Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 55.2015

afsagt af Tvistighedsnævnet den 27. januar 2016

A

v/sekretær Erik B. Wiberg, Dansk Metal

mod¬

B

v/advokat Christian H. M. Mikaelsen, Arbejdsgiverne

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget fagleder Tina Lambert Andersen, udpeget af Dansk Industri, og sekretær Kasper Palm, udpeget af Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 20. august 1994, og indklagede blev der den 2. december 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som klejnsmed med uddannelsesperiode fra den 2. december 2013 til den 1. juni 2017.

Denne sag drejer sig om elevens ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 23. oktober 2015, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale i alt 90.000 kr.

Påstanden er opgjort som 30.000 kr. for tab af uddannelsesgode og 60.000 kr. som en særlig godtgørelse for mobning og psykisk chikane.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Indklagede har endvidere nedlagt påstand om elevens betaling af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. Heroverfor har klager påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 12. januar 2016.

Sagsfremstilling

På et møde den 4. marts 2015 vedrørende ophævelse af uddannelsesaftalen for en anden elev hos indklagede, N1, nævnte repræsentanten for Dansk Metals afdeling i Aalborg over for indklagede, at der var problemer med chikane på arbejdspladsen.

Den 14. april 2015 sygemeldte A sig over for indklagede. Ved brev af samme dato rettede Dansk Metal henvendelse til indklagede vedrørende ”Psykisk chikane”, og det fremgår heraf bl.a.:

”Dansk Metal har fra vores afdeling i Ålborg modtaget klage over ovennævnte virksomhed, hvor værkføreren har en meget ubehagelig måde at opføre sig på overfor 3 lærlinge.

Det foregår på den måde, at han råber og skriger af lærlingene og fortæller, hvor dumme og uduelige de er. Han presser dem til mange timers overarbejde. Hver eneste dag kritiseres og kyses de, hvilket nu har betydet, at en lærling har sygemeldt sig.

Problemet blev drøftet på forligsmøde den 4. marts 2015, hvilket åbenbart ikke har hjulpet. ”

Af lægeerklæring af 1. juni 2015 fremgår om en samtale mellem eleven og lægen den 15. april 2015 bl.a.:

”Gennem de sidste 2-3 md tiltagende symp i form af tristhed intiativløshed og træthed samt problemer med gennemsovning samt angstsymp i form af svedeture – bedring på lørdage men på ny symp søndag. Er blevet mere indelukkte og omgivelser herunder kæreste siger at han har forandret sig

En svand har forladt arbejdsplads og en anden lærling har stoppet grundet arbejdslederer som ifølge pt er den primæree årsag til problemr – han føler sig forfulgt.

Obj. : JHar stegnt taget kersne symp på dep – fremstår dog ikke oplagt deprimeret men tolkes som bealstningsreaktion”

A var sygemeldt frem til den 7. maj 2015, hvor han under et forligsmøde i sagen ophævede uddannelsesaftalen som groft misligholdt fra indklagedes side.

På et mæglingsmøde den 2. juni 2015 blev det aftalt, at uddannelsesaftalen for en tredje elev hos indklagede, V2, blev ophævet ensidigt af indklagede uden, at lærlingen har egen skyld heri.

Af en erklæring af 12. november 2015 fremgår, at én lærling og fem andre ansatte hos indklagede med deres underskrift har bekræftet, at der ”efter vores kendskab og opfattelse ikke har fundet nogen form for psykisk chikane sted i virksomheden”.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at det i begyndelsen gik godt, men efter at han cirka et halvt år inde i uddannelsen havde været fraværende på grund af et brækket kraveben, blev han dagligt psykisk chikaneret af værkfører V4. Han oplevede den hårde tone over for ham som mobning. Han blev beskyldt for ting, han ikke havde gjort, og V4 opførte sig i det hele taget nedværdigende over for ham. Han blev kaldt for uduelig, og det blev ved fejl påpeget, at det kunne en femårig gøre bedre, at han skulle ”lette røven og komme i gang”, og hvad ”skal jeg egentlig med sådan en som dig”? V4 uddelte straffeopgaver i form af at bore huller til dem, han ikke kunne lide. Han sagde, at man skulle gøre sig fortjent til at lave andre opgaver, og at der var nogen lærlinge, han bedre kunne lide end andre. Han borede rigtig mange huller og følte, at han var det tynde øl. Han mistede troen på, at han overhovedet kunne noget. Han kunne blive beskyldt for at ødelægge værktøjet selv, og når han f.eks. spurgte, om han kunne få en ny vinkelsliber, fik han at vide, at han ikke kunne blive ”vartet op i hoved og røv”. Når han meldte sig syg, blev han med det samme ringet op og spurgt, om han ikke kunne komme alligevel, f.eks. da han havde sygemeldt sig med dårlige øjne, hvortil V4 sagde, at han bare kunne købe noget salve på apoteket og stille på arbejdspladsen i løbet af 5 min. Også da han havde brækket kravebenet, blev han ringet op og bedt om at komme på arbejde alligevel. Han har fortsat psykiske mén af episoden og har ikke fået nyt arbejde eller nyt lærested.

Han talte med V4 om hans adfærd, men det hjalp ikke. Han gik ikke til den administrerende direktør V1 med problemerne, for han havde han en fornemmelse af, at V4 havde opbakning fra ham. Således havde V1 uden at gribe ind overværet en episode, hvor han havde spurgt V4, om han kunne få et svedbånd på sin svejseskærm, hvortil V4 havde svaret, at han nægtede at tro på, at han kunne komme til at svede af det arbejde, han udførte. Når han sagde noget til N2, som var arbejdsmiljørepræsentant, så kom V4 kort tid efter ud og skældte ham ud. Kort før sin sygemelding havde N2 overhørt en episode, hvor V4 havde overfuset ham, og N2 spurgte bagefter, om de skulle tage en samtale under fire øjne om episoden. Han sagde til N2, at han ikke ville have, at han talte med V4 herom, for så ville V4 komme tilbage og skælde ham ud, og det kunne han ikke tåle. Efter at have talt med V2, gik de i fagforeningen. Han har endnu ikke været i stand til at fuldføre sin uddannelse.

Administrerende direktør V1 har forklaret bl.a., at han er indehaver af B, der har 25 medarbejdere og siden 1996 har uddannet 4 lærlinge om året. Han har aldrig tidligere oplevet problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Tonen i virksomheden er som på et almindeligt værksted. Der kan sagtens komme en frisk kommentar, men han er bevidst om, at lærlinge ikke er så vant til arbejdsmarkedet. Første gang han hørte om problemer var i forbindelse med mødet den 4. marts 2015, hvor repræsentanten fra Dansk Metal sagde, at der muligvis var tale om chikane på virksomheden. Han gik hjem og talte med værkfører V4 herom, idet det var V4 der havde den daglige kontakt med lærlingene, men V4 afviste, at der var problemer. Arbejdsmiljørepræsentanten, N2, har aldrig sagt noget til ham.

Han er ked af at høre, hvordan A har oplevet forholdene på virksomheden. Han har ingen erindring om den nævnte episode med svedremmen. A lå lidt under gennemsnittet, og det kneb med initiativ fra hans side. A har ikke fået straffeopgaver med at bore huller, men der skal bores mange huller på virksomheden. A havde et stort fravær, og han har 5-6 gange holdt møder med A og V4 om årsagerne til hans fravær, hvorunder han også har spurgt ind til, om årsagen skulle findes i forholdene på virksomheden, men det har A afvist. A var i begyndelsen af april 2015 syg torsdag og fredag, og mandag ringede han og sagde, at han ikke kunne komme på arbejde på grund af problemer med bilen. Han sagde til A, at så måtte han finde en anden måde at komme på arbejde, hvorefter A blev sygemeldt. Han stoppede A’s løn omkring den 10. eller 11. april for at få A i tale. På mæglingsmødet den 7. maj 2015 tilbød han A at komme tilbage og gøre uddannelsen færdig, men det ville A ikke.

Den anden lærling, V2, hoppede med på bølgen om chikane og meldte sig også syg, men han mødte ikke op til mødet i maj. De har ikke set ham siden på virksomheden. Han holdt V2’s løn tilbage, hvilket V2 blev meget sur over, og han truede ham med rockere.

V2 har forklaret bl.a., at han startede i lære i virksomheden en måned senere end A og stoppede 2-3 måneder efter A. Han havde en konflikt med virksomheden om betaling af løn og blev uberettiget beskyldt for at true med rockere. Han havde ikke fået besked om mødet i maj måned, og derfor mødte han ikke op.

Det var hans første læreplads, og han troede i begyndelsen, at det var ham, der var noget galt med. Han havde det psykisk dårligt i sin læretid og følte sig meget presset. Hans daglige kontakt var mest med V4. Han blev råbt ad, fik fortalt at han var uduelig, og han blev presset til at komme på arbejde, selvom han var syg. Han har flere gange brokket sig over forholdene til sikkerhedsrepræsentanten, N2, som talte med V1, hvorefter han fik skældud.

I forhold til A har han overværet flere tilfælde, hvor de har været mere efter A end efter ham. A fik at vide, at han var uduelig, at man ikke kunne bruge ham, og V4 sagde, at hans søn på 5-7 år kunne gøre det bedre. A borede mange huller, hvilket blev opfattet som straffearbejde, og A fik mange bemærkninger om, at han ikke skulle stå og sove, og at han skulle skynde sig. Det var dagligt, at der blev talt ned til A. Både V4 og V1 har udtalt, at de skulle sørge for, at A aldrig kunne få en læreplads et andet sted. A blev bagtalt, når han var syg. V1 overværede mange af episoderne og støttede V4 i bemærkningerne til A. Arbejdsmiljørepræsentanten, N2, var privat venner med V1, og gjorde heller ingenting, selvom han også har hørt bemærkningerne.

V3 har forklaret bl.a., at han har været ansat som klejnsmed hos indklagede fra 2013 til den 12. marts 2015. Han arbejdede sammen med A, og i begyndelsen gik det fint. Efter et halvt års tid fik virksomheden en stor ordre på smedearbejde til den gamle lillebæltsbro, og herefter blev tonen – måske på grund af stress – anderledes fra ledelsens side. Uanset hvad man gjorde, var det ikke godt nok, og det blev sagt, at man bare kunne få nogle polakker til at gøre arbejdet. De svejseopgaver, han lavede på projektet, blev godkendt af svejsekontrollen. Han gik på efterløn, fordi han ikke kunne holde ud at være på arbejdspladsen og var ved at få stress.

V4 kom altid med negative bemærkninger til A om hans arbejde. A prøvede at gøre det så godt, han kunne, men blev aldrig rost. Det foregik hver dag, når værkføreren gik forbi A’s arbejdsplads. Arbejdsmiljørepræsentanten, N2, kunne høre det hele fra sin arbejdsplads 5 meter fra A’s, men der kom ikke nogen reaktion fra ham, fordi han var venner med V1. En dag var A’s og V3’s vinkelslibere væk, og de fik begge skældud i en meget højrøstet og ubehagelig tone. Der blev dog efterfølgende fundet 5 vinkelslibere i et arbejdsskab tilhørende en af de polske arbejdere. Kort før han stoppede, talte de om at indkalde til et møde i kantinen for at drøfte den dårlige stemning på arbejdspladsen, men det fik V4 og N2 stoppet, og i stedet gik V4 rundt til hver enkelt og spurgte, hvad de havde imod ham, hvilket var meget ubehageligt.

V4 har forklaret bl.a., at han har været værkfører hos indklagede i 9 ½ år, indtil han stoppede i august 2015. Han blev først bekendt med, at der var et problem omkring lærlingene efter brevet af 14. april 2015. Arbejdet som værkfører indebærer, at man skal sætte folk i arbejde, og han forstår slet ikke den kritik, der fremgår af brevet. Tonen på arbejdspladsen var ikke anderledes end på andre arbejdspladser. På et tidspunkt fik de en stor opgave i virksomheden med at lave en bridgewalk på siden af den gamle lillebæltsbro, og alle mand deltog i løsningen heraf. Det var et stort arbejde, og han kunne nogle gange godt være påvirket heraf, men han har ikke råbt og kommet med nedladende bemærkninger til de ansatte. Han har uddannet alle lærlinge i virksomheden, og han har det skidt med denne sag. Rygterne løber stærkt, og en af hans nuværende svende har spurgt til denne sag.

A havde meget fravær, navnlig op mod slutningen af uddannelsesforholdet. Han har haft samtaler med A om fraværet, herunder om hvorvidt smedeuddannelsen var det rette for ham, og hvad der skulle til for at motivere ham. Tonen under disse møder har været ordentlig, og de har ikke råbt ad hinanden. Han husker ikke, om han har ringet til A og V2, mens de var syge, men han har aldrig beordret dem på arbejde. Der er en masse værktøj i smedeværkstedet, som jævnligt går i stykker, og han har aldrig sagt, at det var A’s eller andre ansattes skyld. Han har ikke uddelt straffearbejde. A har boret huller som en del af det at være i lære. Alle lærlinge og svende borer huller. Alle blev spurgt, om de ville udføre overarbejde, men ingen er blevet tvunget til det. Han kan ikke forestille sig, at A har haft et voldsomt overarbejde. Lærlingen N1 var en dygtig fyr, og det kom som et chok for flere af dem, at han stoppede så brat, som det skete. V2 var også en dygtig lærling og meget arbejdsom, men han har fået fortalt, at han truede chefen og stoppede efter denne konflikt. V3 var en erfaren smed, men han havde svejset nogle rammer, som viste sig at indeholde fejl, selvom han havde sagt, at de var i orden. Det blev han ked af.

Procedure

Klager har anført, at eleven under sin uddannelse var udsat for en uacceptabel adfærd fra V4’s side, der må karakteriseres som psykisk chikane. Indklagede har ansvaret for, at det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden er i orden, og dette ansvar har man ikke levet op til. Elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var derfor berettiget, og der tilkommer ham 30.000 kr. i godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven og 60.000 kr. til dækning af de menneskelige omkostninger, der har været forbundet med ophøret.

Indklagede har anført, at det efter forklaringen fra V1 og V4 ikke kan anses for bevist, at der på virksomheden var problemer med det psykiske arbejdsmiljø. De øvrige forklaringer fra V2 og V3 kan over for den erklæring, som de ansatte i virksomheden har underskrevet, ikke tillægges nogen vægt, ligesom en lægeerklæring udarbejdet efter uddannelsesforholdets afslutning ikke har nogen bevismæssig værdi. Eleven havde igennem hele uddannelsesforholdet et stort fravær, hvilket må antages at være baggrunden for hans ønske om at ophøre med uddannelsesforholdet. Indklagede skal derfor frifindes for de rejste krav, ligesom indklagede har ret til erstatning for elevens uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Tre voterende udtaler:

Efter elevens forklaring, der støttes af forklaringerne fra V2 og V3 samt af lægens notater om samtalen med eleven den 15. april 2015, lægger vi til grund, at eleven i hvert fald i den sidste del af uddannelsesforholdet mange gange dagligt blev kritiseret og talt nedladende til af værkføreren, og at dette var årsagen til hans sygdom. Dansk Metal gjorde indklagede opmærksom på problemerne med det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, men dette førte alene til en samtale mellem V1 og værkføreren uden inddragelse af de berørte medarbejdere. Under disse omstændigheder finder vi, at elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, og at indklagede derfor er forpligtet til at betale en godtgørelse for tab af uddannelsesgode med 30.000 kr. i overensstemmelse med nævnets sædvanlige praksis, ligesom eleven skal frifindes for det rejste erstatningskrav.

To af disse voterende finder, at der herudover skal tilkendes eleven yderligere en godtgørelse, mens én voterende ikke finder grundlag herfor.

To voterende udtaler:

Vi finder det efter de afgivne forklaringer ikke godtgjort, at eleven under sin uddannelse var udsat for en behandling, der kan karakteriseres som grov misligholdelse af uddannelsesaftalen. Vi har herved lagt vægt på, at der nok kan have været en stresset situation på virksomheden som følge af det store projekt, men finder ikke at kunne lægge til grund, at en eventuel hård tone i den anledning havde antaget karakter af mobning, selvom eleven måtte have været påvirket af det. Hertil kommer, at eleven ikke selv henvendte sig til V1 med problemet, selvom han efter dennes forklaring havde rig lejlighed hertil.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for de rejste krav.

Vedrørende indklagedes erstatningskrav bemærker vi, at dette først er fremsat under behandlingen i Tvistighedsnævnet, og vi finder efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme dette.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i et krav på 30.000 kr. for tab af uddannelsesgode.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til A.