Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (16. december 2015)

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevands- forsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor)

(Lovforslag nr. L 91)

Lovforslaget har til formål at udmønte forliget om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor, som den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 29. april 2015. Disse partier foreslår en regulering, hvorefter der fortsat stilles effektiviseringskrav til alle kommunalt ejede vandselskaber samt til forbrugerejede vandselskaber, der årligt håndterer mere end 200.000 kubikmeter vand eller spildevand. Det foreslås, at effektiviseringer fremover indhentes på vandselskabernes totaløkonomi. I dag stilles kun effektiviseringskrav til vandselskabernes drift.

Efter den foreslåede regulering får de vandselskaber, som årligt håndterer mere end 800.000 kubikmeter vand eller spildevand, et årligt generelt effektiviseringskrav, der fremkommer som summen af et effektiviseringskrav på 2 pct. af driftsomkostningerne og en procentdel af de resterende anlægsomkostninger, afhængig af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, såfremt denne er positiv. Hvis resultatet af den nye totaløkonomiske benchmarking viser, at et sådant vandselskab er ineffektivt, kan det hertil få et årligt individuelt effektiviseringskrav.

De vandselskaber, som håndterer fra 200.000 – 800.000 kubikmeter vand eller spildevand, samt kommunalt ejede vandselskaber, som håndterer op til 800.000 kubikmenter vand eller spildevand, får kun et årligt generelt effektiviseringskrav.

I forliget og i lovforslaget fastslås det, at der skal indhentes effektiviseringer i vand- og spildevandssektoren til gavn for borgere og virksomheder for minimum 1,3 mia. kr. i 2020. Effektiviseringerne skal indhentes på en måde, som ikke er for administrativ tung for hverken vand- og spildevandsselskaberne eller myndigheder.

Den foreslåede regulering medfører administrative lettelser på 10,6 mio. kr. årligt for vandselskaberne. Dette er bl.a. en følge af, at det kun er de vandselskaber, som årligt håndterer mere end 800.000 kubikmeter vand eller spildevand, som skal indberette oplysninger til den nye totaløkonomiske benchmarking til brug for fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav. Oplysningerne skal endvidere kun indberettes hvert andet år. I dag indberettes oplysninger til benchmarkingen hvert år. En anden administrativ lettelse følger af, at kontrollen af, om vandselskaber har overholdt deres økonomiske rammer, som udgangspunkt sker på grundlag af vandselskabets årsregnskab i modsætning til i dag, hvor det sker ved særskilte indberetninger.

Det vurderes, at en større grad af konsolidering i sektoren vil bidrage til at indhente effektiviseringspotentialet. Derfor gennemfører lovforslaget en række ændringer med henblik på at fjerne nogle af de barrierer, der er for bl.a. sammenlægning af vandselskaber. Der gives således mulighed for, at vand- og spildevandsforsyninger midlertidigt eller permanent kan indføre differentierede takster for forskellige geografiske områder til samme forsyningsselskab, ligesom ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som sikrer, at konsolideringer i vandsektoren ikke indebærer modregning i kommunernes bloktilskud, når der kun sker ændringer i ejerskabsstrukturer.

Reguleringen skal også understøtte innovativ udvikling og eksport af vandteknologiløsninger. Derfor skabes der med lovforslaget bedre rammer for vandselskabers investeringer i udvikling af teknologi og udnyttelse af ny teknologi inden for vandselskabet. Det betyder bl.a., at vandselskaber får bedre muligheder for at udnytte restprodukter til energiproduktion.

Vandselskaberne får endvidere mulighed for at oprette og indbetale midler til en ny fond, som har til formål at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

For at sikre en forsyning med høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed, klima og naturen, foreslås det at indføre en årlig performance benchmarking af de vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering. Benchmarkingen har til formål at opgøre, sammenstille og offentliggøre vandselskabernes påvirkning af omgivelserne på en række parametre inden for temaerne miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed som for eksempel vandkvalitet og energieffektivitet. Resultaterne af benchmarkingen vil især være gavnlige for kommunernes styring af og dialog med vandselskaberne og for vandselskaberne selv, når der skal prioriteres og investeres.

Lovforslaget giver også mulighed for at sikre bedre klagemuligheder for borgere og for virksomheder, idet vand- og spildevandsbranchen kan oprette et privat tvistløsningsorgan, som kan behandle borgere og virksomheders klager over vandselskabers leveringsvilkår. Det eksisterende Ankenævn på Energiområdet vil kunne udvides med vand- og spildevandssager, så det bliver til et samlet forsyningsankenævn. Lovforslaget sikrer en bedre adskillelse af myndighed og drift på vand- og spildevandsområdet. Vandforsyningsloven ændres således, at udarbejdelse af indsatsplaner, der skal sikre den kommunale beskyttelse af drikkevandet, alene er en kommunal myndighedsopgave, der ikke skal varetages af almene vandforsyninger. Samtidig tydeliggøres det, at spildevandsplanen, der er kommunens plan for, hvordan spildevandet i kommunen skal bortskaffes, er en myndighedsplan, der skal udarbejdes af kommunen. Planen skal indeholde administrationsgrundlaget for kommunens afgørelser på spildevandsområdet, og skal danne baggrund for forsyning af nye områder. Som en del af lovforslaget vil spildevandsplaner ikke længere skulle indeholde detaljerede driftsplaner, da dette skal varetages af spildevandsselskaberne. Endvidere præciseres og udbygges reglerne om vandselskabernes forsyningspligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.