Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Definitioner mv.
Kapitel 2 Personkreds
Kapitel 3 Administration og betaling af lystfisker- og fritidsfiskertegn
Kapitel 4 Visse former for lystfiskeri i saltvand
Kapitel 5 Fritidsfiskeres redskaber i saltvand
Kapitel 6 Redskaber i ferskvand
Kapitel 7 Autorisation mv.
Kapitel 8 Kontrol, straf og ikrafttræden mv.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand

I medfør af § 27, stk. 1, § 32, stk. 1 og 3, § 50, stk. 2, § 56, stk. 5 og 6, § 64, stk. 1, § 71, § 109, stk. 1, § 112 b, § 117 b og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 28, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Definitioner mv.

§ 1. Ved lystfiskeri i salt- og ferskvand forstås i denne bekendtgørelse: Alt fiskeri med lette håndredskaber, jf. § 26 i fiskeriloven.

§ 2. Ved fritidsfiskeri i saltvand forstås i denne bekendtgørelse: Fiskeri, der udøves af personer, der

1) ikke er registreret som erhvervsfiskere med A-status eller bierhvervsfiskere, eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24 og 25 i fiskeriloven, jf. § 27, stk. 1, i fiskeriloven, og

2) fisker med andre redskaber end lette håndredskaber.

§ 3. Ved fritidsfiskeri i ferskvand forstås i denne bekendtgørelse: Alt fiskeri i ferskvand, bortset fra

1) fiskeri med lette håndredskaber, og

2) fiskeri, der er omfattet af tilladelse til omsætning af fisk fra ferske vande, jf. § 27, stk. 2, i fiskeriloven.

§ 4. Udover bekendtgørelsens regler skal i øvrigt overholdes alle de regler, der i henhold til fiskerilovgivningen gælder vedrørende fiskeri.

Kapitel 2

Personkreds

§ 5. Lystfiskeri må kun udøves af personer, der har gyldigt lystfiskertegn, jf. § 54 i fiskeriloven.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er personer, der

1) er under 18 år, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven,

2) har ret til folkepension, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven,

3) har gyldigt fritidsfiskertegn, jf. § 54, stk. 3, i fiskeriloven,

4) fisker i ferske vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det, jf. § 55, stk. 1, i fiskeriloven,

5) er grundejer ved ferske vande samt den pågældendes husstand, når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden, jf. § 55, stk. 2, i fiskeriloven, eller

6) er grundejer ved saltvand samt den pågældendes husstand, når fiskeriet finder sted under ophold på den strandbred, der er omfattet af grunden, jf. § 55, stk. 3, i fiskeriloven.

§ 6. Fritidsfiskeri i saltvand må kun udøves personligt af personer, der

1) er fyldt 12 år,

2) har fast bopæl her i landet,

3) ikke er registreret som erhvervsfiskere med A-status eller bierhvervsfiskere og

4) har gyldigt fritidsfiskertegn.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, om fast bopæl her i landet gælder ikke for personer, som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS´s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, bl.a. via arbejde her i landet og som derved har opnået en nærmere tilknytning til landet.

§ 7. Fritidsfiskeri i ferskvand må kun udøves af personer, der har erhvervet gyldigt fritidsfiskertegn, jf. § 54, stk. 2, i fiskeriloven.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er følgende:

1) Personer, der fisker i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det, jf. § 55, stk. 1, i fiskeriloven.

2) Grundejeren og dennes husstand, når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden, jf. § 55, stk. 2, i fiskeriloven.

Kapitel 3

Administration og betaling af lystfisker- og fritidsfiskertegn

§ 8. Lystfiskertegn kan efter § 56, stk. 2, i fiskeriloven erhverves med en gyldighedsperiode på

1) 12 måneder,

2) 1 uge eller

3) 1 dag.

Stk. 2. Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 185 kr., for 1 uge 130 kr. og for 1 dag 40 kr., jf. § 56, stk. 3, i fiskeriloven.

Stk. 3. Lystfiskertegn erhverves ved indbetaling af det i stk. 2 nævnte beløb

1) på giroindbetalingskort til NaturErhvervstyrelsens girokonto nr. 0 70 60 00,

2) hos et salgssted, som NaturErhvervstyrelsen har autoriseret,

3) ved fornyelse af et tidligere indbetalt fisketegn via BetalingsService, eller

4) via internet-hjemmeside: www.fisketegn.dk.

Stk. 4. Lystfiskertegn er gyldige fra betalingsdatoen. Der kan dog for dag- og ugetegn angives en senere gyldighedsdato, som dog ikke må være senere end 30 dag efter betalingsdatoen.

§ 9. Gyldigt lystfiskertegn er følgende:

1) Giroindbetalingskort med postvæsenets eller et pengeinstituts kvittering for, at beløbet for 12 måneder, 1 uge eller 1 dag er betalt, når kvitteringen også indeholder lystfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn og adresse.

2) Bevis for betalt lystfiskertegn fra et autoriseret salgssted, jf. § 8, stk. 3, nr. 2, med lystfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse, lystfiskernummer samt gyldighedsperiode.

3) Bevis for betalt lystfiskertegn via internet-hjemmesiden www.fisketegn.dk.

Stk. 2. Oplysning om det lystfiskernummer, der tildeles ved betalingen, er tilstrækkeligt bevis.

§ 10. Fritidsfiskertegn har en gyldighedsperiode på 12 måneder, jf. § 56, stk. 2, i fiskeriloven.

Stk. 2. Fritidsfiskertegn erhverves ved indbetaling af 300 kr., jf. § 56, stk. 4.

1) til NaturErhvervstyrelsens girokonto nr. 4 71 41 48 ved anvendelse af et specielt girokort med fortrykt fritidsfiskernummer,

2) hos et salgssted, som NaturErhvervstyrelsen har autoriseret,

3) ved fornyelse af et tidligere indbetalt fisketegn via BetalingsService, eller

4) via internet-hjemmesiden: www.fisketegn.dk.

Stk. 3. Fritidsfiskertegn er gyldige fra betalingsdatoen.

§ 11. Gyldigt fritidsfiskertegn er følgende:

1) Giroindbetalingskort for 12 måneder med fritidsfiskernummer og med postvæsenets eller et pengeinstituts kvittering for, at beløbet er betalt, når kvitteringen også indeholder fritidsfiskerens fornavn, efternavn og adresse.

2) Bevis for betalt fritidsfiskertegn fra et autoriseret salgssted, jf. § 8, stk. 3. nr. 2, med fritidsfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse, fritidsfiskernummer samt betalingsdato.

3) Bevis for betalt fritidsfiskertegn via internet-hjemmesiden www.fisketegn.dk.

Stk. 2. Oplysning om det fritidsfiskernummer, der tildeles ved betalingen, er tilstrækkeligt bevis.

§ 12. Hvis en person har indbetalt et beløb, der er forskelligt fra de i § 8, stk. 2, anførte, har pågældende erhvervet lystfiskertegn for den periode, der svarer til det nærmeste lavere beløb. Indbetalte beløb, der er mindre end 35 kr., gælder ikke som lystfiskertegn.

Stk. 2. Indbetalte beløb, der er højere end de fastsatte beløb for lystfisker- og fritidsfiskertegn, tilbagebetales kun til indbetaleren efter påkrav og dokumentation fra indbetaler for fejlindbetalingen.

§ 13. Ved erhvervelse af fisketegn skal cpr-nummer oplyses.

Stk. 2. Personer, der ikke har bopæl i Danmark og derfor ikke har cpr-nummer, skal oplyse fødselsdato.

§ 14. Bevis for betalt lystfiskertegn og fritidsfiskertegn, skal sammen med legitimation, som f.eks. kørekort eller sygesikringsbevis, medbringes under fiskeri, hvor lystfisker- eller fritidsfiskertegn kræves, jf. § 58 i fiskeriloven.

Stk. 2. Lystfisker- og fritidsfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre, og der må kun være påført en persons navn på hver kvittering, jf. § 58 i fiskeriloven.

§ 15. Personer, der efter § 47 skal indbetale et forhøjet beløb, skal indbetale dette til NaturErhvervstyrelsen ved brug af et særligt giroindbetalingskort, der udleveres af NaturErhvervstyrelsen. Giroindbetalingskortet er påført indbetalerens fornavn, efternavn, adresse samt et lystfisker- eller fritidsfiskernummer.

Stk. 2. Kvittering for betalt forhøjet beløb efter stk. 1 gælder som lystfisker- eller fritidsfiskertegn for 12 måneder fra betalingsdatoen.

Kapitel 4

Visse former for lystfiskeri i saltvand

§ 16. Lystfiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri) er ikke tilladt.

Stk. 2. Blusning og stangning af ål er ikke tilladt.

§ 17. Lystfiskeri med liner, der slæbes efter båd drevet ved motorkraft (trolling- og dørgefiskeri), er ikke tilladt inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien.

Stk. 2. Trolling- og dørgefiskeri er endvidere ikke tilladt i Tempelkrogen i Isefjorden.

§ 18. Lystfiskeri fra båd drevet ved motorkraft eller fra kyst, hvor redskabets line spiles ud til siden med skovle, paravaner eller lignende, herunder oter, er ikke tilladt.

Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 er det tilladt, uden for 100 meter fra lavvandslinien og uden for de i § 19, stk. 1, nævnte områder, direkte på fiskelinen at montere og ved fiskeriet at anvende indretninger, som er egnet til at spile redskabet. På liner, der er spilet som anført, må alene anvendes 1 endeagn (blink, spinner, wobler, flue eller lignende).

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 er det tilladt at anvende planerboard i Østersøen syd for linjen Stevns røde fyr til Falsterbo fyr samt øst for linjen fra Gedser ret øst til 12°00' østlig længde og ret syd langs 12°00' østlig længde. Fiskeri med planerboard er dog ikke tilladt fra lavvandslinjen og indtil 3 sømil i det angivne område. På liner, der spiles ved hjælp af planerboard, må alene anvendes 1 endeagn (blink, spinner, wobler, flue eller lign. ).

§ 19. I følgende områder gælder, udover bestemmelserne i §§ 16-18, særlige regler for lystfiskeri fra motordreven båd eller kyst:

1) I Isefjorden syd for en ret linie fra Kongsøre Næbbe til Kyndby Værket, (i området indgår Holbæk Fjord), og i Roskilde Fjord afgrænset ved en linie fra vestre mole ved Kulhuse til færgemolen ved Sølager.

2) Et område i Øresund afgrænset i nord af en linie retvisende øst af havnefyret på Rungsted Havn og i syd af en linie retvisende øst af det østligste havnefyr på Vedbæk havn og afgrænset i øst af en linie 3 sømil fra lavvandslinien.

3) I Køge Bugt (fra Køge Sønakke til Brøndby Lystbådehavn) i området mellem kysten og de fastsatte bundgarnsgrænser, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 11. januar 1999 om grænser for anbringelse af bundgarnsstader i Køge Bugt.

Stk. 2. Lystfiskeri fra båd drevet ved motorkraft i de i stk. 1 nævnte områder, hvor linen spiles ud til siden med skovle, paravaner eller lignende, herunder oter, er ikke tilladt.

Stk. 3. Ved lystfiskeri i de i stk. 1 nævnte områder, hvor linen slæbes efter en båd drevet ved motorkraft (trolling/dørgning), må der maksimalt anvendes 2 stænger pr. person, dog højst 4 stænger pr. båd.

Kapitel 5

Fritidsfiskeres redskaber i saltvand

§ 20. En fritidsfisker må i saltvand højst anvende 6 redskaber af følgende typer:

1) Krogliner à 100 kroge.

2) Garn (rødspætte-, tunge-, sild-, makrel- e.l.).

3) Ruser (enkelte eller dobbelte).

4) Tejner.

Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte redskaber må højst 3 være garn. Den samlede garnlængde må maksimalt være 135 m.

Stk. 3. En redskabsrække må højst indeholde 6 redskaber, som alle skal tilhøre samme fritidsfisker.

Stk. 4. Det er ikke tilladt at anvende ruser, jf. stk. 1. nr. 3, i perioden fra den 10. maj til og med den 31. juli.

Stk. 5. Det er ikke tilladt at anvende krogliner, jf. stk. 1, nr. 1, i perioden fra den 1. maj til og med den 30. september.

§ 21. Kasteruser må ikke være ovenvandsruser, dvs. at ingen del af redskabet må rage op over vandskorpen. Kasteruser må højst måle 90 cm i den forreste rusebøjle. For alle slags ruseredskaber gælder det, at maskestørrelsen (helmaske) i radgarnet ikke må overstige 40 mm. I kasteruser skal der anvendes stoprist eller spærrenet efter de almindeligt gældende regler for saltvand.

§ 22. En af de i § 20, stk. 1, nr. 3 nævnte tilladte ruser må være en rejepæleruse.

Stk. 2. Rejepælerusen må anvendes som undervandsruse eller ovenvandsruse og skal have mindst 2 og højst 3 kalve. Maskestørrelsen i rusen må ikke overstige 30 mm (helmaske). Alle kalve skal være åbne som et kvadrat på mindst 40 x 40 mm, og holdt på plads af 4 stillebånd. Forreste kalv eller forreste bøjle skal være forsynet med en spærrerist eller et spærrenet med kvadratmasker på maksimalt 36 x 36 mm (helmaske).

Stk. 3. Rusen skal være forsynet med rad og 2 arme. Raden må højst være 14 m lang. De 2 arme skal hver være mindst 1 m lang og må højst være 2 m lange. Maskestørrelsen i rad og arme må ikke overstige 40 mm (helmaske).

Stk. 4. Forreste rusebøjle må højst være 90 cm. Der må ikke være tag eller bund ved indgangspartiet. Der må herudover ikke være tilføjelser til redskabet.

Stk. 5. Rejepælerusen skal være forsynet med mindst 3 og højst 5 pæle.

Stk. 6. Rejepælerusen må ikke opstilles før den er anmeldt til NaturErhvervstyrelsen med angivelse af pladsens beliggenhed så vidt muligt i WGS 84 Datum eller på kort med redskabet indtegnet.

Stk. 7. Fritidsfiskerrejepæleruser skal holde en indbyrdes afstand på 150 m og en afstand på 150 m til øvrige redskaber. Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan opstille rejeruser i en afstand af kun 50 m fra en fritidsfiskerrejepæleruse.

Stk. 8. Fritidsfiskerrejepælerusen må anvendes hele året.

§ 23. Der må ikke opstilles ruser i fredningsbælter og skal ved opstilling i vedtægtsområder respektere vedtægtsbestemmelser, der er oprettet i medfør af tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri.

§ 24. Bundsatte garn må ikke have en dybde af over 1,5 m. Flydende garn må ikke have en dybde af over 3 m. Den samlede længde af garn må maksimalt være 135 m, uanset om der anvendes 1, 2 eller 3 garn. Garn skal være forankrede eller på anden måde fastgjort til havbunden.

Stk. 2. I perioden 1. juli - 15. november (begge dage inklusive) er det kun tilladt at anvende garn, jf. § 20, stk.1, nr. 2, hvis maskemål er:

1) 100 mm og derunder (helmaske) svarende til 50 mm og derunder (halvmaske), eller

2) 130 mm og derover (helmaske) svarende til 65 mm og derover (halvmaske).

§ 25. Under sejlads og fiskeri må hver fritidsfisker i båden kun medbringe de typer og det antal redskaber, det er tilladt at benytte ved fritidsfiskeri.

§ 26. En fritidsfisker må kun fiske med, røgte mv. redskaber, der er mærket med fiskerens eget navn, adresse og fiskerinummer, jf. §§ 27-28.

Mærkning af fritidsfiskeres redskaber i saltvand

§ 27. Ethvert fritidsfiskerredskab skal på et synligt sted over vandet være forsynet med et forsvarligt fastgjort mærke med brugerens navn og adresse, skrevet med 1 cm høje, tydeligt læselige blokbogstaver på og med saltvandsbestandigt materiale. Mærket skal være gult.

Stk. 2. Redskabsmærker på stager, pæle og lignende skal anbringes mindst 1,2 m over vandet.

§ 28. Udover det i § 27 omhandlede redskabsmærke skal ethvert fritidsfiskerredskab være forsynet med fiskerinummeret på brugerens fritidsfiskertegn. Nummeret må kun anvendes af indbetaleren.

Stk. 2. Fiskerinummeret skal på et synligt sted over vandet være indskåret, indbrændt eller skrevet med saltvandsbestandigt tusch eller blæk med 2 cm høje tal på det gule redskabsmærke eller i den samme pæl, stage, bøje eller det samme flod, som redskabsmærket er fastgjort til.

Kapitel 6

Redskaber i ferskvand

Generelt om redskaber ved fiskeri i ferskvand

§ 29. I ferskvand er det tilladt at anvende ruser i perioden fra den 1. august til og med den 15. oktober.

Stk. 2. Anvendelse af ruser uden for den i stk. 1 nævnte periode er kun tilladt for personer, der har særskilt tilladelse hertil i henhold til bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand. Det vil fremgå af tilladelsen hvilke redskaber der må anvendes. I vandløb kan anvendelse af ruser til erhvervsmæssigt fiskeri dog kun tillades i perioden fra den 1. juni til og med den 30. november.

§ 30. Ruser, garnredskaber, fiskegårde samt andre redskaber, skal sættes således, at der er en redskabsfri strækning på mindst to tredjedele af vandets bredde det pågældende sted, jf. dog § 32, stk. 4. Bestemmelsen gælder i en hvilken som helst retning i forhold til den yderste del af redskabet eller redskaberne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, gælder også for opstilling af flere redskaber, når redskaberne står fra modsatte bredder og med mindre indbyrdes afstand i breddens retning end 100 m.

Stk. 3. Redskaberne nævnt i stk. 1 skal mindst stå med en indbyrdes afstand i breddens retning på 100 m. Hvis en bred, hvortil der hører en fiskeriret, har en samlet længde, der er mindre end 100 m, må der dog opstilles et redskab på fiskeriretten uanset, at den indbyrdes afstand i breddens retning til det nærmeste redskab herved bliver mindre end 100 m, dog må afstanden ikke være mindre end 50 m.

Stk. 4. Flere redskaber kan opstilles uden for hinanden på samme sted. I dette tilfælde betragtes redskaberne med hensyn til bestemmelserne i stk. 1-3 som et redskab, jf. stk. 5.

Stk. 5. Afstanden mellem redskaberne måles mellem de dele af redskabet, herunder arme, pæle og tove, der er nærmest.

Redskaber i vandløb

§ 31. Vodredskaber, herunder trawl, samt sættegarn, nedgarn, flydegarn, toggergarn o.lign. garnredskaber samt ruser og fiskegårde må ikke anvendes i åer, bække, kanaler, grøfter o.lign. vande.

§ 32. I de i § 31 nævnte vande er det tilladt i perioden fra den 1. august til og med den 15. oktober at anvende ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen, og kasteruser (dobbelte og enkelte).

Stk. 2. Mindstemaskemål i de i stk. 1, nævnte ruser skal være på 32 mm (helmaske) i bagrusen - efter sidste bøjle. Maskemålet er opfyldt, hvis der i rusen - mellem sidste og andensidste bøjle - er et vindue på 14 x 14 cm med det nævnte maskemål. Vinduet skal være placeret på rusens overside.

Stk. 3. Den forreste bøjle i de i stk. 1 nævnte ruser må ikke have en diameter, der er større end 90 cm. Den forreste bøjle i kasterusen efter stk. 1 må højst have en diameter på 60 cm.

Stk. 4. I vandløb skal den redskabsfri strækning efter § 30, stk. 1, være sammenhængende.

§ 33. Bestemmelserne i §§ 31 og 32 finder anvendelse for alle redskaber uanset materiale, herunder for redskaber fremstillet af tremmeværk eller lignende samt i forbindelse med redskaber, stående boblerad, luftslør og andet, der tjener til at lede fisken ind i redskabet.

Redskaber i søer

§ 34. Sættegarn, nedgarn, flydegarn o.lign. garnredskaber må ikke anvendes i søer i april og maj måneder.

Stk. 2. I garn, der anvendes i søer, skal maskemålet overalt i redskabet være mindst 122 mm (helmaske).

Stk. 3. Ruseredskaber, der anvendes til andet fiskeri end ålefiskeri, må også uden for den i § 29, stk. 1 nævnte periode anvendes på følgende betingelser:

1) Maskemålet i bagrusen – efter sidste bøjle – skal være på mindst 90 mm (helmaske).

2) Maskemålet er opfyldt, hvis der i rusen – mellem sidste og anden sidste bøjle – er et vindue på 14 x 14 cm med det nævnte maskemål. Vinduet skal være placeret på rusens overside.

Stk. 4. Ruseredskaber, der anvendes til andet fiskeri end ålefiskeri skal før brug anmeldes til NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om antal, størrelse, udformning og placering af redskaberne opgivet i WGS 84 Datum. NaturErhvervstyrelsen kan beslutte, at et redskab ikke kan tillades anvendt, hvis det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at redskabet ikke kan fange ål.

§ 35. Vod- og tilsvarende redskaber, der drages eller slæbes i en sø, må ikke spænde ud over en tredjedel af søens bredde.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at ilandbringe ål fanget ved fiskeri med vod- og tilsvarende redskaber.

Ålekister o.lign.

§ 36. Fiskeri med ålekister og andre spærrende fangstindretninger, som ikke opfylder reglerne nævnt i § 30, stk. 1, og som var anmeldt i henhold til fiskeriloven, kan fortsat anvendes.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fangstindretninger må anvendes i perioden fra den 1. august til og med den 15. oktober. Fangstindretningerne skal holdes fuldstændig åbne og alle løse spærringer skal optages hver dag fra solopgang til solnedgang.

Stk. 3. I perioden fra den 16. oktober til og med den 31. juli skal de i stk. 1 nævnte fangstindretninger holdes fuldstændig åbne og alle løse spærringer skal være optaget hele døgnet.

Stk. 4. Inden 1. januar 2014 skal de i stk. 1 nævnte fangstindretninger været konstrueret, så de ikke kan tilbageholde ål. Indretningen skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 5. Fangstindretningen må ikke ændres uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse.

Ikke tilladte fangstmetoder i ferskvand

§ 37. Følgende redskaber og fangstmetoder må ikke anvendes:

1) Trawl og andre fiskeredskaber spilet med skovle eller lignende, herunder oterfiskeri.

2) Elektricitet, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer samt fiskeri ved tørlægning.

3) Stangning eller hugning ved kunstigt lys samt hel eller delvis spærring med lys eller elektricitet for fiskenes frie gang.

4) Stangeredskaber og lystre af enhver art - herunder ålekam - spyd og pile, der er forsynet med kroge eller kroglignende anordninger beregnet til at fastholde den spiddede fisk, samt skrabepilk og skydevåben, idet dog fangstkrog til landing af fisk fanget med et andet redskab ikke er omfattet af forbudet.

5) Jagen (pulsning) af fisk i redskaber.

6) Fiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri).

Stoprist eller stopnet

§ 38. I redskaber, hvor der anvendes ruser, herunder i ålekister, o. lign. spærrende redskaber, skal der være anbragt et stopnet eller en stoprist i rusen efter stk. 2.

Stk. 2. Stopnet eller stoprist skal være udformet som på følgende måde:

1) Stopnet skal være anbragt i rusens forreste bøjle, idet nettets maskevidde højst må være 75 mm halvmaske (knude til knude).

2) Stopristen skal være af stål eller andet af NaturErhvervstyrelsen godkendt materiale og være monteret i forreste kalv med en ramme, stor 170 x 170 mm, og med et kryds, således at sidelængden i det enkelte hul i krydset ikke overstiger 85 mm.

Gudenå

§ 39. I Gudenåen, herunder blinde løb, på strækningen fra Nørreå til Frisenvold Fiskegård er det kun tilladt at anvende lette håndredskaber til fiskeri.

Ordensregler og mærkning

§ 40. Udsatte fiskeredskabers forankringer, pæle og afmærkninger skal være synlige og vise redskabets retning. Når fiskeri afsluttes eller afbrydes, må de benyttede pæle eller dele heraf ikke stå til fare for sejladsen eller til hindring for udøvelsen af fiskeri. Fiskeriet anses ikke for afsluttet, når afbrydelsen sker i kortere tid for tørring eller udbedring af et redskab.

Stk. 2. Afbrækkede pæle skal straks optages af vandet af den, der sidst har benyttet pælene.

Stk. 3. Ikke pælesatte redskaber skal være forsynet med en rød flydekugle i hver ende. Kuglen skal have en diameter på min. 15 cm.

Stk. 4. Pæle, der benyttes til fiskeri, skal til enhver tid have en højde over vandoverfladen på mindst 1 meter. En af pælene skal være mærket i et vandbestandigt materiale med matr. nr. for den ejendom, der råder over fiskeriretten og med fiskerens navn og adresse. Kravet om mærkning gælder også for bøjer o.lign. på ikke pælesatte fiskeredskaber.

§ 41. Fritidsfiskere, der har pligt til at betale fritidsfiskertegn, skal endvidere på et synligt sted mærke deres redskaber på en af pælene med fritidsfiskernummeret, jf. § 10, stk. 2.

Fravigelser

§ 42. NaturErhvervstyrelsen kan efter høring af de ansvarlige myndigheder i henhold til lov om vandløb og lov om miljømål m.v. i særlige tilfælde, hvor dokumenterede miljømæssige hensyn taler for det, dispensere fra bestemmelserne i §§ 30, 31, 34, 35, 37 og 38.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan efter høring af de i stk. 1 nævnte myndigheder i særlige tilfælde, hvor dokumenterede erhvervsmæssige hensyn taler for det, dispensere fra bestemmelserne i § 30, stk. 3, § 34, stk. 2 og § 37, stk. 1, nr. 1).

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i dette kapitel, når hensynet til klækkeanstalters forsyning med rogn og indfangning af fisk til udsætningsformål taler for det.

§ 43. NaturErhvervstyrelsen kan efter høring af Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, i særlige tilfælde for søer give enkeltpersoner, som har dispensation til at anvende ruser efter § 29, stk. 2, tilladelse til at anvende bundgarn eller bundgarnslignende redskaber uden de i § 38 nævnte anordninger, når rusehovedet står på større vanddybde end 3 m, hvor erhvervsmæssige hensyn taler for det.

Stk. 2. Der kan i øvrigt gives de i stk. 1 nævnte personer dispensation fra bestemmelsen i § 38, hvis redskabet er opstillet i en sø, og er indrettet, således at der altid er et øvre frit luftrum i redskabet på min. 50 cm's højde mellem vandoverfladen og fangstindretningens overside, eller redskabet er indrettet, således at fangede pattedyr, herunder odder, kan undslippe.

Kapitel 7

Autorisation mv.

§ 44. NaturErhvervstyrelsen kan, når særlige forhold taler for det, efter høring af den ansvarlige myndighed i henhold til lov om vandløb, meddele autorisation til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til at opfiske moderfisk med henblik på opdræt til fiskepleje og til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til udsætning af fisk mv. med henblik på varetagelse af fiskepleje.

Stk. 2. En autoriseret kan i særlige tilfælde opnå tilladelse til at foretage fiskeri ved elektricitet efter fisk til opdrætsformål, uanset om den autoriserede råder over fiskeriretten, hvis egnet opdrætsmateriale ikke er til rådighed på anden måde. Autorisationen kan kun udnyttes af personer, der har gennemgået et kursus i fiskeri med elektricitet inden for de seneste 10 år.

Stk. 3. Efter § 64, stk. 2 i fiskeriloven har de autoriserede ret til mod forvisning af behørig legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvori udsætning skal findes sted.

Stk. 4. Autorisationen, der kan gives for indtil 5 år, kan tilbagekaldes, hvis den misbruges.

Kapitel 8

Kontrol, straf og ikrafttræden mv.

§ 45. Maskemål (helmaske) måles i henhold til gældende EU-regler.

§ 46. NaturErhvervstyrelsens registre over tilladelser til ålefiskeri og oplysninger om tilladte redskaber er offentligt tilgængelige.

§ 47. Med bøde straffes den, der

1) overtræder eller forsøger at overtræde §§ 16-21, § 22, stk. 2-5, §§ 23-41, eller

2) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår fastsat i tilladelse efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 48. Efter fiskerilovens § 60, skal personer, der udøver lystfiskeri eller fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer kontrolmyndighedens krav om at forevise bevis for indbetaling og legitimation, senest 14 dage efter påkrav indbetale et beløb, der for lystfiskere svarer til fire gange prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, og for fritidsfiskere et beløb, der svarer til fire gange prisen på et fritidsfiskertegn.

Stk. 2. Hvis gyldigt lyst- eller fritidsfiskertegn allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og bevis herfor forevises sammen med legitimation over for NaturErhvervstyrelsen senest 14 dage efter påkrav, skal der for lystfiskere indbetales et beløb, der svarer til halvdelen af prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder. For fritidsfiskere skal der indbetales et beløb, der svarer til halvdelen af prisen på et fritidsfiskertegn.

§ 49. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1199 af 11. december 2008 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand ophæves.

NaturErhvervstyrelsen, den 11. december 2015

Jette Petersen

/ Lene Jensen Scheel-Bech