Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R1303
 
32014R0508
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og anvendelse
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Administration
Kapitel 4 Betingelser for tilsagn om tilskud
Kapitel 5 Tilskudsberettigede udgifter
Kapitel 6 Beregning af tilskud
Kapitel 7 Ændring af projekt og overdragelse af tilsagn
Kapitel 8 Udbetaling af tilskud
Kapitel 9 Oplysningspligt
Kapitel 10 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
Kapitel 11 Force majeure
Kapitel 12 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Teknologiliste
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer1)

I medfør af § 2, stk. 1-3, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 41, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Formål og anvendelse

§ 1. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til investeringer i udstyr eller investeringer om bord på et fiskefartøj, hvor formålet er at

1) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013, eller

2) øge merværdien eller kvaliteten af fiskefangsten.

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til ejere af dansk indregistrerede, EU-fiskerfartøjer, som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af ansøgningen.

Stk. 2. Ansøgningen skal være antagelig i medfør af artikel 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.

2) EFF: Den Europæiske Fiskerifond (2007-2013).

3) EHFF: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (2014-2020).

4) Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.

5) Kystfiskeri: Fiskeri med et fiskerfartøj med en længde overalt på maksimalt 17 meter.

6) Landingsforpligtelsen: Forpligtelsen, i henhold til artikel 15 i forordning nr. 1380/2013, hvorefter alle fangster, der er underlagt fangstbegrænsninger, skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres, landes og eventuelt afskrives på kvoten.

7) Yngre fiskeres førstegangsetablering: Fiskere under 40 år, der inden for 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet har erhvervet delvis eller fuld ejendomsret over et fiskerfartøj med henblik på fiskeri som hovederhverv. Ejendomsretten skal udgøre en ejerandel på mindst 10 pct. af fartøjets værdi på erhvervelsestidspunktet. Fartøjsejeren må ikke i forvejen være eller have været ejer eller medejer af et fartøj, hvor den pågældendes ejerandel har udgjort mere end 1 mio. kr. af forsikringsværdien.

8) Teknologiliste: Liste over dokumenteret effektive teknologier, der kan ydes tilskud til. Teknologilisten fremgår af bilag 1.

Kapitel 3

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

§ 4. Al kommunikation med NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.

Kontrol

§ 5. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske kontrol, den administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 6. Ansøgninger om tilsagn om tilskud indsendes fra den 1. februar 2016 og skal være modtaget senest den 1. december 2016.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet eller investeringen igangsættes for egen regning og risiko.

Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til NaturErhvervstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside og indsendes via e-mail.

Stk. 4. Ansøgningen skal indeholde følgende:

1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2) En underskrevet bekræftelse på, at ansøgningen er antagelig i medfør af artikel 10 i forordning nr. 508/2014.

3) En tro- og loveerklæring på, at ansøger ikke har begået svig i forbindelse med EFF eller EHFF, som omhandlet i artikel 10, stk. 3 i forordning nr. 508/2014.

4) To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr., jf. dog stk. 5.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering se bort fra stk. 4, nr. 4, hvis der alene findes én leverandør på markedet. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen.

Afgørelse om tilsagn om tilskud

§ 7. Alle tilskudsberettigede ansøgninger modtaget inden for de første 24 timer efter kl. 8.00 den 1. februar 2016 vil modtage tilsagn om tilskud, jf. dog § 12, stk. 3. For alle øvrige ansøgninger træffer NaturErhvervstyrelsen afgørelse om tilsagn om tilskud i den rækkefølge ansøgningerne modtages.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan give helt eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

1) ansøgningen modtages efter den økonomiske ramme er opbrugt,

2) de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 6, stk. 4, ikke er afgivet,

3) effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, jf. § 1,

4) effekten af det ansøgte projekt eller investering ikke står i rimelig forhold til projektets samlede anslåede udgifter,

5) de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 3, nr. 4, eller

6) de anslåede udgifter ikke er tilskudsberettigede, jf. § 11.

Kapitel 4

Betingelser for tilsagn om tilskud

Betingelser for at opnå tilsagn om tilskud

§ 8. Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud, at

1) investeringen indeholder en eller flere teknologier, der fremgår af teknologilisten, jf. bilag 1,

2) ansøger ikke får tilskud til investeringer efter formålet i § 1, nr. 1, til samme type udstyr på samme fiskefartøj mere end én gang i programperioden 2014-2020,

3) ansøger afgiver de oplysninger, NaturErhvervstyrelsen anmoder om til brug for sagsbehandlingen, og

4) de samlede tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 25.000 kr. for projekter og investeringer, der omfatter kystfiskeri, og mindst 50.000 kr. for alle øvrige projekter og investeringer, dog maksimalt 4 mio. kr.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet eller investeringen, herunder krav om skiltning.

Betingelser for at opretholde tilsagn om tilskud

§ 9. Det er udover betingelsen i § 8 en betingelse for at opretholde tilsagn om tilskud til et projekt eller investering, at

1) projektet eller investeringen afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet,

2) projektet eller investeringen ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for programområdet, i fem år fra datoen for slutudbetaling,

3) projektet eller investeringen ikke flyttes uden for EU i ti år fra datoen for slutudbetaling,

4) tilsagnshaver, holder al dokumentation vedrørende projektet tilgængelig i fem et halvt år fra dato for slutudbetaling,

5) tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområderne og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol,

6) tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet eller investeringen, og

7) tilsagnshaver er ansvarlig for at projektet eller investeringen gennemføres.

Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for opretholdelse af tilsagn om tilskud, at tilsagnshaver afgiver oplysninger om forventede effekter på resultatindikatoren om bevaret og ny beskæftigelse og indsender en rapport om projektets effekter, to år efter projektet eller investeringen er afsluttet. Oplysningerne skal være nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111, i forordning nr. 508/2014.

Kapitel 5

Tilskudsberettigede udgifter

§ 10. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte følgende:

1) Udgifter til investeringer på fartøjet, som er omfattet af teknologilisten i bilag 1.

2) Udgifter til konsulentbistand, dog højst 10 pct. af de samlede udgifter til projektet.

Stk. 2. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relateret til at gennemføre projektet eller investeringen.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre projektudgifter, end de i stk. 1 anførte, som tilskudsberettigede, hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at de er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet eller investeringen.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.

§ 11. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte følgende:

1) Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.

2) Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, undtagen særlige garantier, kautioner og lignende, jf. § 13, stk. 1.

3) Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.

4) Udgifter til leje og leasing.

5) Moms, med mindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. forordning nr. 1303/2013, artikel 69, stk. 3, litra c.

6) Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. forordning nr. 1303/2013, artikel 69, stk. 3, litra a.

7) Advokat- og revisionsomkostninger.

8) Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning nr. 1303/2013.

9) Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.

10) Udgifter som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilladelse til at iværksætte projektet eller investeringen.

11) Udgifter til simple genanskaffelser.

12) Udgifter til køb af grunde og bygninger og omkostninger forbundet hermed.

13) Udgifter til køb af køretøjer til ekstern transport.

14) Værdien af eget arbejde.

15) Almindelige driftsomkostninger, jf. forordning nr. 508/2014, artikel 25, stk. 2.

16) Udgifter, der ikke er specificeret i budgettet.

Kapitel 6

Beregning af tilskud

§ 12. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til projekter, der

1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen,

2) har tilknytning til kystfiskeri, eller

3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 30 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til alle øvrige projekter.

Stk. 3. Hvis den økonomiske ramme, ikke er tilstrækkelige til at give tilsagn om tilskud til alle tilskudsberettigede ansøger, modtaget inden for de første 24 timer, jf. § 7, stk. 1, nedsætter NaturErhvervstyrelsen den i stk. 1 og 2 nævnte tilskudsprocent.

§ 13. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ydes der anden støtte, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger 50 pct. at de tilskudsberettigede udgifter.

Kapitel 7

Ændring af projekt og overdragelse af tilsagn

§ 14. Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Anmodning om ændring af projektet skal indsendes med e-mail på et særligt skema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen igangsættes.

Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

§ 15. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 2 kan være tilsagnshaver. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

§ 16. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes med e-mail på et særligt skema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, og vedlægges opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport.

Stk. 2. Tilskud kan alene udbetales i én slutudbetaling.

Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt slutrapporten.

Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.

§ 17. NaturErhvervstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

Kapitel 9

Oplysningspligt

§ 18. Tilsagnshaver skal efter lovens § 8, stk. 1, i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal være opfyldt, på forlangende afgive en erklæring til NaturErhvervstyrelsen om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Tilsagnshaver skal efter lovens § 8, stk. 2, i hele perioden, hvor betingelserne for tilsagn om tilskud skal være opfyldt, underrette NaturErhvervstyrelsen, hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke længere er opfyldt.

Kapitel 10

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud

§ 19. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1) tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 og § 9, stk. 2,

3) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, eller

4) betingelser efter kapitel 4 ikke er opfyldt.

§ 20. NaturErhvervstyrelsen kan opretholde tilsagnet eller foretage en nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, hvis følgende ikke er overholdt:

1) Betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 2 og 3.

2) Betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 4.

3) Betingelser fastsat efter § 8, stk. 2.

4) EU’s udbudsregler eller reglerne i tilbudsloven.

5) Artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 508/2014.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i stk. 1, nr. 1, vil medføre delvis nedsættelse af tilskud. Nedsættelse vil være forholdsmæssigt i forhold til den periode, hvor betingelsen ikke er blevet opfyldt, jf. forordning nr. 1303/2013, artikel 71, stk. 1, og forordning nr. 508/2014, artikel 25, stk. 1.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i stk. 1, nr. 2-4, vil medføre, at tilskud nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af art og grovhed af overtrædelsen og det eventuelle tab for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, jf. forordning nr. 1303/2013, artikel 143, stk. 2.

Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelsen nævnt i stk. 1, nr. 5, vil medføre, at tilskud nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af overtrædelsen og betydningen af tilskuddet for tilsagnshavers økonomiske aktivitet, jf. forordning nr. 508/2014, artikel 99, stk. 2.

Kapitel 11

Force majeure

§ 21. NaturErhvervstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og som ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud, jf. kapitel 10.

Stk. 2. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnligt anerkendes i følgende tilfælde:

1) Uforudset ekspropriation.

2) En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører projektet.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de i stk. 2 nævnte, som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 4. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles NaturErhvervstyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.

Stk. 5. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer tilsagnshaver i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke ved en forholdsmæssig indsats kunne have sikret sig herimod.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2016.

NaturErhvervstyrelsen , den 13. januar 2016

Jette Petersen

/ Aksel Nielsen


Bilag 1

Teknologiliste

1. Indsatsområde: Teknologier, der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber

1.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

1.1.1 Ekstra tromler eller split-tromler med henblik på selektivt fiskeri

Montering af ekstra tromler eller split-tromler kan muligøre, at det enkelte fiskefartøj kan have to sæt redskaber klar til brug til en hver tid. Fartøjet vil således kunne foretage hurtige redskabs¬skift, f. eks. mellem dag og nat fiskeri eller løbende på baggrund af en vurdering af arts- og størrelses sammensætningen i fangsten, idet man med fordel f.eks. kan anvende stormasket fisketrawl om natten. Mulighed for at skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Ved at fiske med to eller flere trawl (multirig system) kan fiskeriet gøres mere målrettet til fiskeri f.eks. efter jomfruhummere og reducere bifangst af andre arter.

1.1.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler med henblik på selektivt fiskeri

Montering af nye eller ombygning af eksisterende nettromler til splittromler for at kunne opbevare to forskellige redskaber på samme nettromle og dermed være mere selektiv i forbindelse med ændringer af forhold i havet, såsom ændringer i vind- og strømstyrke og retningsforhold. At fartøjer til søs hurtig og nemt kan skifte til et redskab, der grundet biologiske eller fysiske forhold er mere selektivt, end det ellers anvendte. At kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst.

1.1.3 Ombygning af hæk med henblik på selektivt fiskeri

Ved ombygning af hækken kan det gøres muligt at opbevare et ekstra set redskaber, enten i form af et rum nedbygget i hækken (trunk) eller på dækket i en krybbe/poune. Ved at have denne mulighed kan man undgå uhensigtsmæssige havneanløb, da redskabsskifte foretages til søs. Dermed kan man skifte til mere selektive redskaber uden at det økonomisk belaster fartøjer unødigt. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Denne investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil og hydraulisk dæksudstyr.

1.1.4 Ombygning af shelterdæk med henblik på selektivt fiskeri

Ombygning af shelterdæk, kan som for pkt. 1.1.3, gøre det muligt at opbevare 1 sæt ekstra redskaber, enten på en hjælpetromle eller på shelterdækket i en krybbe/poune. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil og hydraulisk dæksudstyr.

1.1.5 Multirigsystemer (f. eks. 2, 4 eller flere trawl) med henblik på selektivt fiskeri

Der er flere undersøgelser, der indikerer, at anvendelse af multirigsystemer, hvor flere f. eks. 4 trawl slæbes samtidig, har en anden arts selektion end ved fiskeri, hvor der anvendes standard et eller to trawlsystemer. Et multirigsystem med kun to trawl, men uden anvendelse af en ”klump” imellem de to trawl, vil reducere bundpåvirkningen samtidigt med en reduktion af bifangsten af rundfisk, især torsk. Multirig systemer anvendes primært i fiskeri efter jomfruhummer.

Figur 1.1.5 viser et eksempel på et 4-trawlsystem (tegning SEAFISH). Med multirigsystemer menes, at der fiskes med 4 trawl eller flere samtidigt. Multirigsystemer kan også have anden udformning f.eks. kan to trawlskovle og kun en ”klump” udskiftes med ”hanefødder”. Dette system reducerer fangst af rundfisk og er dermed mere selektivt for jomfruhummer.

Fig. 1.1.5.

Fig. 1.1.5. Eksempel på multirigsystem hvor der anvendes 4 trawl, der spredes med to sæt medskovle og en center klump. Denne rig slæbes i fem wirer.

Multirigsystemer vil fange flere jomfruhummere og mindre fisk generelt end traditionelle 1-2 trawlsystemer. I direkte fiskeri efter jomfruhummere eller i en periode, hvor fangsterne af jomfruhummere er gode, og hvor fangsten af fisk ikke har den store betydning for den samlede værdi af fangsten, vil fiskeri med multirig systemer være effektivt også sammenlignet med det traditionelle to-trawl system.

1.1.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Til fiskeri efter kulmuler og torskefisk, specielt kuller og sej anvendes relative høje trawl, da flere af disse arter svømmer op i vandsøjlen under fangstprocessen. Reduceres højden i sådanne trawl vil arts-sammensætningen følgeligt ændres. Generelt designes trawl og snurrevod med et overhæng, hvorved redskabets overtælle er foran/ført frem foran redskabets undertælle. Forsøg med topløst trawl, hvor trawlets overtælle føres tilbage bag redskabets undertælle (Fig. 1.1.6), har vist, at det kan ændre artsselektionen betydeligt for arter som kuller, sej og kulmule. Jo længere tilbage redskabets overtælle føres, jo større arts selektiveffekt vil der kunne opnås.

Topløse trawl kan fremstilles ved enten at ombygge eksisterende trawl eller ved at fremstille nye trawl.

Fig. 1.1.6.

Fig. 1.1.6. Eksempel på topløst trawl design.

En betydelig fangst andel af flere torskefisk (kuller, hvilling, sej og torsk) og kulmuler vil mistes ved anvendelse af topløse trawldesign. For torsk vil denne reduktion dog kun opnås i lave trawl. Fangst effektiviteten af fladfisk og jomfruhummer vil ikke påvirkes af omtalte store ændringer i redskabets øvre del. Der er indikationer på, at fangsten af fladfisk forbedres i topløse trawl. Dette kan skyldes en større bundkontakt i topløse trawl grundet det reducerede hydrostatiske løft, som fjernelsen af over-taget giver. Denne effekt er dog ikke dokumenteret.

1.1.7 Jomfruhummer rist

En jomfruhummer rist vil helt eller delvist spærre passagen i trawlet for fisk, der ikke kan passere igennem ristens spilleafstand, der typisk er på 35mm. De fisk, der ikke kan passere igennem risten, ledes typisk ud af redskabet. Jomfruhummer riste fremstilles typisk i aluminium, stål, glasfiber eller ved en kombination af disse materialer. Ristene fremstilles med og uden hængsler, afhængigt af hvilke tromler redskabet skal passe til. En jomfruhummer rist, der typisk er firkantet, monteres oftest i en 4-panel u-skåret net sektion. Der vil kunne søges tilskud til selve risten, montering af risten samt den net sektion risten monteres i.

Ved anvendelse af en rist (Svensk rist) i fiskeriet efter jomfruhummere vil alt fisk af kommerciel størrelse mistes. Endvidere har forsøgsfiskeriet udført af DTU Aqua vist, at fangsten af jomfruhummere reduceres med 15-20 %. Dette tab består typisk af de større og bedre betalte individer, der har sværere ved at passere igennem risten2).

1.1.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

I flere havområder, f. eks Kattegat og Skagerrak, skal der i dag anvendes selektionspaneler (SELTRA). Der kan ikke opnås støtte til de lovpligtige selektionspaneler. Selektions paneler vedr. således større eller mindre paneler med en større maskestørrelse end det, der er foreskrevet i den i dag glædende lovgivning. Sådanne selektionspaneler kan være udformet i almindelige diamantmasker eller kvadratmasker eller andre maskeformer. Selektionspaneler anvendes typisk til at reducere fangsten af torskefisk. Specielt fangsten af arter som kuller, hvilling, kulmule og sej kan reduceres betydeligt med selektionspaneler.

Fig. 1.1.8.

Fig. 1.1.8. Eksempel på stormasket selektionspanel monteret på en skalamodel i Hirtshals prøvetank.

Selektionspaneler kan være effektive til at justere artssammensætningen i et blandet arts fiskeri, hvis panelerne er udformet og specielt placeret optimalt i redskabet, således at der opnås en høj kontakt imellem de uønskede arter og panelet. Det er for de mere aktive arter af fisk, f.eks. torskefiskene, at selektionspaneler vil være mest egnede. Da selektionspaneler oftest placeres på redskabets overside, har de typisk lav eller ingen effekt på fangsten af jomfruhummer, hvilket også typisk er hensigten.

1.1.9 Vertikalt-delte fangstposer

Fisk og f. eks. jomfruhummer opfører sig forskelligt i en trawl under fiskeri. Fisk svømmer med redskabet og forsøger at holde en komfortabel afstand til redskabets net under fangstprocessen, indtil de til slut udmattede ender i fangstposen. Jomfruhummer derimod ruller eller triller ned gennem redskabet og vil dermed gentagende gange være i kontakt med redskabets underplade under fiskeriprocessen. Denne forskel i adfærd mellem forskellige elementer/arter i fangsten muliggør, at disse kan adskilles ved at dele redskabet vertikal. Fangstposen eller den bagerste del af redskabet deles vertikalt i to adskilte fangstposer. Vertikalt delte fangstposer muliggør en adskillelse af fangsten, hvor størstedelen <90 % af jomfruhummerne fanges i redskabets nedre fangstpose, mens størstedelen af fisk og specielt torskefiskene fanges i fangstposens øverste pose. Der kan derved anvendes en mere målrettet maskestørrelse eller maskeform i de to forskellige fangstposer. En jomfruhummer fangstpose kan designes med mindre masker for at reducere utilsigtet tab, mens der i den øvre fangstpose kan anvendes en større og mere passende fangstpose til fisk. Den øverste fangstpose vil nemt og enkelt kunne udskiftes under fiskeri, for således hurtigt og fleksibelt at kunne tilpasse eller optimere fangsten i forhold til de faktuelle forhold på fiskefeltet.

1.2 Fysiske effekter

1.2.1 Ekstra tromler eller split-tromler

Montering af ekstra tromler eller split-tromler vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler

Montering af nye eller ombygning af eksisterende nettromler til splittromler vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.3 Ombygning af hæk

Ombygning af hæk vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.4 Ombygning af shelterdæk

Ombygning af shelterdæk vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.5 Multirigsystemer

Multirig systemer vil sammenlignet med traditionelle et eller to-trawl systemer have kontakt med havbunden i et bredere spor under fiskeri. Redskaberne, der anvendes, er dog mindre og lettere. Anvendelse af multirig systemer forventes ikke at resultere i en fysisk påvirkning af havbunden, der er større eller væsentligt anderledes end ved fiskeri med traditionelle et eller to-trawl systemer.

1.2.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Et trawls fysiske påvirkning af havbunden forventes ikke væsentligt påvirket af, hvorvidt der foretages ændringer i redskabets højde, eller hvorvidt trawlets laves topløst.

1.2.7 Jomfruhummer rist

En jomfruhummer rist vil ikke ændre redskabets fysiske påvirkning af havbunden, men vil have en dramatisk effekt på artsselektiviteten, da alle fisk over en vis størrelse vil selekteres ud af redskabet.

1.2.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

Anvendelse af selektionspaneler forventes ikke at lede til ændringer i redskabernes fysiske effekter.

1.2.9 Vertikalt delte fangstposer

En vertikaldeling af redskabets fangstpose foregår helt bagerst i trawlen, hvorfor det ikke forventes at kunne påvirke redskabets fysiske effekter på økosystemet.

1.3 Omkostningseffektivitet

1.3.1 Ekstra tromler eller split-tromler

Det er ikke muligt umiddelbart at estimere omkostninger til ombygninger, samt det udstyr, der er nødvendigt for ombygningen, idet der vil være store forskelle fra fartøj til fartøj. Det enkelte fartøjs nuværende størrelse og form har stor betydning for, hvor omkostningstung en ombygning vil være.

Med hensyn til betydningen for fartøjets indtjening, herunder for driftsresultatet samt en evt. reduktion af faste og variable omkostninger, er det ikke umiddelbart muligt at fastsætte en betydning for fartøjets indtjenning. Dels vil fiskerimuligheder og prisdannelsen på fisk være af stor betydning for estimeringen af de økonomiske effekter.

1.3.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.3 Ombygning af hæk

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.4 Ombygning af shelterdæk

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.5 Multirig systemer

Der vil være betydelige investeringer forbundet med etablering at et operativt multirig system ombord (4+trawl system). Der skal investeres i flere trawl, flere wiretromler, splittromler eller ekstra tromler, mere wire, flere skovle ol. En større andel af de mellemstore fartøjer, der i dag fisker efter jomfruhummere i Nordsøen, fisker med multirig systemer, hvor der anvendes fra 4-12 trawl, hvilket indikerer, at systemet er kosteffektivt.

1.3.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Fremstilling af et topløst trawl redskab vil ikke være dyrere end fremstilling af et traditionelt redskab. Omrigning af eksisterende redskaber til topløse trawl vil betyde en vodbinderudgift på ca. DKK 20-30.000. Denne pris vil variere i forhold til redskabets størrelse.

1.3.7 Jomfruhummer rist

En komplet jomfruhummerrist monteret ind i en net sektion, der direkte kan monteres ind i et eksisterende trawl, koster ca. DKK 20.000.

1.3.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

Selektionspaneler generelt er billige og effektive løsninger til at reducere andelen af torskefisk, f. eks. kulmuler.

1.3.9 Vertikalt delte fangstposer

En vertikalt delt fangstpose koster ca. DKK 10-15.000 afhængigt af hvorvidt, der anvendes faste rammer eller ej. Det er en billig løsning, der dog er lidt dyrere end en standard fangstpose.

2. Indsatsområde: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring

2.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

2.1.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner samt løfteudstyr til kassehåndtering

Med etablering af udstyr, såsom transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og/eller pouner samt løfteudstyr til kassehåndtering vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

2.1.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

Fartøjerne skal i forbindelse landingsforpligtelsen af alle kvoterede arter kunne opbevare uønskede fangster ombord. For at muliggøre det, kan det være nødvendigt at ombygge fartøjets laster, evt. med tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst.

2.2 Fysiske effekter

2.2.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner samt løfteudstyr til kassehåndtering

Etablering og anvendelse af transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner samt løfteudstyr til kassehåndtering vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

2.2.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst, vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

2.3 Omkostningseffektivitet

2.3.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner samt løfteudstyr til kassehåndtering

Da etablering af dette udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten, vil det også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

2.3.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

At kunne opbevare uønskede fangster ombord vil have en betydelig effekt på omkostningseffektiviteten, da fartøjer ikke behøver at gå i havn oftere end tidligere eller som nu.

3. Indsatsområde: Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr, der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden

3.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

3.1.1 Flydeskovle

I det demersale fiskeri kan de traditionelle bundslæbte trawlskovle udskiftes med flydeskovle. Flydeskovle har stort set samme spile-effekt uden at have bundkontakt, som de nuværende anvendte bundslæbende skovle.

3.1.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

Montering af sensorer på trawlskovle og trawl, hvor sensorerne sender signal til styrehuset sådan, at skipperen kan aflæse trawlenes og skovlenes placering i forhold til hinanden i forhold til havbunden. Forkert stilling af trawlskovle kan have en uhensigtsmæssig og forøget bundpå-virkning. Der findes forskellige sensorer f.eks. skovlsensorer, mængdesensorer, højdesensorer, symmetrisensorer, bundkontaktsensorer etc.

3.1.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til garn, tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de tre nævnte redskabstyper, vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, at fartøjet helt omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn.

3.2 Fysiske effekter

3.2.1 Flydeskovle

Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og bundfaunaen, hvilket har en positiv effekt på økosystemet og på bundfaunaen og havbunden.

3.2.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

En optimal anvendelse af redskab og trawlskovle under fiskeri kan optimere fangst og samtidigt reducere den samlede påvirkning på økosystemet og på havbunden.

3.2.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Ved anvendelse af redskabstyper så som garn, tejner og langliner vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, at fartøjet helt omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn.

3.3 Omkostningseffektivitet

3.3.1 Flydeskovle

Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og selv med samme spil-effekt som traditionelle bundslæbende skovle, skal der anvendes mindre motorkraft for slæbeskovlene, hvorfor det vil have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

3.3.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

En optimal anvendelse af redskab og trawlskovle under fiskeri kan optimere fangst og dermed reducere brændstofforbruget, hvorfor det vil have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

3.3.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Anvendelse af disse tre fiskeriformer (garn, tejner eller langliner) kræver ikke den store maskinkraft med et reduceret brændstofforbrug til følge. Der forventes dog også et reduceret udbytte i fangstmængde. I dansk fiskeri er fiskeri med tejner endnu ikke udbygget, hvorfor omkostningseffektiviteten endnu ikke er fuld dokumenteret

4. Indsatsområde: Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse

4.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

4.1.1 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri

Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og inden for EU kræver Habitatdirektivet og Rådsforordning 812/2004, at bifangsten reduceres. Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene væk fra garnene.

4.1.2 Overtræk til åleruser fremstillet af UHMwPE net, f. eks Dyneema net

Ålefiskeri med kasteruser og ålebundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til ålene. Ål, hvis haler stikker ud gennem maskerne, bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis der bare ødelægges en enkelt maske, opstår der et hul, som de resterende ål hurtigt finder og benytter til at undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere rusen. Er den meget beskadiget, skal den bringes i land for at kunne repareres. Fiskere, der måske anvender 4-500 ruser, kan have 2-300 ødelagte ruser ved en enkelt røgtning.

4.2 Fysiske effekter

4.2.1 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri

Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men udover dette vil pingere ikke have nogen fysiske effekter på havmiljøet.

4.2.2 Overtræk til åleruser fremstillet af UHMwPE net, f. eks. Dyneema net

Ruser fremstillet af UHMwPE net, f.eks. Dyneema net forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men ruser fremstillet af UHMwPE net forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon.

4.3 Omkostningseffektivitet

4.3.1 Pingere

Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Rådsforordning 812/2004, Annex II, og som gælder for de pingere, som Rådsforordning 812/2004 kræver anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger, samt på hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier.

De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, udover den samlede længde garn der ønskes beskyttet:

Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere.

Anskaffelsesprisen.

Hvorvidt batteriskift er muligt.

Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed.

Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen3). Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med 80 – 100 % i forhold til kontrolgarn uden pingere.

4.3.2 Overtræk til åleruser fremstillet af UHMwPE net, f. eks. Dyneema net

Et alternativ til traditionelle ruser er ruser fremstillet af UHMwPE net, som er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyethylen. Ruser fremstillet af UHMwPE net er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne ål. Det er vigtigt, at anvende en UHMwPE-tråd, der er ligeså tynd som tråden i de traditionelle ruser, da rusen ellers bliver for tung og samtidigt unødvendigt kostbar.

DTU Aqua har i 2003-2005 udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd UHMwPE-tråd, og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække ål ud ved halerne, men maskerne ødelægges ikke og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på ruser fremstillet af UHMwPE net. Desuden viste det sig, at det var betydeligt nemmere at tømme krabber ud af ruser fremstillet af UHMwPE net, end af de traditionelle ruser.

5. Indsatsområde: Merværdi for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv.

5.1 Beskrivelse af teknologien og dels muligheder

Når fisken er fanget, skal den hurtigst muligt behandles – sorteres, renses og nedkøles til 00C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller –faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter og skylningssystemer er en forudsætning for gode kvalitets¬produkter.

5.1.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ved ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke kan kvaliteten og hygiejnen hæves, ved at rum og tanke isoleres og garneres i søvandsbestandige og rengøringsvenlige materialer og overflader. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Ved anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet, kan optimal kvalitet/mer¬værdi af rejerne sikres. For at kunne udføre denne proces, skal man ombord på fartøjet have transportører, rejeseparator, sorterer, automatkoger, nedkølingskar og stativer mv. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.3 Rensemaskiner

For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten er det en fordel at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt og derved opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.4 Rense- og forarbejdningsborde

I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.5 Skylle poune og –anlæg

I forbindelse med skylle- og forarbejdningsprocessen er det vigtigt, at have skylle- og forarbejd¬ningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.6 Søvægte og vejeudstyr

For at sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt, samt krav fra fiskeopkøberne, er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. I forbindelse med ovennævnte udstyr, kan en investering i udstyr til mærkning (labels), databe¬handling af fangst, indrapportering mm. være hensigtsmæssigt. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.7 Søpakning

Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris, kan der i skaldyrs¬fiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier, kan der opnås en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

5.1.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. Nævnte investeringer og ombyg¬ninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm. Ved pakning til direkte salg er det vigtigt, at man til søs har mulighed for at ”komme i kontakt med oververdenen” (opkøbere, kunder etc.), hvorfor en internetforbindelse ombord, som en del af den samlede investering, er en nødvendighed.

5.1.9 Køletrailer

For mindre fartøjer som lander fangster i mindre havne uden auktioner eller opkøbere, kan anvendelse af en køletrailer til at transportere fangsten direkte til auktion eller opkøber fremme merværdi for fangsten.

5.2 Fysiske effekter

5.2.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.3 Rensemaskiner

Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.4 Rense- og forarbejdningsborde

Ved anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/-mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.5 Skylle poune og –anlæg

Ved anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.6 Søvægte og vejeudstyr

Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.7 Søpakning

Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.9 Køletrailer

Anvendelse af køletrailere på land vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.3 Omkostningseffektivitet

5.3.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet vil sandsynligvis betyde en forøgelse af prisen på rejerne. Det vil desuden bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.3 Rensemaskiner

Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.4 Rense- og forarbejdningsborde

Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.5 Skylle poune og –anlæg

Anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.6 Søvægte og vejeudstyr

Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostnings-effektiviteten.

5.3.7 Søpakning

Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostnings¬effektiviteten.

5.3.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostnings¬effektiviteten.

5.3.9 Køletrailer

Anvendelse af køletrailer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til auktion og opkøber og dermed have en positiv effekt på omkostnings¬effektiviteten.

6. Indsatsområde: Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet.

6.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

Når fisken er fanget skal den hurtigst muligt behandles – sorteres, renses og nedkøles til 00C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller –faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter, skylningssystemer samt effektive isning eller kølingssystemer er en forudsætning for gode kvalitetsprodukter. Hele processen fra fangsten kommer ombord, til fangsten er under køling/isning, er nødvendig for at fremme kvaliteten af fiskevarerne ombord.

6.1.1 Fryse-/kølelast

Etablering af fryse-/kølelast kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde, dvs. at fangsten fra den tages ombord til fangsten landes er tilstrækkelig kølet, er med til at forbedre kvaliteten samt holdbarheden af fangsten.

6.1.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk

For bl.a. at etablere køle-/fryselast eller i det hele taget for at forbedre mulighederne for hensigtsmæssig opbevaring af fangsten ombord på fartøjet, kan ombygning og isolering af lastrum, lasttanke eller shelterdæk bidrage til forbedring af kaliteten af den del af fangsten som opbevares ombord.

6.1.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk kan bidrage til at sikre lav temperatur på arbejdsdækket samt bidrage til at fremme hygiejnen i det område, hvor fangsten behandles. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

6.1.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

Anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

6.1.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Hurtig og vedvarende køling af fangsten er den vigtigste faktor for høj kvalitet fiskeprodukter og for stor holdbarhed af produktet. At kunne producere frisk og tilstrækkelig is til køling er vigtig. Etablering af ferskvandseparator for at producere tilstrækkelig mængde ferskvand samt en skælismaskine eller en anden form for ismaskine til isproduktion ombord, vil forbedre mulighederne for at sikre høj kvalitets fiskeprodukter med lang holdbarhed.

6.1.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar, pounesystemer

For at forbedre opbevaringen af fangsten, fra den tages ombord til arbejdsprocesserne med sortering, rensning, filetering, pakning, mærkning, etc. til lastopbevaring er det vigtigt, at der ombord er gode opbevaringstanke, kølekar, kar eller pounesystemer. Det vil være med til at fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten,

6.2 Fysiske effekter

6.2.1 Fryse-/kølelast

Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk

Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar, pounesystemer

Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter på økosystemet eller havbunden.

6.3 Omkostningseffektivitet

6.3.1 Fryse-/kølelast

Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk

Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar, pounesystemer

Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011, EU-Tidende 2014, nr. L 149, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

2) Frandsen, R. P, Holst, R., Madsen, N., 2009. Evaluation of three levels of selective devices relevant to management of the Danish Kattegat–Skagerrak Nephrops fishery. Fisheries Research, 97: 243–252.

3) Se f.eks. Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O. R. 2013. Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20:147–152. Larsen, F. & Eigaard, O. R. 2014. Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153:108–112.