Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R1306
 
32013R1307
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Betalingsrettigheder
Kapitel 3 National reserve
Kapitel 4 Generelle bestemmelser
Kapitel 5 Grønne krav
Kapitel 6 Unge landbrugere
Kapitel 7 Områder med naturlige begrænsninger (ø-støtte)
Kapitel 8 Overdragelse af bedrifter
Kapitel 9 Kontrol
Kapitel 10 Straffebestemmelser, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.1)

I medfør af § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på direkte støtte til landbrugere i forhold til de forordningsbestemte krav om flere afgrødekategorier, miljøfokusområder og opretholdelse af permanente græsarealer.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ordninger om årlig betaling til unge landbrugere og landbrugere, hvis bedrifter er helt eller delvist beliggende i områder med naturlige begrænsninger.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Landbrugsparcel: Et sammenhængende areal, der inden for en markblok, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, indgår i samme afgrødegruppe eller samme kombination af afgrødegrupper under henholdsvis arealbaseret direkte betaling og landdistriktsprogrammet, og som indgår i samme ansøgers bedrift.

2) Omdriftsareal: Arealer, defineret som agerjord i artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.

3) Lavskov: Ved lavskov forstås etablerede beplantninger med træarter inden for følgende slægter: hassel (Corylus spp.), løn (Acer spp.), ask (Fraxinus spp.), avnbøg (Carpinus spp.), birk (Betula spp.), el (Alnus spp.), eg (Quercus spp.), elm (Ulmus spp.), pil (Salix spp.) og poppel (Populus spp.).

4) Permanente græsarealer: Arealer, der har haft græs- og andet grøntfoder som plantedække i mindst fem år, og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden fra den 1. juni til den 15. september.

5) Braklagte arealer: Landbrugsarealer uden produktion af afgrøder eller afgræsning, men som holdes i en stand, der gør dem egnede til græsning eller dyrkning.

6) Afgrødekategori: Afgrøder inden for samme botaniske slægt betragtes som én afgrødekategori, medmindre der er tale om arter af natskygge-, græskar- eller korsblomstfamilien. Derudover betragtes vår- og vinterafgrøder som forskellige afgrødekategorier. Græs og andet grøntfoder samt brak er to selvstændige afgrødekategorier. Blandinger af afgrøder betragtes som en selvstændig afgrødekategori benævnt blandinger, dog ikke blandinger indeholdende græs eller andet grøntfoder.

Stk. 2. For støtte efter grundbetalingsordningen, betragtes arealer med permanent græs eller lavskov, uanset stk. 1, nr. 1, som en særskilt landbrugsparcel.

Stk. 3. For støtte til opfyldelse af de grønne krav, betragtes hvert af følgende arealer, uanset stk. 1, nr. 1, som en særskilt landbrugsparcel:

1) Arealer med permanent græs udpeget som miljømæssigt sårbare.

2) Arealer med permanent græs.

3) Arealer, anmeldt med en specifik afgrøde, jf. artikel 44, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

4) Arealer anmeldt som miljømæssige fokusområder, jf. artikel 46, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Kapitel 2

Betalingsrettigheder

§ 3. Værdien af betalingsrettighederne beregnes med udgangspunkt i betalingsrettighedernes værdi i 2015 sammenholdt med den beregnede gennemsnitsværdi for 2019.

Stk. 2. I årene 2015 til 2019 forhøjes værdien, jf. stk. 1, af de betalingsrettigheder, hvis værdi i 2015 er under 90 procent af gennemsnitsværdien i 2019, med en tredjedel af denne forskel. Betalingsrettigheder, hvis værdi i 2015 er højere end gennemsnitsværdien i 2019, nedsættes med det samlede beløb, der er nødvendigt for at forhøje betalingsrettigheder med værdi under 90 procent af gennemsnitsværdien i 2019. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med samme procentsats og en lige stor andel i hvert af årene.

Anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder

§ 4. De betalingsrettigheder, som på datoen for ansøgnings- eller ændringsfristen, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, er registreret på ansøgers CVR- eller CPR-nummer i NaturErhvervstyrelsen, betragtes som anmeldt i det omfang, de er anmeldt sammen med et tilsvarende støtteberettiget areal.

Stk. 2. En landbruger kan i Fællesskema, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, angive hvilke betalingsrettigheder, der skal anvendes først ved beregning af grundbetaling.

Stk. 3. Hvis en landbruger ikke benytter sig af muligheden i stk. 2, bliver betalingsrettigheder med den højeste værdi pr. hektar anvendt først. Såfremt flere betalingsrettigheder har samme værdi pr. hektar, udnyttes først hele betalingsrettigheder. Derefter udnyttes dele af betalingsrettigheder efter størrelse i hektar.

Inddragelse af betalingsrettigheder

§ 5. Hvis en landbruger to år i træk har uudnyttede betalingsrettigheder, inddrages et tilsvarende antal rettigheder. Inddragelsen omfatter det antal rettigheder, som er uudnyttede i begge år. Betalingsrettigheder med den mindste værdi pr. hektar inddrages først. Såfremt flere betalingsrettigheder har samme værdi pr. hektar, inddrages først dele af betalingsrettigheder med den mindste størrelse i hektar.

Overdragelse af betalingsrettigheder

§ 6. Overdragelse af betalingsrettigheder skal meddeles NaturErhvervstyrelsen. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager indsende underretningen. Indsendelse skal ske via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. For at få virkning for det aktuelle ansøgningsår skal indsendelse ske senest ved udløbet af den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved ændring af en midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder, som NaturErhvervstyrelsen tidligere har modtaget underretning om, skal overdrager indsende underretning om en forlængelse og erhverver indsende underretning om en afkortning. Indsendelse skal ske efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Hvis overdragelsen eller ændringen har virkning for det aktuelle ansøgningsår, kan underretning om overdragelse eller ændring af slutdatoen for en midlertidig overdragelse modtages efter udløbet af ansøgningsfristen, men inden udløbet af fristen for at ændre i ansøgningen.

Fuldmagt til overdragelse af betalingsrettigheder

§ 7. Et konkursbo eller dødsbo kan uden anvendelse af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service give en fuldmagt til en fysisk eller juridisk person til på boets vegne at indsende skema til overdragelse af betalingsrettigheder via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Stk. 2. En overdrager af betalingsrettigheder, der på grund af særlige omstændigheder er forhindret i via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service at indsende skema til overdragelse af betalingsrettigheder, kan give en fysisk eller juridisk person fuldmagt til at foretage indsendelse via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Stk. 3. Fuldmagt efter stk. 1 eller 2 skal gives på en særlig blanket, der kan hentes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 4. Fuldmagt efter stk. 1 skal ledsages af en kopi af henholdsvis kuratorattest eller skifteretsattest.

Stk. 5. Fuldmagt efter stk. 2 skal ledsages af dokumentation for de særlige forhold, der forhindrer fuldmagtsgiver i at anvende Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Desuden skal fuldmagten efter stk. 2 være underskrevet af to vitterlighedsvidner, der attesterer underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed. Fuldmagten skal indeholde oplysning om vitterlighedsvidnernes fulde navn, adresse og fødselsdato.

Stk. 6. Fuldmagt efter stk. 1 og 2 og den nødvendige dokumentation, jf. stk. 4 og 5, skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. april i ansøgningsåret. Modtages fuldmagten efter denne dato, bærer overdrager risikoen for eventuel overskridelse af ansøgningsfrist m.v., medmindre der foreligger force majeure, jf. artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013.

Kapitel 3

National reserve

Tildeling og anvendelse af betalingsrettigheder fra den nationale reserve

§ 8. NaturErhvervstyrelsen tildeler betalingsrettigheder fra den nationale reserve til unge landbrugere og nyetablerede landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 28 i Kommissionens forordning (EU) nr. 639/2014.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, som råder over et landbrugsareal, som i hele eller en del af det foregående ansøgningsår er midlertidigt eksproprieret.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i ansøgningsåret 2016 tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, som råder over et landbrugsareal, som i 2015 blev trukket ud af ansøgningen om grundbetaling eller afvist ved kontrol som følge af, at slåningskravet, jf. §§ 24, stk. 1, og 27, stk. 5, ikke var opfyldt på grund af ekstraordinær megen nedbør.

Stk. 4. Hvis en ansøger, jf. stk. 1, 2 eller 3, indsender ansøgningen om tildeling af betalingsrettigheder efter ansøgningsfristen, kan der tildeles betalingsrettigheder, når betingelserne om force majeure i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 er opfyldt.

§ 9. Ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve, jf. § 8, stk. 1, indsendes sammen med nødvendig dokumentation til NaturErhvervstyrelsen på et særligt skema. Ansøgninger, jf. § 8, stk. 2 og 3, indsendes via Fællesskema. Indsendelse skal ske via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Ansøgningen skal være modtaget senest ved udløbet af den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

§ 10. Hvis den nationale reserve overstiger 0,50 procent af det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen, anvendes beløbet til en lineær forhøjelse af alle betalingsrettigheder, i henhold til artikel 30, stk. 7, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Uberettiget tildelte betalingsrettigheder

§ 11. Hvis værdien af uretmæssigt tildelte betalingsrettigheder samlet ikke overstiger 50 EUR, bliver tildelingen af betalingsrettigheder ikke genoptaget.

Kapitel 4

Generelle bestemmelser

Nedsættelse af betalinger

§ 12. Direkte betalinger under grundbetalingsordningen, der for en støttemodtager i et støtteår overstiger 150.000 EUR, nedsættes med 5,00 procent.

Ansøgning

§ 13. En landbruger, der søger støtte efter denne bekendtgørelse, skal hvert år indsende en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, Fællesskema, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

§ 14. Et areal, hvortil der søges om støtte efter grundbetalingsordningen, men som ikke er omfattet af definitionen af støtteberettiget hektar, jf. artikel 32, stk. 2, litra a, i EU-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, kan kun anerkendes som støtteberettiget efter bestemmelserne i artikel 32, stk. 2, litra b, i samme forordning, hvis ansøger har angivet dette i Fællesskema, senest på datoen for ændring af Fællesskema, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Minimumskrav

§ 15. Der ydes kun støtte efter denne bekendtgørelse, hvis det støtteberettigede areal, hvortil der kan ydes direkte betalinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, udgør mindst 2,00 hektar.

Stk. 2. For landbrugere, der modtager mindst 300 EUR i koblede kvægpræmier, kan der dog ydes støtte efter grundbetalingsordningen for et areal på mindre end 2,00 hektar.

§ 16. En landbrugsparcel, hvortil der søges grundbetaling, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Et areal betragtes som sammenhængende, hvis der mellem dele af arealet inden for den samme markblok er en støtteberettiget passage på mindst fire meters bredde.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om et mindsteareal på 0,30 hektar gælder ikke arealer i lukkede væksthuse.

Rådighed

§ 17. Arealer, der indgår i en ansøgning om støtte under grundbetalingsordningen, skal være til rådighed for ansøgeren på den i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema anførte ansøgningsfrist.

Aktiv landbruger

§ 18. En landbruger, som det foregående ansøgningsår var eller ville have været berettiget til at modtage maksimalt 5.000 EUR i direkte betalinger, kan modtage direkte betalinger, selvom den pågældende driver lufthavn, jernbanevirksomhed, vandværk, ejendomsmæglerselskab eller permanente sports- og fritidsanlæg.

Stk. 2. En virksomhed, der er registreret i det centrale virksomhedsregister med en landbrugsrelateret bibranche, anses for at have landbrugsaktivitet som et hovedforretningsområde.

Stk. 3. En ansøgers landbrugsaktiviteter anses for ikke at være ubetydelige i henhold til artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, hvis landbrugeren ansøger om direkte betalinger til minimum 40 hektar støtteberettigede landbrugsarealer.

Landbrugsaktivitet

§ 19. Landbrugsarealer, der søges støtte for, skal under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden fra den 15. maj til den 15. september, jf. dog § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. På landbrugsarealer, der søges støtte for, skal der hvert år foregå en landbrugsaktivitet inden for de perioder, der fremgår af §§ 23, 24 og 27. Tiltag etableret i medfør af § 26, stk. 1, er dog undtaget aktivitetskravet efter §§ 23, 24 og 27.

Stk. 3. Kravet om årlig landbrugsaktivitet, jf. stk. 2, gælder dog ikke i det omfang, arealets beskaffenhed forhindrer dette som følge af opfyldelse af forpligtelserne efter de ordninger, der er nævnt i artikel 32, stk. 2, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

§ 20. På omdriftsarealer, herunder braklagte arealer, må der pr. hektar højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden. Tilsvarende må der på arealer med lavskov og arealer med permanente afgrøder pr. hektar højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden ud over den afgrøde, der er på arealet.

Stk. 2. Arealer med klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås her grupper af træer og buske på over en meter i højden, hvor trækronerne eller buskene når sammen på et areal over 100 m2.

§ 21. Et areal, hvorpå der har været skov eller ikke-støtteberettigede permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for udbetaling af grundbetaling, hvis rødderne er fjernet inden begyndelsen af det kalenderår, hvori der søges grundbetaling for arealet, og arealet fremstår som dyrkbar landbrugsjord, således at mekanisk jordbehandling af arealet kan ske.

§ 22. Arealer, der søges støtte for, kan anvendes til ikke landbrugsmæssige formål, forudsat at landbrugsaktiviteten ikke bliver væsentligt begrænset heraf.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan arealer, der søges støtte for, i perioden fra den 1. april til den 30. september kun anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål i op til 14 dage.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan efter anmodning tillade ikke-landbrugsmæssig anvendelse af arealer, der søges støtte for, i en længere periode end nævnt i stk. 2.

Dyrkede arealer

§ 23. Dyrkede arealer, der søges støtte for, skal under normale vejrforhold være tilsået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret.

Stk. 2. For grøntsager, som traditionelt sås eller udplantes sent, samt lavskov, kan tilplantning ske indtil den 31. august i ansøgningsåret.

Aktivitet på permanente græsarealer og græs i omdrift

§ 24. Arealer med permanent græs og græs i omdrift, skal slås mindst én gang årligt inden for perioden fra den 1. juni til den 15. september.

Stk. 2. Slåningskravet skal være opfyldt for hele arealet. Områder på marken større end 100 m2, der ikke er slået i ovennævnte periode, eller der ikke kan slås som følge af manglende plantedække, er ikke støtteberettigede.

Stk. 3. Slåning kan på permanente græsarealer og græs i omdrift erstattes af afgræsning inden for samme periode, som nævnt i stk. 1. Afgræsningen skal udføres på en sådan måde, at mere end 50 procent af plantedækket fremstår afgræsset og under 40 cm højt den 15. september. Delarealer under 100 m2 med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan accepteres. Områder på marken større end 100 m2, der ikke fremstår anvendt til afgræsning den 15. september, er ikke støtteberettigede.

Permanente afgrøder

§ 25. Arealer, der dyrkes med støtteberettigede permanente afgrøder, skal årligt vedligeholdes i en god plantagemæssig stand, der sikrer, at hovedafgrøden ikke overvokses af ukrudt, og at opvækst af buskads fjernes fra afgrøderækkerne.

Stk. 2. Lavskov skal stævnes mindst hvert tiende år. Etableringsåret medregnes i den tiårige omdriftsperiode.

Stk. 3. Beplantninger med lavskov skal mindst udgøre 0,30 hektar og til enhver tid bestå af mindst 8.000 plantede træer pr. hektar af de i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte slægter. For beplantninger af poppelarter i renkultur skal plantetætheden til enhver tid bestå af mindst 2.000 plantede træer pr. hektar. Højst 20 procent af arealet må udgøres af ubefæstede arbejdsarealer.

Stk. 4. Lavskov skal plantes i en bredde på minimum 7,5 meter.

Stk. 5. Lavskovarealet skal hvert år indtil stævning anmeldes i Fællesskemaet, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 6. Arealer med lavskov, som ikke overholder bestemmelserne i stk. 1-4, betragtes som almindelig skov. Dette medfører, at støttebetingelserne ikke har været opfyldt for arealet for årene siden etablering eller seneste stævning.

Vildt- og bivenlige tiltag m.v.

§ 26. På arealer, bortset fra arealer med permanent græs eller permanente afgrøder, kan der hele året etableres vildt- og bivenlige tiltag i form af insektvolde, vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 skal holdes fri for tilgroning med vedplanter.

Stk. 3. Foranstaltninger omfattet af stk. 1 må på braklagte arealer ikke etableres med majs i renbestand eller kornafgrøder i renbestand.

Stk. 4. Plantedække kan undlades i en bredde af højst tre meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber). Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end fem meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder, f.eks. gravhøje, der er beskyttet i medfør af museumsloven.

Stk. 5. Barjordsstriber, som nævnt i stk. 4, kan dog etableres mellem afgrøden og et tiltag efter stk. 1, når denne er placeret i tilknytning til et markskel.

Stk. 6. En eller flere sammenhængende foranstaltninger i henhold til stk. 1 må højst have en bredde på 10 meter, og der skal være en afstand på mindst 10 meter imellem disse foranstaltninger.

Stk. 7. Foranstaltninger omfattet af stk. 1 og 4 må højst udgøre ti procent af markens samlede areal.

Braklagte arealer

§ 27. Braklagte arealer skal forblive uden produktion, herunder afgræsning, i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak.

Stk. 2. Der må i ansøgningsåret til og med den 30. april foretages mekanisk jordbehandling, hvis der senest denne dato udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Dette plantedække må ikke bestå af korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der etableres en vinterafgrøde med henblik på høst et efterfølgende år. Forud for etableringen af vinterafgrøden må plantedækket på det braklagte areal nedvisnes fra den 1. juli, ligesom der må foretages jordbehandling, såning og gødskning samt anvendes jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler fra den 1. august.

Stk. 4. Hvis der etableres en vårafgrøde det følgende år, må jordbehandling på sandjord (JB nr. 1-4) ikke foretages i ansøgningsåret. På ler- og humusjord (JB nr. 5-11) må der foretages jordbehandling fra den 1. november i ansøgningsåret.

Stk. 5. Plantedækket på braklagte arealer skal slås minimum én gang årligt i perioden fra den 1. august til den 15. september. Dette gælder dog ikke på arealer, hvor der er foretaget mekanisk jordbehandling efter stk. 2, eller hvor der senest den 31. august foretages jordbehandling forud for etablering af en vinterafgrøde, jf. stk. 3, og arealer etableret med vildtstriber, jf. § 26.

Stk. 6. Plantemateriale må ikke fjernes fra marken, bortset fra de i stk. 8, nr. 2, og stk. 9 nævnte tilfælde.

Stk. 7. Plantedækket på braklagte arealer må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 31. juli.

Stk. 8. Forbudsperioden mod slåning som nævnt i stk. 7 gælder ikke i følgende tilfælde:

1) Hvor arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, og derfor skal slås inden blomstring på anmodning fra den berørte frøavler.

2) Slåning i forbindelse med bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

3) På vildtstriber, jf. § 26.

Stk. 9. Der må på braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af de i stk. 8, nr. 2, nævnte arter.

Kapitel 5

Grønne krav

Betaling for grønne krav

§ 28. Der afsættes 30 procent af det nationale loft til direkte betalinger til betaling for opfyldelse af grønne krav, jf. §§ 29-33.

Stk. 2. Betalingen til landbrugeren beregnes i henhold til artikel 43, stk. 9, 3. og 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 som en forholdsmæssig andel af den udbetalte grundbetaling.

Krav om flere afgrødekategorier

§ 29. For en ansøger, der er underlagt krav om flere afgrødekategorier på bedriften, beregnes afgrødekategoriernes andel af ansøgerens omdriftsareal ud fra de afgrøder, der er anmeldt i Fælleskema, jf. bekendtgørelse om markblok og Fællesskema, og som findes på arealet i perioden fra den 15. maj til den 25. juli.

Miljøfokusområder

§ 30. Bedrifter, der er omfattet af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder, kan anvende en eller flere af følgende type arealer til at opfylde forpligtelsen:

1) Frivillige randzoner med et plantedække af græs og andet grøntfoder, hvor der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i ansøgningsåret, og som pr. 31. december 2015, fremgår af NaturErhvervstyrelsens korttema over randzoner i Internet Markkort med vægtningsfaktoren 1,5.

2) Landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, med vægtningsfaktoren 1.

3) Brakarealer, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, der opfylder betingelserne i § 27, med vægtningsfaktoren 1.

4) Arealer med lavskov, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der opfylder betingelserne i § 25 og § 31, med vægtningsfaktoren 0,3.

5) Arealer med efterafgrøder, jf. § 32, med vægtningsfaktoren 0,3.

Stk. 2. Det samme areal med miljøfokusområder kan kun anmeldes én gang i et ansøgningsår. I tilfælde af, at det samme areal omfatter to eller flere typer miljøfokusområder, medregnes arealerne i den rækkefølge, som er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Den del af en frivillig randzone, der anvendes som miljøfokusområde, skal i hele sin længde ligge op ad et omdriftsareal. En randzone eller en del heraf, der ikke ligger op ad et omdriftsareal, kan ikke medregnes som et miljøfokusområde.

Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 1 er afgræsning og slæt tilladt på arealer med frivillige randzoner, der anmeldes som miljøfokusområder.

Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 1 må der senest 30. april foretages mekanisk jordbehandling på frivillige randzoner i en bredde på op til 3 meter fra tilstødende marker, hvis der senest denne dato udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Plantedækket må ikke bestå af korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder.

§ 31. I det år, hvor et areal med lavskov anvendes til opfyldelse af miljøfokusområder, må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler.

§ 32. Arealer med følgende afgrøder kan anvendes som miljøfokusområder i form af efterafgrøder i det pågældende ansøgningsår:

1) Udlæg af græs eller andre urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer, eller normalt indgår i græsfrøblandinger.

2) Blandinger af efterafgrøder med samme såtidspunkt, jf. stk. 6.

Stk. 2. Efterafgrøder i form af udlæg af græs eller andre urteagtige planter, jf. stk. 1, nr. 1, der anmeldes som miljøfokusområder, skal senest være udsået i hovedafgrøden den 31. maj i ansøgningsåret. Hvis hovedafgrøden er majs, skal udlæg af græs og andre urteagtige planter dog senest være udsået den 30. juni i ansøgningsåret. Øvrige efterafgrøder, jf. stk. 1, nr. 2, skal senest være udsået den 1. august i ansøgningsåret. Efterafgrøder, der består af korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg skal dog senest være udsået den 20. august i ansøgningsåret.

Stk. 3. Nedpløjning, nedvisning eller anden destruktion af efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, må tidligst ske den 27. oktober i ansøgningsåret.

Stk. 4. I tilfælde af usædvanlige omstændigheder kan NaturErhvervstyrelsen udskyde fristerne i stk. 2, for etablering af efterafgrøder i op til fire uger og fristen i stk. 3, for destruktion af efterafgrøder med op til to uger.

Stk. 5. Afgræsning og slæt af arealer med efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, er tilladt.

Stk. 6. De afgrøder, der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, kan indgå i blandinger, som kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2. Blandingerne skal bestå af mindst to afgrøder.

Miljømæssigt sårbare områder

§ 33. Områder med højt kulstofindhold eller våde jordbundsforhold beliggende i områder med særligt udpegede Natura 2000 naturtyper beliggende inden for Natura 2000-områder, som NaturErhvervstyrelsen har udpeget som miljømæssigt sårbare, jf. artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, fremgår af NaturErhvervstyrelsens kort over miljømæssigt sårbare områder. Kortet udgør en del af Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 2. Permanente græsarealer, der er beliggende inden for de udpegede miljømæssigt sårbare områder, må ikke omlægges eller pløjes.

Stk. 3. En landbrugsparcel er omfattet af omlægnings- og pløjeforbuddet, jf. stk. 2, hvis mere end 50 procent af landbrugsparcellen i 2015 udgøres af miljømæssigt sårbare permanente græsarealer, jf. stk. 1.

Stk. 4. Landbrugsparceller i arealer udpeget som miljømæssigt sårbare, hvor plantedækket efter 2015 er blevet permanent græs, omfattes af stk. 1 og 2.

Referenceandel for permanente græsarealer

§ 34. NaturErhvervstyrelsen fastlægger i 2015 referenceandelen for permanente græsarealer.

Stk. 2. Referenceandelen beregnes på ny, hvis der sker en væsentlig ændring i grundlaget for beregning af andelen.

Omlægningsforbud og retablering af permanente græsarealer

§ 35. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsarealer er faldet med mere end 3,00 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter NaturErhvervstyrelsen en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må omlægges til anden anvendelse, hvis NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning giver tilladelse hertil.

§ 36. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5,00 procent i forhold til referenceandelen, giver NaturErhvervstyrelsen landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om retablering af permanente græsarealer.

Stk. 2. Forpligtelsen til retablering af permanente græsarealer vedrører de arealer, der er omlagt til anden anvendelse inden for de sidste to kalenderår, og som er overgået til anden anvendelse forud for den i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema fastsatte ansøgningsfrist.

Stk. 3 NaturErhvervstyrelsen fastlægger fordelingen af kravet om retablering af permanente græsarealer for de berørte ansøgere, jf. stk. 1. Påbud om retablering af permanent græs vil først blive givet til landbrugere, som har omlagt fra permanent græs til anden anvendelse, som ikke skyldes forpligtelser efter Landdistriktsprogrammet.

Stk. 4. I tilfælde af at der året forud for genetableringskravet har været et konverteringsforbud jf. § 35, vil landbrugere, der har omlagt permanent græs uden dispensation, skulle genetablere disse arealer først. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil de resterende arealer skulle genetableres som beskrevet ovenfor.

Stk. 5. Hvis der konstateres et fald i referenceandelen på mere end 5,00 procent, medfører dette et øjeblikkeligt forbud mod at omlægge permanent græs til andre afgrøder. Der kan ikke dispenseres fra dette forbud. Forbuddet vil være gældende, indtil det er konstateret, at andelen af permanent græs igen overstiger 95 procent af referenceandelen.

§ 37. Genetablerede permanente græsarealer eller arealer, der er udlagt som permanente græsarealer, betragtes som permanente græsarealer allerede fra den første genetablerings- eller udlægningsdag. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder mindst fem år i træk fra omlægningstidspunktet.

Kapitel 6

Unge landbrugere

§ 38. Der afsættes hvert år i perioden 2016-2020 følgende procentdele af det nationale loft til betaling af støtte til unge landbrugere efter dette kapitel:

1) 2016: 0,60.

2) 2017: 0,73.

3) 2018: 0,88.

4) 2019: 1,00.

5) 2020: 1,03.

Stk. 2. Betaling af støtte til unge landbrugere beregnes på grundlag af 25 procent af den nationale gennemsnitsbetaling pr. hektar og antallet af betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til grundbetalingsordningen. Den nationale gennemsnitsbetaling pr. hektar beregnes på grundlag af det nationale loft i 2019 og antallet af anmeldte støtteberettigede hektar i 2015.

Stk. 3. Betaling af støtte til unge landbrugere kan gives for højst 90 hektar.

§ 39. For at opnå støtte efter dette kapitel er det en betingelse:

1) at landbrugeren er støtteberettiget under grundbetalingsordningen,

2) at landbrugeren er driftsleder på den landbrugsbedrift, der ligger til grund for ansøgningen,

3) at landbrugeren for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller at han har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for den første ansøgning i henhold til grundbetalingsordningen, og

4) at landbrugeren ikke er ældre end 40 år i det år, hvor ansøgningen om grundbetaling indgives første gang.

§ 40. Ved etableret på en landbrugsbedrift i dette kapitel forstås etablering af en landbrugsbedrift med et landbrugsareal på mindst 2,00 hektar eller erhvervsmæssigt dyrehold til landbrugsmæssige formål.

§ 41. Under ordningen unge landbrugere kan en fysisk person, der opfylder betingelserne i § 39, i et givet ansøgningsår søge om støtte enten som en enkeltmandsvirksomhed, eller indgå i ansøgningen for en juridisk person.

Stk. 2. Den samme fysiske person kan i et givet ansøgningsår kun indgå i én ansøgning om støtte i henhold til dette kapitel. Hvis en fysisk person har været eller er etableret i flere virksomhed, er det alene den virksomhed, som den fysiske person er eller har været etableret i først, der kan opnå støtte.

§ 42. En juridisk person kan søge om støtte under ordningen for unge landbrugere, når en eller flere unge landbrugere, jf. definitionen i § 39, i forening:

1) varetager den daglige ledelse af landbrugsbedriften for den juridiske person,

2) er tegningsberettiget for den juridiske person, og

3) alene eller sammen med andre landbrugere har bestemmende indflydelse over den juridiske person.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse over et personligt selskab, som for eksempel et interessentskab, foreligger, når en person har beføjelsen til at styre et selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse over et kapitalselskab følger selskabslovens regler for bestemmende indflydelse over dattervirksomheder.

Stk. 4. Hvis den juridiske person, der søger støtte, kontrolleres, jf. stk. 2 og 3, af en anden eller flere juridiske personer i fællesskab, gælder betingelserne i stk. 1 for denne eller disse andre juridiske personer.

Stk. 5. Ejes en landbrugsbedrift i sameje, anses samejet for at være et interessentskab.

§ 43. Når en juridisk person søger om støtte, skal de fysiske personer, der er nødvendige for at opfylde betingelserne, jf. § 42, angives i ansøgningen.

Stk. 2. Juridiske personer, der søger om støtte i henhold til dette kapitel, skal kunne dokumentere, at betingelserne i § 42 er opfyldt.

Stk. 3. Betingelserne i § 42 skal være opfyldt fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse og hele resten af ansøgningsåret.

Kapitel 7

Områder med naturlige begrænsninger (ø-støtte)

§ 44. Der afsættes i perioden 2015-2020 årligt 2.857.000 EUR af det nationale loft til betaling af støtte til områder med naturlige begrænsninger.

Stk. 2. Der kan ydes betaling efter dette kapitel til landbrugere, der har ret til betaling under grundbetalingsordningen for støtteberettigede arealer på en eller flere af følgende ikke-brofaste øer: Agersø inkl. Engholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Halmø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø, Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø.

Stk. 3. Betaling efter stk. 1 kan højst ydes for 100 hektar pr. bedrift.

Kapitel 8

Overdragelse af bedrifter

§ 45. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden de ansøgte direkte betalinger er udbetalt, vil betalingerne uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrageren ved en transport overfører retten til betalingerne til erhververen.

Kapitel 9

Kontrol

§ 46. NaturErhvervstyrelsen foretager kontrollen på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v. hos de enkelte landbrugere. Kontrollen sker i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan foretage kontrol på de bedrifter, hvortil der er søgt støtte, uanset om hele eller dele af bedriften er overdraget efter indsendelse af støtteansøgningen.

§ 47. Det påhviler landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Kapitel 10

Straffebestemmelser, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 48. Overtrædelse af § 47 i forbindelse med den i § 46 omhandlede kontrol straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 49. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet for ansøgningsåret 2015.

NaturErhvervstyrelsen, den 1. december 2015

Jette Petersen

/ Lotte Dige Toft

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 608. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.