Links til øvrige EU dokumenter
31992L0043
 
32000L0060
 
32008L0056
 
32009L0128
 
32009L0147
 
Den fulde tekst

Fremsat den 12. november 2015 af miljø- og fødevareministeren

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om randzoner

§ 1

Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ophævelse af lov om randzoner (herefter randzoneloven), som en del af den fødevare- og landbrugspakke, som er indeholdt i regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015.

Af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd. Herudover skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde, således at der opnås mest miljø for pengene.

2. Baggrunden for lovforslaget

For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (herefter vandrammedirektivet) og Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet), blev der bl.a. for at realisere vandrammedirektivets målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet den 16. juni 2009 indgået aftale mellem V, K og DF om Grøn Vækst (herefter Grøn Vækst). Aftalen indebar bl.a., at der skulle udlægges op til 50.000 hektar dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner på landsplan på op til 10 meter langs alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone. Lov om randzoner blev vedtaget af Folketinget den 26. maj 2011, jf. lov nr. 591 af 14. juni 2011.

Den 11. juni 2012 blev der vedtaget to ændringer til lov om randzoner, jf. lov nr. 563 af 18. juni 2012 om ændring af lov om randzoner. Med ændringerne blev muligheden for at etablere flerårige energiafgrøder i randzonen fjernet, og offentligheden fik adgang til at færdes i randzonerne, hvis disse fremstod udyrkede i naturbeskyttelseslovens forstand. Den tilpassede lov om randzoner blev ved bekendtgørelse sat i kraft 1. september 2012.

Med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne indgik S, RV, V, DF, LA og K den 2. april 2014 aftale om Vækstplan for Fødevarer. Aftalen indebar en halvering af det planlagte randzoneareal til ca. 25.000 hektarer randzoner på landsplan. Som opfølgning på aftalen fremsattes et lovforslag med henblik på ændring af randzoneloven. Af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 199 som fremsat, side 3, fremgår, at en væsentlig del af baggrunden for lovforslaget var, at den oprindelige formulering af randzoneloven for så vidt angår hvilke vandløb og søer, der udløste krav om randzoner efter loven, ikke var tilstrækkelig klar. For at afhjælpe jordbrugernes tvivl blev lovens anvendelsesområde tilpasset, således at den kom til at omfatte vandløb og søer over 100 m2 i landzone, som efter anden specifikt angivet lovgivning allerede er udpeget eller beskyttet på grund af deres miljø-, natur- eller samfundsmæssige værdi, jf. lov nr. 726 af 26. juni 2014 om ændring af lov om randzoner.

Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst. Det vil give en mere effektiv miljøindsats samtidig med, at råvaregrundlaget kan øges til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne.

3. Lovforslagets hovedindhold

Efter randzonelovens § 1, stk. 1, må der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2, der er klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, omfattet af kravet om 2 meter bræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller for hvilke der er fastsat miljømål i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter er ikke omfattet af randzonelovens § 1, stk. 1, jf. randzonelovens § 1, stk. 2. Endvidere gælder forbuddene i randzonelovens § 1, stk. 1, efter randzonelovens § 1, stk. 3, ikke for de vandløb i de syd- og sønderjyske marskområder eller områder med marsklignende strukturer, som angivet på det randzonearealkort, der fremgår af NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, jf. § 2 i bekendtgørelsen nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner (herefter randzonebekendtgørelsen). Endelig finder randzonelovens § 1, stk. 1, ikke anvendelse for de arealer, der ligger inden for de 2 meter bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb, jf. randzonelovens § 3.

Bredden på randzonen er ved randzonebekendtgørelsen i medfør af randzonelovens § 1, stk. 4, fastsat til 9 meter.

Der henvises til, at bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner, er optrykt som bilag til lovforslaget.

For at øge råvaregrundlaget til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, foreslås randzoneloven ophævet.

Randzoneloven indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- og miljødirektiverne, særligt vandrammedirektivet. Grundlaget for den danske vandindsats er under revision.

Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021. Baseline 2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktsprogram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgodkendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desuden indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne. Estimeringen af baselineeffekten er foretaget af Aarhus Universitet.

På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder.

Fosforeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015.

Den enkelte landbruger kan vælge på frivilligt grundlag at bibeholde sine udlagte randzoner og anvende disse til opfyldelse af krav med et miljømæssigt sigte, hvis den pågældende finder, at det er driftsmæssigt hensigtsmæssigt. De udlagte randzoner vil således efter ophævelsen af loven fortsat kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere på de betingelser, der gælder efter disse regler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og bekendtgørelse nr. 1544 af 16. december 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., med senere ændringer (herefter Grundbetalingsordningen). Herudover er det hensigten, at randzoner skal kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af §§ 18-19 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ophævelsen af randzoneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, har som udgangspunkt mindre positive økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i form af besparelser i forhold til kontrol og sagsbehandling.

Derudover er det hensigten, som det fremgår ovenfor af afsnit 3, at de udlagte randzoner efter ophævelsen af loven fortsat vil kunne indgå som miljøfokusområder som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen, og benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der vil derfor fortsat være udgifter forbundet med de udlagte randzoner, som opretholdes på frivilligt grundlag. De evt. økonomiske og administrative konsekvenser ved ophævelsen af randzoneloven lader sig derfor kun vanskeligt vurdere endeligt, da disse vil afhænge af hvor mange jordbrugere, der vælger at bibeholde randzonerne på frivilligt grundlag.

Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder.

Der vil kunne være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre sådanne eventuelle yderligere miljøkompenserende foranstaltninger ved ophævelsen af loven for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ophævelsen af randzoneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vurderes samlet set at være positiv i forhold til de økonomiske konsekvenser for erhvervet, da der med forslaget vil være op til ca. 25.000 hektar landbrugsjord, som igen kan tages i dyrkning, og som dermed også kan indgå i bedriftens opfyldelse af harmonireglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen).

De erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne er i 2014 estimeret til ca. 68 mio. kr. om året, når der ikke tages højde for evt. økonomisk de minimis kompensation og værdien af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO) under Grundbetalingsordningen. Med de senere års stigende kornpriser kan det dog ikke udelukkes, at omkostningerne for erhvervet har været større end hidtil antaget. Baseret på omkostningseffektiviteten i DCA Rapport nr. 52 af december 2014 om virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering (herefter Virkemiddelkatalog 2014) (Aarhus Universitet/Københavns Universitet) udgør erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle randzoner således ca. 50-100 mio. kr.

Ophævelsen af randzoneloven vurderes at være positiv i forhold til de administrative konsekvenser for erhvervet. Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet, der består i, at det med ophævelsen af randzoneloven ikke længere er nødvendigt for landbrugerne at søge om dispensation fra kravet om randzoner. TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt, og de bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Konsekvenser på samfundsniveau

Det vurderes, at når landbrugsbedrifter får mere jord til rådighed til dyrkning og udbringning af husdyrgødning, vil det alt andet lige medføre, at produktionen og dermed afkast af kapital og arbejdskraft i sektoren øges. Det vurderes, at forslaget vil give et positivt, men mindre bidrag (>0 mio. kr.) til strukturelt BNP i 2020.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

I forbindelse med lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændringen af randzoneloven, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 199 som fremsat, side 8, blev det på baggrund af Aarhus Universitets rapport nr. 31, december 2013, om udviklingen i kvælstofudvaskningen og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011 estimeret, at den negative effekt af tilpasningen af lovens anvendelsesområde medførte en halvering af lovens effekter, herunder en faktisk negativ virkning i kvælstofeffekt på op til 1.100 ton.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på op til ca. 1.100 tons årligt, jf. Aarhus Universitets rapport nr. 31, december 2013. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet, anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015, at vurderingen af effekten på 1.100 tons årligt anses for usikker, og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag. Idet de 1.100 tons er estimatet af den maksimale effekt, har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet forskningsinstitutionerne om også at estimere den nedre grænse for effekten.

Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021. Baseline 2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktsprogram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgodkendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desuden indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne.

På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. Estimeringen af baselineeffekten er foretaget af Aarhus Universitet, som aktuelt er ved at foretage en fornyet vurdering heraf.

Regeringen vil i forbindelse med fremlæggelsen af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder.

Det bemærkes, at det tværministerielle kvælstofudvalg under Finansministeriets ledelse, der blev nedsat af den tidligere regering som opfølgning på udkastet til vandplaner, der blev sendt i høring i 2014, har fået til opgave at foretage en samlet vurdering af, om beregningen af kvælstofindsatsbehovet skal revurderes. Udvalget ser derudover på de usikkerheder, der er forbundet med opgørelse af indsatsbehovet og effekterne af forskellige virkemidler.

Der vil desuden være en øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet på ca. 3-19 tons årligt, jf. teknisk rapport Fastsættelse af baseline 2021, Aarhus Universitet, 2014. Denne fosforeffekt vurderes at ville blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015. Den øgede tilførsel er begrænset sammenlignet med den samlede fosforbelastning på vandmiljøet, der i 2013 er opgjort til 2.300 tons fosfor. Effekten vurderes generelt som marginal i forhold til påvirkningen af kystvande, og i det omfang det vurderes nødvendigt at fastholde en indsats i forhold til søer, vil kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug kunne stille konkrete vilkår, der ligeledes vil kunne medvirke til at imødegå en øget fosfortilførsel. Merbelastningen ligger inden for de år-til-år-variationer, der er i fosfortilførslen til vandmiljøet.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for grundvandet at ophæve randzoneloven.

Det følger desuden af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), at Danmark skal opnå god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. De kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor, der skal sikre målopfyldelse efter vandrammedirektivet, skal samtidig bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelser efter havstrategirammedirektivet.

Randzoneloven indebar en ekstensivering af ca. 25.000 ha landbrugsjord, som bl.a. ville have understøttet bedre vilkår for vilde planter og dyr i det åbne land. Ved ophævelse af randzoneloven vil op til 25.000 ha natur ikke blive etableret som forudsat, og den forudsete effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens af ophævelse af loven. Dog vil ca. 7.000 ha af randzonearealerne efter lovens ophævelse fortsat være beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3. Hertil kommer, at randzonerne fortsat anvendes som et frivilligt virkemiddel, jf. afsnit 3.

Randzonerne var forudsat at skulle reducere næringsstofbelastning af vandområder og reducere pesticidbelastningen på planter og dyr i vandmiljøet som følge af brug af pesticider, bl.a. ved at fungere som bufferzoner omkring beskyttede naturtyper, søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ophævelse af loven kan have betydning for vandområdernes funktion som naturtyper og som levested for arter, bl.a. i akvatiske Natura 2000-områder i det omfang, der ikke iværksættes en supplerende indsats, eller der ikke udlægges frivillige randzoner i samme omfang som hidtil. Det bemærkes dog, at når der ansøges om godkendelse af et pesticid, udføres der en grundig risikovurdering i forhold til mulige effekter på vandlevende dyr og planter. Hvis et pesticid vurderes at kunne udgøre en mulig risiko for vandmiljøet, fastsættes der risikobegrænsende foranstaltninger som f.eks. afstandskrav eller nedsat dosering for at begrænse risikoen. Hvis det vurderes, at risikoen er så stor, at der ikke kan fastsættes realistiske begrænsninger, godkendes pesticidet ikke. Ophævelsen af randzoneloven vurderes derfor at have mindre betydning for pesticidbelastningen på planter og dyr i vandmiljøet som følge af brug af pesticider.

Ophævelsen af randzoneloven har på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog 2014 en negativ klimaeffekt på 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalenter (inkl. gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem mineralsk og organisk jord (dvs. en øget udledning af drivhusgasser) og medfører desuden en mindre stigning i brugen af pesticider.

9. Forholdet til EU-retten

Randzoneloven blev vedtaget bl.a. med henblik på at bidrage til opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Randzonerne indgår som en supplerende foranstaltning i indsatsprogrammerne i de statslige vandplaner til opnåelse af målsætningen, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4.

Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder. Ifølge EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i sag C-461/13, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland eV, præmis 70, ”[…] foreligger [der] en forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)”.

Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), at medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med henblik på som udgangspunkt at opnå en god tilstand 15 år efter datoen for vandrammedirektivets ikrafttræden, hvilket vil sige den 22. december 2015, og senest i 2027.

Forpligtelsen til at forbedre alle vandområder forudsætter, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde målet om en god tilstand (for kunstige eller stærkt modificerede vandløb mindst et godt økologisk potentiale). Indsatsen kan under anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse, under visse betingelser fordeles over flere af vandrammedirektivets planperioder. Fristforlængelsen forudsættes efter bestemmelsen at ske med henblik på gradvis opfyldelse af målene. I vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, skal der således i hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis forbedring af tilstanden, herunder skal eventuelle forudsete forringelser inden for tilstandsklassen, som følge af øget menneskelig påvirkning, neutraliseres. Direktivet indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om i hvilken takt, den gradvise fremdrift mod opfyldelse af målet skal ske. Det afgørende er, at der løbende sker forbedringer, som resulterer i, at målet nås senest på tidspunktet for udløbet af den forlængede frist. I en række vandområder forventes fristen udskudt til 2027.

Det er som nævnt ovenfor under pkt. 8 Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den forventede merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven modsvares af henholdsvis effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021 og af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015. På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), som fortolket af EU-Domstolen i sag C-461/13, jf. ovenfor.

I relation til forpligtelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), til at beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at forpligtelsen vil skulle opfyldes ved andre eksisterende og fremtidige initiativer.

Som nævnt ovenfor under pkt. 8 vil regeringen i forbindelse med fremlæggelse af en landbrugs- og fødevarepakke foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger inden for de enkelte vandområder.

Randzoneloven bidrager som nævnt ovenfor under henholdsvis pkt. 2 og 8 desuden til Danmarks opfyldelse af målsætningerne i havstrategirammedirektivet og de såkaldte Natura 2000-direktiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet).

Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1 til formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategirammedirektivet.

Habitatdirektivet har ifølge artikel 2, stk. 2, overordnet set til formål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, omfattet af direktivet. Et vigtigt redskab hertil er pligten til udpegning og beskyttelse af et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen "Natura 2000", jf. direktivets artikel 3.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelser for de naturtyper og arter, som indgår i Natura 2000-netværket. Kravet gælder også i forhold til næringsstoffer, der måtte forringe vandområder i netværket.

Habitatdirektivet stiller ikke krav til, hvordan belastningen skal bringes ned til et niveau, der svarer til direktivforpligtelserne. Det er dog et krav, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

I en række Natura 2000-områder er der således på linje med, hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov for at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus, mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke forøges. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder.

Randzonerne ville derudover have understøttet forbedring af levesteder for vilde dyr og planter, herunder arter, som er generelt beskyttet efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet bl.a. bilag IV-arter og agerlandsfugle.

Af de grunde, der er nævnt ovenfor under dette pkt. i relation til forpligtelserne efter vandrammedirektivet, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzonerne vil kunne ske inden for rammerne af forpligtelserne efter havstrategiramme-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.

Ifølge artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, skal medlemsstaterne sørge for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticiders virkninger. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning. Disse skal omfatte oprettelse af randzoner af en passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer uden for målgruppen og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares, jf. artikel 11, stk. 2, litra c.

Der er ikke i direktivet fastsat konkrete regler for i hvilken udstrækning, medlemsstaterne skal etablere randzoner, og der er således ikke opstillet krav til f.eks. størrelsen på det samlede randzoneareal eller bredden af randzonen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en ophævelse af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne efter direktiv 2009/128/EF, da der fortsat vil være krav om 2 meter brede dyrkningsfrie bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013, med senere ændringer, og krav om boringsnære beskyttelseszoner efter § 21 b i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 553 af 1. juni 2011. Det forventes desuden, at der vil blive udlagt randzoner på frivilligt grundlag, da randzoner efter lovens ophævelse fortsat vil kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen, eller vil kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af §§ 18-19 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2015 til den 16. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk Vand-og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Vandløb, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne, Finansrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk Landbrugsrådgivning, KL, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning.

11. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Positive
Der vil kunne være knyttet udgifter til at gennemføre en kompenserende samt yderligere indsats for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Postitive
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
50-100 mio. kr.
Der vil kunne være knyttet udgifter til at gennemføre en kompenserende samt yderligere indsats for at sikre målopfyldelse i de berørte vand- og havområder.
Konsekvenser på samfundsniveau
Mindre, positivt bidrag (>0 mio. kr.) til strukturelt BNP i 2020
-
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Positive
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Op til 1.100 ton kvælstofudvaskning til vandmiljøet.
Forøget fosfor-udvaskning til vandmiljøet på op til 3-19 ton.
Ca. 25.000 ha natur etableres ikke som forudsat.
Øget udledning af drivhusgasser på 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalenter per år.
Mindre stigning i forbruget af pesticider, som følge af større landbrugsareal.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den forventede merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven på landsplan modsvares af henholdsvis effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021 og af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015. På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Det er desuden Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven kan ske inden for rammerne af forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter randzonelovens § 1, stk. 1, må der ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2, der er klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, omfattet af kravet om 2 meter bræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller for hvilke der er fastsat miljømål i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Det foreslås, at lov om randzoner ophæves. jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021. På baggrund af den nuværende viden om baseline forventes den samlede effekt af baseline på landsplan at overstige mertilførslen af kvælstof som følge af lovforslaget. I forbindelse med fremlæggelse af en landbrugs- og fødevarepakke vil regeringen foreslå en samlet håndtering af kvælstofreguleringen, hvor effekterne af de kommende lempelser af reguleringen, herunder en opdateret vurdering af baselinefremskrivningen, suppleres med de nødvendige miljøkompenserende foranstaltninger indenfor de enkelte vandområder.

Fosforeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekten ved den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af vandplanerne 2009-2015.

De udlagte randzoner vil efter ophævelsen af loven fortsat kunne indgå som miljøfokusområder, som en del af de grønne krav i Grundbetalingsordningen), eller vil kunne benyttes som alternativ til efterafgrøder, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 828 af 3. juli 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med senere ændringer, i medfør af §§ 18-19 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8 og 9.

Randzoneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, er optrykt som bilag til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at ophævelse af randzoneloven træder i kraft hurtigst muligt, hvilket vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner

Herved bekendtgøres lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner med de ændringer, der følger af lov nr. 563 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 726 af 25. juni 2014.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 2, § 6 b, § 6 c, § 8 a, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1, træder i kraft den 1. august 2014, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.).

§ 1. Der må i landzone ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m, jf. stk. 4, fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2,

1) der er klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb,

2) der er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse,

3) der er omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i § 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller

4) for hvilke der er fastsat miljømål i

a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller

b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter.

Stk. 3. Forbuddene i stk. 1 gælder endvidere ikke for ikkemålsatte vandløb beliggende i marskområder m.v. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om, hvilke områder der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om bredden af randzonen.

§ 2. I randzonerne må der uanset § 1, stk. 1, ske dyrkning af vedvarende græs, hvis dyrkningen foregår uden anvendelse af gødskning og sprøjtning, og hvis det i øvrigt ikke er i strid med anden lovgivning.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der kan ske omlægning af vedvarende græs, jf. stk. 1.

§ 3. § 1, stk. 1, finder ikke anvendelse for de arealer, der ligger inden for de 2-meter-bræmmer, der gælder efter § 69 i lov om vandløb.

§ 4. Bredden af den i § 1 nævnte randzone beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Ved den øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes.

Stk. 2. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes randzonens bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

§ 5. Omfatter det samlede areal af randzoner beregnet efter denne lov mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal på tidspunktet for lovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct., jf. dog stk. 2. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren.

Stk. 2. Forøges det samlede areal af randzoner på en bedrift som følge af en ændring af denne lov, så randzonearealet kommer til at udgøre mere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct. af bedriftens samlede areal. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren.

Stk. 3. En forholdsmæssig reduktion efter stk. 1 og 2 af bredden af randzonen på en bedrift forbliver gældende uanset efterfølgende ændringer af bedriften, herunder ved hel eller delvis overdragelse eller bortforpagtning af bedriften eller ved en udvidelse heraf.

Stk. 4. Ved en bedrift forstås i denne lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, og som drives af samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere ejendomme samt tilforpagtede arealer.

§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra § 1, stk. 1, når særlige grunde taler for det.

§ 6 a. Randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil, jf. kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelsen i stk. 1, når særlige forhold taler for det.

§ 6 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 6 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskriftskravet, jf. stk. 1.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige eller private ejendomme, dog ikke bygninger, med henblik på at kontrollere overholdelsen af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

§ 8 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele den, der er ansvarlig for bedriften, påbud om at bringe arealer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i en tilstand, der er i overensstemmelse hermed.

§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation fastsætte regler om en anden offentlig myndigheds eller institutions varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens eller institutionens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.

§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 8 a.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af § 2, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 1)

Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler for afgrøder, der er etableret før lovens ikrafttræden.

§ 12. (Ophævet)

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 563 af 18. juni 2012 om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang), som vedrører § 2, § 6 a, § 11, stk. 2, og § 12, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 2)

Stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler for flerårige energiafgrøder, der er etableret før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.), som vedrører § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 2, § 6 b, § 6 c, § 8 a, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. (Udeladt)

Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. august 2014.

§ 4

Stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte en ordning, hvorefter det i en overgangsperiode vil være tilladt at høste afgrøder, såvel enårige som flerårige, der er etableret i randzonen langs vandløb, der ikke før den 1. august 2014 var omfattet af randzoneloven, men som bliver omfattet af loven efter denne dato.

Stk. 2. Lovens § 1 finder ikke anvendelse på ansøgninger om forholdsmæssig reduktion af randzonebredden, som er indsendt, men endnu ikke afsluttet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

¬Officielle noter

1) Loven er trådt i kraft 1. september 2012, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 29. august 2012.

2) Loven er trådt i kraft 1. september 2012, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 29. august 2012.