Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 37.2015

afsagt af Tvistighedsnævnet den. 28. oktober 2015

A

v/uddannelseskonsulent Morten Lehmann

mod

B

v/Per Bjerregaard Jepsen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget juridisk konsulent Jeppe Wartacz, udpeget af Dansk Byggeri, og uddannelseskonsulent Steen Boesen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 20. august 1987, og indklagede, B, blev den 15. november 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som tagdækker med uddannelsesperiode fra den 1. december 2011 til den 7. marts 2014.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn.

A har ved sin faglige organisation, 3F Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 1. juni 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B skal betale i alt 119.067,02 kr. med tillæg af procesrente fra forfaldsdato, til betaling sker.

Påstanden udgør løn, feriegodtgørelse, SH og feriefridagsgodtgørelse og pension for perioden fra den 1. december 2011 til den 8. oktober 2013 udregnet på grundlag af en timeløn på 140 kr. for alle arbejdstimer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 31.073,50 kr.

Beløbet er opgjort på grundlag af en timeløn, der er afhængig af arbejdets art, dog mindst den løn som fremgår af den for uddannelsesområdet gældende overenskomst.

Parterne er enige om opgørelsen af beløbene, men er uenige om, hvad der er aftalt vedrørende aflønning.

Sagen er behandlet på Tvistighedsnævnets møde den 20. oktober 2015.

Sagsfremstilling

Af uddannelsesaftalens punkt 8 fremgår blandt andet, at lønnen ved uddannelsens begyndelse er fastsat til 140 kr. pr. time, og at lønnen udbetales månedsvis på grundlag af en 37 timers arbejdsuge.

Af lønsedler for perioden fra den 26. november 2011 til den 22. september 2013 fremgår, at lønnen blev udregnet med en timesats på 140 kr. for ”akkordtimer” og 100 kr. for ”servicetimer”. Endvidere blev der betalt for akkordtimer med en timesats på 120 kr. og forskud med en timesats på 130 kr. eller 160 kr. Endelig ses der aflønnet med 100 kr. i timen for skoleophold og med 100 kr. eller 65 kr. i timen under sygdom.

På et forligsmøde den 8. oktober 2013 blev der indgået aftale om virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen mod betaling af 25.000 kr. Elevens lønkrav blev behandlet under en lokal forhandling den 14. februar 2014, hvor parterne ikke kunne opnå enighed om, hvorvidt der var aftalt en fast timeløn eller variabel timeløn

Der er enighed mellem parterne om, at lægges det til grund, at der er aftalt en fast timeløn på 140 kr. for alle timer, skal klager have medhold. Lægges det til grund, at der er aftalt en variabel timeløn som anført af virksomheden med 140 kr. for akkordtimer, 100 kr. for servicetimer og timer under skoleophold og mindsteløn under sygdom under hensyn til den i overenskomsten aftalte løn, skal indklagede have medhold.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han er uddannet lastvognsmekaniker. Han blev i 2009 ansat i B som tagdækker og ønskede som udgangspunkt ikke at gå i lære igen. Han lod sig dog overtale af V1 hertil, men det var en betingelse, at han ikke gik ned i løn. Hans løn var dengang 125-130 kr. i timen. V1 havde talt med hans far om etablering af uddannelsesaftalen og også om aflønningen. Der blev indgået en aftale om fast løn på 140 kr. i timen. Da han skulle underskrive uddannelsesaftalen, var V2 også til stede, men V1 lagde hånden over punkt 8, mens han skrev under, så V2 ikke kunne se, hvad der stod om løn. Efter underskriften løftede V1 hånden lidt, så han kunne se, at der stod 140 kr. i timen, sådan som han havde fået lovning på.

Omkring midten af 2012 kom han ud for en arbejdsulykke, og det var i forbindelse hermed, at han opdagede, at lønnen blev udbetalt med en forkert sats. Han reagerede først på lønudbetalingen, da der ikke længere var penge nok på hans konto til at betale husleje. Han kontaktede den lokale 3F afdeling herom, men ville ikke sætte hårdt mod hårdt, fordi han gerne ville blive i virksomheden. Han fik lønsedler, men ikke regelmæssigt hver måned.

V1 har forklaret bl.a., at han er tagdækker og ejer af virksomheden, som han startede i 2006. Der er i dag 25 ansatte i virksomheden. A og V2 startede i 2009 som ufaglærte tagdækkere, men efter at han indgik i et forretningsmæssigt samarbejder med N1, var det et krav, at tagdækkerne skulle være faglærte eller under uddannelse. Han gav derfor A og V2 valget mellem at komme i lære eller blive afskediget. Han indkaldte dem begge til et møde i firmaet, hvor A sagde, at han ikke ville gå drastisk ned i løn for at komme i lære. Dette krav imødekom han ved at sige, at de kunne få 140 kr. for arbejdstimer på pladsen, 100 kr. for skoletimer og mindstelønnen under sygdom. I praksis var satsen for løn i forbindelse med vejrlig, de såkaldte servicetimer, også 100 kr. Herved ville de få cirka 125 kr. i gennemsnit i timen. De accepterede begge hans forslag. Det er rigtigt, at han også har drøftet løn med A’s far.

Da han spurgte erhvervsskolen i X om, hvordan han skulle udfylde uddannelsesaftalens punkt 8, fik han at vide, at deres system ikke kunne håndtere tre satser, og at han derfor skulle nøjes med at skrive lønnen for de timer, der var flest af. De ansatte har altid fået lønsedler, og han har aldrig modtaget indsigelser fra A herom. Han fik en henvendelse om løn fra V4 i 3F, som han forklarede om de tre aflønningssatser, og herefter hørte han ikke mere.

V2 har forklaret bl.a., at han og A forhandlede elevløn med V1 under et møde i virksomheden, hvor de aftalte 140 kr. i timen, når de arbejdede, og en sats under skoleophold på 100 kr. i timen og en sygeløn svarende til mindstelønnen. Når de var på vejrlig var satsen også 100 kr. Han indgik også en uddannelsesaftale, som han underskrev samtidig med A. Han har aldrig hørt, at A skulle have aftalt en anden lønsats end hans. Han afsluttede sin uddannelse sidste år i marts måned og arbejder nu i firmaet.

V3 har forklaret bl.a., at han er A’s far og kenderV1. Uddannelsesaftalen blev drøftet hjemme ved køkkenbordet, hvor A sagde, at han ikke ville gå ned i løn. Der blev herefter på V’s forslag lavet en aftale om 140 kr. i timen, sådan som det fremgår af uddannelsesaftalen. Der blev ikke sagt noget om forskellige lønsatser. Det var for alle timer, at A ville få 140 kr. V1 tilføjede, at når A var udlært, ville han få 225 kr. i timen for at arbejde hos ham. Mødet ved køkkenbordet fandt sted kort tid før uddannelsesaftalen blev underskrevet.

V4 har forklaret bl.a., at han er ansat i 3F’s lokalafdeling. Han blev på et tidspunkt ringet op af V1 og spurgt, om han ville lave en opmåling, der skulle foregå den 18. oktober 2012. V1 sagde, at han gerne ville ændre lønsatserne fra 140 kr. i timen til 100 kr. under vejrlig. Da han kom ud på stedet for at foretage opmålingen, sagde A også, at V1 ville forsøge at lave lønnen om fra 140 kr. til 100 kr. i timen, men at han ville have den aftalte løn på 140 kr. i timen. A nævnte, at lønnen var aftalt ved køkkenbordet hjemme hos hans far og mor. Han sagde til A, at lønspørgsmålet måtte A prøve at løse lokalt. Han var ikke vidende om, at A allerede på det tidspunkt ikke fik 140 kr. for alle timer og opfattede tilkendegivelserne fra begge parter således, at V1 ønskede at ændre aflønningen fra en fast løn for alle timer på 140 kr. til 100 kr. for servicetimer og timer for arbejde på lageret. Han så ingen lønsedler på det tidspunkt.

Procedure

Klager har anført, at det efter elevens forklaring, der støttes af indholdet af uddannelsesaftalen, var aftalt mellem parterne, at der skulle betales 140 kr. i timen for alle arbejdstimer. Det forhold, at eleven ikke med det samme gjorde indsigelse over for lønnen i henhold til lønsedlerne, kan ikke tages til indtægt for, at han var enig i, at der var aftalt en differentieret løn. Eleven er den svage part i aftaleforholdet og er også motiveret af almindelige loyalitetshensyn til ikke at gøre indsigelse over for sin løn.

Indklagede har anført, at der mellem parterne blev indgået en mundtlig aftale om, at lønnen skulle være differentieret afhængig af arbejdets art således som anført af virksomheden. Dette er bekræftet af V2 og underbygges også af, at eleven med den differentierede løn ikke gik ned i løn i elevtiden, og af, at eleven ikke gjorde indsigelse over for lønsedlerne, hvoraf fremgik, at han ikke fik 140 kr. i timen for alle arbejdstimer. Heller ikke 3F greb ind over for virksomheden, selvom man var bekendt med uenigheden om løn.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

3 voterende udtaler:

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at lønnen er aftalt til 140 kr. i timen, således som forklaret af eleven og hans far, der også medvirkede ved forhandlingerne om elevens løn. Bevisbyrden for, at der er indgået en mundtlig aftale om en anden lønaftale, påhviler virksomheden.

Ved vurderingen af, om denne bevisbyrde er løftet, lægger vi vægt på, at der ikke ved siden af uddannelsesaftalen blev oprettet et ansættelsesbevis eller et andet dokument, som bekræfter den lønaftale, som V1 har forklaret blev indgået, men som han af hensyn til erhvervsskolens administrative systemer ikke kunne få indført i uddannelsesaftalen. V4 har forklaret, at han i oktober 2012 fik en oplysning fra begge parter om, at V1 ønskede at ændre en indgået aftale om fast løn på 140 kr.

Vi finder på denne baggrund, at det forhold, at eleven ikke reagerede på sine lønsedler, der viser forskellige lønsatser, der ikke stemmer helt overens med det af V1 forklarede, før tidligst i sommeren 2012 og først rejste krav om efterbetaling af løn efter uddannelsesaftalens ophør i efteråret 2013, ikke er tilstrækkeligt til, at det kan anses for bevist, at der mellem parterne i modstrid med indholdet af uddannelsesaftalen blev indgået aftale om differentieret aflønning som hævdet af virksomheden.

Vi stemmer på denne baggrund for at tage elevens krav til følge.

2 voterende udtaler:

Efter forklaringen fra V2 og indholdet af de fremlagte lønsedler, som eleven ikke protesterede over for, finder vi det bevist, at der mellem parterne blev indgået en mundtlig aftale om differentieret aflønning som anført af virksomheden. Vi har herved også lagt vægt på, at eleven efter sin egen forklaring ikke ønskede at gå ned i løn under uddannelsesforholdet og heller ikke gjorde dette med den variable aflønning, og at formodningen må være imod, at eleven under uddannelse skulle have en højere løn end de hidtil 125-130 kr. i timen.

Vi stemmer herefter for at tage indklagedes påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i sit efterbetalingskrav.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 119.067,02 kr. med tillæg af procesrente fra forfaldsdato, til betaling sker.