Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Skatterådet fandt, at en aftale mellem en spillefilmsproducent og en skuespiller måtte anses for en aftale om personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorfor producenten i henhold til kildeskattelovens regler, skulle indeholde A-skat mv. i forbindelse med udbetaling af skuespillerens vederlag. En ordning, hvor et agenthonorar blev fratrukket skuespillerens bruttovederlag før indeholdelse af skat kunne ikke godkendes. Skuespilleren blev anset for lønmodtager og lønnen kunne derfor ikke udbetales efter regning med tillæg af moms.
Den fulde tekst

A-skat - indeholdelse

 

 

Spørgsmål

1. Kan en filmproducent i forbindelse med vederlæggelsen af en skuespiller udbetale det fulde honorar til agenten uden indeholdelse af A-skat, hvorefter agenten afregner A-skat?

2. Såfremt udbetalingen af skuespillerens honorar sker som beskrevet i spørgsmål 1, vil filmproducenten som arbejdsgiver være ansvarlig for agentens eventuelle manglende indeholdelse af A-skat mv.?

3. Kan en filmproducent udbetale skuespillerhonoraret til agenten, der forestår afregningen overfor skuespilleren efter indeholdelse af A-skat, dog således at der af bruttohonoraret afregnes et honorar til agenten inden beregning af A-skat mv.?

4. Hæfter filmproducenten for den manglende indeholdelse af A-skat såfremt, der foretages bruttoafregning til agenten?

5. Kan producenten afregne agenthonoraret direkte med agenten og udenom skuespilleren således, at skuespillerens bruttohonorar nedsættes tilsvarende?

 

6. Kan producenten beregne og udbetale agenthonoraret af skuespillerens nettohonorar dvs. efter indeholdelse af A-skat mv., idet der gives transport i agenthonoraret?

 

7. Kan en skuespiller fakturere filmproducenten for sine ydelser med tillæg af moms ved indgåelse af den i bilag 4 vedlagte aftale?

 

Svar

1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

4. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

5. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

6. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

7. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

En branche- og arbejdsgiverorganisation for danske film- og tv-producenter har oplyst, at når spillefilmproducenter engagerer skuespillere til at deltage i en filmproduktion, indgås der en skuespillerkontrakt mellem på den ene side spillefilmproducentens produktionsselskab (herefter kaldet producenten) og på den anden side den enkelte skuespiller direkte. Det forekommer dog i stigende omfang, at skuespillere gør brug af agenter, som formidler og forhandler skuespillerkontrakten mellem spillefilmproducenten og den enkelte skuespiller.

Ad spørgsmål 1 og 2.

I den første situation fakturerer agenten producenten for det fulde honorar, der tilkommer skuespilleren i henhold til kontrakten. Agenten afregner herefter A-skat mv. overfor skattemyndighederne. Producenten afskriver sig i kontrakten ethvert ansvar overfor skattemyndighederne i denne forbindelse. Eksempel på kontrakt er vedlagt som bilag 1.

Ad spørgsmål 3 og 4.

I denne situation afregner producenten A-skat mv. overfor skattemyndighederne dog således, at der af bruttohonoraret - dvs. forud for beregning af A-skat mv. - afregnes et agenthonorar på eksempelvis 15 % til agenten. Eksempel på kontrakt er vedlagt som bilag 2.

Ad spørgsmål 5.

I nogle situationer betaler producenten agenthonoraret direkte til agenten udenom skuespilleren, således at skuespillerens honorar nedsættes tilsvarende.

Ad spørgsmål 6.

Spørgsmål 6 relaterer sig til den situation, hvor producenten udbetaler skuespillerhonoraret til skuespilleren efter fradrag af A-skat mv. Agenthonoraret beregnes i dette tilfælde af skuespillerens nettohonorar og udbetales af producenten direkte til agenten, idet der gives transport i agenthonoraret. Eksempel på kontrakt er vedlagt som bilag 3.

Ad spørgsmål 7.

Forespørgeren ønsker oplyst om en skuespiller kan engageres af filmproducenten som regningsskriver, hvorved skuespilleren fakturerer for sine ydelser med tillæg af moms. Spørgeren har vedlagt en kontrakt, jf. bilag 4, hvorefter der er faktureret med moms. Det fremgår i øvrigt af kontraktens punkt 9, at engagementet er indgået på de vilkår, som er indeholdt i overenskomsten mellem Danske Film og Tv-producenter og Dansk skuespillerforbund.

Spørgeren oplyser, at skuespilleren er engageret til at udføre en bestemt rolle i en filmproduktion for et nærmere bestemt honorar. Skuespilleren tilsiges til optagelser m.v. i overensstemmelse med produktionsplanen på et forud fastsat sted og tidspunkt og er underlagt filmproducentens og instruktørens instruktionsbeføjelse. Arbejdet udføres på filmproducentens risiko og for dennes regning, idet alle relaterede omkostninger dækkes af denne (herunder bespisning m.v.) med mindre andet særskilt aftales i kontrakten, hvilket dog ikke er tilfældet i den forelagte kontrakt. Skuespilleren har ikke mulighed for at tilrettelægge sin egen arbejdsdag, og filmproducenten/instruktøren fører i det hele tilsyn og kontrol med, at skuespilleren lever op til den indgåede aftale. Honoraret fastsættes med udgangspunkt i den på området gældende overenskomst mellem producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund. Der er i kontrakten henvist til overenskomsten, hvorved reglerne om opsigelse m.v. finder anvendelse

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

For så vidt angår spørgsmål 1 - 6, er det Producentforeningens opfattelse, at skuespillernes brug af agenter er producentforeningens medlemmer uvedkommende, hvorfor skuespillerne selv skal forestå betaling til deres respektive agenter. Imidlertid er det et krav fra skuespillere og agenter, hvorfor Producentforeningen på vegne af dets medlemmer må sikre, at de aftalemæssige og skattemæssige aspekter forbundet hermed er korrekte.

Vedrørende spørgsmål 7 er det producentforeningens opfattelse, at skuespilleren ikke kan anses som selvstændig erhvervsdrivende, men i stedet må anses som lønmodtager, og at lønnen derfor ikke kan udbetales efter regning med tillæg af moms.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1-6.

Indeholdelse af A-skat skal foretages i enhver form for vederlag i penge m.m. for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

De pågældende aftaler mellem spillefilmsproducent og skuespiller må anses for aftaler om personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorfor producenten i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, skal indeholde A-skat mv. i forbindelse med udbetaling af skuespillerens fulde vederlag i henhold til kontrakten.

Dertil kommer producentens pligt til at indeholde AM-bidrag og SP-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, skal der ske indeholdelse af A-skat i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst. De nærmere regler herfor fremgår af kildeskattelovens §§ 46-57, og kildeskattebekendtgørelsen kapitel 3,5,8 og 9 samt opkrævningslovens kapitel 2 og opkrævningsbekendtgørelsen §§ 1- 4.

De her omhandlede ordninger, hvor agentens honorar fratrækkes skuespillerens bruttovederlag før indeholdelse af skat, må anses for at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse går indeholdelse af A-skat forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. En aftale, hvor skuespillerens udgifter afholdes ved at arbejdsgiveren fratrækker og afregner beløbet, inden der trækkes A-skat, indebærer, at skuespilleren uberettiget opnår et fradrag i den personlige indkomst ved at lade arbejdsgiveren betale sin regning til agenten. Det medfører endvidere, at agenthonoraret ikke kommer til at fremgå af skuespillerens indkomstopgørelse med mulighed for en ligningsmæssig bedømmelse.

Dertil kommer, at der ikke er et særskilt aftaleforhold mellem producent og agent om en ydelse, for hvilken agenten har krav på provision fra producenten.

Til illustration af problemstillingen henvises til SKM2001.348.DEP , som drejer sig om indberetning efter skattekontrollovens § 7 A af honorarer (B-indkomst) til optrædende på en musikfestival. I forliget i Landsretten blev det bl.a. slået fast, at det beløb, hvorom der skal foretages indberetning, omfatter det samlede honorar ifølge kontrakten, herunder tillige den bookingbureauet eventuelt tilkommende provision, medmindre bookingbureauet er antaget særskilt af festivalen og særskilt ved momsbelagt faktura har faktureret festivalen for provision.

I nærværende sag er der ikke udstedt særskilt momsbelagt faktura til producenten, agenten er ikke den direkte kontraktspart i forhold til producenten og udfører heller ikke særskilt tjeneste for denne. Agenten er skuespillerens kontraktspart og er engageret af denne til alene at varetage skuespillerens interesser. Agenthonoraret er således skuespillerens udgift, ikke producentens. Producenten kan derfor ikke trække agenthonoraret fra i skuespillerens bruttoløn, før der beregnes A-skat, AM-bidrag mv.

Et agenthonorar, der fratrækkes skuespillerens nettohonorar - det vil sige efter indeholdelse af A-skat - vil ikke være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, og der vil således ikke være noget skattemæssigt til hinder for, at agenthonoraret beregnes af nettohonoraret og udbetales af producenten direkte til agenten.

For så vidt angår hæftelsen fremgår det af kildeskatteloven §§ 68 og 69, stk. 1, at lønmodtageren og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt A-skat. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, medens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed. Den indeholdelsespligtige må anses at have udvist forsømmelighed i tilfælde som de foreliggende, hvor producenten undlader at indeholde A-skat i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Spørgsmål 7.

Spørgsmålet om hvorvidt en skuespiller, der engageres til en opgave, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende afgøres konkret.

Retningslinierne ved afgrænsningen af kategorierne lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende på skattelovgivningens område findes i personskattelovscirkulæret (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994). Højesteret har ved flere lejligheder, jf. f.eks. SKM.2002.154HR fastslået, at dette cirkulære fastlægger retningslinierne for den skatteretlige sondring mellem kategorierne lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det fremgår af cirkulæret, at den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold anses som lønmodtager. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der kan i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der efter cirkulæret lægges vægt på en række forhold bl.a., 

  • har hvervgiveren en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, 
  • er der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren indgået aftale om løbende arbejdsydelse, 
  • har indkomstmodtageren arbejdstid fastsat af hvervgiveren
  • har indkomstmodtageren ret til opsigelsesvarsel
  • vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), 
  • vederlaget udbetales periodisk, 
  • hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, 
  • vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, 
  • indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

Ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering.

Det er SKATs opfattelse, at skuespillere, der engageres i en filmproduktion, som udgangspunkt må anses som lønmodtagere. I den forelagte situation vil skuespilleren ikke kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende i relation til filmproducenten, men vil i stedet være at anse som lønmodtager. Der er herved lagt vægt på, at skuespilleren er underlagt producentens instruktionsbeføjelse, og at arbejdet udføres for producentens regning. Endvidere er kontrakten indgået efter de vilkår, der fremgår af den gældende overenskomst, hvorved lønnen, betaling for overtid, ferie mv. fastsættes efter overenskomsten.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen.