Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Indledning

Denne vejledning er vejledning til bekendtgørelse nr. xx af xxx om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, og nedenfor gennemgås de enkelte paragraffer. Herudover er der medtaget et afsnit fra lovteksten, som handler om ydelsen under 6 ugers jobrettet uddannelse og om prisloftet.

Bemærkninger til lovens § 26 a

Under jobrettet uddannelse modtager forsikrede ledige arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De almindelige regler for arbejdsløshedsdagpenge, herunder reglerne om fradrag og tilbagebetaling m.v. finder således anvendelse. Der gælder dog særlige regler om rådighed, jf. bekendtgørelsens § 12 med tilhørende vejledning.

Reglerne om uddannelse til beskæftigede, er fortsat reguleret i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Se vejledningen under Til § 1 om, hvornår man anses som ledig i relation til jobrettet uddannelse.

Af lovens § 26 a, stk. 5, fremgår det, at der for uddannelser på positivlisten på det videregående niveau dvs. akademiuddannelserne gælder et prisloft.

De kurser eller uddannelsesforløb, der fremgår af positivlisten, vil som altovervejende hovedregel overholde prisloftet. Prisloftet indebærer, at kursusprisen ikke må overstige 3.780,86 kr. (2015-niveau) eksklusive moms pr. fuldtidsuge. Det betyder, at et kursus med en varighed på fx 20 timer, maksimalt må koste 20/37 af 3.780,86 kr. svarende til 2.043 kr. Et kursus af to dages varighed (2 x 7,4 timer) må maksimalt koste 14,8/37 af 3.780,86 kr. svarende til 1.512 kr.

Prisen for et kursus er den samlede pris – det vil sige summen af alle takstelementer ekskl. moms. Dog indgår påbegyndelsestaxameter (administrationstillægstaksten) ikke i prisloftet.

Kost og logi indgår heller ikke i prisloftet.

Til § 1

Personkredsen

Det fremgår af bekendtgørelsen, at forsikrede ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har efter eget valg ret til at deltage i jobrettet uddannelse. Det er den enkelte ledige, der søger om jobrettet uddannelse. Der er således hverken tale om et tilbud eller en aktivitet, som jobcentret eller a-kassen kan igangsætte, men alene en ret, som den ledige ved ansøgning kan igangsætte efter første jobsamtale i jobcentret, jf. dog § 7, stk. 2.

Retten gælder for ufaglærte og faglærte, jf. stk. 1, nr. 1, og for personer med en kort videregående uddannelse, dvs. på erhvervsakademiniveau, som samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2.

Ufaglært eller faglært

For at være ufaglært eller faglært må personen højst have:

1) en uddannelse ud over grundskolen til og med gymnasialt niveau,

2) en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3) en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed.

Det indgår ikke i vurderingen af uddannelsesniveau, hvornår den er gennemført, eller om uddannelsen har været benyttet.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. nr. 2, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Udgangspunktet er, at en person for at være ufaglært eller faglært må have en uddannelse, der ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4 år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år). Det er uden betydning, om uddannelsen er offentlig eller privat. Desuden er det kun afsluttede uddannelser, der indgår i vurderingen. Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav uddannelsen har.

Ved vurderingen af, om en given uddannelse er på erhvervsuddannelsesniveau eller på et højere niveau, må der også ses på deltagernes udenlandske kvalifikationer. Der skal ikke foretages en tilbundsgående undersøgelse med indhentning af eksamensbeviser fra udlandet osv., men hvis det efter de oplysninger, en ledig selv giver, er ret klart, at den pågældende har en videregående uddannelse, må det medføre, at vedkommende ikke er i målgruppen for jobrettet uddannelse, med mindre der er tale om en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og at personen samtidig har en erhvervsuddannelse eller en tilsvarende uddannelse. Hvis den pågældende mener, at den udenlandske uddannelse ikke er på videregående niveau, som betyder, at vedkommende falder uden for målgruppen, må den pågældende selv fremskaffe den nødvendige dokumentation for uddannelsens niveau.

Endelig bemærkes, at der kun ses på de adgangskrav, der gælder i dag: Hvis en uddannelse tidligere havde studentereksamen som adgangskrav, men i dag har folkeskolens afgangsprøve som adgangskrav, er der ikke tale om en videregående uddannelse.

En del akademiuddannelser som fx laborant er uddannelser, som man kan tage enten med en gymnasial baggrund eller en erhvervsuddannelsesbaggrund.

Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser og deres niveauer kan findes to steder: For ældre uddannelsers vedkommende bedst i DUN – Dansk Uddannelsesnomenklatur, og for nyere uddannelsers vedkommende i Uddannelsesguiden. DUN kan hentes som pdf-fil på www.dst.dk, og seneste udgave er fra 2012. Uddannelsesguiden findes på www.ug.dk og opdateres løbende.

Erhvervsakademiniveau

Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.

Disse love kan også findes på retsinfo.dk:

Lov om erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelser

Lov om åben uddannelse

Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne

Der er ikke krav om, at der er indholdsmæssig sammenhæng mellem uddannelsen på erhvervsakademiniveau og den erhvervsuddannelse, som vedkommende skal have for at være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Definition af ledig i forbindelse med jobrettet uddannelse

Ledige, der er dagpengeberettigede, kan deltage i jobrettet uddannelse.

Kun personer, der ikke anses for beskæftigede efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), har ret til uddannelse efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Personer, der anses for beskæftigede efter disse regler, skal fortsat søge om VEU-godtgørelse eller SVU-støtte til uddannelse efter reglerne herom.

En person, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan ikke deltage i jobrettet uddannelse.

Som beskæftigede efter reglerne om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller statens voksenuddannelsesstøtte, anses personer i ordinær beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende på en arbejdsplads i Danmark. En beskæftiget lønmodtager er en person, der har indgået en bindende aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om løn- og ansættelsesvilkår, som typisk vil foreligge i et ansættelsesbevis el. lign. Det vil sige, at en person, der fx er deltidsansat og modtager supplerende dagpenge, anses for beskæftiget.

Nærmere informationer om, i hvilke situationer en person kan anses for beskæftiget efter reglerne om SVU og VEU, kan findes på www.svu.dk (Styrelsen for Videregående Uddannelser) eller www.veug.dk (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen).

Til § 2

Ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb

Efter bestemmelsen i stk. 1 kan en person deltage i ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb, som fremgår af positivlisten dog undtaget de situationer, der er nævnt i bekendtgørelsens § 5. Et uddannelsesforløb på positivlisten består af et eller flere kurser, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Selv om et uddannelsesforløb er fast defineret, kan det således kun gives som jobrettet uddannelse, hvis det fremgår af positivlisten. En ledig i målgruppen for jobrettet uddannelse kan uanset uddannelsesniveau vælge fra positivlisten, hvilket kursus eller uddannelsesforløb, vedkommende ønsker at deltage i.

Det er således ikke muligt selv at sammenstykke et uddannelsesforløb, selv om alle delelementer er med på positivlisten. Det betyder, at det fx ikke er muligt at vælge et kursus, der indgår i et uddannelsesforløb og 3 kurser, der indgår i et andet uddannelsesforløb. Alle delelementer skal indgå i samme forløb.

Når der udmeldes en ny positivliste, er det muligt at ansøge om et jobrettet kursus eller uddannelsesforløb fra tidspunktet for offentliggørelsen. De personer, der på tidspunktet for offentliggørelsen af en ny positivliste har ansøgt om ét kursus eller ét uddannelsesforløb efter den eksisterende positivliste, har ret til dette, uanset at det ikke fremgår af den nye positivliste, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne. Det betyder, at der er perioder, hvor der er personer, der deltager i et kursus eller uddannelsesforløb efter en tidligere positivliste, mens andre personer deltager i et kursus eller uddannelsesforløb efter den nye positivliste. Udover perioden umiddelbart efter udmeldelse af en ny positivliste, kan det fx også være tilfældet, hvor en person har afbrudt et uddannelsesforløb efter § 5, og hvor personen ved ledighed på ny genoptager forløbet, og hvor der i mellemtiden er kommet en ny positivliste. Personen genoptager forløbet, som var på en tidligere positivliste.

Positivlisten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan findes på STAR.dk, hvor en ny positivliste bliver offentliggjort.

Fjernundervisning

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 3, at der ikke kan deltages i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvor undervisningen foregår som fjernundervisning, dvs. at mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.

Heltidsundervisning

Jobrettet uddannelse på akademiniveau kan som hovedregel tages som enten deltidsuddannelse eller heltidsuddannelse.

Erhvervsakademiuddannelser er heltidsuddannelser og akademiuddannelser er deltidsuddannelser. Akademiuddannelser kan tilrettelægges på heltid.

For uddannelser på videregående niveau er det efter stk. 4, udover at man skal være fyldt 25 år, et krav, at uddannelsesaktiviteterne skal være tilrettelagt på heltid. Heltidsundervisning er:

1) Undervisning normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler.

2) Undervisning godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsesstøtte.

3) Andre former for undervisning, hvis undervisningen omfatter mindst 20 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.

Til videregående uddannelsesforløb, der er udbudt under lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse mv.) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne er der knyttet en normering i enten uddannelsesbekendtgørelse eller studieordning/studieplan.

Ved heltidsuddannelse på videregående niveau forstås desuden en uddannelse, dele af en uddannelse eller et særligt tilrettelagt forløb, der af uddannelsesstedet udbydes som et samlet forløb, når normeringen i ECTS-point (European Credit Transfer System) svarer til uddannelsestiden - nærmere oplysninger herom kan findes på SVU.dk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der i det konkrete tilfælde er tale om heltidsundervisning.

Mulighed for at vælge dele af et uddannelsesforløb

Har en person allerede gennemført dele af et uddannelsesforløb på positivlisten, og ønsker vedkommende at tage resten af forløbet som jobrettet uddannelse, giver stk. 5 mulighed for at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført. Vedkommende har dermed mulighed for enten at vælge hele uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse eller at fravælge de dele, som vedkommende allerede har gennemført.

Det er på det tidspunkt, hvor personen søger om uddannelsesforløbet, at vedkommende skal fravælge de delelementer, som vedkommende tidligere har gennemført. Har personen fravalgt delelementer, kan vedkommende således ikke fortryde og efterfølgende søge om disse delelementer.

Hvert år godkendes ca. 300 nye arbejdsmarkedsuddannelser, som hver får en ny kode. Samtidig nedlægges der løbende en del uddannelser. De nye uddannelser kan – selvom koden er ny – godt have et titelmæssigt overlap med nedlagte uddannelser. Og indholdet kan også godt være beslægtet med både nedlagte og andre eksisterende uddannelser – om end indholdet som udgangspunkt ikke vil være nøjagtigt det samme. En ledig kan have gennemført et nu nedlagt kursus, som giver vedkommende kompetencer svarende til et nyt kursus med en ny kode.

Arbejdsløshedskassen kan i de fleste tilfælde afgøre på baggrund af fx. forevisning af et kursusbevis, om personen tidligere har taget det samme kursus. I tilfælde hvor der er tvivl, må a-kassen høre uddannelsesinstitutionen, om der er tale om samme kursus.

Jobcentrets mulighed for at supplere 6 ugers jobrettet uddannelse med tilbud

Jobcentrene har efter stk. 6 mulighed for at bevilge en ledig et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus, således at dagpengemodtageren kan tage første del af et uddannelsesforløb som jobrettet uddannelse og få den resterende del af forløbet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På positivlisten er der således også mulighed for at vælge kurser eller uddannelsesforløb, der overstiger sammenlagt 6 ugers varighed.

Det kan også være i en situation, hvor den ledige dumper undervejs og derfor skal tage en del af forløbet om, hvor jobcentret også skal bevilge kurset igen, som et tilbud.

Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser fra positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger. Jobcentrene kan søge STAR om tilskud fra den årlige pulje på 5 mio. kr. efter "først til mølle princippet".

Til § 3

Afviklingsperioden

For personer under 25 år skal uddannelsesforløbet eller kurset være afviklet inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed svarende til 26 uger. Og for personer, der er fyldt 25 år, skal uddannelsesforløbet eller kurset være afviklet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed svarende til 39 uger.

Et kursus kan være tilrettelagt som ét splitforløb. Ved et splitforløb forstås ét kursus fx et AMU-kursus, som ikke ligger i sammenhæng, men er spredt over flere dage eller uger. Det er således ikke et krav, at det jobrettede kursus afholdes i tidsmæssig sammenhæng.

Hvis den ledige starter på en ny dagpengeperiode, får personen ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Til § 4

Jobrettet uddannelse i forlængelse af opsigelsesperiode

Når en person er påbegyndt et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode, som personen ønsker at fortsætte med som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag i dagpengeperioden, jf. bekendtgørelsens § 4, skal personen henvende sig til arbejdsløshedskassen, som skal sikre, at kurset/uddannelsesforløbet fremgår af positivlisten.

En uddannelse påbegyndt i opsigelsesperioden kan være ét sammenhængende uddannelsesforløb eller ét specifikt kursus herunder ét splitforløb. Ved et splitforløb forstås ét kursus fx et AMU-kursus, som ikke ligger i sammenhæng, men er spredt over flere dage eller uger.

Personen skal henvende sig til sin arbejdsløshedskasse forud for ledighedens indtræden og søge om, at den del af uddannelsen, som ligger i ledighedsperioden, kan tages efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, herunder om personen er i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse. Dermed sikres personen viden om, hvorvidt kurset/uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag i dagpengeperioden, selvom arbejdsløshedskassen endnu ikke har truffet afgørelse om personens dagpengeret.

I denne situation skal personen ikke henvende sig i jobcentret om jobrettet uddannelse, og der skal ikke være afholdt en samtale, jf. § 7 som betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. En person kan således i denne situation påbegynde et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af positivlisten, og som overstiger 6 uger, hvis den del af den jobrettede uddannelse, der foregår i ledighedsperioden ikke overstiger sammenlagt 6 uger.

Hvis arbejdsløshedskassen ved ledighedens indtræden træffer afgørelse om, at personen ikke er berettiget til dagpenge og således ikke omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse, kan uddannelsen ikke fortsættes som jobrettet uddannelse. Karantænetimer eller overskydende timer kan afvikles under deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse.

Til § 5

Afbrud på grund af arbejde eller sygdom

Det følger af stk. 1, at en ledig, der må afbryde et kursus eller et uddannelsesforløb, fordi pågældende bliver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, når sygdommen eller arbejdet er ophørt, og vedkommende igen er blevet ledig. Afbrud på grund af barsel må også anses for at være omfattet af denne bestemmelse i den situation, hvor barslen bliver aktuel på et tidligere tidspunkt end forventet.

Som udgangspunkt er det den del af et uddannelsesforløb, som vedkommende ikke nåede at gennemføre før afbrydelsen, som vedkommende har ret til, når vedkommende igen bliver ledig. Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt fx fordi det kursus ikke længere findes, kan personen i stedet deltage i et lignende kursus eller uddannelsesforløb.

Fravalg i forbindelse med gentilmelding

Stk. 2 giver mulighed for ved gentilmelding at fravælge dele af et uddannelsesforløb, selv om vedkommende ikke nåede at gennemføre disse før afbrydelsen, hvis det er nødvendigt, for at den samlede periode med jobrettet uddannelse ikke overstiger 6 uger i alt.

Det kan fx være den situation, hvor personen bliver syg, mens vedkommende er i gang med et længerevarende delelement af et uddannelsesforløb, som personen vurderer, er af væsentlig betydning i forhold til vedkommendes jobfokus. Personen har ved gentilmelding imidlertid ikke timer nok tilbage til dette delelement af det jobrettede uddannelsesforløb, hvis personen ikke får mulighed for at fravælge nogle af de andre delelementer i uddannelsesforløbet, som vedkommende ikke nåede at gennemføre før sygemeldingen.

Der skal dog være tale om fravalg af dele, som kan afgrænses på en sådan måde, at de også kan tages hver for sig.

Til § 6

Arbejdsløshedskassernes administration af reglerne

Det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er også arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen. Arbejdsløshedskasserne sikrer, at den ledige opfylder betingelserne, herunder at uddannelsen afsluttes inden for de første 39 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 26 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er under 25 år, og at vedkommende er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse. Arbejdsløshedskassen sikrer også, at det kursus/uddannelsesforløb, som den ledige ønsker, fremgår af positivlisten.

Arbejdsløshedskasserne skal sikre, at en ledig højst får et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb fra positivlisten i løbet af en ledighedsperiode.

Arbejdsløshedskasserne træffer også afgørelse om og udbetaler arbejdsløshedsdagpenge og befordringsgodtgørelse, bortset fra tilfælde hvor jobcentrene udbetaler befordringsgodtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 13 og vejledningen Til § 13.

Om administration i forhold til anvendelse af blanketten AR 237 henvises til vejledningens Til § 8.

Til § 7

Jobcentrenes vejledningspligt ved 6 ugers jobrettet uddannelse

Efter lovens § 26 a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7, stk. 1, har jobcentret pligt til at vejlede den ledige om 6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, hvis den ledige beder om vejledning herom. Dermed har jobcentret mulighed for at vejlede den ledige med henblik på, at den ledige søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.

Herefter har jobcentret ikke en pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse efter denne bestemmelse. Hvis den ledige ikke anmoder om vejledning ved den første jobsamtale, er der ingen konsekvenser. Den ledige skal ikke have vejledning ved en af de efterfølgende samtaler for at kunne bruge sin ret til jobrettet uddannelse.

Jobcentret bør imidlertid efter de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt vejlede ledige, som fx ved anden jobsamtale spørger om, hvilke uddannelsesforløb, der står på positivlisten, og om der inden for disse er gode beskæftigelsesmuligheder mv. Baggrunden for dette er, at vejledning om positivlisten må anses for også at være del af jobcentrets sagsområde, idet de skal vejlede herom under første jobsamtale, hvis den ledige efterspørger vejledning - og forud for første jobsamtale, hvis den ledige ønsker at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet. Forvaltningslovens § 7 vedrører jobcentrets generelle vejledningsforpligtelse.

Hvis den ledige ønsker at benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den første jobsamtale, skal der efter lovens § 26 a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7, stk. 2, afholdes en samtale senest en uge efter, at personen har anmodet om det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen har været afholdt. Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale, hvor den ledige og jobcentret deltager, men kan ikke træde i stedet for en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen med virkning fra 1. juli 2015 også skal deltage.

Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede om reglerne, da arbejdsløshedskassen administrerer ordningen.

Til § 8

Ansøgning om jobrettet uddannelse

Det følger af § 8, at en person kan søge om jobrettet uddannelse på Jobnet eller benytte blanket AR237. Muligheden for at søge jobrettet uddannelse på Jobnet gælder fra 29. juni 2015 og kan benyttes ved uddannelsesforløb, der er sammensat af AMU-kurser, eller hvis personen søger et enkelt AMU-kursus. Der udsendes en vejledning til henholdsvis a-kasser og jobcentre om brugen af den digitale løsning på Jobnet.

Anbefalet procedure for optagelse på jobrettet uddannelse, arbejdsløshedskassens godkendelse og jobcenterets betaling

For at fremme en smidig procedure, hvor den ledige hurtigt kan komme i gang med en jobrettet uddannelse, anbefales det, at blanket AR237 (tidligere AR245) benyttes med nedenstående fremgangsmåde.

Attesten udfyldes af den ledige og af uddannelsesstedet. Den ledige søger enten et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb. Det er ikke en betingelse, at den ledige søger om og får bevilget alle delelementer i et ansøgt uddannelsesforløb allerede ved indgivelse af ansøgningen.

Er der tale om et uddannelsesforløb, skal den ledige som minimum søge et af delelementerne i uddannelsesforløbet ved også at udfylde bilag 1. Derudover skal den ledige under Rubrik 2 på tro og love erklære at ville søge de resterende delelementer og udfylde, hvilke delelementer der er tale om. Den ledige har mulighed for at søge forskellige delelementer af uddannelsesforløbet, som vedkommende ønsker samtidig herunder på forskellige uddannelsessteder således, at uddannelsesforløbet for den ledige bliver så hensigtsmæssigt som muligt.

Hvis personen kan optages på den ønskede uddannelse, erklærer uddannelsesstedet, at ansøgeren optages under forudsætning af arbejdsløshedskassens godkendelse af, at den ledige opfylder betingelserne, dvs. at den ledige har ret til jobrettet uddannelse, og at kurset/uddannelsesforløbet fremgår af positivlisten.

Den ledige eller uddannelsesstedet afleverer dernæst attesten til arbejdsløshedskassen. Finder arbejdsløshedskassen, at betingelserne er opfyldt, erklærer arbejdsløshedskassen dette på attesten, og sender den til jobcenteret med kopi til uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedet vil derefter formelt kunne registrere, at personen er optaget, og jobcenteret vil kunne afgive betalingstilsagn.

Jobcenteret vil – når det har modtaget attesten med arbejdsløshedskassens godkendelse – kunne udfylde sin del af betalingsblanketten fra Undervisningsministeriets betalingsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2014) og afgive betalingstilsagnet, uden at uddannelsesstedet på forhånd har udfyldt sine felter i betalingsblanketten vedr. økonomi m.v.

Dette skyldes, at jobcenteret ikke skal tage stilling til priserne, da disse er fastsat efter takster på finansloven, og jobcenteret skal afgive betalingstilsagn, når arbejdsløshedskassen har attesteret ovennævnte.

Taksterne for de uddannelser (AMU-kurser og moduler fra akademiuddannelserne), der er omfattet af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse inden for Undervisningsministeriets ressortområde findes i et takstkatalog på Undervisningsministeriets hjemmeside under www.uvm.dk/takst.

Uddannelsesstedet vil kunne lade personen starte, når uddannelsesstedet modtager betalingstilsagnet fra jobcenteret.

Eventuelt vil uddannelsesstedet kunne lade personen starte forinden modtagelse af betalingstilsagnet fra jobcenteret, når blot det har modtaget attesten fra arbejdsløshedskassen, hvoraf det fremgår, at den ledige har ret til jobrettet uddannelse, og at den ønskede uddannelse er på positivlisen.

Det forudsætter, at uddannelsesstedet og jobcenteret på forhånd har aftalt, at denne fremgangsmåde kan følges vedrørende 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor jobcentret er forpligtet til at afgive betalingstilsagn, når arbejdsløshedskassen har godkendt, at personen opfylder betingelserne, og at den ønskede uddannelse er omfattet af ordningen med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Jobcentrenes registreringer ved deltagelse i jobrettet uddannelse

Jobcenteret foretager følgende registreringer i forbindelse med lediges deltagelse i jobrettet uddannelse. Registreringerne foretages i henhold til bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet:

– For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid foretages en fritagelsesregistrering af typen »Selvvalgt uddannelse (fuld tid)«.

– For personer, der deltager i jobrettet uddannelse på deltid foretages en fritagelsesregistrering af typen »Selvvalgt uddannelse (deltid)«.

– Hvis personen samtidig er fritaget for rådighed i henhold til bekendtgørelsens § 12, stk. 2, eller bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 41 foretages en registrering af typen »fritagelse for rådighed under deltagelse i tilbud«.

– Der kan – af hensyn til kommunens økonomiopfølgning – foretages en registrering af en aktivitet i en "Min Plan" med angivelse af »seks-ugers jobrettet uddannelse« som »aktiveringstype«.

Til § 9-10

Opgørelse af forbrug af de 6 uger og modregning

Der er behov for at opgøre forbruget af 6 ugers jobrettet uddannelse i forbindelse med udarbejdelse af positivlisten og i forbindelse med gentilmelding til jobrettet uddannelse efter afbrud på grund af beskæftigelse eller sygdom.

Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse omfatter op til i alt 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede og op til 30 timer pr. uge for deltidsforsikrede.

For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau omfatter retten til 6 ugers jobrettet uddannelse i alt 37 timer pr. uge for personer, som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på fuldtid, og 30 timer for personer som er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på deltid.

De timer, der tæller med i beregningen ved opgørelse af forbruget, er – som hovedregel – de timer, som uddannelsen varer. Uddannelsens timetal opgøres som hovedregel på baggrund af reglerne om uddannelsen.

Hvis uddannelsen er tilrettelagt som eller normeret til heltidsuddannelse, anses uddannelsen for at udgøre 37 timer pr. uge, hvilket svarer til 7,4 timer pr. dag (for fuldtidsforsikrede og visse deltidsforsikrede).

Hvis en heltidsuddannelse fx påbegyndes fredag i uge 1 og afsluttes tirsdag i uge 2, vil timetallet således udgøre 3 x 7,4 timer = 22,2 timer. Vedkommende har i eksemplet brugt sin ret til jobrettet uddannelse, som har varet 3 dage.

For jobrettet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau anses undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser, for heltidsundervisning.

Deltidsundervisning er undervisning, der ikke opfylder kravene til at kunne betragtes som heltidsundervisning. Ved deltidsundervisning opgøres timetallet som det fastsatte timetal. Hvis der er fastsat en årsnorm, skal denne dog omregnes til timer.

Det er uddannelsesstederne, der oplyser, om der er tale om heltidsundervisning, og som ved deltidsundervisning oplyser det fastsatte, normerede eller faktiske timetal for undervisningen.

For jobrettet uddannelse på videregående niveau fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, samt vejledningen hertil, at uddannelsen skal være tilrettelagt som heltidsundervisning for, at ledige kan deltage heri. Det fremgår endvidere, hvornår en uddannelse anses for heltidsundervisning.

For så vidt angår uddannelse på videregående niveau gælder desuden særligt følgende: Afbrydelser i undervisningen i forbindelse med kortere ordinære ferieperioder og andre kortere afbrydelser i perioder, hvor der ikke gennemføres undervisning, medregnes ikke i retten til timer.

Hvis den ledige ophører med uddannelsen, medregnes alene timer i uddannelsen indtil ophøret. Uddannelsesstederne skal efter bekendtgørelsens § 15 meddele arbejdsløshedskasserne, hvis en ledig ophører med uddannelsen.

Ved opgørelse af, hvor mange timer en ledig har til brug for 6 ugers jobrettet uddannelse, medregnes perioder, hvor ansøgeren har deltaget i selvvalgt uddannelse for ledige efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2015. Der sker således en modregning af forbrug inden for disse ordninger.

Til § 11

Deltagerbetaling

Det er jobcentrene, som afholder udgiften til deltagerbetalingen til uddannelsesinstitutionerne, jf. de gældende regler på undervisningsministeriets område. Det vil sige, at jobcenteret skal betale eller refundere den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen. Jobcenteret skal ikke betale eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende. Sådanne følgeudgifter betaler deltageren selv.

For uddannelsesforløb, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode og fortsættes i ledighedsperioden som jobrettet uddannelse i op til 6 uger, afholder jobcentrene alene udgiften til køb af uddannelse og deltagerbetaling for de uger, som arbejdsløshedskasserne har bevilget som jobrettet uddannelse. Se også bemærkninger til bekendtgørelsens § 2.

Til § 12

Rådighed m.v.

Ledige, der deltager i jobrettet uddannelse, skal stå til rådighed for arbejde, som de henvises til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Det indebærer, at de ledige under uddannelsen skal være tilmeldt jobcenteret og have indlagt godkendt cv i jobnet og hver 7. dag bekræfte, at de er arbejdssøgende, jf. reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derimod skal den ledige ikke være aktivt arbejdssøgende i perioden med deltagelse i jobrettet uddannelse.

Ved henvisning til arbejde skal der i videst muligt omfang tages hensyn til den jobrettede uddannelse.

Jobcenteret vil kunne træffe afgørelse om at fritage den ledige fra rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at den jobrettede uddannelse medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, herunder når den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb.

Afgørelse om fritagelse for rådigheden skal skriftligt meddeles af jobcenteret til den ledige. Ledige, der er fritaget fra rådigheden, er fritaget for hver 7. dag at skulle bekræfte, at de er arbejdssøgende.

I tilfælde hvor uddannelsesinstitutioner lader kursister forsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, selv om der foreligger enkelte sygedage, og personen bliver afmeldt jobcentret og får udbetalt dagpenge under sygdom, har i denne situation ikke betydning for retten til jobrettet uddannelse.

Aktivering i forhold til jobrettet uddannelse

Hvis en ledig, der skal have et tilbud om aktivering, forinden har søgt om at udnytte sin ret til 6 uges jobrettet uddannelse, skal aktiveringen tilrettelægges således, at personen har mulighed for at deltage i den jobrettede uddannelse. De timer, hvor der foregår jobrettet uddannelse, har den ledige ikke pligt til at deltage i aktivering.

Har jobcenteret afgivet et aktiveringstilbud, inden personen har søgt ind på en jobrettet uddannelse, opretholdes jobcenterets tilbud, dvs. personen kan i så fald ikke gøre krav på at deltage i jobrettet uddannelse, hvis det ikke er muligt på grund af aktiveringen.

– Hvis den jobrettede uddannelse er på fuld tid:

Tidspunktet for, hvornår den ledige senest har ret og pligt til aktivering, fremgår af §§ 85-88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For under 30-årige er det senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. For 30 til 60-årige er det senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed og for personer, der er fyldt 60 år, senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

Fra 1. juli 2015 har ledige mellem 30 og 50 år ret og pligt til aktivering senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed og personer, der er fyldt 50 år, har ret og pligt til aktivering senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed.

I uger, hvor en ledig deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid, har den ledige ikke ret og pligt til aktivering. Tidspunktet for, hvornår jobcenteret skal påbegynde aktivering, udskydes derfor til det tidspunkt, hvor den jobrettede uddannelse er ophørt.

– Hvis den jobrettede uddannelse er på mindre end fuld tid:

Uger, hvor jobrettet uddannelse forekommer på deltid udskyder ikke tidspunktet for ret og pligtaktiveringen.

Kommunen skal her tilrettelægge aktiveringen sådan, at varighedskravet for ret og pligtaktivering opfyldes, uden at det går ud over den lediges jobrettede uddannelse. Efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der et varighedskrav på mindst 2 sammenhængende uger. Der er ikke krav til timetallet med aktivering.

Jobrettet uddannelse kan ikke medregnes i opgørelse af, om kravene til ret og pligt-aktivering er opfyldt.

Det individuelle kontaktforløb

Ledige, der på fuld tid deltager i jobrettet uddannelse, er ikke omfattet af det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsforsikrede. Disse perioder medregnes således ikke i opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal afholdes. Der henvises i den forbindelse til kapitlet om individuelt kontaktforløb i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 13

Befordringsgodtgørelse

Arbejdsløshedskasserne eller i visse tilfælde jobcentrene yder befordringsgodtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Betingelserne for at få befordringsgodtgørelse fremgår af kapitel 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsløshedskasserne yder befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem bopælen eller indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet og retur er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Befordringsgodtgørelsen er 1,03 kr. pr. kilometer (2015-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Er deltageren under uddannelsen indkvarteret, er der ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted

1) ved uddannelsens start og afslutning,

2) ved søgnehelligdage og

3) hver weekend.

Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal arbejdsløshedskassen indhente dokumentation fra det sted, hvor uddannelsen finder sted, om i hvilket omfang personen har fulgt uddannelsen, henholdsvis givet møde. I tilfælde, hvor en sådan dokumentation ikke kan indhentes, udbetales befordringsgodtgørelsen på grundlag af en erklæring fra personen.

Med virkning fra 1. juli 2015 bliver det muligt for kommuner og arbejdsløshedskasser selv at administrere og tilrettelægge udbetalingen af befordringsgodtgørelse. Det vil sige, at formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse afskaffes.

Jobcentrene yder befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Til § 14

Kost og logi

Jobcenteret træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi.

Der er ret til tilskud til kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser Det forudsætter, at personen har mere end 120 kilometer i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur, og at personen under uddannelsen er indkvarteret uden for sin bopæl.

Også hvis det af andre grunde er rimeligt, at personen er indkvarteret uden for sin bopæl, kan der ydes tilskud til kost og logi efter reglerne herom.

Hvis udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen, eller hvis uddannelsesstedet yder kost og logi, bortfalder tilskuddet helt eller delvist.

Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi administreres og udbetales af jobcenteret efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.

Jobcentrene skal administrere betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffe afgørelse om og udbetale beløb til kost og logi for ledige.

Jobcentrenes betaling af uddannelse til ledige i forbindelse med 6 ugers jobrettet uddannelse skal foregå på samme måde, som når jobcentrene betaler for anden uddannelse som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, betalingen sker i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Eventuel deltagerbetaling betales af jobcenteret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende.

Når en uddannelse, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, ønskes fortsat som jobrettet uddannelse, skal jobcenteret alene betale for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling for den del af uddannelsen, som arbejdsløshedskassen har bevilget som jobrettet uddannelse.

Betaling for kost og logi følger statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.

Til § 15

Indberetning fra uddannelsessteder og uddannelsesudbydere

Uddannelsesstedet eller uddannelsesudbyderen skal give besked til arbejdsløshedskassen om den lediges ophør med uddannelsen, straks man er blevet bekendt med forholdene.

Uddannelsesstederne/uddannelsesudbyderne skal indberette følgende oplysninger på blanket AR 240:

– når uddannelsen afbrydes, fordi den ledige erklæres studieinaktiv,

– når uddannelsen afbrydes på grund af beskæftigelse,

– når uddannelsen afbrydes på grund af sygdom, barsel eller lignende,

– når uddannelsen afbrydes af andre grunde,

– hvis den ledige får orlov fra uddannelsen,

– hvis den ledige ikke begynder på uddannelsen, herunder bliver overført til et senere hold, og

– hvis den ledige bliver deltidsstuderende.

Uddannelsesstedet sender blanketten til arbejdsløshedskassen. Blanketten kan findes på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, www.star.dk. Arbejdsløshedskassen skal underrette jobcenteret, hvis den ledige er ophørt med uddannelsen.

Ved ændringer i uddannelsens varighed og omfang skal der altid afleveres et ansøgningsskema, AR237.

Arbejdsløshedskassen skal i overensstemmelse med de almindelige dagpengeregler vurdere, om den ledige opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et kursus aflyses fx på grund af for få tilmeldte, må personen søge om kurset på et andet tidspunkt, idet personen ikke har haft mulighed for at udnytte sin ret på grund af forhold hos uddannelsesstedet. Det vil sige, at personen ikke dermed mister retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der er således forskel på, om personen selv vælger ikke at møde op til et kursus, som vedkommende har søgt om, eller om kurset aflyses. Hvis personen vælger ikke at møde op til et kursus, som fx indgår som et delelement i et uddannelsesforløb, kan personen ikke søge om at deltage i dette delelement på et senere tidspunkt.

Til § 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. januar 2016.

Ved opgørelse af om en person har brugt retten til jobrettet uddannelse, medregnes perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse. Jobrettet uddannelse og selvvalgt uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger, og det er nok, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.

En person, som er omfattet af regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengemodtagere/fleksjobvisiterede inden 1. januar 2015, kan således få ret til ét kursus eller ét uddannelsesforløb fra positivlisten efter de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse, selvom vedkommende har deltaget i et eller flere kurser efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse, når den sammenlagte periode med 6 ugers selvvalgt uddannelse og 6 ugers jobrettet uddannelse ikke overstiger 6 uger i alt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 16. december 2015

Christian Solgaard

/ Helle Sølvsten