Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00859

Sætning redigeret ud af læserbrev

Budskabet i et læserbrev om plejehjemmet Lystoftebakken var hverken forvansket eller ukorrekt på grund af Det Grønne Områdes redigering.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

På baggrund af parternes synspunkter lægges det til grund, at Det Grønne Område modtog læserbrevet og efterfølgende redigerede det. [Klager] og de to øvrige skribenter accepterede den foretagne redigering, men ønskede navnlig følgende sætning indføjet: ”fordi [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde hun var ansat til”. Det Grønne Område undlod at indsætte formuleringen og bragte læserbrevet uden. Det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der forelå en (mundtlig) aftale om, at [Klager] skulle godkende det endelige læserbrev inden offentliggørelsen i avisen. Ved afgørelsen har nævnet derfor ikke tillagt en eventuel aftale betydning.

Pressenævnet finder ikke, at budskabet i skribenternes læserbrev fremstår forvansket eller ukorrekt på grund af Det Grønne Områdes redigering. Nævnet bemærker i den anledning, at det fremgår af det læserbrev, som blev bragt i Det Grønne Område, at problemerne i forbindelse med driften af plejehjemmet Lystoftebakken ifølge skribenterne skyldes samarbejdsvanskeligheder mellem bestyrelsesformanden og den daglige leder. Det fremgår således fortsat af det offentliggjorte læserbrev, at skribenterne var utilfredse med Lions Clubbernes, herunder bestyrelsesformandens, ageren.

Nævnet finder herefter ikke, at redaktøren ved at udelade den pågældende formulering har overskredet de vide rammer for redigering. Nævnet udtaler ikke kritik af Det Grønne Område.

Lokalavisen Det Grønne Område bragte den 11. august 2015 artiklen ”Lions trækker sig ud af Lystoftebakken”. Artiklen beskriver forløbet omkring, at tre personer fra Lions ønskede at trække sig fra bestyrelsen i plejehjemmet Områdecenter Lystoftebakken. Efter kommunalvalget i 2013 blev de politisk udpegede repræsentanter i bestyrelsen erstattet af to personer fra Lions, så Lions samlet havde tre repræsentanter i bestyrelsen.

Som reaktion på artiklen anmodede [Klager] i fællesskab med to andre bestyrelsesmedlemmer Det Grønne Område om at få optaget et læserbrev.

Redaktionen på Det Grønne Område oplyste efter modtagelsen af læserbrevet, at avisen ikke kunne bringe indlægget i den indsendte form. Efter avisens opfattelse indeholdt læserbrevet nogle formuleringer, der kunne virke injurierende. Avisen tilbød at redigere læserbrevet, hvilket [Klager] accepterede. Det Grønne Område sendte herefter læserbrevet retur til [Klager]. Skribenterne fandt Det Grønne Områdes redigeringer acceptable, men ønskede, foruden en enkelt korrekturmæssig rettelse, følgende sætning tilføjet:

”fordi [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde hun var ansat til. Vi blev urolige for at konsekvensen blev at der igen skulle ansættes en ny leder. ”

Det Grønne Område bragte den 25. august 2015 læserbrevet i 1. sektion på side 9. Læserbrevet havde samme indhold som foreslået af avisens redaktion, men ovenstående sætning var ikke indsat i læserbrevet. Af det offentliggjorte læserbrev ”Lion’s svigter Lystoftebakken” fremgik følgende:

”Medlemmer af Lystoftebakkens bestyrelse: [Bestyrelsesmedlem A] repræsentant for Lystoftebakkens ansatte, [Bestyrelsesmedlem B] repræsentant for de frivillige og [Klager] beboerrepræsentant på Lystoftebakken.

Bag artiklen Lions trækker sig ud af Lystoftebakken ligger der en række omstændigheder der kræver en nærmere omtale. Som nævnt ønskede kommunen efter valget 2013 ikke længere at have repræsentanter i den 7 mand store bestyrelse. Blandt de fire tilbageværende var den tidligere næstformand der repræsenterede Lions og derfor fungerede som formand. Det varede ikke længe før Lions besluttede sig for at udskifte ham med [Bestyrelsesformanden] som formand. Det var et krav fra Lions at de besatte formandsposten for overhovedet at engagere sig.

Det var ønskeligt, jfr. retningslinjer for sammensætning af bestyrelser, at udvide til det oprindelige antal op 7 hvor der ikke må være et flertal af personer med sammenfaldende interesser. Det betød at det ikke var acceptabelt at Lions besatte mere end 2 pladser udover [Bestyrelsesformanden]. Da det viste sig umuligt at finde en syvende uvildig person stod vi tilbage med 6 hvor formanden ved stemmelighed havde den afgørende stemme. Det var naturligvis ikke acceptabelt og det endte med et kompromis således at der i forretningsordenens § 6 kom til at stå ”Måtte bestyrelsen komme i en situation, hvor 3 medlemmer udtaler mistillid til bestyrelsens formand, skal Lions Clubberne udpege ny formand”. Dette var af fundamental betydning for os. [Ordet ”os” er tilføjet på baggrund af [Klager]s tilbagemelding til avisen. ]

Der var mange ting at rette op og det gjorde [Bestyrelsesformanden] med stor energi det betød blandt andet afskedigelse af flere ledende medarbejder og af personale, Det medførte at der blandt andet at der skulle ansættes en ny områdeleder. Det blev [Den daglige leder] tidligere assisterende leder på Bredebo. [Bestyrelsesformanden] og ansættelsesudvalget gav udtryk for stor tilfredshed med valget og [Den daglige leder] gik i gang med opgaven med stor iver og tro på at kunne rette op især på nogle personalemæssige problemer.

Efterhånden stod det klart for os at samarbejdet mellem [Bestyrelsesformanden] og [Den daglige leder] ikke fungerede så godt.

[herefter ønskede skribenterne, at følgende sætning skulle have været indsat: ”fordi [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde hun var ansat til. Vi blev urolige for at konsekvensen blev at der igen skulle ansættes en ny leder. ” Det offentliggjorte læserbrev fortsætter:]

Vi blev urolige for at [Den daglige leder] fortrød at hun havde taget stillingen som leder af Lystoftebakken. Derfor besluttede vi at benytte os af § 6.

Dette førte til et bestyrelsesmøde 7. juli hvor udover bestyrelsen også deltog vicekommunaldirektør [Vicekommunaldirektør] og leder af centret for omsorg og sundhed [Person C].

Under dette møde kom Lions repræsentanter med en række undskyldninger for at de ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Faktum er at de ikke overholdt § 6. [Vicekommunaldirektør] nævnede under mødet muligheden for at vi bragte Lions misligholdelse af § 6 for en civilretsdomstol men også at en afgørelse her kunne vare måneder om ikke år og medføre betydelige omkostninger. Tanken om en langvarig sagsbehandling og dermed en lang periode uden afklaring var afgørende for at vi nødtvungent underskrev de dokumenter der betød Lystoftebakkens endeligt som selvejende institution. ”

[Klager] tog herefter kontakt til Det Grønne Område med henblik på, at læserbrevet blev bragt igen med den manglende formulering. Det Grønne Område har imidlertid afvist at bringe læserbrevet igen. Klagen er modtaget i Pressenævnet 9. september 2015.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han og de øvrige skribenter accepterede, at læserbrevet blev bragt på den betingelse, at de fik det til godkendelse. Det bekræftede redaktøren mundtligt. De hørte imidlertid intet, før læserbrevet var bragt den 25. august 2015.

Det Grønne Område burde ikke have bragt læserbrevet uden formuleringen ”fordi [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde hun var ansat til. Vi blev urolige for at konsekvensen blev at der igen skulle ansættes en ny leder” uden at orientere ham og de to andre skribenter. Det var i strid med avisens mundtlige tilsagn og god presseskik.

Den nævnte formulering var nødvendig som forklaring på, at årsagen til det dårlige samarbejde mellem [Bestyrelsesformanden] og [Den daglige leder] alene kunne henføres til [Bestyrelsesformanden]s ageren. Læserbrevet ønskes derfor indrykket igen med samme opsætning og samme placering som den 25. august 2015.

2.2 Det Grønne Områdes synspunkter

Det Grønne Område har anført, at avisen aftalte med [Klager], at redaktionen fjernede nogle sætninger, der kunne virke injurierende. Avisen sendte indlægget retur til [Klager], der igen sendte det redigerede indlæg retur med en enkelt primær tilføjelse.

Da den siddende bestyrelsesformand, [Bestyrelsesformanden], ikke ønskede at kommentere på læserbrevet, og da der på mange måder var tale om en personalesag, slettede avisen formuleringen om, at [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde, hun var ansat til. Avisen vurderede, at det ikke ville gå ud over meningen eller formålet med læserbrevet.

Da [Klager] efterfølgende henvendte sig og var ærgerlig over, at læserbrevet var bragt uden den pågældende sætning og ønskede brevet bragt igen, meddelte Det Grønne Område ham, at det ikke kunne lade sig gøre.

Der er stort pres på avisens debatsider, og avisen ønsker derfor som udgangspunkt ikke at bringe et indlæg igen, blot fordi skribenten ikke er tilfreds med avisens redigering. Slet ikke i det konkrete tilfælde, hvor Det Grønne Område har foretaget en ifølge avisen nødvendig redigering, som avisen i øvrigt havde oplyst skribenterne om.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

På baggrund af parternes synspunkter lægges det til grund, at Det Grønne Område modtog læserbrevet og efterfølgende redigerede det. [Klager] og de to øvrige skribenter accepterede den foretagne redigering, men ønskede navnlig følgende sætning indføjet: ”fordi [Bestyrelsesformanden] ikke ville slippe tøjlerne og lade [Den daglige leder] udføre det arbejde hun var ansat til”. Det Grønne Område undlod at indsætte formuleringen og bragte læserbrevet uden. Det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der forelå en (mundtlig) aftale om, at [Klager] skulle godkende det endelige læserbrev inden offentliggørelsen i avisen. Ved afgørelsen har nævnet derfor ikke tillagt en eventuel aftale betydning.

Pressenævnet finder ikke, at budskabet i skribenternes læserbrev fremstår forvansket eller ukorrekt på grund af Det Grønne Områdes redigering. Nævnet bemærker i den anledning, at det fremgår af det læserbrev, som blev bragt i Det Grønne Område, at problemerne i forbindelse med driften af plejehjemmet Lystoftebakken ifølge skribenterne skyldes samarbejdsvanskeligheder mellem bestyrelsesformanden og den daglige leder. Det fremgår således fortsat af det offentliggjorte læserbrev, at skribenterne var utilfredse med Lions Clubbernes, herunder bestyrelsesformandens, ageren.

Nævnet finder herefter ikke, at redaktøren ved at udelade den pågældende formulering har overskredet de vide rammer for redigering. Nævnet udtaler ikke kritik af Det Grønne Område.

Afgjort den 24. november 2015