Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 47.2015

afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. november 2015

A

v/advokat Klara Hoffritz, HK

mod

B

v/advokat Jesper Lindhardt, Effekt Advokatfirma

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget juridisk konsulent Sten Modvig, udpeget af Tandlægeforeningen, og faglig sekretær Charlotte Meyer, udpeget af HK.

Mellem klageren, A, født den 3. november 1976, og indklagede, B, blev den 19. december 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som tandklinikassistent med uddannelsesperiode fra den 1. marts 2014 til den 31. august 2016.

Denne sag drejer sig om gyldigheden af et underskrevet tillæg om forkortelse af uddannelsesaftalen til den 1. marts 2015.

A har ved sin faglige organisation, HK/Privat, ved klageskrift modtaget den 18. august 2015 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B tilpligtes at betale 114.720,60 kr., subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrente af 4.711,35 kr. fra den 28. februar 2015, af 24.670,60 kr. fra den 31. marts 2015 og af det resterende beløb på 85.338,65 kr. fra indgivelse af klageskriftet, til betaling sker.

Påstanden er opgjort som 24.670,60 kr. i erstatning efter funktionærlovens § 3, svarende til løn for marts 2015, 33.720 kr. i godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, svarende til 1 ½ måneds løn, 50.000 kr. i tab af uddannelsesgode, 1.618,65 kr. for valgfrit element og 4.711,35 kr. for feriefridage optjent i 2014.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af 6.330 kr., idet kravet på betaling for valgfrit element og feriefridage anerkendes.

Sagen har været behandlet på Tvistighedsnævnets møde den 20. oktober 2015.

Sagsfremstilling

Ved en mail af 20. december 2013 fremsendte Tech College Aalborg efter aftale med V1 en kort uddannelsesaftale til B med samtidig oplysning om, at A skulle på skole fra den 1. december 2014 til den 19. december 2014 og fra den 4. januar til den 23. januar 2015. Skolen fremsendte et tillæg til uddannelsesaftale ved mail af 5. november 2014 til indklagede.

Parterne underskrev på et møde den 9. december 2014 tillægget til uddannelsesaftalen, hvoraf det fremgår af pkt. 4, at uddannelsesaftalen ændres med virkning fra den 5. november 2014 som følge af ændring af aftaleperioden, og at den nye uddannelsesperiode herefter var fra den 1. marts 2014 til den 1. marts 2015. Under punkt 5 er årsagen til ændringen angivet som: ”Den oprindelige uddannelsesaftale ændres til en kort uddannelsesaftale”.

Ved et brev af 10. december 2014 til eleven sendte skolen tillægget til uddannelsesaftalen.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at da hun underskrev uddannelsesaftalen den 19. december 2013 blev der ikke talt om, at det skulle være en kort uddannelsesaftale. Hun ville heller ikke have underskrevet en kort uddannelsesaftale, for hun havde på det tidspunkt også tilbud om andre uddannelsesaftaler. I november 2014 var hun til samtale med B og V1, der sagde, at de ikke var tilfredse med hendes arbejdsindsats, og at hun skulle forbedre sig. Under skoleopholdet i december 2014 var hun på klinikken i en frokostpause for at få lavet en tand. Da hun var færdig, kom B med et stykke papir, som hun skulle skrive under. Det var vigtigt, at dokumentet blev underskrevet nu, men han sagde, at indholdet ikke var særlig vigtigt. Hun troede, at det havde noget med hendes skoleophold at gøre, og ud fra den måde, B præsenterede det for hende, gik hun ud fra, at der var tale om ubetydelige ændringer af uddannelsesaftalen. Hun underskrev dokumentet uden at læse det igennem, for hun gik ud fra, at hvis det havde været vigtigt, så havde de gennemgået det sammen. Hun følte sig presset til at underskrive. Hun tog det underskrevne dokument med tilbage til skolen og afleverede det på kontoret. Hun havde en samtale med B en fredag i februar 2015, hvor han sagde, at han ikke ville forlænge uddannelsesaftalen efter den 1. marts 2015. Hun blev rystet, for hun vidste ikke på det tidspunkt, at uddannelsesaftalen skulle ophøre den 1. marts 2015. Hun kørte grædende hjem fra klinikken. Mandag meldte hun afbud, fordi hun skulle til møde i HK, og senere på mandagen var hun i kontakt med skolen. Skolen sagde, at det var normalt med en kort uddannelsesaftale. Hun havde ikke modtaget brevet af 10. december 2014 fra skolen med tillægget til uddannelsesaftalen, selvom det er stilet til hendes adresse.

B har forklaret bl.a., at da han drøftede uddannelsesaftalen med A, pointerede han over for hende, at der var tale om en kort uddannelsesaftale. Baggrunden herfor var, at de ikke havde været helt tilfredse med den tidligere klinikassistent, og V1, som er ansat tandlæge hos ham, ville derfor gerne have, at den nye elev blev ansat på en kort uddannelsesaftale. Dette blev gjort helt klart for A. Han havde ikke tidligere haft elever på korte uddannelsesaftaler, men vidste noget herom fra kolleger. Skolen havde ved en fejl sendt en almindelig uddannelsesaftale i stedet for en kort. For at have noget på skrift, skrev de uddannelsesaftalen under, men dagen efter modtog han en kort uddannelsesaftale fra skolen til underskrift. Denne blev imidlertid ved en fejl ikke udskrevet og derfor heller ikke underskrevet. Det var det forhold, han ønskede at rette op på under mødet i december 2014. Han forklarede A under dette møde, at der var tale om en ændring af uddannelsestiden i overensstemmelse med deres oprindelige aftale. Han pressede hende ikke til at underskrive tillægget denne dag, og hun kunne sagtens have taget den med hjem og læse igennem før underskrivelsen. Han tilbageholdt ingen oplysninger for A, og hun virkede heller ikke overrasket over, at hun skulle skrive under på tillægget. På mødet den 6. februar 2015 talte han med A om nogle punkter, hvor hun skulle forbedre sig. Han sagde ikke til A, at hun skulle stoppe den 1. marts 2015.

V1 har forklaret bl.a., at hun på det første møde med A nævnte, at der var tale om en kort uddannelsesaftale. Hun havde hørt fra andre tandlæger, at de ansatte deres elever på en kort uddannelsesaftale, og hvis det gik godt, kunne man forlænge uddannelsesperioden. Da hun den 20. december 2013 så den underskrevne uddannelsesaftale, blev hun opmærksom på, at det var en almindelig uddannelsesaftale, hvilket var baggrunden for, at hun kontaktede skolen og bad dem sende en kort uddannelsesaftale. På mødet i februar måned 2015 talte de som led i den løbende feed-back om, at der var ting, der skulle strammes op på. A vidste på det tidspunkt godt, at uddannelsesaftalen ophørte den 1. marts 2015, og det var endnu ikke besluttet, om A skulle fortsætte.

Procedure

Klager har anført bl.a., at det må have formodningen imod sig, at parterne oprindeligt aftalte en kort uddannelsesaftale. Der gik da også lang tid, inden eleven blev præsenteret for en ændring af uddannelsesperioden, og på det tidspunkt havde hun ingen som helst motivation for at indgå en aftale om forkortelse af uddannelsesperioden, som forringede hendes retsstilling markant. Det må derfor efter elevens forklaring lægges til grund, at eleven blev presset og forledt til at underskrive tillægget til uddannelsesaftalen, som under disse omstændigheder må anses for ugyldigt efter aftalelovens § 30. Den manglende fortsættelse af uddannelsesaftalen efter den 1. marts 2015 må derfor sidestilles med en uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen fra praktikvirksomhedens side, og eleven, der var voksenelev, har som følge heraf krav på erstatning i henhold til funktionærlovens § 3, godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b og for tab af uddannelsesgode som opgjort.

Indklagede har anført bl.a., at der allerede under drøftelserne af den første uddannelsesaftale blev aftalt en kort uddannelsesaftale, men at uddannelsesaftalen ved en fejl først blev ajourført i overensstemmelse med denne aftale ved tillægget underskrevet i december 2014. Der blev ikke tilbageholdt oplysninger eller lagt pres på eleven for at underskrive tillægget, og der er således ikke grundlag for at tilsidesætte dette tillæg som ugyldigt. Som følge heraf skal indklagede frifindes for de rejste krav. Under alle omstændigheder opfyldte eleven ikke betingelserne for godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, og en eventuel godtgørelse for tab af uddannelsesgode bør fastsættes til et lavere beløb.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

3 voterende udtaler:

B har forklaret, at det på mødet den 19. december 2013 blev aftalt mellem parterne, at uddannelsesaftalen skulle være en kort uddannelsesaftale, men at der ved en fejl fra skolens side var blevet fremsendt en almindelig uddannelsesaftale. Denne forklaring understøttes af forklaringen fra V1 og den mail, som blev sendt den 20. december 2013 fra erhvervsskolen. Tillægget til uddannelsesaftalen anfører klart og entydigt, at der er tale om en forkortelse af uddannelsesperioden, og eleven har uden forbehold og uden i øvrigt at gøre indsigelse herimod underskrevet tillægget. Vi finder, at eleven ikke alene ved sin forklaring har løftet bevisbyrden for, at tillægget blev underskrevet under omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte aftalen efter aftalelovens § 30. Det forhold, at forkortelsen af uddannelsesperioden ikke skete efter hendes ønske, kan ikke føre til et andet resultat.

Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for de rejste krav på erstatning efter funktionærlovens § 3 og godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b samt tab af uddannelsesgode.

2 voterende udtaler:

Vi lægger efter elevens forklaring til grund, at der hverken ved den uddannelsesaftale, som parterne underskrev den 19. december 2013, eller senere var en aftale mellem parterne om, at det skulle være en kort uddannelsesaftale. Parterne er efter deres forklaringer enige om, at tillægget til uddannelsesaftalen ikke blev gennemgået på mødet i december 2014, inden eleven underskrev, og at indklagede således ikke sikrede sig, at eleven havde forstået indholdet af aftalen, hvorved uddannelsesperioden blev forkortet. Dertil kommer at aftalen om forkortelse af uddannelsestiden alene var til indklagedes fordel og begrundet med, at man løbende ville se eleven an, således at man ville tilbyde en ny kort uddannelsesaftale i forlængelse af den i tillægget aftalte, hvis eleven var dygtig nok.

Under disse omstændigheder finder vi, at elevens underskrift på aftalen om forkortelse af uddannelsestiden er en ugyldig viljeserklæring, og at aftalen om forkortelse af uddannelsesperioden dermed skal sidestilles med en ophævelse af uddannelsesforholdet som anført af klager, og stemmer herefter for at tage klagers krav til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede skal betale den anerkendte del af klagers påstand og i øvrigt frifindes.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage til A betale 6.330 kr. med procesrenter fra den 18. august 2015.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.