Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00912

Mand kunne ikke klage over Detektor

DR havde ikke givet klagevejledning om muligheden for at klage til Pressenævnet, og allerede derfor var klagen ikke indbragt for sent for Pressenævnet (DRs interne klageorgan, Lytternes og Seernes redaktør, havde også truffet afgørelse i sagen.) Klager var imidlertid ikke selv omtalt eller afbildet, hvorfor klagen alligevel blev afvist af Pressenævnet.

Pressenævnets formand udtaler:

I medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 3, skal klager over DR’s overtrædelse af god presseskik senest 12 uger efter offentliggørelsen indgives til DR. DR’s afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen.

Allerede fordi, at DR ikke har givet klagevejledning om muligheden for at klage til nævnet, finder Pressenævnet ikke grundlag for at afvise klagen som for sen. I den forbindelse bemærkes det, at en klage til DR’s Lytternes og seernes redaktør som udgangspunkt ikke har opsættende virkning for klagefristen til Pressenævnet.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i udsendelsen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Detektor” sendt på DR2 den 21. maj 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagesagsbehandlingen hos DR

[Klager] klagede den 29. maj 2015 til DR’s Lytternes og seernes redaktør over programmet. [Klager] sendte yderligere bemærkninger den 12. juni og rykkede for svar 4. juli 2015.

DR Detektors vært besvarede klagen den 17. juli 2015 (svaret er uden klagevejledning). [Klager] klagede herefter den 23. juli 2015 ”til DR” og den 24. juli 2015 også til Lytternes og seernes redaktør, der samme dag bekræftede modtagelsen. Den 10. august 2015 tilføjede [Klager] yderligere kommentarer, som redaktøren bekræftede at have modtaget den 11. august 2015. [Klager] svarede 13. august 2015 og rykkede for svar 11. september 2015. Den 18. september 2015 skrev han til DR’s generaldirektør. Lytternes og seernes redaktør svarede 23. september 2015, og [Klager] skrev tilbage 24. september 2015. Lytternes og seernes redaktør svarede den 24. september 2015:

”Jeg har i går talt med [den daværende socialdemokratiske finansordfører], der ikke ønsker at gå videre med sagen. Jeg anser den derfor for afsluttet.

[…]”

Den 9. november 2015 henvendte [Klager] sig til DR’s bestyrelse. Den nye Lytternes og seernes redaktør behandlede herefter sagen og afgav den 9. december 2015 sin indstilling til DR’s bestyrelse. Heri udtalte redaktøren blandt andet:

”Desuden har sagen fra DRs side ikke været korrekt behandlet i første omgang. Vært på Detektor, TBA, besvarede henvendelsen fra klager. Ifølge DRs etik må en DR-medarbejder ikke svare på kritik og klager over sig selv.

[…]

Jeg har [til brug for sagsbehandlingen] haft møde med redaktionschef [Redaktionschefen], DR Fakta, samt to medarbejdere fra Detektor.

[…]

Konklusion

[…]

Samlet får klager ikke medhold, og klagen afvises. ”

Ved brev af 17. december 2015 klagede [Klager] til Pressenævnet, der den 22. december 2015 anmodede DR om at besvare klagen, førend svaret kunne indbringes for Pressenævnet.

Den 30. december 2015 blev indstillingen fra Lytternes og seernes redaktør sendt til [Klager], og DR’s fungerende generaldirektør meddelte samtidig, at hun havde valgt at følge Lytternes og seernes redaktørs indstilling.

Klagen over DR er modtaget i Pressenævnet den 22. januar 2016.

[Klager] har til støtte for klagen til Pressenævnet blandt andet anført, at den ”retlige interesse” i at klage påberåbes ved, at DR har særlige forpligtelser til ikke at lyve og manipulere. Det er sket i programmet. DR støttes med 3-4 milliarder kroner årligt, hvorfor DR ifølge klager naturligt bør være underlagt et krav om objektivitet.

Med henvisning til DR’s behandling af [Klager]s klage, har han anført, at DR’s klagebehandling starter og stopper ved DR’s interne klageinstans, Lytternes og Seernes Redaktør. [Klager] har videre anført, at Pressenævnets formand ifølge § 43, stk. 2, i medieansvarsloven ”kan”, men ikke skal afvise klager, uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Pressenævnets formand udtaler:

I medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 3, skal klager over DR’s overtrædelse af god presseskik senest 12 uger efter offentliggørelsen indgives til DR. DR’s afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen.

Allerede fordi, at DR ikke har givet klagevejledning om muligheden for at klage til nævnet, finder Pressenævnet ikke grundlag for at afvise klagen som for sen. I den forbindelse bemærkes det, at en klage til DR’s Lytternes og seernes redaktør som udgangspunkt ikke har opsættende virkning for klagefristen til Pressenævnet.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i udsendelsen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 26. januar 2016.