bemærkningerne til lovforslaget til lov om erhvervsuddannelse § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, (L 38 af 6. oktober 1998, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1265) hedder det:

”I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler. ”

Af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, fremgår, at Tvistighedsnævnet for hver sag tiltrædes af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde. Det anføres i Højesterets dom UfR 2008 side 1897 vedrørende erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, at:

”udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde. ”

Forklaringer

A har forklaret, at han rettede henvendelse til 3F på skolens opfordring, idet skolen konstaterede, at han fik mindre i løn end de andre elever.

V1 der er HR-ansvarlig hos indklagede, har forklaret bl.a., at man på B anser lageret for en integreret del af produktionen. A’s hovedopgaver er at håndtere de varer, der kommer ud på lageret, og køre dem frem til lastbilerne. Alle ansatte er omfattet af Industriens Overenskomst. Det er administrativt tungt, hvis man skal anvende forskellige overenskomster i relation til løn. A’s uddannelsesaftale var udfyldt af erhvervsskolen og underskrevet af N1. Hun har fortalt ham, at hun ved underskrivelsen ikke lagde mærke til, at punkt 8 ikke var udfyldt.

V2 har forklaret bl.a., at hun er valgt på 3F Industrigruppens kongres som forhandlingssekretær i 3F Industrigruppen med ansvar for uddannelserne på industriområdet, herunder for at udpege medlemmer af faglige udvalg. Hun er formand for Industriens Fællesudvalg, der dækker otte forskellige erhvervsuddannelser. 3F er opdelt i selvstændige afdelinger, som selvstændigt indgår overenskomster på deres områder. Hun har således ikke kompetence til at deltage i forhandlinger om Fællesoverenskomsten indgået af 3F Transportgruppen og har intet med den at gøre. Hun har derimod fra 2010 deltaget i forhandlinger vedrørende Industriens Overenskomst. N2 er faglig sekretær i lokalafdelingen i X, og lokalafdelingerne har ikke nødvendigvis samme gruppestruktur som forbundet. De har tidligere rejst en elevsag over for Dansk Industri, som dog på mæglingsmødet anerkendte, at en maskinsnedkerelev skulle aflønnes efter særoverenskomsten for maskinsnedkere og ikke Industriens Overenskomst, som praktikvirksomheden var omfattet af. Det kan umiddelbart være vanskeligt at gennemskue, hvilken overenskomst der er på uddannelsesområdet, men virksomhederne kan få hjælp hertil hos deres organisation. Det er rigtigt, at det for virksomhederne kan være generende at skulle administrere flere overenskomsters lønbestemmelser, men 3F vil ikke være med til en løsning, som forringer elevernes vilkår. Det generelle billede var i 2012, at lønniveauet ville gå ned ved accept af det forslag, som blev fremsat af Dansk Industri, bl.a. fordi nogle af særoverenskomsterne - som denne overenskomst - er normallønsoverenskomster, der typisk giver eleverne en bedre aflønning end minimallønsoverenskomster som Industriens Overenskomst. Forslaget blev derfor ikke gennemført ved forhandlingerne.

Procedure

Klager har anført bl.a., at uddannelsesområdet inden for lager og terminal dækkes af Dansk Industri og 3F Transportgruppen. Det er derfor Fællesoverenskomsten, som er indgået mellem disse to organisationer, der i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal anvendes for lageroperatør-elever. Eleven har derfor krav på efterbetaling af løn som opgjort samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, der under hensyn til manglens karakter bør fastsættes til 10.000 kr.

Indklagede har anført bl.a., at uddannelsesområdet i § 55, stk. 2, fastlægges efter repræsentationen i det faglige udvalg på området, som Dansk Industri er medlem af. Inden for uddannelsesområdet er indgået flere overenskomster, og ved valget mellem disse er det afgørende, hvilken overenskomst virksomheden er omfattet af, jf. TN 60.2010, hvilket er Industriens Overenskomst. Det kan heroverfor ikke tillægges betydning, at 3F Industrigruppen som en del af CO-Industri ikke er repræsenteret i det faglige udvalg, jf. Østre Landsrets dom af 30. juni 2011 i ”UNI-C sagen”. Da den manglende udfyldelse af punkt 8 i uddannelsesaftalen ikke har haft nogen betydning for den opståede tvist, bør en eventuel godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven udmåles til et beløb i den absolut lave ende.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende efterbetalingskravet

Tre voterende udtaler:

Højesteret har ved afgørelse, refereret i U2008. 1897 H, fastslået i relation til erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, at udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde.

Selvom såvel Industriens Overenskomst som Fællesoverenskomsten har medlems- og overenskomstdækning på det faglige område, så er det på arbejdstagersiden alene 3F Transportgruppen, der er repræsenteret i det faglige udvalg og derigennem medvirker ved transport- og logistik elevuddannelsernes tilrettelæggelse, og derfor må anses for den forhandlingsberettigede organisation for landtransportelever. Uddannelsen varetages således af andre parter end parterne i Industriens Overenskomst.

Herefter finder vi i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 14. april 2010 i 22. afd. ’s sag B-879-09, at den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal danne grundlag for lønudbetalingen til A, er Fællesoverenskomsten, som 3F Transportgruppen er part i.

Vi stemmer derfor for at tage elevens efterbetalingskrav, der er opgjort i overensstemmelse med Fællesoverenskomstens regler, til følge.

To voterende udtaler:

Industriens Overenskomst dækker efter sit indhold elever, der uddannes af voksne, som er omfattet af overenskomsten, og er i kraft af sin medlemsdækning den største overenskomst på lager- og transportområdet. Dansk Industri (DIO I) medvirker som medlem af det faglige udvalg til tilrettelæggelsen af elevuddannelsen på uddannelsesområdet. Der må således antages at være flere overenskomster inden uddannelsesområdet, og i en sådan situation følger det af Tvistighedsnævnets afgørelse i sagerne 60.2010 og 61.2010, at spørgsmålet om, hvilken overenskomst der skal danne grundlag for elevernes lønkrav, skal afgøres på baggrund af, hvilken overenskomst virksomheden er omfattet af.

Da indklagede er omfattet af Industriens Overenskomst, stemmer vi for at frifinde indklagede for det rejste krav.

Ad godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

3 voterende udtaler:

Uddannelsesaftalen lider af alvorlige mangler, idet det slet ikke fremgår, hvad der er gældende vedrørende helt grundlæggende vilkår som løn og arbejdstid, ligesom de øvrige pligter og rettigheder, som eleven i kraft af virksomhedens overenskomst er underlagt, heller ikke fremgår. Den konkrete tvist mellem parterne, som angår ikke ubetydelige lønbeløb, kunne have været undgået ved en korrekt udfyldelse af uddannelsesaftalen. Det forhold, at den øvrige del af uddannelsesaftalen er udfyldt af erhvervsskolen, fritager ikke indklagede for at ansvar efter ansættelsesbevisloven. Det findes heller ikke undskyldeligt i relation til den manglende udfyldelse af uddannelsesaftalen, at der nu er opstået tvist om, hvilken overenskomst der gælder på uddannelsesområdet.

På den baggrund stemmer vi for at fastsætte godtgørelsen til 10.000 kr.

To voterende udtaler:

Vi finder, at manglen er undskyldelig, og at godtgørelsen henset hertil og til, at den ikke har haft betydning for den konkret opståede tvist om, efter hvilken overenskomst eleven skal aflønnes, skal fastsættes til et væsentligt mindre beløb.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i sit krav.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage til A betale 42.686,32 kr. med tillæg af procesrenter fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.