Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af underholdspligtforordningen

I medfør af § 8 h, stk. 2, i lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på sager, der er omfattet af de bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen), der gælder her i landet, jf. § 1 i lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

Fuldbyrdelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 1

§ 2. Anmodning om fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 1, indgives til Ankestyrelsen.

Stk. 2. Når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 20, foreligger, videresender Ankestyrelsen anmodningen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Ankestyrelsen kan afslå at behandle en anmodning, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldt.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan aftale med en centralmyndighed, der er udpeget efter forordningen, at en anmodning efter stk. 1 kan indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Efter forelæggelse fra restanceinddrivelsesmyndigheden kan Ankestyrelsen afslå at behandle en anmodning, der er omfattet af 1. pkt., hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldt.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver den fordring, som følger af retsafgørelsen. Fuldbyrdelse af retsafgørelsen foretages i øvrigt efter bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5. Hvis bidragsbetaleren under opkrævningen eller fuldbyrdelsen fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen, jf. forordningens artikel 21.

Stk. 6. Uanset stk. 5 kan restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere fuldbyrdelsen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 3. Klage over statsforvaltningens afgørelse efter § 2, stk. 5, behandles af Ankestyrelsen. Klage indgives til statsforvaltningen, der videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Stk. 2. Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis:

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Klageren kan til Ankestyrelsen påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen, jf. stk. 2.

Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 2

§ 4. Anmodning om eksigibilitet og fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter forordningens kapitel IV, afdeling 2, indgives til statsforvaltningen. Efter forelæggelse fra statsforvaltningen kan Ankestyrelsen afslå at behandle en anmodning, hvis det er åbenbart, at kravene i forordningen ikke er opfyldt.

Stk. 2. Når de dokumenter, der er nævnt i forordningens artikel 28, foreligger, erklærer statsforvaltningen afgørelsen for eksigibel, jf. forordningens artikel 30.

Stk. 3. Har statsforvaltningen ikke indenfor fristen i forordningens artikel 32, stk. 5, modtaget en klage over en afgørelse efter stk. 2, videresender statsforvaltningen anmodningen om fuldbyrdelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver den fordring, som følger af retsafgørelsen. Fuldbyrdelse af retsafgørelsen foretages i øvrigt efter bestemmelserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. dog § 5, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Klage over statsforvaltningens afgørelse efter stk. 2 indgives til statsforvaltningen, der videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Stk. 6. Stadfæstes afgørelsen, jf. stk. 5, videresender Ankestyrelsen anmodningen om fuldbyrdelse til restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. I tiden, indtil fristen i forordningens artikel 32, stk. 5, for at klage over en afgørelse efter stk. 2 om eksigibilitet er udløbet, eller indtil en eventuel klage er afgjort, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske. Et udlægs plads i rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, jf. retsplejelovens § 526, regnes tidligst fra tidspunktet for afgørelsen om, at den udenlandske retsafgørelse er eksigibel.

§ 5. Hvis bidragsbetaleren under opkrævning af fordringen på grundlag af en retsafgørelse, der er erklæret for eksigibel efter § 4, eller under fuldbyrdelse af en sådan retsafgørelse fremsætter indsigelser om fordringen, forelægger restanceinddrivelsesmyndigheden sagen for statsforvaltningen, der træffer afgørelse herom, herunder om afslag på eller suspension af opkrævningen eller fuldbyrdelsen.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere fuldbyrdelsen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 3. Klage over statsforvaltningens afgørelse efter stk. 1 behandles af Ankestyrelsen. Klage indgives til statsforvaltningen, der videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.

Stk. 4. Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis:

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 5. Klageren kan til Ankestyrelsen påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen, jf. stk. 4.

§ 6. § 4, stk. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse, hvis anerkendelsen af en retsafgørelse, der er omfattet af forordningens kapitel IV, afdeling 2, bestrides, medmindre anerkendelsen gøres gældende under en verserende sag, jf. forordningens artikel 23, stk. 3.

Retshjælp og fri proces

§ 7. I sager, hvor en afgørelse om børnebidrag, der vedrører en anmodning som nævnt i forordningens artikel 56, stk. 1, er indbragt for eller søges indbragt for domstolene, og hvor den pågældende anmodning er fremsendt til Ankestyrelsen, statsforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden af en centralmyndighed, der er udpeget efter forordningen, træffes afgørelse om fri proces efter forordningens artikel 46 af den ret, som afgørelsen om børnebidrag er indbragt for eller kan indbringes for.

Stk. 2. Anmodninger om retshjælp og fri proces efter forordningens artikel 47, stk. 1, behandles efter retsplejelovens regler.

Stk. 3. Afgørelse om retshjælp og fri proces efter forordningens artikel 47, stk. 2 og 3, træffes af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for.

§ 8. Erklæring efter forordningens artikel 47, stk. 3, udstedes i sager, der er behandlet af danske myndigheder, af Civilstyrelsen.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1064 af 30. august 2013 om anvendelse af underholdspligtforordningen ophæves.

Social- og Indenrigsministeriet, den 22. december 2015

Karen Ellemann

/ Malene Vestergaard