Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 73-15 om befordringsgodtgørelse - den faktiske udgift - sygedagpengemodtagere - forrevalidering - dokumentation

Resumé:

En person, der modtager sygedagpenge, har ret til befordringsgodtgørelse i det omfang, personen deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet udføres, overstiger 24 kilometer.

En sygedagpengemodtager har dog ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og personen deltager i et tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne efter reglerne om revalidering.

Det er et krav for bevilling af den faktiske udgift til befordring til sygedagpengemodtagere, at afklaringen af arbejdsevne sker i forbindelse med forrevalidering.

Det skal derfor fremgå udtrykkeligt af tilbuddet om afklaring af arbejdsevne, at det er givet som led i forrevalidering.

Lovgivning:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015 - § 2, nr. 5, og § 82, stk. 4.

Lov om aktiv social politik – lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 46.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, om det er et krav for bevilling af den faktiske udgift til befordring til en sygedagpengemodtager, at det udtrykkeligt fremgår af tilbuddet om afklaring af arbejdsevne, at det er givet som led i forrevalidering.

2. Reglerne

Hovedreglen i § 82, stk. 1, er, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, har ret til befordringsgodtgørelse, når de deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven, når den daglige transport mellem bopæl og det sted hvor tilbuddet gennemføres, overstiger 24 kilometer. Befordringsgodtgørelsen udbetales med en fastsat sats pr. kilometer.

Der gælder en særlig regel for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 7 og 11-14. Personerne i disse målgrupper har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er en forudsætning for bevilling af den faktiske udgift til befordring, at personen også opfylder betingelserne i § 82, stk. 1. Det vil sige, at personen skal deltage i de tilbud, som er fastslået i § 82, stk. 1

Personer, som modtager sygedagpenge er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 5. Det følger af § 82, stk. 4, at også denne målgruppe har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.

Det er en betingelse for bevilling af den faktiske udgift til befordring, at personen deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er relevante for afgørelsen og gælder stadig:

82-11: Principafgørelsen fastslår, at en ung mand med Asperger syndrom havde ret til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5 (nu § 82, stk. 4), da kommunen havde bevilget en ungdomsuddannelse på forrevalidering. Den konkrete sag blev hjemvist, da kommunen skulle tage stilling til, om udgiften var en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.

183-10: Principafgørelsen fastslår, at bevilling af den faktiske udgift til befordring forudsætter, at betingelserne i § 82, stk. 1, er opfyldt. Det vil sige, at det er en forudsætning, at personen deltager i tilbud som nævnt i § 82, stk. 1, herunder tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 10-12.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over NN Kommunes afgørelse.

Resultatet er

Du har ikke ret til den faktiske udgift til befordring i forbindelse med din deltagelse i virksomhedspraktik i perioderne fra 22. april – 17. maj 2013 og 29. juli – 30. september 2013.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke har ret til den faktiske udgift til befordring i forbindelse med din deltagelse i virksomhedspraktik i perioderne fra 22. april – 17. maj 2013 og 29. juli – 30. september 2013.

Vi har lagt vægt på, at du modtog sygedagpenge, da du deltog i virksomhedspraktik, og at du dermed var omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 5.

Vi har også lagt vægt på, at du har søgt om den faktiske udgift til befordring i forbindelse med, at du deltog i virksomhedspraktik i perioden fra 22. april 2013 til den 17. maj 2013 og i perioden fra den 29. juli 2013 til den 30. september 2013.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det følger af sagens oplysninger, at etableringen af virksomhedspraktik i perioden fra 22. april 2013 til den 17. maj 2013 ikke havde til formål at afklare din arbejdsevne, da din helbredssituation på det tidspunkt endnu ikke var afklaret. Det fremgår, at formålet med virksomhedspraktikken var at sikre, at du bevarede din tilknytning til arbejdsmarkedet inden for dit fag.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at det følger af sagens oplysninger, at etableringen af virksomhedspraktik i perioden fra 29. juli 2013 til 30. september 2013 havde til formål, at du skulle generhverve dine erhvervsmæssige kompetencer og blive bevidst om dine skånebehov.

Der er dermed ikke oplysninger i sagen, som tyder på, at tilbuddene om virksomhedspraktik er givet som led i afklaring af din arbejdsevne i forrevalidering.

Det forhold, at kommunen efterfølgende drøfter muligheden for revalidering, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Efter reglerne har personer, som modtager sygedagpenge og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i aktivloven, ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.

Det vil sige, at det er et krav for bevillingen af den faktiske udgift til befordring til en sygedagpengemodtager, at tilbuddet er givet som led i afklaring af arbejdsevnen i forrevalidering.

Vi bemærker, at vi med denne afgørelse ikke har taget stilling til, om dine transportudgifter er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, allerede fordi du ikke er omfattet af målgruppen, som kan have ret til den faktiske udgift til befordring.

Vi bemærker endvidere, at kommunen har behandlet ansøgningen om befordringsgodtgørelse på trods af, at ansøgningen er indgivet mere end 4 måneder efter tilbuddets ophør.