Den fulde tekst
Cirkulæreskrivelse om beregning af plejevederlag til pasning af døende pr. 1. januar 2016 efter serviceloven
I medfør af § 120, stk. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, udgør et plejevederlag efter § 119 enten 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge eller et basisbeløb.
Det fremgår af § 182, stk. 8, i lov om social service, at det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
For 2016 er satsreguleringsprocenten fastsat til 1,4 pct. jf. bekendtgørelse nr. 988 af 24. august 2015 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2016.
Plejevederlag efter § 119 udgør efter § 120, stk. 1, 169,46 kr. per time i 2016. Plejevederlag efter § 119 udgør efter § 120, stk. 2, 14.890 kr. månedligt i 2016.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2016, og satserne gælder for perioden 1. januar – 31. december 2016.
Sundheds- og Ældreministeriet, den 23. november 2015
Sara S. Rasmussen