Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00824

I orden med kritisk lederartikel

Skive Folkeblad var kritisk over for klager i avisens lederartikel ”[Klager] helt uden fair play”. Klager havde blandt andet selv deltaget i den offentlige debat. Pressenævnet udtaler ikke kritik af lederen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] ikke omtalte navngivne journalister i sit læserbrev af 28. maj 2015. Journalist [Person B] blev således først nævnt i hendes ægtefælle [Person A]s læserbrev af 29. maj 2015 med kommentarer til [Klager]s læserbrev. Kommunens Byrådssekretariat skriver i sit notat af 5. juni 2015 om klagers debatindlæg: ”[…] der er oplysninger, som naturligt kan opfattes således, at det vedrører én til to journalister ved Skive Folkeblad. Notatet fastslår, at det ikke har været muligt for [Klager] via sit arbejde på kommunen at komme i besiddelse af oplysninger om familien. Han er selv citeret i notatet for: ”Alle mine oplysninger stammer fra Facebook eller folkemunde.

Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] ved offentliggørelsen af sit debatindlæg har tilsidesat sin tavshedspligt, henhører under Statsforvaltningens tilsyn og domstolene, og falder uden for Pressenævnets område. Det forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

– lederartiklen

En del af klagen vedrører en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

I Skive Folkeblads lederartikel fremgår udsagnet ”og der spørges, om det er i overensstemmelse med reglerne for tavshedspligt? På baggrund af oplysningerne i [Klager]s eget debatindlæg i Viborg Stifts Folkeblad sætter Skive Folkeblad i lederen spørgsmålstegn ved, om det er en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Pressenævnet finder, at lederartiklen klart fremstår som avisens subjektive holdning til klagers debatindlæg og avisens gengivelse af den efterfølgende debat. Nævnet har lagt vægt på, at afsnittet fra [Klager]s debatindlæg gengives, så læseren har mulighed for at se, hvad debatindlægget henviser til, og at [Klager] ikke nævnte nogen personer ved navn i sit indlæg.

På denne baggrund, og selv om lederartiklen indeholder kritik med stærke ord, finder Pressenævnet, at lederartiklen ligger inden for rammerne af det frisprog, der kan benyttes i en leder. Nævnet bemærker i den forbindelse også, at [Klager] – uanset om han måtte have skrevet sit læserbrev som privatperson – underskrev læserbrevet med oplysning om sin stilling som viceborgmester, og at han som en person med en sådan offentlig stilling må acceptere kritik og en nærgående diskussion af sine holdninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af lederartiklen.

- Øvrige artikler

[Klager] har selv deltaget i den offentlige debat med sit indlæg. Derudover har han fået mulighed for at kommentere den efterfølgende udvikling i artiklerne. Han er blandt andet citeret for at benægte, at han vidste noget om journalistens familiære forhold fra sit arbejde, men at han ”har hørt folk snakke”. Nævnet finder videre, at de væsentligste punkter i byrådssekretariatets notat er gengivet i avisen. Hertil kommer, at avisen flere gange har gengivet afsnittet fra [Klager]s debatindlæg, så læseren har mulighed for at se, at han ikke navngav personer i indlægget.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om en hetz mod [Klager]. På det foreliggende grundlag finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at artiklerne blev offentliggjort med henblik på at genere klagers kandidatur til Folketinget.

- Videregivelse af oplysninger mv.

Under Pressenævnets behandling af sagen har en journalist fra Skive Folkeblad sendt en mail til [Klager] og kritiseret hans klage til Pressenævnet.

Pressenævnets behandling af, hvorvidt et medie har handlet i strid med god presseskik, omfatter også mediets handlemåde, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1. Den pågældende mail er imidlertid sendt efter offentliggørelsen af de påklagede artikler og vedrører ikke disse, men klagen til nævnet. Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at behandle klagen over denne mail.

Endvidere har [Person A], der er journalist på Viborg Stifts Folkeblad, ved en mail af 19. august 2015 fremsendt akter vedrørende en klage fra [Klager] til medlemmer af byrådet. For så vidt angår denne mail bemærker Pressenævnet, at fremsendelsen skete ved en journalist fra et andet dagblad, og at overskriften på den af klagers advokat fremsendte mail fra journalisten viser, at mailen vedrører ”Pressenævnets sag 15-70-00841”. Pressenævnet lægger herefter til grund, at mailen ikke vedrører nærværende sag.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Skive Folkeblad.

[Klager] har klaget over lederen ”[Klager] helt uden fair play” af 1. juni 2015, artiklerne ”Klar afstand til [Klager]” og ”Fem partier tager afstand fra viceborgmester” af 3. juni 2015 samt artiklerne ”Viceborgmester i fortsat storm”, ”[Klager] føler sig frikendt” og ”Uvederhæftige anklager faldet” af 8. juni 2015, alle i Skive Folkeblad, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Advokat Knud Borup Jensen er den 3. juli 2015 indtrådt i sagen som klagers repræsentant.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 15-70-00841, [Klager] mod Viborg Stifts Folkeblad, der også vedrører omtale af [Klager]s læserbrev ”Dagbladsproblematikken” af 28. maj 2015 i Skive Folkeblad.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler bragte Skive Folkeblad den 28. maj 2015 [Klager]s læserbrev ”Dagbladsproblematikken”. Af læserbrevet fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Når jeg nu skriver om emnet igen, er det grundet bekymringer omkring journalisterne på udviklingsprojekterne i Skive Folkeblad, er de nu helt loyale over for det, de skriver om?

Min bekymring opstod, da en politisk ven viste mig en Facebook-side, her skriver en journalist, og jeg citerer: ”hm 791 bilag, og så ud at tale med en sladderhank, derefter klar til Skive Festival”.

Se dette var et af de hårde opslag på Facebook, måske ikke særlig intelligent, og hvor må sladderhanken føle sig nedværdiget.

Og nu til mine bekymringer. Hvordan kan man skrive til en embedsmand og til vores borgmester en søndag, og også kræve svar samme dag for derefter at klippe i svarene, og tilpasse dem artiklerne i Skive Folkeblad, sådan at Skive Kommune og politikere stilles i et dårligt lys?

Kunne det tænkes, der er et had til Skive Kommune, hvis man har en pårørende, der ikke får den hjælp, man synes der skal til. Her tænker jeg på, det kunne være i socialafdelingen eller ældre, men man kunne jo også have et barn, som man synes skulle hjælpes mere end den hjælp, der tilbydes i dag?

Her håber jeg så, at chefredaktøren tager de ting med de ansatte, og måske tager dem fra at skrive om sager, de selv har interesse i at mistænkeliggøre.

[…]

[Klager],

viceborgmester,

[Adresse]

Dagen efter fik [Person A] optaget læserbrevet ”At skyde budbringeren”. Det fremgår af sagen, at [Person A] er journalist på en anden avis, Viborg Stifts Folkeblad, og at han er gift med [Person B], der er journalist på Skive Folkeblad.

Med henvisning til ovenstående afsnit i [Klager]s læserbrev skriver han blandt andet:

”[…]

Kun den ene af de to journalister har – via sit ægteskab med mig – ældre slægtninge i kommunen. Kun den ene er mor – min ægtefælle. Så adressen for [Klager]s angreb er helt entydig.

Og jeg skal da gerne sige det højt, som viceborgmesteren ”smagfuldt” nøjes med at antyde: Et af vores børn har nogle medfødte problemer, som gør, at vi desværre er afhængige af bistand fra det offentlige.

[…]”

De påklagede artikler

I forlængelse af debatindlæggene bragte Skive Folkeblad den 1. juni 2015 lederen ”[Klager] helt uden fair play”. Af teksten fremgår følgende:

”[…]

Og det selv om angrebet - som tidligere angreb på samme journalist og hendes mand - var aldeles uvederhæftigt, under lavmål og med beskyldninger uden for virkelighedens verden. ¬Kritik af Folkebladet er altid velkommen. Vi er hele egnens lokale dagblad med tradition for livlig og mangfoldig debat. Og sådan skal det være. Det kan dog samtidig konstateres, at [Klager] har nået et chokerende lavt debat-niveau, og det giver flere læsere da også klart udtryk for i dagens avis. ¬I læserbrevet i torsdags kom [Klager] med nedrige beskyldninger mod en af de journalister, der har skrevet om de meget omtalte løbske udviklingsprojekter i Skive Kommune.

[…]¬[Person A] har i et læserbrev i fredagsavisen som ægtefælle, far og journalist umådeligt stærkt kommenteret [Klager]s forsøg på at skyde budbringeren. Samme [Person A] blev så sent som for et par måneder siden angrebet uvederhæftigt af [Klager] på et pressemøde. Også den gang var [Klager] på jagt efter budbringere. ¬Flere spørger med rette, hvordan en viceborgmester og formand for social- og ældreudvalget kan finde på at komme med så udokumenterede forsøg på karaktermord og inddrage folks børn heri - og der spørges, om det er i overensstemmelse med reglerne for tavshedspligt? ¬[Klager]s forsøg på at få undertegnede til at fjerne en dygtig journalist fra et af hendes dækningsområder, vidner i øvrigt også om [Klager]s manglende forståelse for, hvad der er en fri presses rolle. Det supplerer så, at det af hans tidligere indlæg fremgår, at han er ganske uvidende om, hvordan mediestøtten til nyhedsmedier fungerer. ¬[…]

Men beskidte eftertacklinger med grundløs og nedrig inddragelse af folks børn i debatten er så langt under lavmål, at det bør siges højt, når nu [Klager] angiveligt slet ikke selv kan vurdere, hvor anstændighedens grænser går. ”¬

Skive Folkeblad bragte den 3. juni 2015 på forsiden artiklen ”Byråds-politikere udtrykker kritik af viceborgmester: Klar afstand til [Klager]”. Af teksten fremgår følgende:

”Ordførere for fem af Skive Byråds seks partier tager i dagens Skive Folkeblad klar afstand fra viceborgmester [Klager]s ytringer om journalist [Person B] i sidste uge. ¬[Klager] antydede i et læserbrev, at [Person B] skulle have skrevet kritisk om udviklingsprojekter i Skive Kommune på grund af et »had« til Skive Kommune som følge af Skives Kommunes behandling af hendes barn. Nogle mener, at [Klager] kan have handlet ulovligt ved at lufte private oplysninger om [Person B]s familiære forhold. ¬[…]

Peder Christian Kirkegaard (V), Skive Kommunes borgmester, har efter henvendelser bedt jurister hos Skive Kommune afklare, om [Klager]s ytringer i sidste uge kan være i strid med lovgivningen. Lokalt side 5”

Skive Folkeblad bragte den 3. juni 2015 på side 5 artiklen ”Ytringer kan være ulovlige: Fem partier tager afstand fra viceborgmester”. Af artiklen fremgår følgende:

”[…]

I sidste uge antydede [Klager] i et læserbrev i Skive Folkeblad, at [Person B] skulle have et usagligt, personligt motiv for at skrive kritisk om kiksede udviklingsprojekter i Skive Kommune. Han skrev sådan her:

»Kunne det tænkes, at der er et had til Skive Kommune, hvis man har en pårørende, der ikke får den hjælp, man synes der skal til. Her tænker jeg på, det kunne være i socialafdelingen eller ældre, men man kunne jo også have et barn, som man synes skulle hjælpes mere end den hjælp, der tilbydes i dag. Her håber jeg så, at chefredaktøren tager de ting med de ansatte, og måske tager dem fra at skrive om sager, de selv har interesse i at mistænkeliggøre«.

Videregiver en politiker personlige oplysninger, han har fået gennem sit virke som politiker, kan han straffes i forhold til Forvaltningsloven og Persondataloven.

Det oplyser forvaltningsretsekspert hos Aalborg Universitet Sten Bønsing. Nogle har spurgt, om [Klager] gennem sit medlemskab af Skive Byråd har fået kendskab til [Person B]s familiære forhold. En politiker eller en embedsmand må ikke videregive personlige oplysninger, de får gennem deres virke.

[Klager] sagde i går i Skive Folkeblad:

- Jeg har ikke brugt min viden fra mit politiske arbejde. Men jeg har hørt folk snakke.

Men selvom man ikke bryder tavshedspligt, så kan man godt blive straffet for at videregive personlige oplysninger gennem Straffeloven.

Men [Klager] har ikke entydigt ageret ulovligt, er Sten Bønsings vurdering.

- Jeg tror nok, han er gået over grænsen. Men det kan være svært at afgøre, når han formulerede sig så upræcist, som han gjorde.

[…]”

I et notat af 5. juni 2015 fra Skive Byrådssekretariat oplyser sekretariatet, at man har undersøgt, om der var anledning til at undersøge, om der var sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med [Klager]s læserbrev i Skive Folkeblad. Af notatet fremgår bl.a. følgende:

”Efter aftale med borgmesteren er det vurderet, hvorvidt der er anledning til at få undersøgt nærmere, om der er sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med et læserbrev, [Klager] har skrevet i maj 2015, hvor der er oplysninger, som naturligt kan opfattes således, at det vedrører én til to journalister ved Skive Folkeblad.

[…]

[Klager] er ikke formand for et udvalg, der arbejder med sager vedrørende borgere under 18 år, så han kan ikke via sin formandspost [i Social- og Ældreudvalget] have fået oplysninger om børn. Kommunen har i øvrigt et sådant niveau for delegation, så der sjældent er konkrete sager vedrørende borgere på dagsordenen i et stående udvalg.

[Klager] er blevet spurgt om, hvor han har oplysninger fra. Han har meddelt ”Jeg kan oplyse jeg ikke har fået oplysninger på [Person B] eller familie, jeg aner ikke hvordan jeg skulle få det, hverken af forvaltning eller af byrådsmedlemmer.

Alle mine oplysninger stammer fra Facebook eller folkemunde.

[…]”

Kommunen konkluderer afslutningsvis, at der ikke bør foretages yderligere med hensyn til at få undersøgt, hvorvidt [Klager] eller andre i forvaltningen har overtrådt regler om tavshedspligt.

Skive Folkeblad bragte den 8. juni 2015 artiklen ”Viceborgmester i fortsat storm”. Af brødteksten fremgår følgende:

”[…]

Har [Klager] viderebragt oplysninger, han har fået som politiker, kan det være et brud på love om tavshedspligt. Selvom han har viderebragt personlige oplysninger, han har fået i privat regi, kan det også være ulovligt at viderebringe dem.

[Klager] benægter at vide noget om den pågældende journalists familiære forhold.

Fredag aften bragte TV Midtvest et indslag om sagen. I den sagde [Klager] blandt andet sådan her:

- Skive Folkeblad har selv spurgt en professor i Aalborg, og han frikender mig pure.

I Skive Folkeblad udtalte forvaltningsekspert ved Aalborg Universitet Sten Bønsing sig sådan:

- Jeg tror nok, han er gået over grænsen. Men det kan være svært at afgøre, når han formulerede sig så upræcist, som han gjorde.

- Sten Bønsing sagde, jeg ikke kan dømmes, siger [Klager].

[Klager] oplyste i sidste uge til Skive Folkeblad, at han ”har hørt folk snakke”, og at det skulle være grundlag for hans viden.

[…]”

Ved siden af artiklen bragte avisen boksen ”[Klager]: Uvederhæftige anklager faldet”, hvoraf følgende fremgår:

”- Jeg er glad. Jeg har været under beskyldning for at have brudt min tavshedspligt, brudt persondataloven, have søgt aktindsigt, jeg ikke måtte og for at have udtalt mig som viceborgmester. Det var uvederhæftige anklager, som var uden grundlag, siger [Klager] (DF), viceborgmester og folketingskandidat i Skive Kommune efter en vurdering, der siger, at han ikke har brudt sin tavshedspligt gennem den måde, han ytrede sig om en journalist i et læserbrev.

I læserbrevet antydede han, at en journalist på grund af ”had” til Skive Kommune skrev kritisk om nogle udviklingsprojekter i Skive Kommune.

[Kommunens] Chefjurist Lone Knudsen står bag vurderingen af, om [Klager] brød sin tavshedspligt, da han ytrede sig om journalistens private forhold. Det afviser hun. Der står også i vurderingen, at de omstridte ord i Skive Folkeblad naturligt kan opfattes sådan, at de var rettet mod en af to journalister på Skive Folkeblad.

[Klager] har skaffet sig oplysninger via Facebook og folkemunde. Han vil ikke oplyse nærmere om hverken indholdet i oplysninger eller hvor han har fået dem fra.

[…]”

Samme dato bragte Skive Folkeblad artiklen ”[Klager] føler sig frikendt”. I artiklen beskrives kommunens notat. Det oplyses i artiklen, at [Klager] som formand for Social- og Ældreudvalget ikke kan have haft adgang til sagen. En søgning fra ham ville tillige have sat spor i kommunens IT-system. Af artiklen fremgår følgende:

”[…]

[Kommunens chefjurist] Lone Knudsen har spurgt [Klager], hvor han har fået oplysninger fra. [Klager]s svar lyder sådan her:

»Jeg kan oplyse jeg ikke har fået oplysninger på [Person B] eller familie, jeg aner ikke hvordan jeg skulle få det, hverken af forvaltning eller af byrådsmedlemmer. Alle mine oplysninger stammer fra Facebook eller folkemunde.«

[Klager] underskrev læserbrevet med titlen viceborgmester. Lone Knudsen har spurgt Kommunernes Landsforening, om der er regler for, hvordan politikere må udtale sig, når de udtaler sig som privatpersoner. Det er der ikke. Sådan nogle må et byråd selv fastsætte.

Lone Knudsen kan ikke anbefale, at Skive Kommune iværksætter yderligere undersøgelse af [Klager]s eventuelle brud på tavshedspligten.

Det råd følger Peder Christian Kirkegaard (V), Skive Kommunes borgmester.

- Det ser ikke ud til, der er sket brud på tavshedspligten, siger Peder Christian Kirkegaard. ”

[Person A], journalist ved Viborg Stifts Folkeblad, sendte i mail af 16. juli 2015 bl.a. følgende til Skive Byråd:

”[…]

I øvrigt er jeg nødsaget til at korrigere kommunens notat af 5. juni 2015, da det er behæftet med en ganske graverende fejl.

Vores barn er født 20. maj 1997 – og var derfor, også på tidspunktet for viceborgmesterens læserbrev, fyldt 18 år og således omfattet af såvel de udvalg som den forvaltning, der har ham som politisk formand. ”

[Person A] sendte i en mail af 19. august 2015 videre dokumenter vedrørende en klage til Pressenævnet til Skive Byråd. Mailen vedrører ”Pressenævnets sag 15-70-00841”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Knud Borup Jensen har anført, at [Klager] er blevet beskyldt for at have videregivet fortrolige oplysninger om en journalists handicappede barn i et læserbrev og dermed for at føre personlig hetz mod journalisten.

I lederen af 1. juni 2015 er det anført, at: ”Der spørges, om det er i overensstemmelse med reglerne for tavshedspligt”. Skive Folkeblad burde beskrive, hvilken tavshedspligt der kunne være tale om, og undersøge, om der var sket en overtrædelse. Der må naturligvis føres et sandhedsbevis for, at der er sket en overtrædelse. Udsagnet er ikke nærmere dokumenteret og står derfor fuldstændig uimodsagt. Det er ikke en rimelig måde at skrive en leder på.

I de efterfølgende artikler i Skive Folkeblad blev både det handicappede barn og en navngiven journalist omtalt flere gange på en måde, der gav læseren indtryk af, at [Klager] skrev direkte om [Person B] og familiens handicappede barn.

Han havde imidlertid ikke kendskab til familiens forhold, da hans læserbrev blev offentliggjort, og han henviste ikke til nogen konkret sag. Det var avisen, der gjorde ham bekendt med de familiære forhold og udstillede ham som skyldig i karaktermord på journalisten. Hertil kommer, at lederen beskriver ham som uvederhæftig og ”under lavmål”.

Læserbrevet får borgmesteren til at lave en pressemeddelelse. Det var helt unødvendigt, men skyldes alene den hetz, som avisen har rejst omkring klageren. Der var ingen grund til at omtale, at [Klager] er såvel viceborgmester som formand for Social- og Ældreudvalget i Skive Kommune samt Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Viborg Vestkreds.

Læserbrevet er skrevet af ham som privatperson og ikke udfærdiget på vegne af kommunen. Såfremt man udtaler sig på Skive Kommunes vegne, vil det normalt fremgå af udtalelsen, at den fremsættes på kommunens vegne, og man vil ikke underskrive sig som viceborgmester, men som fungerende borgmester, idet en viceborgmester ikke har nogen fuldmagt til generelt at udtale sig på kommunens vegne.

Der er tale om grov chikane af [Klager]. Sagen er behandlet af Statsforvaltningen samt af Byrådssekretariatets chefjurist. Byrådssekretariatets notat af 5. juni 2015 udelukker enhver mulighed for, at han kunne tilegne sig oplysninger om borgere i kommunen og burde bringes i fuld længde. Notatet kunne have ydet et juridisk bidrag til debatten.

Overordnet har hele sagen været politisk betonet, idet Skive Folkeblad har søgt at genere [Klager]s kandidatur til Folketinget mest muligt. Skive Folkeblad ønskede selv at fremme kandidater fra Radikale Venstre. Artiklerne har spredt sig til Viborg Stifts Folkeblad, i hvilken kreds [Klager] på daværende tidspunkt var opstillet som folketingskandidat.

Til klagen er vedlagt kopi af Viborg Stifts Folkeblads leder ”DF’er ude på overdrevet” af 4. juni 2015, [Person B] og [Person A]s klage af 5. juli 2015 til Skive Kommune samt Dansk Journalistforbunds anmodning af 13. juli 2015 til Statsforvaltningens Tilsyn om behandling af mistanke om overtrædelse af tavshedspligt.

Herudover har advokat Knud Borup Jensen fremlagt dokumentation for, at [Person A], journalist ved Viborg Stifts Folkeblad, i mail af 19. august 2015 kontaktede byrådsmedlemmerne vedrørende [Klager]s klage til Pressenævnet og rettede henvendelse til ansatte på andre aviser. Der kan ikke være nogen saglig baggrund for, at Skive Folkeblad stiller en pressenævnssags dokumenter til rådighed for en journalist på et andet dagblad for, at denne kan fremsende bilagene til medlemmer af byrådet.

Desuden skrev en journalist fra Skive Folkeblad en mail til [Klager] om sagen, hvor han kritiserede [Klager]s klage til Pressenævnet. Mailen er udtryk for Skive Folkeblads indstilling til [Klager].

2.2 Skive Folkeblads synspunkter

Skive Folkeblad har afvist, at der er grundlag for [Klager]s påstand om, at avisen har rettet ”urimelige beskyldninger” mod ham. Der har været tale om en saglig og mangfoldig dækning, der lever op til god presseskik.

[Klager]s læserbrev ”Dagbladsproblematikken” er en opfølgning på tidligere kritik mod avisens dækning af udviklingsprojekter i Skive Kommune, som har medført betydelige merudgifter for kommunen. To journalister, herunder [Person B], har stået for den journalistiske dækning. [Klager] sår i læserbrevet tvivl om, hvorvidt de to journalister er helt loyale over for det, de skriver om. [Person A] har i læserbrevet ”At skyde budbringeren” konstateret, at [Klager] rettede sit angreb mod [Person B], da hun har et barn med medfødte vanskeligheder.

Det forhold, at fem ud af seks partier i byrådet tog afstand fra viceborgmesterens udtalelser, gav anledning til journalistisk at følge sagens udvikling, herunder at offentliggøre en leder derom.

Den 2. juni 2015 bragte Skive Folkeblad et stort interview med [Klager] som optakt til Folketingsvalget, og i en særskilt artikel svarede han på lederartiklen med, at ”der er ikke tale om personforfølgelse”. [Klager] har benægtet at have kendskab til familiens forhold udover, hvad han har hørt andre tale om.

[Klager] har under hele forløbet haft mulighed for at ytre sig, og Skive Folkeblad har i artiklerne omtalt kommunens notat samt gengivet [Klager]s kommentarer dertil. Der er tale om en grundig journalistisk gennemgang af chefjuristens notat og [Klager]s kommentarer, hvorfor der ikke var behov for at gengive hele notatet.

Skive Folkeblad har vedrørende [Klager]s påstand – om, at hans kandidatur til Folketinget blev ødelagt som følge af Skive Folkeblads dækning af sagen – oplyst, at de fire partiers (Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkepartis) kandidater med bopæl i Skive eller opstilling i Skive-kredsen, der havde størst chance for valg til Folketinget, alle fik et interview. Derudover var det i en del af avisens valgdækning, at alle partiers kandidater fra Skive-kredsen på helt lige vilkår svarede på ni aktuelle valgspørgsmål. Der var en fair valgdækning. Læserbrevsdebatten blev udløst af [Klager]s eget læserbrev.

Skive Folkeblad har herudover henvist til læserbrevet ”Ubehageligt personangreb på en kollega” af 29. maj 2015 skrevet af tillidsrepræsentanten for journalisternes medarbejderforening, artiklerne ”Borgmester Peder Chr. Kirkegaard: [Klager] skriver ikke på mine eller kommunens vegne”, ”Pressemeddelelse fra Peder Christian Kirkegaard: Borgmester anerkender pressefrihed og ytringsfrihed” og en portrætartikel ”Skolen blev han [Klager] aldrig venner med” af 2. juni 2015.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Janni Pedersen og Marianne Druedahl.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] ikke omtalte navngivne journalister i sit læserbrev af 28. maj 2015. Journalist [Person B] blev således først nævnt i hendes ægtefælle [Person A]s læserbrev af 29. maj 2015 med kommentarer til [Klager]s læserbrev. Kommunens Byrådssekretariat skriver i sit notat af 5. juni 2015 om klagers debatindlæg: ”[…] der er oplysninger, som naturligt kan opfattes således, at det vedrører én til to journalister ved Skive Folkeblad. Notatet fastslår, at det ikke har været muligt for [Klager] via sit arbejde på kommunen at komme i besiddelse af oplysninger om familien. Han er selv citeret i notatet for: ”Alle mine oplysninger stammer fra Facebook eller folkemunde.

Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat. Spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] ved offentliggørelsen af sit debatindlæg har tilsidesat sin tavshedspligt, henhører under Statsforvaltningens tilsyn og domstolene, og falder uden for Pressenævnets område. Det forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

– lederartiklen

En del af klagen vedrører en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

I Skive Folkeblads lederartikel fremgår udsagnet ”og der spørges, om det er i overensstemmelse med reglerne for tavshedspligt? På baggrund af oplysningerne i [Klager]s eget debatindlæg i Viborg Stifts Folkeblad sætter Skive Folkeblad i lederen spørgsmålstegn ved, om det er en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Pressenævnet finder, at lederartiklen klart fremstår som avisens subjektive holdning til klagers debatindlæg og avisens gengivelse af den efterfølgende debat. Nævnet har lagt vægt på, at afsnittet fra [Klager]s debatindlæg gengives, så læseren har mulighed for at se, hvad debatindlægget henviser til, og at [Klager] ikke nævnte nogen personer ved navn i sit indlæg.

På denne baggrund, og selv om lederartiklen indeholder kritik med stærke ord, finder Pressenævnet, at lederartiklen ligger inden for rammerne af det frisprog, der kan benyttes i en leder. Nævnet bemærker i den forbindelse også, at [Klager] – uanset om han måtte have skrevet sit læserbrev som privatperson – underskrev læserbrevet med oplysning om sin stilling som viceborgmester, og at han som en person med en sådan offentlig stilling må acceptere kritik og en nærgående diskussion af sine holdninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af lederartiklen.

Øvrige artikler

[Klager] har selv deltaget i den offentlige debat med sit indlæg. Derudover har han fået mulighed for at kommentere den efterfølgende udvikling i artiklerne. Han er blandt andet citeret for at benægte, at han vidste noget om journalistens familiære forhold fra sit arbejde, men at han ”har hørt folk snakke”. Nævnet finder videre, at de væsentligste punkter i byrådssekretariatets notat er gengivet i avisen. Hertil kommer, at avisen flere gange har gengivet afsnittet fra [Klager]s debatindlæg, så læseren har mulighed for at se, at han ikke navngav personer i indlægget.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om en hetz mod [Klager]. På det foreliggende grundlag finder nævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at artiklerne blev offentliggjort med henblik på at genere klagers kandidatur til Folketinget.

- Videregivelse af oplysninger mv.

Under Pressenævnets behandling af sagen har en journalist fra Skive Folkeblad sendt en mail til [Klager] og kritiseret hans klage til Pressenævnet.

Pressenævnets behandling af, hvorvidt et medie har handlet i strid med god presseskik, omfatter også mediets handlemåde, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1. Den pågældende mail er imidlertid sendt efter offentliggørelsen af de påklagede artikler og vedrører ikke disse, men klagen til nævnet. Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at behandle klagen over denne mail.

Endvidere har [Person A], der er journalist på Viborg Stifts Folkeblad, ved en mail af 19. august 2015 fremsendt akter vedrørende en klage fra [Klager] til medlemmer af byrådet. For så vidt angår denne mail bemærker Pressenævnet, at fremsendelsen skete ved en journalist fra et andet dagblad, og at overskriften på den af klagers advokat fremsendte mail fra journalisten viser, at mailen vedrører ”Pressenævnets sag 15-70-00841”. Pressenævnet lægger herefter til grund, at mailen ikke vedrører nærværende sag.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Skive Folkeblad.

Afgjort den 27. oktober 2015