Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven) 1)

 

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, med de ændringer og tilføjelser, der følger af § 16 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 3 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 8 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 17 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og § 2 i lov nr. 560 af 7. juni 2006.

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8 Q, 14, stk. 1, 14 F og 30 A og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7) arbejdsmarkedsbidrag, pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8) henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,

9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O, og

11) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) 8) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-8, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) 2) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19, § 21, stk. 1, og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) 3) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

14) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

15) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9.

17) 10) indtægtsførte beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

18) udbytte efter ligningslovens § 16 C, stk. 15.

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. 3) Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. 3) Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19.

Stk. 6. Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 7. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a. 4)   Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) 3) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

2) 3) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e eller 4, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

3) 5) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt.,

4) 3) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14,

Stk. 2. 3) Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9.

Stk. 3. 3) En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 4. 5) Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i det indkomstår, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 28 og § 29, stk. 2-4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser.

Stk. 5. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5. ) 7)  Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) sundhedsbidrag efter § 8,

5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,

6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og

7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. For indkomståret 2004 udgør procenten 5,48. For indkomståret 2005 udgør procenten 5,5. For indkomståret 2006 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,48.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 158.300 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 20.

§ 8. 7) Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes med 8 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhviler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

§ 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Stk. 7. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

§ 8 c. 7) For personer, der omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-27, eller § 2, stk. 2, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af den skattepligtige almindelige indkomst. Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, eller § 9 i lov om beskatning af søfolk, når de pågældende har valgt at blive beskattet, som om de var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der i medfør af § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes skatten svarende til den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag.

§ 9. 7) Indkomstskatten efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 22.900 kr.

Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

Stk. 5. 9)  For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Stk. 6. 9) Personer omfattet af kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en kortere periode end 1 år, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan vælge at få de beregnede skatter nedsat med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Stk. 7. 9) De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. (Ophævet).

Skatteværdi

§ 12. 7) Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag opgøres som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med beskatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. 7) Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. 7) Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 2. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende indkomstår efter stk. 1, 4. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a. 3) Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

§ 14. Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Stk. 2. 6)  En person kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 3. 9) For en person omfattet af § 10, stk. 6, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor den begrænsede skattepligt indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. (Ophævet).

§ 16. (Ophævet).

§ 17. (Ophævet).

Formueskat

§ 18. (Ophævet).

Skatteloft

§ 19. 7) Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 6 a og 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter.

§ 19 a. (Ophævet).

Regulering

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21. (Ophævet).

§ 22. (Ophævet).

§ 23. (Ophævet).

§ 24. (Ophævet).

§ 24 A. (Ophævet).

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25 a. 7) (Ophævet).

§ 25 b. (Ophævet).

§ 26. (Ophævet).

§ 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

§ 27 a. 7) (Ophævet).

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 19. september 2006

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005.

2) § 4, stk. 1, nr. 5, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 10. maj 2006 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. § 12, stk. 1 og 4, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

3) § 4, stk. 1, nr. 5 a, § 4, stk. 4 og 5, § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 4 a, stk. 2, § 4 a, stk. 3, og § 13 a, stk. 1, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

4) § 4 a, stk. 1, nr. 5, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, er ophævet ved lov nr. 1414 af 21. december 2005. Loven trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414, af 21. december 2005.

5) § 4 a, stk. 1, nr. 3, og § 4 a, stk. 4, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning for udloddende investeringsforeningers udlodninger af indtjening i foreningens regnskabsår, der begynder den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 28, stk. 1 og 6, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

6) § 14, stk. 2, 5. pkt., i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 10. maj 2006, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006. § 14, stk. 2, 4. pkt., som affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, og som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006, er ved en fejl blevet ophævet ved § 17, nr. 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006. Fejlen vil blive rettet ved førstkommende lejlighed, således at § 14, stk. 2, får følgende ordlyd:
”Stk. 2. En person kan vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.”

7) § 5, § 8, § 8 c, § 9, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, og § 19, i den her anførte affattelse, samt ophævelsen af § 25 a og § 27 a, trådte i kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra indkomståret 2007, jf. § 13, stk. 1, i lov nr. 514 af 7. juni 2006.

8) § 4, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

9) § 10, stk. 5, i den her anførte affattelse, indsættelsen af § 10, stk. 6, hvorefter det hidtidige stk. 6 bliver stk. 7, og indsættelsen af § 14, stk. 3, trådte i kraft den 11. juni 2006 og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 4 i lov nr. 560 af 7. juni 2006.

10) § 4, stk.1, nr. 17 (oprindeligt nr. 18) er indsat ved lov nr. 1386 af 20. december 2004. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 1386 af 20. december 2004. § 4, stk. 1, nr. 17, er trådt i kraft den 15. juni 2006 og har virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.