Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00891

Anmodning om genoptagelse afvist

Weekendavisen bragte en kritisk boganmeldelse i 2014. Ifølge avisens anmelder opfyldte klagers bog blandt andet ikke kriterierne for historisk videnskabelig metode. Pressenævnet udtalte ikke kritik i 2014, da boganmeldelsen var et udtryk for anmelderens subjektive vurdering af bogen. Klager anmodede i 2015 om genoptagelse og uddybede sin oprindelige klage fra 2014 og henviste til nogle artikler, men nævnet fandt ikke, at der var nye oplysninger af væsentlig betydning, som kunne medføre en genoptagelse af sagen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:¬

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse blandt andet uddybet sine oprindelige klagepunkter vedrørende boganmeldelsen i Weekendavisen og henvist til Ugeavisen Vestfyns anmeldelse af hans bog fra marts 2014, en lektørudtalelse fra april 2014, Politikens anmeldelse fra juli 2014 samt til sin kronik i Politiken i juni 2015.

Pressenævnet finder, at det fremlagte materiale offentliggjort forud for Pressenævnets kendelse i november 2014 og [Klager]s uddybende bemærkninger kunne være fremført i forbindelse med den oprindelige klage til Pressenævnet. På denne baggrund og da anmodningen om genoptagelse heller ikke i øvrigt indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, og der ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen.

Anmodningen om genoptagelse afvises.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 18. november 2014 i nævnets sag nr. 14-70-00712. Afgørelsen vedrørte en klage fra [Klager] over boganmeldelsen ”Historieløse hypoteser” bragt i Weekendavisen den 23. maj 2014.

Anmodningen om genoptagelse er modtaget i Pressenævnet den 7. december 2015.

1 Sagsfremstilling

I Pressenævnets kendelse af 18. november 2014 hedder det blandt andet:

”Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvorvidt [Klager]s bog er videnskabelig funderet. Der tages således ikke stilling til denne del.

Nævnet bemærker videre, at selve beskrivelsen af, at bogen – ifølge anmelderen - ikke opfylder kriterierne for historisk videnskabelig metode, må anses for at være et relevant bidrag til den offentlige debat.

Boganmeldelsen er formuleret i grove vendinger, herunder ved anførelse af ordet ”humbug”, som indikerer, at [Klager] har snydt eller forfalsket oplysningerne. Det samme gælder sætningen: ”Hans teorier er stadig helt gak”.

Det er imidlertid Pressenævnets opfattelse, at boganmeldelser er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En boganmeldelse er i sin form kommenterende og kan indeholde bemærkninger af kritisk og personlig karakter.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at boganmeldelsen giver nævnet tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af Weekendavisen.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede formuleringer fremstår som anmelderens subjektive vurdering af bogens indhold. [Klager] har derfor ikke krav på at få bragt et genmæle.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] er blevet tilbudt at skrive et debatindlæg til Weekendavisen Bøger. ”

2 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for genoptagelsesanmodningen blandt andet henvist til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse, samt at der foreligger nye oplysninger af betydning for sagens vurdering. Han har derfor anmodet nævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Pressenævnet har i kendelsen af 18. november 2014 statueret, at ”boganmeldelser er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En boganmeldelse er i sin form kommenterende og kan indeholde bemærkninger af kritisk og personlig karakter. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af Weekendavisen. ” Ifølge klager giver Pressenævnet dermed generel støtte til en anmelders brug af kritiske bemærkninger. Kendelsen kan derfor give anledning til den misforståelse, at indholdet af en anmeldelse fritager anmelderen og mediet for et ansvar over for domstolene. Det har givetvis ikke været Pressenævnets hensigt. Hvis nævnet har fået det indtryk, at der skulle foreligge dokumentation, der gjorde det berettiget for anmelderen at anvende disse ærekrænkende udtryk, kan det kun skyldes, at sagen ikke har været tilstrækkeligt belyst fra klagers side. [Klager] vil ved denne anmodning om genoptagelse belyse sagen yderligere.

Det fremgår videre af nævnets begrundelse, at ”det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvorvidt [Klager]s bog er videnskabeligt funderet. ” [Klager] er enig i, at nævnet ikke har kompetence til at foretage sådan en vurdering, men at det ikke bør afholde nævnet fra at inddrage vurderinger fra andre, som har denne kompetence, i behandlingen af sagen.

[Klager] har henvist til, at de videnskabelige hypoteser, han fremfører i den pågældende bog, har dannet fundamentet for hans og professor Niels Linds artikel ”Medieval Round Churches and the Shape of the Earth”, der offentliggøres i den kommende december udgave af den videnskabelige publikation ISIS – A Journal of the History of Science Society (nr. 4, 2015).

Ifølge bladets hjemmeside hssonline.org er der blandt andet følgende betingelser for optagelse af artikler i bladet:

”Cultivation of the history of science involves certain scholarly standards, expressive of such tools of the historian’s trade as have been developed and maintained over more than a hundred years. Referees will minimally hold each contribution to such basic professional standards. ”

Ifølge [Klager] er optagelsen i ISIS nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, og på denne baggrund er det tydeligt, at hans hypoteser ikke kan anses for ”gak” eller ”humbug”. Ifølge [Klager] er bogen ikke ment som et videnskabeligt værk. Så ville han have udgivet den som en artikel i et videnskabeligt tidsskrift og ikke som en populær og almen tilgængelig bog på bogmarkedet. Han har derfor ikke i bogen skullet leve op til ”almindelig god videnskabelig praksis”, men almindelig sund fornuft og god logik. Det er også de kriterier, andre anmeldere fremhæver som bogens kvaliteter. [Klager] har henvist til Carsten Güllich-Nørbys lektørudtalelse fra uge 16 (14. - 20. april) i 2014 vedrørende bogen.

I genoptagelsesanmodningen har [Klager] uddybet sine synspunkter om, hvorfor han finder udsagnene i Weekendavisens boganmeldelse forkerte ([Klager]s bemærkninger er ikke nærmere gengivet her) og henvist til sin kronik ”Miraklet på Bornholm” i Politiken den 11. juni 2015 samt Politikens boganmeldelse ”Tempelridderne rider igen på Bornholm i flamboyant bog” af 14. juli 2014 og Ugeavisen Vestfyns anmeldelse ”896 år – Tempelriddernes hemmelige plan” af 18. marts 2014.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse blandt andet uddybet sine oprindelige klagepunkter vedrørende boganmeldelsen i Weekendavisen og henvist til Ugeavisen Vestfyns anmeldelse af hans bog fra marts 2014, en lektørudtalelse fra april 2014, Politikens anmeldelse fra juli 2014 samt til sin kronik i Politiken i juni 2015.

Pressenævnet finder, at det fremlagte materiale offentliggjort forud for Pressenævnets kendelse i november 2014 og [Klager]s uddybende bemærkninger kunne være fremført i forbindelse med den oprindelige klage til Pressenævnet. På denne baggrund og da anmodningen om genoptagelse heller ikke i øvrigt indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, og der ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen.

Anmodningen om genoptagelse afvises.

Afgjort den 30. december 2015