Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31979L0409
 
31992L0043
 
32000L0060
 
32006L0113
 
32006L0118
 
32008L0105
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde, formål og definitioner
Kapitel 2 Overvågning af vandforekomster
Kapitel 3 Kontrolovervågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand
Kapitel 4 Operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand
Kapitel 5 Undersøgelsesovervågning for overfladevandet
Kapitel 6 Overvågningsfrekvenser for overfladevandet
Kapitel 7 Overvågning af grundvandets kvantitative tilstand
Kapitel 8 Kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand
Kapitel 9 Operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand
Kapitel 10 Overvågningsnet for vandforekomster
Kapitel 11 Supplerende overvågningskrav for beskyttede vandområder
Kapitel 12 Standarder for overvågning
Kapitel 13 Naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.
Kapitel 14 Ikrafttrædelse
Bilag 1 Udpegede overfladevandområder, jf. § 6, stk. 2, nr. 3:
Bilag 2 Kvalitetselementer for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande, jf. § 11, stk. 4 og stk. 6.
Bilag 3 Parametre til kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand, jf. § 16, stk. 2.
Bilag 4 Standarder for prøvetagning ved overvågning af overfladevand, jf. § 25, stk. 3.
Bilag 5 Den supplerende overvågning af beskyttede områder omfattet af lovens § 7, stk. 1 nr. 1, 3 og 4.
Bilag 6 Kvalitetselement: Skaldyrvande jf. § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1 og 5.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.1)

I medfør af § 22, stk. 3, i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015, § 62, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, og § 35, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1577 af 8. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde, formål og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omhandler udarbejdelse og gennemførelse af

1) overvågningsprogrammer for vandforekomster,

2) overvågningsnet for vandforekomster,

3) overvågning for beskyttede områder og

4) naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2. Overvågningen skal sikre et nationalt overblik over tilstanden i vandforekomster og tilstanden i naturbeskyttelsesområder. Den skal blandt andet gøre det muligt at følge udviklingen i den generelle tilstand, identificere problemområder og følge udviklingen i problemområderne.

Stk. 3. Beskrivelse af programmer og tekniske data offentliggøres på Naturstyrelsens hjemmeside, www.blst.dk.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Overfladevandstilstand: Det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten dets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er rigest. For kunstige og stærkt modificerede vandområder forstås udtrykket »økologisk tilstand« som »økologisk potentiale«.

2) Naturtyper og arter: De naturtyper og arter som optræder på EU-habitatdirektivets bilag I, II, IV og V eller EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I - III.

3) Tilgængelig grundvandsressource: Den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til miljømålsloven, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

Kapitel 2

Overvågning af vandforekomster

§ 3. Naturstyrelsen udarbejder for hver vandplanperiode, jf. miljømålslovens § 3, et program for

1) kontrolovervågning og operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand,

2) kontrolovervågning og operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand samt

3) overvågning af grundvandets kvantitative tilstand.

Stk. 2. Naturstyrelsen udarbejder undersøgelsesovervågningsprogrammer for overfladevand efter behov.

Stk. 3. For alle relevante kvalitetselementer overvåges parametre, der er egnede som indikatorer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificeres det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. I planen skal anføres et skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er, jf. § 4, stk. 1 nr. 5 i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammmet m.v.

Stk. 4. For de prioriterede stoffer i bilag 3, del A, til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, analyseres de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne, idet der lægges særlig vægt på stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28 og 30.

Stk. 5. Naturstyrelsen udformer overvågningsprogrammer for grundvand med henblik på at konstatere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af de forurenende stoffer, der er identificeret i medfør af § 12 i bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvand, overgangsvande og grundvand.

Stk. 6. Naturstyrelsen udvælger tilstrækkelige overvågningsfrekvenser og overvågningssteder til overvågning af grundvand til

1) at fremskaffe de nødvendige oplysninger til at sikre, at væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer kan skelnes fra naturlig variation med en tilstrækkelig grad af pålidelighed og præcision,

2) at vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer kan identificeres i så god tid, at der kan gennemføres foranstaltninger med henblik på at forebygge eller i det mindste, så vidt det er praktisk muligt, begrænse miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten, og

3) at tage hensyn til grundvandsforekomstens fysiske og kemiske tidsbestemte karakteristika, herunder grundvandets strømningsforhold og grundvandsdannelse, og hvor lang tid nedsivning gennem jorden eller undergrunden tager.

§ 4. Naturstyrelsen reviderer og tilpasser overvågningsprogrammet, hvis overvågning eller andre data viser, at miljømålene i medfør af miljømålsloven for et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst ikke kan ventes opfyldt.

Kapitel 3

Kontrolovervågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand

§ 5. Naturstyrelsen udformer kontrolovervågningsprogrammet således, at det kan tilvejebringe information med henblik på:

1) at supplere og underbygge proceduren for vurderingen i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6,

2) at forbedre og effektivisere overvågningsprogrammerne, og

3) at vurdere langtidsændringer i de naturlige forhold og som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Stk. 2. Ved fastsættelse af krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandplaner gennemgås og anvendes resultaterne af denne overvågning sammen med vurderingen i basisanalysen, jf. § 10 i bekendtgørelsen om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

§ 6. Naturstyrelsen udfører kontrolovervågningen på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af overfladevandstilstanden inden for hvert vandløbsopland eller dele af vandløbsoplandet inden for vanddistriktet.

Stk. 2. Kontrolovervågningspunkterne skal udvælges, hvor det er relevant i overfladevandområder, hvor

1) vandføringen er signifikant inden for vanddistriktet, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km2,

2) vandvoluminet er signifikant inden for vanddistriktet, herunder store søer og reservoirer,

3) der er udpeget steder i henhold til EU-beslutning 77/795/EØF, jf. bilag 1.

Stk. 3. Ud over punkterne i stk. 2, skal overvågningen også ske på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning, der føres over den dansk-tyske grænse, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

§ 7. Kontrolovervågning skal omfatte

1) parametre, der er indikatorer for biologiske, hydromorfologiske og generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer,

2) prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller dele af vandløbsoplandet, og

3) andre forurenende stoffer, som udledes i signifikante mængder i vandløbsoplandet eller dele af vandløbsoplandet.

Kapitel 4

Operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand

§ 8. Operationel overvågning af overfladevandets økologiske og kemiske tilstand skal

1) fastslå tilstanden for de overfladevandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplaner, når disse foreligger, og

2) vurdere tilstandsændringer for disse overfladevandområder som følge af indsatsprogrammerne.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan ændre den operationelle overvågning i løbet af vandplanperioden på grundlag af informationer, der tilvejebringes i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysen eller gennem overvågningen med henblik på at nedbringe overvågningsfrekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøpåvirkning/belastning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Stk. 3. For at vurdere omfanget af de belastninger overfladevandområderne er udsat for, overvåges de kvalitetselementer, der er indikatorer for belastningerne. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåges følgende i det omfang, det er relevant:

1) Parametre, der er indikatorer for de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, overfladevandområderne er udsat for,

2) alle prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder, og

3) parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

§ 9. Naturstyrelsen udfører operationel overvågning for alle overfladevandområder eller grupper af disse, der på grundlag af basisanalyse eller kontrolovervågning, jf. kapitel 3, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplaner, samt for overfladevandområder, i hvilke der udledes prioriterede stoffer.

Stk. 2. Naturstyrelsen udvælger overvågningspunkterne for de stoffer, som er omfattet af bilag 3 i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for overfladevandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Stk. 3. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifikke regler i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

1) I overfladevandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert overfladevandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne.

2) Når et overfladevandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed.

3) I overfladevandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte overfladevandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af overfladevandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand.

4) I overfladevandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte overfladevandområder, at det er muligt at vurdere de hydromorfologiske påvirkningers omfang og konsekvenser. De udvalgte overfladevandområder skal være karakteristiske for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle overfladevandområderne er udsat for.

Kapitel 5

Undersøgelsesovervågning for overfladevandet

§ 10. Naturstyrelsen udfører undersøgelsesovervågning af overfladevandet,

1) når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt,

2) når kontrolovervågningen viser, at de fastsatte mål i de opretholdte regionplanretningslinjer eller vandplanerne sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere overfladevandområderne ikke opfylder miljømålene, eller

3) for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser.

Kapitel 6

Overvågningsfrekvenser for overfladevandet

§ 11. Naturstyrelsen fastsætter overvågningsfrekvenser på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af overvågningsfrekvenser skal der tages hensyn til, at variabiliteten i parametre er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold, at de tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det skal sikres, at resultaterne afspejler ændringerne i overfladevandet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Om nødvendigt foretages supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år for at opfylde disse hensyn.

Stk. 3. For de prioriterede stoffer, som har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota jf. § 3, stk. 4, fastsætter Naturstyrelsen overvågningsfrekvensen for sediment og biota, således, at det sikres, at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der skal foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

Stk. 4. Kontrolovervågning udføres for hvert kontrolovervågningssted indenfor en periode (kontrolovervågningsperiode) på mindst ét år i løbet af vandplanperioden.

Stk. 5. I kontrolovervågningsperioden gælder frekvenserne i bilag 2 for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettiget på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer fastsættes frekvensen til mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Stk. 6. Hvis den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende overfladevandområde har en god tilstand, og basisanalysen ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret, kan frekvensen for kontrolovervågningen fastsættes til én gang for hver tredje vandplanperiode.

Stk. 7. Den operationelle overvågning udføres i vandplanperioden. Overvågningen udføres som minimum med de frekvenser, der er anført i bilag 2, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Stk. 8. Overvågningsfrekvensen fastsættes, for de relevante parametre, jf. § 8, stk. 3, på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkeligt mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand.

§ 12. For prioriterede stoffer, der er omhandlet i bilag 3, del C, punkt 1, i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og for andre prioriterede stoffer for hvilke, der er fastsat miljøkvalitetskrav for biota og/eller sedimenter i overensstemmelse med bilag 3, del C, punkt 2, i samme bekendtgørelse, fastsætter Naturstyrelsen overvågningsfrekvensen for biota og/eller sedimenter. Der skal foretages overvågning mindst en gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

Stk. 2. Overvågningsfrekvensen fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med § 11.

Kapitel 7

Overvågning af grundvandets kvantitative tilstand

§ 13. Overvågningsfrekvensen for grundvandets kvantitative tilstand skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen.

Stk. 2. Overvågningsfrekvensen skal navnlig sikre, at der:

1) For grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i medfør af miljømålsloven, måles tilstrækkeligt hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningernes påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og

2) for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes.

Stk. 3. Overvågningen omfatter de parametre som angivet for klassificering af grundvands kvantitative tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Kapitel 8

Kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand

§ 14. Naturstyrelsen udarbejder på grundlag af basisanalysen i medfør af miljømålslovens § 5 og § 6 et program for kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand for hver gyldighedsperiode for en vandplan. Programmet anvendes i planperioden.

§ 15. Naturstyrelsen gennemfører kontrolovervågning for

1) at supplere og validere fremgangsmåden ved vurderingen i basisanalysen, jf. miljømålslovens § 6,

2) at påvise eventuelle ændringer i den kemiske tilstand i grundvandsforekomster, der på grundlag af basisanalysen vurderes ikke at være i risiko, og

3) at fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

§ 16. Naturstyrelsen udfører kontrolovervågningen på tilstrækkeligt mange overvågningssteder til, at der kan gives en samlet vurdering af grundvandforekomsternes tilstand. Naturstyrelsen udvælger overvågningssteder til hver af følgende typer af grundvandsforekomster:

1) Forekomster, som på grundlag af basisanalysen, vurderes at være i risiko eller ikke at være i risiko, og,

2) forekomster, som krydser den dansk-tyske grænse.

Stk. 2. Naturstyrelsen overvåger i alle udvalgte grundvandsforekomster de centrale parametre som angivet i bilag 3 og de parametre som angivet for klassificering af grundvands kemiske tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Stk. 3. For grundvandsforekomster, hvor der i basisanalysen er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, jf. miljømålslovens § 12, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

Stk. 4. For grundvandsforekomster, som krydser den dansk-tyske grænse, overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser i Tyskland af det grundvand, som strømmer fra Danmark til Tyskland.

Kapitel 9

Operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand

§ 17. Naturstyrelsen iværksætter operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand for

1) at konstatere den kemiske tilstand for alle de grundvandsforekomster eller grupper af disse, som anses for at være truet,

2) at konstatere, om der er en langsigtet tendens til stigning i koncentrationen af forurenende stoffer.

Stk. 2. Operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af disse, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til miljømålslovens § 6, og kontrolovervågningen efter denne bekendtgørelse anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i miljømålsloven. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

Stk. 3. Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning, med tilstrækkelig hyppighed til, at påvirkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst én gang om året.

Stk. 4. Overvågningen omfatter de parametre, som er angivet for klassificering af grundvandets kemiske tilstand i bilag 3 i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Kapitel 10

Overvågningsnet for vandforekomster

§ 18. Naturstyrelsen udformer overvågningsnettet for overfladevandet, så det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand i overfladevandområderne inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af overfladevandområderne i fem klasser (høj, god, moderat, ringe og dårlig tilstand), jf. den gældende bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

§ 19. Naturstyrelsen udformer overvågningsnettet for grundvandets kvantitative tilstand således, at det giver en vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource.

Stk. 2. Overvågningsnettet for grundvandets kvantitative tilstand skal omfatte tilstrækkeligt mange repræsentative overvågningssteder til, at Naturstyrelsen kan danne et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Det skal navnlig sikre,

1) at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i medfør af miljømålsloven, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og

2) at grundvandets strømningsretning og vandføring over den dansk-tyske grænse kan vurderes.

§ 20. Naturstyrelsen udformer overvågningsnettet for grundvandets kemiske tilstand således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland og repræsentative overvågningsdata, og således at langsigtede tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

Stk. 2. På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til § 5 og § 6 i loven udarbejder Naturstyrelsen for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

Stk. 3. I planen skal anføres et skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er, jf. § 4, stk. 1 nr. 5 i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammmet m.v.

Kapitel 11

Supplerende overvågningskrav for beskyttede vandområder

Internationale naturbeskyttelsesområder mv.

§ 21. Vandområder, der ligger indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, omfattes af overvågningsprogrammerne i kapitel 4, hvis de vurderes ikke at opfylde miljømålene i relation til vandrammedirektivet, EU-habitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Stk. 2. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante påvirkninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Øvrige beskyttede områder

§ 22. For beskyttede områder omfattet af lovens § 7, stk. 1 nr. 1, 3 og 4 udføres den supplerende overvågning som fastsat i bilag 5.

§ 23. Skaldyrsvande2) opfylder kvalitetskravene i bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande, hvis prøverne, der er udtaget herfra med mindst den i bilag 6 angivne frekvens på samme prøveudtagningssted og over en periode på tolv måneder, viser, at de fastsatte kvalitetskrav er overholdt med hensyn til:

1) 100 % af prøverne, for så vidt angår parametrene organiske halogenforbindelser og metaller.

2) 95 % af prøverne, for så vidt angår parametrene saltindhold og opløst ilt (mætningsgrad).

3) 75 % af prøverne, for så vidt angår de øvrige parametre, der er anført i bilag 2 i bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande.

Stk. 2. Afvigelser fra de fastsatte grænseværdier tages ikke i betragtning ved beregningen af de i stk. 1 fastsatte procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe.

§ 24. Naturstyrelsen foretager prøveudtagningerne med en mindste frekvens som angivet i bilag 6.

Stk. 2. Når Naturstyrelsen fastslår, at kvaliteten af de udpegede overfladevandområder er væsentlig bedre end de fastsatte krav, kan prøveudtagningernes frekvens nedsættes. Såfremt der ikke foreligger nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan Naturstyrelsen træffe afgørelse om, at prøveudtagning er unødvendig.

Stk. 3. Hvis en prøveudtagning viser afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav, undersøger Naturstyrelsen, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget af forurening, og træffer passende foranstaltninger.

Stk. 4. Det nøjagtige prøveudtagningssted, dets afstand fra det nærmeste punkt hvorfra der udledes forurenende stoffer, såvel som den dybde hvori prøverne skal udtages, fastlægges af Naturstyrelsen, blandt andet under hensyntagen til lokale miljøforhold.

Stk. 5. Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i bilag 6. Laboratorier som anvender andre metoder skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med de i bilag 6 anførte.

Kapitel 12

Standarder for overvågning

§ 25. Ved kemiske miljømålinger af overfladevand og grundvand finder bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. anvendelse.

Stk. 2. Udtagning af miljøprøver til kemisk måling skal ske i overensstemmelse med bilag 3 i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

Stk. 3. Ved overvågning af overfladevand og grundvand anvendes i øvrigt prøvetagnings- og målemetoder i overensstemmelse med relevante ISO- eller CEN-standarder, herunder standarder nævnt i bilag 4, eller andre nationale eller internationale standardiserede metoder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed. Ved overvågning af grundvand efter andre nationale eller internationale standardiserede metoder anvendes internationale kvalitetskontrolprincipper til at sikre kvalitet og sammenlignelighed.

Kapitel 13

Naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

§ 26. Miljø- og Fødevareministeriet forestår gennemførelsen af overvågning af de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af EU-habitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Stk. 2. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger til belysning af de i stk. 1, nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og skal især tage hensyn til de i EU-habitatdirektivet prioriterede naturtyper og prioriterede arter.

Stk. 3. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger, der gør det muligt, at vurdere effekten af bevaringsforanstaltninger på bevaringsstatus for naturtyper og arter.

Stk. 4. Overvågningen skal tilvejebringe oplysninger til brug for beskyttelse, forvaltning og udnyttelse af bestanden af de fuglearter, som i Danmark er omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. ophæves.

Naturstyrelsen, den 16. december 2015

Oluf Engberg

/ Anne-Marie Vægter Rasmussen


Bilag 1

Udpegede overfladevandområder, jf. § 6, stk. 2, nr. 3:

1. Suså, station nr. 57.12 i Nåby.

2. Odense Å, station nr. 45.01 i Nr. Broby.

3. Gudenå, station nr. 21.01 ved Tvilum Bro.

4. Skjern Å, station nr. 25.05 i Ahlergård.


Bilag 2

Kvalitetselementer for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande, jf. § 11, stk. 4 og stk. 6.

Kvalitetselement
Vandløb
Søer
Overgangsvande
Kystvande
         
Biologisk
       
Fytoplankton
6 måneder
6 måneder
6 måneder
6 måneder
Anden akvatisk flora
3 år
3 år
3 år
3 år
Makroinvertebrater
3 år
3 år
3 år
3 år
Fisk
3 år
3 år
3 år
 
         
Hydromorfologisk
       
Kontinuitet
6 år
     
Hydrologi
kontinuerlig
1 måned
   
Morfologi
6 år
6 år
6 år
6 år
         
Fysisk-kemisk
       
Termiske forhold
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Iltning
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Salinitet
3 måneder
3 måneder
3 måneder
 
Næringsstoftilstand
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Forsuringstilstand
3 måneder
3 måneder
   
Andre forurenende stoffer
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Stoffer på listen over prioriterede stoffer
1 måned
1 måned
1 måned
1 måned


Bilag 3

Parametre til kontrolovervågning af grundvandets kemiske tilstand, jf. § 16, stk. 2.

Parametre:

1) 1) Iltindhold,

2) 2) pH-værdi,

3) 3) ledningsevne,

4) 4) nitrat og

5) 5) ammonium.


Bilag 4

Standarder for prøvetagning ved overvågning af overfladevand, jf. § 25, stk. 3.

Standarder for prøvetagning af makroinvertebrater:

ISO 5557-3:
1995
EN 27828:
1994
EN 28265:
1994
EN ISO 9391:
1995
EN ISO 8689-1:
1999
EN ISO 8689-2:
1999

Prøvetagningen af de biologiske kvalitetselementer skal følge de relevante CEN/ISO standarder.


Bilag 5

Den supplerende overvågning af beskyttede områder omfattet af lovens § 7, stk. 1 nr. 1, 3 og 4.

1) Drikkevandsforekomster

Overvågningen omfatter krav fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7 og § 8, jf. bilag 1 a-d. Bekendtgørelsen gennemfører de krav, der er fastsat i Rådets direktiv nr. 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand.

Kontrolhyppigheden foretages med de intervaller, der er fastsat i bilag 11.

2) Badevandsområder

Overvågning og kontrolhyppighed omfatter de områder, der er omfattet af bekendtgørelse om badevand og badeområder, og som er fastsat i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen gennemfører de krav, der er fastsat i Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF.

3) Næringsstoffølsomme områder

a) Nitrat

For områder med vandforureningen forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget, udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. Der skal for hele det nationale område overvåges nitratindholdet i vand (overfladevand og grundvand) på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.

b) Byspildevand

For overfladevandområder hvortil der sker udledning af spildevand med indhold af næringsstoffer og organiske stoffer omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som er fastsat i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, skal der udføres kontrol med de vandområder, der modtager udledning af spildevand og direkte udledninger i tilfælde, hvor det kan forventes, at vandmiljøet kan blive påvirket i væsentlig grad. Det supplerende overvågningsprogram skal følge reglerne for operationel overvågning fastsat i kapitel 4.


Bilag 6

Kvalitetselement: Skaldyrvande jf. § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 1 og 5.

Parametre
Frekvens
Referenceanalysemetode
pH (i vand)
3 måneder
Elektrometrisk Måling. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen
Temperatur (i vand)
3 måneder
Termometri. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen
Farve (i vand)
3 måneder
Filtrering på membranfilter (0,45 μm). Fotometrisk metode med platinkoboltmåleenhed
Opslemmet stof (i vand)
3 måneder
Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C og vejning.
   
Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig acceleration 2 800 - 3 200 g), tørring ved 105° C og vejning
Salinitet (i vand)
1 måned
Måling af den elektriske ledningsevne
Iltning (i vand)
1 måned
Winkler-metoden elektrokemisk metode
Olie (i vand)
3 måneder
Visuel undersøgelse
Organiske halogenforbindelser¬(i skaldyrkød)
6 måneder
Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende opløsningsmidler og rensning
Metaller¬(Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn)
6 måneder
Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en koncentration og/eller ekstraktion
Smagsafgivende stoffer (i skaldyrkød)
 
Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er formodning om et sådant stof
E. coli (Escherichia coli) (i skaldyrkød)
3 måneder
DS/ISO/TS 16649-3 1. Udgave 2005-10-24. Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer

Muslinger = skaldyrkød = blåmuslinger (Mytilus edulis).

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000 nr. L 327 af 22. december 2000, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EU-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EU-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (Grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, side 19 samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende nr. L 348, side 84, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave), EU-tidende 2006 nr. L 376 af 27. december 2006, side 14.

2) Naturstyrelsen har udpeget skaldyrvande. Oplysninger om skaldyrvandene kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside, www.nst.dk.