Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00849

2 dages svarfrist for kort tid

Redox.dk omtalte i en artikel i august en demonstration afholdt i marts – fem måneder tidligere. Den 3. august sendte Redox en mail og anmodede en person om bemærkninger til en kritisk omtale. Svarfristen var den 5. august kl. 15.00. Artiklen blev offentliggjort den 7. august. Nævnet kritiserer Redox for ikke at gøre nok for at sikre sig, at personen fik mulighed for at kommentere den kritiske omtale.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en fremlæggelse af de optagelser, som redox.dk er i besiddelse af fra demonstrationen den 23. marts 2015, vil være omfattet af reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven. Det forhold henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence og behandles ikke. Sagen vurderes uden, at Pressenævnet har set optagelserne.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

- Offentliggørelsen af omtalen og billedet

Det er Pressenævnets opfattelse, at det ikke er i strid med god presseskik, at medierne fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan den måde, hvorpå sådanne optagelser bliver anvendt, danne grundlag for kritik, f.eks. hvis en person, der er letgenkendelig på et billede, ses offentliggjort i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende.

Billederne af [Klager] er taget på et offentligt tilgængeligt sted og indgår i omtalen af hans deltagelse i en demonstration arrangeret af bevægelsen For Frihed. Deltagere i offentlige demonstrationer må forvente, at demonstrationerne som udgangspunkt kan være genstand for mediedækning.

I artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” omtales deltagere i For Friheds demonstrationer og deres politiske holdninger. Nogle af de omtalte og afbildede personer sympatiserer ifølge redox.dk med nynazistiske eller racistiske synspunkter. [Klager] er hverken omtalt eller afbildet som racist eller nynazist, men i forbindelse med sin deltagelse i en offentlig demonstration. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk offentliggjorde billeder fra demonstrationen af klager.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt hændelsesforløbet i forbindelse med demonstrationen den 23. marts 2015 er korrekt beskrevet.

For så vidt angår beskrivelsen af hændelsesforløbet har nævnet grundet de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt redox.dk måtte have udeladt væsentlige oplysninger i beskrivelsen af forløbet forud for, at billedet er taget.

Nævnet finder, at oplysningerne om, at han ”begyndte at slå og sparke” kan være krænkende for [Klager], og at redox.dk derfor havde pligt til at forelægge oplysningerne for ham forud for offentliggørelsen.

På baggrund af en besked af 3. august 2015 kl. 12.31 fra redox.dk til [Klager] lægger Pressenævnet til grund, at redox.dk henvendte sig til klager og anmodede ham svare inden 5. august 2015 kl. 15.00. Ifølge [Klager] var han på ferie og svarede derfor først 22. august 2015. Artiklen er offentliggjort den 7. august 2015.

Pressenævnet finder, at redox.dk burde have udvist større bestræbelser på at få kontakt med [Klager]. Henset til beskyldningens grovhed – at [Klager] beskyldes for at starte en voldelig konfrontation med en moddemonstrant – kritiserer nævnet, at redox.dk ikke i tilstrækkelig grad gjorde sig umage med at få kontakt til klager for at forelægge ham beskyldningen.

Da redox.dk ikke har anført årsager til, at artiklen skulle have en sådan nyhedsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente kontakt til klager eller længere svarfrist, udtaler nævnet kritik af redox.dk for ikke at efterprøve grundigere, hvorvidt [Klager] havde kommentarer til beskrivelsen af forløbet.

- Sletning af billeder

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person eller virksomhed, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden.

Da nævnet ikke finder, at offentliggørelsen af billederne af [Klager] til en offentlig demonstration kan anses for at være i strid mod god presseskik, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk har afvist at afindeksere, anonymisere eller afpublicere billederne af ham.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Redox

[underrubrik]

En person var omtalt krænkende i en artikel. Nævnet kritiserer, at Redox ikke gjorde nok for at sikre sig, at personen fik mulighed for at kommentere den kritiske omtale.

[brødtekst]

I artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” fra august 2015 omtalte Redox en demonstration fem måneder tidligere, i marts 2015.

I den forbindelse blev en navngiven person beskyldt for at starte en slåskamp med en moddemonstrant.

Inden artiklen blev lagt på redox.dk, anmodede Redox personen om en udtalelse. Det skete ved en mail den 3. august. Personen fik af Redox svarfrist til 5. august kl. 15.00.

Redox modtog intet svar og offentliggjorde herefter artiklen 7. august med beskyldningen uden klagers kommentar.

Personen har efterfølgende oplyst, at han ikke svarede, da han var på ferie og først så beskeden, da han kom hjem tre uger senere.

Pressenævnet har kritiseret, at Redox blot sendte en mail til klager og ikke var mere ihærdige i at opnå kontakt til personen. Han fik dermed ikke mulighed for at kommentere beskyldningerne. Pressenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at omtalen af demonstrationen i marts – fem måneder tidligere – ikke var så aktuel i august, at der var grund til at bringe historien, før Redox havde sikret sig, at personen havde haft mulighed for at forholde sig til den kritiske omtale.

Pressenævnet kritiserer derfor Redox.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Klager] har klaget over artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” bragt den 7. august 2015 på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen sendte redox.dk mandag den 3. august 2015 kl. 12.31 en besked til [Klager]og anmodede ham om en kommentar. Af beskeden fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Da artiklen snart har deadline skal vi have dit svar senest onsdag d. 5. august kl. 15.00.

Du bedes også oplyse din e-mail og telefonnummer, så vi en anden gang nemmere kan få fat på dig. ”

Redox.dk bragte fredag den 7. august 2015 artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

Efter en måneds sommerpause starter den danske Pegida-klon ’For Frihed’ på mandag igen sine ugentlige demonstrationer i København. Bag den moderate islamkritiske facade gemmer organiserede racister og nazister sig.

Siden 19. januar har netværket ‘For Frihed’ hver mandag marcheret i det centrale København under paroler mod ‘den snigende islamisering af Vesten’. Med tilsyneladende moderate paroler har de forsøgt at skabe en bred folkebevægelse. Forsøget er dog slået fejl og i stedet er For Frihed blevet samlingsplads for de mest yderligtgående racistiske og nazistiske organisationer i Danmark.

[…]

[Billede 1: Her er indsat et billede af [Klager] iført kasket bærende på et skilt med teksten ”ISLAM = TERROR”. Af billedteksten fremgår:

”[Klager] (med skiltet) og [Person A] omringet af politi ved For Friheds demonstration den 23. marts 2015. ]

[…]

Kendte racister og nazister ved For Friheds demonstrationer

I indkaldelserne til For Friheds danske demonstrationer, gøres der meget ud af at understrege at talerne og deltagerne ikke er racistiske. Alligevel er der blandt de faste deltagere flere personer, der er kendt fra nynazistiske og racistiske organisationer.

Vi har valgt at fremhæve en række af de interessante personer ved For Friheds mandagsdemonstrationer. Billedet der viser sig, er langt fra det skønmaleri om almindelige ‘bekymrede danskere’, som [Person B] så ihærdigt prøver at male.

For Frihed er, som nedenstående oversigt dokumenterer, et sammenrend af folk fra den yderste højrefløj. Manifestationerne er blevet et forum hvor Dansk Folkeparti-støtter, nationalkonservative, rabiate racister, voldsmænd og nazister mødes og dyrker deres fælles had til muslimer.

[…]

[Person B] er initiativtageren bag For Frihed. Han fremstår som det primære ansigt udadtil. [Person B] er ansat som skolepsykolog i Københavns Kommune. Han har tidligere været byråds- og folketingskandidat for Dansk Folkeparti i henholdsvis Lollands Kommune og Sjællands Storkreds. [Person B] har også været fast skribent på den højreorienterede og islamofobiske blog Uriasposten.

Han har flere gange gjort sig bemærket med stærkt antimuslimske [synspunkter] som f.eks. ved at omtale muslimer som “en kræft, der allerede gnaver på alle vitale dele af vores samfund” samt følgende citat: "Som [. . . ] psykolog [. . . ] kom [jeg] til den konklusion, at islam og muslimsk kultur har visse psykologiske mekanismer, som skader folks udvikling og øger kriminel opførsel".

[Billede 2: Her er indsat et billede af [Klager] med kasket. Billedteksten lyder:

”[Klager] (t.v.) og [Person C] fulgtes hjem efter For Friheds demonstration 4. maj 2015. ”]

[Person C] optræder i flere sammenhænge som talsmand for For Frihed og har ageret taler ved nogle af demonstrationerne. [Person C] og [Person B] udgør den absolutte kerne i For Frihed.

[Person C] har også bånd til Dansk Folkeparti. Under Folketingsvalget 2015, var [Person C] med til at opsætte valgplakater og uddele valgmateriale for Peter Skaarup. Han deltog også i Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg og optrådte efterfølgende i Aftenshowet i et indslag om DF’s vælgere.

[Klager] er en af de faste deltagere ved For Friheds demonstrationer. Han har et nært forhold til [Person B] og har blandt andet ageret chauffør når [Person B] skulle transporteres frem til Axeltorv.

[Billede 3: Her er indsat et billede af [Klager], der knæler på jorden med skiltet i den ene hånd og uden kasket. Pinden på skiltet er knækket. En politibetjent holder fast i jakken på ham. Af billedteksten fremgår:

”[Klager] pacificeres af politiet ved For Friheds demonstration den 23. marts 2015. ]

[Klager] var til For Friheds demonstration den 23. marts 2015, involveret i en voldelig konfrontation med nogle moddemonstranter. [Klager] kom op og toppes med en antiracist, hvorefter han begyndte at slå og sparke løs. Politiet greb hurtigt ind og pacificerede ham. På videomateriale som Redox er i besiddelse af, fremgår det blandt andet, at han under tumulten slår en civilklædt betjent i hovedet.

[Person D] og [Person E] er gamle kendinge fra den yderste højrefløj i Danmark og er en del af den faste Pegida-skare. De opsøger gerne konfrontationer og har været aktive i Dansk Front, Frie Danske Nationalister, Danmarks Nationale Front, Danskernes Parti og Danish Defence League.

[…]

[Person F] og [Person G] har også deltaget i demonstrationerne. De er henholdsvis nuværende og tidligere medlem af det nynazistiske Danskernes Parti.

[…]

Den svenske nazisympatisør [Person R], har også deltaget i For Friheds demonstrationer i København. [Person R] skabte stor medieomtale både i Sverige og Danmark, da hans racistiske plakater blev forbudt i Sverige. Trykkefrihedsselskabet inviterede ham blandt andet til at udstille på Christiansborg. [Person R]s nazistiske sympatier er tydelige.

[Her er indsat et billede med teksten:

”Her optræder [Person R] på et billede med ungarske nazister fra Blood & Honour. ”]

[Person H] og [Person I] har ikke ønsket at udtale sig. [Person B], [Person C], [Klager], [Person E], [Person D], [Person J], [Person K], [Person L], [Person M], [Person N], [Person F], [Person G], [Person O], [Person P], [Person Q] og [Person R] har ikke besvaret vores henvendelser. ”

[Klager] svarede den 22. august 2015 på beskeden fra redox.dk og anmodede den 11. september 2015 om at få fjernet billede 2 og 3. Det har redox.dk afvist.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har navnlig anført, at han efter en af demonstrationerne kom tilbage til sin bil, der var ridset og havde fået sømmåtter placeret under dækkene. Mandagen efter gik han atter med til demonstrationen mod islamiseringen og ved den lejlighed stod redaktøren af redox.dk og pegede på ham over for et par mænd af fremmed herkomst.

Da selve demonstrationen gik i gang ville han ikke gå med rundt, da han hellere ville tilbage til sin bil for at hindre hærværk. [Klager] nævnte over for politiets indsatsleder, at han ville gå til sin bil, men da han kom ud af politiafspærringen, kom en af de herrer, som redaktøren havde udpeget ham over for, og slog hans kasket af og hældte væske i hans ansigt. Da han efterfølgende ville forsvare sig, kom politiet imellem dem og bad dem gå på knæ.

Billederne er iscenesatte og misvisende i forhold til hændelsesforløbet. Han repræsenterer et stort firma i København og ønsker derfor ikke at stå i redox.dks kartoteker eller at blive udstillet som voldsmand eller racist i mediet.

Redox.dk udstiller almindelige mennesker og familier med navne og billeder sammen med racister og nazister. Ifølge [Klager] er de i ’For Frihed’ ikke imod bestemte racer, og deres gåture samler tværtimod folk fra alle nationaliteter og med alle hudfarver. De er heller ikke imod indvandring eller flygtninge, men de er imod og frygter islamiseringen.

Redox.dk anmodede ham den 3. august 2015 om en kommentar senest 5. august 2015. Han havde derfor kun to dage til at svare, og beskeden var sendt midt i hans sommerferie, som han først kom hjem fra tre uger senere. Han fik således ikke en rimelig chance for at give sin udlægning af hændelsen.

[Klager] ønsker billede 2 og 3 fjernet fra artiklen og har gjort opmærksom på, at han har et sjældent navn. Det er derfor uheldigt at blive udstillet og få sit gode navn og rygte besudlet.

2.2 Redox.dks synspunkter

Redox.dk har anført, at de har videomateriale, der dokumenterer forløbet, men har afvist at fremlægge materialet i sagen af hensyn til kildebeskyttelse.

De påklagede billeder er taget på et offentligt tilgængeligt sted. Redox.dk har blot dækket de demonstrationer, som For Frihed har gennemført, og har ligesom mange andre medier bragt billeder herfra. Redox.dk har henvist til omtale på ekstrabladet.dk den 23. marts 2015 med titlen ”March mod Islam: Demonstrant gik til angreb med pinde”.

Redox.dk har anført, at de kontaktede [Klager] med henblik på at få en udtalelse til artiklen, men at han valgte ikke at svare på henvendelsen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt en fremlæggelse af de optagelser, som redox.dk er i besiddelse af fra demonstrationen den 23. marts 2015, vil være omfattet af reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven. Det forhold henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence og behandles ikke. Sagen vurderes uden, at Pressenævnet har set optagelserne.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

- Offentliggørelsen af omtalen og billedet

Det er Pressenævnets opfattelse, at det ikke er i strid med god presseskik, at medierne fotograferer eller filmer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke selv om de pågældende ikke har samtykket heri. Derimod kan den måde, hvorpå sådanne optagelser bliver anvendt, danne grundlag for kritik, f.eks. hvis en person, der er letgenkendelig på et billede, ses offentliggjort i en sammenhæng, der kan opfattes som personligt krænkende, og som er den pågældende uvedkommende.

Billederne af [Klager] er taget på et offentligt tilgængeligt sted og indgår i omtalen af hans deltagelse i en demonstration arrangeret af bevægelsen For Frihed. Deltagere i offentlige demonstrationer må forvente, at demonstrationerne som udgangspunkt kan være genstand for mediedækning.

I artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” omtales deltagere i For Friheds demonstrationer og deres politiske holdninger. Nogle af de omtalte og afbildede personer sympatiserer ifølge redox.dk med nynazistiske eller racistiske synspunkter. [Klager] er hverken omtalt eller afbildet som racist eller nynazist, men i forbindelse med sin deltagelse i en offentlig demonstration. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk offentliggjorde billeder fra demonstrationen af klager.

Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt hændelsesforløbet i forbindelse med demonstrationen den 23. marts 2015 er korrekt beskrevet.

For så vidt angår beskrivelsen af hændelsesforløbet har nævnet grundet de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt redox.dk måtte have udeladt væsentlige oplysninger i beskrivelsen af forløbet forud for, at billedet er taget.

Nævnet finder, at oplysningerne om, at han ”begyndte at slå og sparke” kan være krænkende for [Klager], og at redox.dk derfor havde pligt til at forelægge oplysningerne for ham forud for offentliggørelsen.

På baggrund af en besked af 3. august 2015 kl. 12.31 fra redox.dk til [Klager] lægger Pressenævnet til grund, at redox.dk henvendte sig til klager og anmodede ham svare inden 5. august 2015 kl. 15.00. Ifølge [Klager] var han på ferie og svarede derfor først 22. august 2015. Artiklen er offentliggjort den 7. august 2015.

Pressenævnet finder, at redox.dk burde have udvist større bestræbelser på at få kontakt med [Klager]. Henset til beskyldningens grovhed – at [Klager] beskyldes for at starte en voldelig konfrontation med en moddemonstrant – kritiserer nævnet, at redox.dk ikke i tilstrækkelig grad gjorde sig umage med at få kontakt til klager for at forelægge ham beskyldningen.

Da redox.dk ikke har anført årsager til, at artiklen skulle have en sådan nyhedsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente kontakt til klager eller længere svarfrist, udtaler nævnet kritik af redox.dk for ikke at efterprøve grundigere, hvorvidt [Klager] havde kommentarer til beskrivelsen af forløbet.

- Sletning af billeder

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person eller virksomhed, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden.

Da nævnet ikke finder, at offentliggørelsen af billederne af [Klager] til en offentlig demonstration kan anses for at være i strid mod god presseskik, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk har afvist at afindeksere, anonymisere eller afpublicere billederne af ham.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Redox

[underrubrik]

En person var omtalt krænkende i en artikel. Nævnet kritiserer, at Redox ikke gjorde nok for at sikre sig, at personen fik mulighed for at kommentere den kritiske omtale.

[brødtekst]

I artiklen ”For Friheds forsøg på at bygge en folkebevægelse slog fejl” fra august 2015 omtalte Redox en demonstration fem måneder tidligere, i marts 2015.

I den forbindelse blev en navngiven person beskyldt for at starte en slåskamp med en moddemonstrant.

Inden artiklen blev lagt på redox.dk, anmodede Redox personen om en udtalelse. Det skete ved en mail den 3. august. Personen fik af Redox svarfrist til 5. august kl. 15.00.

Redox modtog intet svar og offentliggjorde herefter artiklen 7. august med beskyldningen uden klagers kommentar.

Personen har efterfølgende oplyst, at han ikke svarede, da han var på ferie og først så beskeden, da han kom hjem tre uger senere.

Pressenævnet har kritiseret, at Redox blot sendte en mail til klager og ikke var mere ihærdige i at opnå kontakt til personen. Han fik dermed ikke mulighed for at kommentere beskyldningerne. Pressenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at omtalen af demonstrationen i marts – fem måneder tidligere – ikke var så aktuel i august, at der var grund til at bringe historien, før Redox havde sikret sig, at personen havde haft mulighed for at forholde sig til den kritiske omtale.

Pressenævnet kritiserer derfor Redox.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 26. november 2015