Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31987L0328
 
31994L0028
 
32009L0157
 
Links til øvrige EU dokumenter
31984D0247
 
31984D0419
 
31996D0078
 
32006D0427
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Betingelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerent avlskvæg
Bilag 2 Metoder til beregning af den genetiske værdi af racerent avlskvæg
Bilag 3 Kriterier for indførelse af racerent avlskvæg i stambøger
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om racerent avlskvæg1)

I medfør af §§ 21 og 22, § 23, stk. 1, § 58, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Racerent avlskvæg: Ethvert stykke kvæg, herunder bøfler, hvis afstamning i de to foregående led er indført eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indført heri eller er registreret og kan forventes indført heri.

2) Stambog: Enhver bog, ethvert register, kartotek eller enhver databærer,

a) der føres af en avlsorganisation eller forening, som er officelt anerkendt i den EU-medlemsstat, hvori avlsorganisationen eller foreningen er oprettet, og

b) hvori racerent avlskvæg af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.

3) Tredjeland: Et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Racerent avlskvæg samt sæd og embryoner heraf, som er beregnet til tekniske eller videnskabelige forsøg foretaget under den kompetente myndigheds kontrol, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Officiel anerkendelse

§ 2. En avlsorganisation eller -forening vedrørende kvæg, der fører eller opretter stambøger, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Officiel anerkendelse meddeles den pågældende avlsorganisation eller - forening uanset hvilken race eller racer, der stambogsføres, såfremt organisationen eller foreningen opfylder betingelserne i bilag 1.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan dog afslå anerkendelse af en avlsorganisation eller -forening, hvis der allerede findes en anerkendt avlsorganisation eller -forening for den pågældende race, og såfremt Fødevarestyrelsen skønner, at en anerkendelse af en ny avlsorganisation eller -forening vil udgøre en fare for racens bevarelse eller for gennemførelsen af en eksisterende avlsorganisations eller -forenings avlsprogram.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde anerkendelsen af en avlsorganisation eller -forening, såfremt betingelserne for anerkendelse ikke opfyldes.

Afprøvning, godkendelse og stambogsføring af racerent avlskvæg

§ 3. Officielt anerkendte organisationer eller foreninger skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af racerent avlskvægs genetiske værdi anvende de i bilag 2 angivne metoder.

§ 4. Enhver raceren ko eller kvie, der opfylder betingelserne i bilag 3, skal godkendes til avlsbrug.

Stk. 2. Enhver raceren tyr, der opfylder betingelserne i bilag 3, skal godkendes til naturlig bedækning.

Stk. 3. Enhver raceren tyr kan af officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger underkastes afprøvning, jf. § 3.

Stk. 4. En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun tyre, der har været underkastet afprøvning, jf. § 3, kan godkendes til kunstig sædoverføring.

Stk. 5. Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal godkende racerene tyre til kunstig sædoverføring, såfremt tyrene efter afprøvning i overensstemmelse med betingelserne i bilag 2, er godkendt i en anden EU-medlemsstat til kunstig sædoverføring.

Stk. 6. Anvendelse af racerene tyre eller sæd herfra til avl, jf. stk. 4 og 5, er dog betinget af, at tyrene er identificeret i form af bekræftet forældreskabsattest på baggrund af blodtypebestemmelse, eller efter anden af Fødevarestyrelsen godkendt metode.

§ 5. Indførelse eller registrering af racerent avlskvæg i stambøger skal ske efter betingelserne i bilag 3.

§ 6. Racerent avlskvæg, der opfylder betingelserne i bilag 3, skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende races stambog, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.

Stk. 2. Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den stambogsførende organisation eller forening til ejere af racerent avlskvæg med henblik på indførelse eller registrering i pågældende stambog.

§ 7. En anerkendt avlsorganisation eller -forening skal på begæring udarbejde afstamningscertifikat eller stamtavler for racerent avlskvæg som dokumentation for, at dyret og dets afstamning er optaget i stambogen for den pågældende race.

Stk. 2. En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der er begæret udstedt afstamningscertifikat eller stamtavle, jf. stk. 1.

Stk. 3. Racerent avlskvæg, sæd, befrugtede eller ubefrugtede æg af racerent kvæg skal ved afsendelse til EU-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Indførsel af racerent avlskvæg fra tredjelande

§ 8. Racerent avlskvæg skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) være indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, der står på en liste, udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite,

2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat, udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite og

3) være ledsaget af bevis for, at de vil blive indført eller registreret i en EU-medlemsstats stambog efter nærmere bestemmelser fastsat af Den Stående Zootekniske Komite.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal racerent avlskvæg ved indførsel fra tredjelande være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at dyret er indført eller registreret i tredjelandets stambog.

§ 9. Sæd fra racerent avlskvæg skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, som findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite og

2) stamme fra et dyr, der har været underkastet kontrol med individprøver og vurdering af den genetiske værdi efter metoder fastsat af Den Stående Zootekniske Komite.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal sæd fra racerent avlskvæg være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at sæden stammer fra racerent kvæg.

§ 10. Befrugtede eller ubefrugtede æg fra racerent avlskvæg skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, som findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite og

2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komite.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal befrugtede eller ubefrugtede æg fra racerent avlskvæg være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at de befrugtede eller ubefrugtede æg stammer fra racerent avlskvæg.

Betaling, oplysning, kontrol og straf

§ 11. Alle omkostninger i forbindelse med indførelse eller registrering i stambøger og udstedelse af afstamningscertifikater eller stamtavler er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2. Der kan ikke kræves betaling af særafgift for indførelse eller registrering i stambøger af racerent avlskvæg, der allerede er indført eller registreret i en stambog, der føres af en anden EU-medlemsstat.

Stk. 3. Der kan ikke kræves betaling for særafgift for indførelse eller registrering i stambøger af racerent avlskvæg af personer, der ikke er medlemmer af organisationen eller foreningen.

§ 12. Alle oplysninger, der fremkomnmer i forbindelse med afprøvning af racerent avlskvæg, jf. § 3, skal være tilgængelige for Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. De endelige resultater, der fremkommer i forbindelse med officielt anerkendte avlsorganisationers eller -foreningers afprøvning, jf stk. 1, skal være offentligt tilgængelige.

§ 13. Fødevarestyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsen.

Stk. 2. Officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger har pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for Fødevarestyrelsen i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol.

§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 5, § 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 8-10, § 11, stk. 2 og 3, § 12 eller § 13, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 438 af 28. maj 1996 om racerent avlskvæg ophæves.

Stk. 3. Hundyr, som i medfør af denne bekendtgørelses Bilag 3, III, nr. 2, kan indføres i stambogens hovedafsnit ifølge punkt I, og som i medfør af den tidligere affattelse af bekendtgørelse om racerent avlskvæg har været afskåret herfra, kan på ejerens begærring indføres, også selvom det pågældende dyr er udtaget af produktionen.

Fødevarestyrelsen, den 11. januar 2016

P.D.V.
Per S. Henriksen

/ Kirsten Sejlstrup


Bilag 1

Betingelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerent avlskvæg

For at kunne anerkendes officielt må avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerent avlskvæg
1)
have status som juridisk person,
2)
over for Fødevarestyrelsen bevise:
 
a)
kvaliteten af deres virksomhed,
 
b)
deres evne til at udøve den nødvendige kontrol med føring af stambøger,
 
c)
at de har tilstrækkeligt mange dyr til at kunne gennemføre et raceforbedringsprogram eller til i givet fald at sikre racens bevarelse, når det anses for nødvendigt,
 
d)
at de er i stand til at udnytte de oplysninger vedrørende husdyrenes ydelse, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet for racens forbedring eller bevarelse,
3)
have tekniske regler, der omfatter:
 
a)
bestemmelse af racens (eller racernes) karakteristika,
 
b)
et identifikationssystem for dyrene,
 
c)
et registreringssystem for afstamning,
 
d)
en definition af avlsmål,
 
e)
et system til beregning af avlsværdi på grundlag af resultater af præstationer,
 
f)
inddeling af stambogen i flere afsnit, hvor der er forskellige betingelser for dyrenes optagelse i stambogen, eller hvis der er forskellige fremgangsmåder ved klassificering af dyr, der indskrives i bogen og
4)
have en forretningsorden, som især foreskriver, at der ikke må forekomme forskelsbehandling af medlemmerne.


Bilag 2

Metoder til beregning af den genetiske værdi af racerent avlskvæg

Den genetiske værdi af et dyr af kvægracen kan beregnes ved hjælp af en af nedenstående metoder eller en kombination heraf.
I. Præstationsregistrering
Alle data skal registreres på det godkendte organs ansvar.
1)
Individ- og/eller afkomsprøver på en station
 
a)
Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for stationen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregninger og offentliggørelse af resultater, oplyses.
 
b)
Afprøvningsplan og antal dyr, der indgår i afprøvningen skal anføres.
 
c)
Afprøvningsprotokollen skal indeholde følgende oplysninger:
   
-
betingelser for optagelse på stationen
   
-
i givet fald dyrenes præstationer på bedriften inden indsætning på stationen
   
-
identiteten af ejeren af dyrene til individafprøvning
   
-
maksimal alder på dyrene ved indsættelse på stationen, og aldersgrupper for samtidige dyr på stationen
   
-
akklimatisationstiden og afprøvningsperiodens længde på stationen
   
-
foderplan og fodringssystem.
 
d)
Registrerede egenskaber: der skal mindst registreres tilvækst og muskeludvikling (kødsætning) og om muligt andre egenskaber såsom foderomsætning og slagteegenskaber.
Specialiserede enheder kan drives som stationer på det godkendte organs ansvar.
2)
Individprøver på bedriften
 
De godkendte instanser skal oplyse prøvemetoden og metoden til vurdering af prøveresultaterne. Der skal mindst registreres levende vægt og alder og om muligt andre egenskaber såsom kødsætning.
3)
Prøver i form af registrering på bedrifter, salgs- og slagtesteder
 
Hvis oplysningerne foreligger, skal data om levende og slagtet vægt, salgspriser, klassificering, kødkvalitet og andre kødproduktionsegenskaber registreres.
4)
Ydelseskontrol
 
Registreringen af mælkeproduktionsdata skal være i overensstemmelse med de principper, der er godkendt af kompetente internationale organer, f.eks. ICAR (International Committee for Animal Recording).
5)
Reproduktion og holdbarhed
 
Ved vurdering af frugtbarhed, kælvningsevne og lang levetid skal bedømmelsen ske på grundlag af data om befrugtning (f.eks. ikke-omløberprocent), kælvningsdata og funktionel alder (holdbarhed, udsætningsalder, længden af den produktive alder).
6)
Eksteriør vurdering
 
Hvis der foretages eksteriørbedømmelse, skal der benyttes et godkendt vurderingssystem.

II. Avlsværdivurdering
1. Principper
Avlsværdivurderingen af avlsdyr skal foretages på det godkendte organs ansvar og omfatte følgende egenskaber alt efter avlsmålene:
-
mælkeproduktionsegenskaber for malkeracer
-
kødproduktionsegenskaber for kødracer
-
mælke- og kødproduktionsegenskaber for to-formålsracer.
Endvidere anbefales det, at avlsværdivurderingen også omfatter reproduktionsegenskaber og eksteriør for de racer, for hvilke disse egenskaber registreres.
Et avlsdyrs avlsværdi beregnes på grundlag af resultater opnået af det pågældende dyr og/eller dets slægtninge.
De statistiske metoder, der anvendes ved avlsværdivurdering, skal være i overensstemmelse med de principper, som er fastsat af kompetence, internationale organer (f.eks. ICAR), og bør sikre en avlsværdivurdering, der ikke er påvirket af de væsentligste miljøfaktorer og datastrukturen.
Sikkerheden af avlsværdivurderingen måles som determinationskoefficienten efter principper, som er fastsat af kompetente, internationale organer (f.eks. ICAR). Ved offentliggørelse af vurderingsresultaterne skal sikkerheden såvel som vurderingsdatoen oplyses.
Der skal offentliggøres oplysninger om genetiske særegenheder og defekter hos et dyr som defineret af de organer, der er officielt udpeget til bestemmelse af disse træk, i forståelse med avlsorganisationerne og -foreningerne, der er anerkendt i henhold til Kommissionens beslutning 84/247/EØF om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerent avlskvæg(1).
2. Avlsværdivurdering af tyre til inseminering
Tyre underkastes en avlsværdivurdering for de fastsatte egenskaber. Disse avlsværdier offentliggøres. Andre foreliggende avlsværdidata skal også offentliggøres.
Disse bestemmelser gælder ikke for udryddelsestruede racer.
a)
Avlsværdivurdering af tyre for mælkeproduktionsegenskaber.
 
Avlsværdivurderingen for mælkeproduktionsegenskaber skal omfatte mælkeydelse og mælkens sammensætning (procent fedt og protein) samt andre foreliggende relevante data for arvelige mælkeproduktionsegenskaber.
Sikkerheden af avlsværdivurderingen af tyre af malkerace skal være mindst 0,5 for de væsentligste produktionsegenskaber efter ICAR-principperne og under hensyntagen til alle oplysninger om slægtninge.
b)
Avlsværdivurdering af tyre for kødproduktionsegenskaber.
 
Avlsværdivurderingen af disse tyre skal foretages på grundlag af en af følgende individprøvemetoder:
 
i)
Individprøve på en station.
 
ii)
Prøve af afkom og/eller søskende på en station eller i specialiserede enheder.
 
iii)
Prøve af afkom og/eller søskende på bedrifter. Afkommet skal være fordelt på de registrerede besætninger på en sådan måde, at der kan foretages en holdbar sammenligning af tyrene.
 
iv)
Prøve af afkom og/eller søskende ved indsamling af data på bedrifter, auktioner eller slagtesteder på en sådan måde, at der kan foretages en holdbar sammenligning af tyrene.
 
Hvis slagtet vægt og i givet fald kødkvalitetsegenskaber, tilvækstegenskaber og kælvningsevne registreres, skal disse egenskaber såvel som alle andre relevante egenskaber indgå i avlsværdivurderingen af tyren.
       
(1) EFT nr. L 125 af 12. 5. 1984, s. 58.


Bilag 3

Kriterier for indførelse af racerent avlskvæg i stambøger

I. Hovedafsnittet i stambogen
For at kunne indføres i hovedafsnittet i sin races stambog skal racerent avlskvæg
1)
stamme fra forældre og bedsteforældre, der alle er indført i en stambog for samme race,
2)
være identificeret efter fødslen ifølge stambogens regler og
3)
have en afstamning, der er fastlagt ifølge stambogens regler.
II. Opdeling af stambogens hovedafsnit i flere klasser
Hovedafsnittet i stambogen kan opdeles i flere klasser afhængigt af dyrenes kvalitet. Kun racerent avlskvæg, der opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i en af disse klasser.
III. Indførsel af hundyr i bilag til stambogen
1)
En avlsforening eller -organisation, der fører en stambog, kan beslutte, at et hundyr, der ikke opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i et bilag til stambogen. Som forudsætning herfor skal hundyret
 
a)
være identificeret efter fødslen ifølge de regler, der er fastsat i stambogen,
 
b)
være bedømt som værende i overensstemmelse med racens standard og
 
c)
opfylde minimumskriterier for karakteristika ifølge de regler, der er fastsat i stambogen.
2)
Et hundyr, hvis moder og mormoder er indført i stambogen som omhandlet i punkt 1, og hvis fader og de to bedstefædre er indført i stambogens hovedafsnit i overensstemmelse med kriterierne i punkt I, betragtes som et racerent hundyr og indføres i stambogens hovedafsnit ifølge punkt I.
3)
Kravene i punkt 1, a og b, kan variere afhængigt af, om hundyret tilhører den pågældende race, skønt dets oprindelse er ukendt, eller det hidrører fra et krydsningsprogram, som er godkendt af den avlsforening eller -organisation, der fører stambogen.
IV. Opdeling i klasser
Omfatter stambogen flere klasser, skal racerent avlskvæg, der kommer fra en anden EU-medlemsstat, indføres i stambogen i den klasse, som det opfylder kriterierne for.
       

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2009/157/EF af 30. november 2009 om racerent avlskvæg, EF-Tidende 2009, nr. L 323, s. 1, Kommissionens beslutning 84/247/EØF af 27. april 1984 om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerent avlskvæg, EF-Tidende 1984, nr. L 125, s. 58, Kommissionens beslutning 84/419/EØF af 19. juli 1984 om fastlæggelse af kriterier for indførelse af kvæg i stambøger, EF-Tidende 1984, nr. L 237, s. 11, som berigtiget ved berigtigelse optrykt i EF-Tidende 1999, nr. L 290, s. 41, Kommissionens beslutning 2006/427/EF af 20. juni 2006 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af kvægets genetiske værdi, EF-Tidende 2006, nr. L 169, s. 56, Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug, EF-Tidende 1987, nr. L 167, s. 54, Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg, EF-Tidende 1994, nr. L 178, s. 66, og Kommissionens beslutning 96/78/EF af 10. januar 1996 om kriterierne for indførelse og registrering af avlshovdyr i stambøger, EF-Tidende 1996, nr. L 19, s. 39.