Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven) 1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22. september 2005, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1181 af 12. december 2005, § 14 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 5 i lov nr. 1428 af 21. december 2005, § 15 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og § 49 i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 5 a, stk. 3, træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 423 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, da loven endnu ikke er trådt i kraft.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted,

2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12,

9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10) administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253 - 258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse.

Stk. 2. Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) Pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A.

3) Selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4) Indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15.

5) Konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

6) SP-konti i pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Skat af formueafkast

§ 2. Af de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings‑ og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder

1) renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer, jf. stk. 5,

2) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,

4) gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

6) gevinst eller tab på de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7) gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8) udbytter, gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse,

9) gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

10) gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og ‑tab vedrørende skattepligtigt afkast,

11) gevinst eller tab på gæld, jf. stk. 5, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

12) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 7-10,

13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings‑ eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og

14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er skattepligtigt efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét livsforsikringsselskab.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1‑3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. 2)  Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998,

2) en skattefri del af udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 4,

3) renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1‑3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og indekstillæg af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4) valutakursgevinst og -tab vedrørende skattefrit afkast,

5) tab på fordringer i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,

6) tab på et værdipapir, såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget,

7) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,

8) formueafkast af fast ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

10) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings‑ og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven.

Stk. 4. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov, såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Stk. 5. Ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.

§ 3. (Ophævet)

§ 4. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2, stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og foreningens administrationsbygning, er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del er skattefri.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen ikke udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på dækket basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets regler om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter på dækket basis.

§ 5. De i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. § 2, stk. 5. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

§ 5 a. De omkostninger, der er afholdt i indkomståret til forvaltning af den skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2. 3)  Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11 a i lov om værdipapirhandel m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret marked og den skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår.

§ 5 b. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrages et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2) Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.

5) Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet byggetilladelse.

Stk. 2. For fast ejendom, hvoraf indtil halvdelen kan opføres med henblik på salg, jf. § 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed og § 6, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal den del af den faste ejendom, der ikke opføres med henblik på salg, opfylde betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Får et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A tilsagn om andel i den for årene 2003-2007 fastsatte årlige investeringsramme, kan det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der fuldt ud direkte eller indirekte ejer aktieselskabet, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen for den faste ejendom, som aktieselskabet opfører, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Anskaffelsessummen efter 1. pkt. beregnes som anskaffelsessummen fratrukket anskaffelsessummen ganget med den sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Fradrag efter 1. pkt. foretages af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet af en flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, fordeles fradraget efter en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom efter § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt., anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der er angivet i § 2, stk. 1.

§ 6. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat, jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Har et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af § 1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår, beregnes det gennemsnitlige afkast før pensionsafkastskat, jf. 1. pkt., på grundlag af afkastet før pensionsafkastskat i indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har været omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast før pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side det samlede afkast før skat og på den anden side aktivernes værdi med fradrag af halvdelen af det samlede afkast efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi som gennemsnittet af de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret svarende regnskabsår, det samlede afkast før skat som det bogførte investeringsafkast i resultatopgørelsen for det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som afkastet før skat med fradrag af indkomstårets skat efter denne lov, idet der ses bort fra nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 14.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension. For midler overført fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, opgøres hensættelserne efter de almindelige regler i stk. 1 og 2.

Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.

Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 9. Ved opførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, danner kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

Stk. 10. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

Kapitel 3

§ 8. (Ophævet)

Kapitel 4

§ 9. (Ophævet)

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtigtig del af andelens afkast. Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 a. 4)   Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.

§ 13. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de renter, der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog § 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. 5)   Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6 og § 5 b. Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

Stk. 5. Ved et selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.

Stk. 6. Ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Stk. 7. 6)   7)  Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstår give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.

§ 13 a. 7) Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober – 30. september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. november give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 5. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast og negativt formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, med et selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst. Er der underskud i et eller flere af de i 1. pkt. omhandlede sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Uudnyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.

Stk. 6. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og af kapitalnedsættelser i indkomståret og fradrag af afsat til tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission),

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i § 204 i lov om finansiel virksomhed eller

5) et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 17 a. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2, stk. 1. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe‑ og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, anses for at have betalt en forholdsmæssig del af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs stk. 2 af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til told- og skatteforvaltningen en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

Stk. 2. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

§ 21. Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb til told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, henholdsvis nr. 2 og 6, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til told- og skatteforvaltningen en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23. Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf , jf. dog stk. 5. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til den statslige told- og skattemyndighed inden 3 hverdage (bankdage) efter, at pengeinstituttet har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende pengeinstitut tilbageholde skatten og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet indgiver pengeinstituttet eller det pengeinstitut, hvortil ordningen er flyttet, endelig opgørelse for perioden fra den 1. december i indkomståret til og med den 30. november i indkomståret.

§ 24. Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til told- og skatteforvaltningen indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, når overførslen sker inden for samme pengeinstitut eller mellem to pengeinstitutter. I stedet kan den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprindelige ordning er overført.

§ 26. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 27. Told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager told- og skatteforvaltningen, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20, eller anser told- og skatteforvaltningen den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, kan forvaltningen ændre opgørelsen og beregningen.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3. Anser en skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4. Medfører en ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og skatteforvaltningen om den ændrede skat.

Stk. 5. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 4 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29. Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt.

Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1, stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-24.

Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 29 A. 6) 7) Hvis en skattepligtig ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, og § 13 a, stk. 3, rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen efter § 21 orientere told- og skatteforvaltningen om, at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Told- og skatteforvaltningen sender herefter en meddelelse til den skattepligtige om, at denne ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, og § 13 a, stk. 3, til pengeinstituttet rettidigt, og orienterer pengeinstituttet herom. Den skattepligtige skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, og § 13 a, stk. 3.

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og § 2, stk. 3, nr. 3,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13, stk. 3,

5) regler for tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6) regler for administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7, stk. 9,

8) regler for modregning af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23 eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven, og herunder regler for pengeinstitutternes hæftelse for beløb modregnet i strid med § 25 samt forrentning af disse,

9) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31. (Ophævet).

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-24,

3) undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. 8)   Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 34. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 6 a

Skattepligtige institutioner under administration

§ 34 a. Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under administration, indtræder administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne i kapitel 6. Administrationsboet hæfter for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere. Overskydende skat og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf. § 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, tilfalder administrationsboet.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Skat efter denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og § 36.

Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1) For indkomståret 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og §§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog § 36, stk. 2 og 6.

2) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

3) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5) Uanset bestemmelsen i nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst og tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4 og 8. For pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal den i 1. pkt. nævnte saldo opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 8. Et livsforsikringsselskab kan ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge at medregne et beløb, der er større end det, selskabet er pligtigt at medregne i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. (Ophævet)

§ 38. (Ophævet)

§ 39. (Ophævet)

§ 39 a. Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

Stk. 2. Ved anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 5. november 2006

P.M.V.
Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser til pensionsafkastbeskatningsloven, senest lovbekendtgørelse nr. 899 af 22. september 2005.

2) Ændringen i § 2, stk. 3, nr. 1, trådte i kraft den 9. juni 2006, jf. § 31, stk. 1, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

3) Tidspunktet for ikrafttrædelsen af nyaffattelsen af § 5 a, stk. 2, jf. § 31, stk. 7, i lov nr. 515 af 7. juni 2006, fastsættes af skatteministeren. Fradrag efter pensionsafkastbeskatningens § 5 a, stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 899 af 22. september 2005, der som følge af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., som affattet i førnævnte lovbekendtgørelse, ikke har kunnet udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006, jf. § 9 i lov nr. 1428 af 21. december 2005.

4) Indsættelsen af § 12 a trådte i kraft den 15. december 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 5 stk. 1 og 2, i lov nr. 1181 af 12. december 2005.

5) Ændringen i § 13, stk. 3, trådte i kraft 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar 2006, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

6) Nyaffattelsen af § 13, stk. 7, 1. pkt., ændringerne i § 13, stk. 7, 3. pkt., og § 29 A trådte i kraft den 15. december 2005, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1181 af 12. december 2005.

7) Indsættelsen af § 13, stk. 7, som 5. pkt., § 13 a og ændringerne i § 29 A trådte i kraft den 15. december 2005 og har virkning for rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der anbringes i andele i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 5, stk. 1 og 4, i lov nr. 1181 af 12. december 2005.

8) Ændringen i § 33, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. § 105, stk. 1, i lov nr. 538 af 8. juni 2006.