Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00880

Navn burde være anonymiseret

Pressenævnet har kritiseret Jyllands-Posten for ikke at anonymisere et tidligere bestyrelsesmedlem og advokat i en artikel fra 2004 om en erstatningsdom.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om afpublicering, afindexering eller anonymisering af artiklen fra 2004 burde være imødekommet af Jyllands-Posten efter punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik. Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklen fra 2004 var fire uger og er derved overskredet.

God presseskik – generelt

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med jobsøgning. Omvendt er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

Den konkrete sag

På baggrund af Højesterets dom af 11. juni 2004 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager], selskabets revisor og to bestyrelsesmedlemmer i [Aktieselskabet] alle fandtes erstatningsansvarlige for selskabets tab og derfor skulle betale erstatning til konkursboet [Aktieselskabet].

[Klager] ifaldt erstatningsansvar som følge af mangelfuld varetagelse af sit erhverv som bestyrelsesmedlem og som advokat for [Aktieselskabet].

Denne dom er beskrevet i artiklen af 12. juni 2004. Artiklen indeholder således oplysninger, der er belastende for [Klager], både personligt og i sit fortsatte virke som advokat.

Pressenævnet finder, at principperne i dommen stadig har offentlig interesse, men at klagers navn 11 år efter Højesterets dom har en så begrænset offentlig interesse, at det ikke længere er rimeligt, at [Klager]s navn fremgår af artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] ikke er idømt en fængselsstraf, hvilket ifølge guiden til de ”Presseetiske regler” kan begrunde, at oplysningerne forbliver tilgængelige. [Klager] ifaldt et erstatningsansvar.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Jyllands-Posten burde have imødekommet anmodningen fra [Klager] ved at foretage en anonymisering af hans navn i artiklen ”Millionbod til Århus-advokat” på jyllands-posten.dk, så navnet ikke længere fremgik af artiklen, og artiklen heller ikke længere kunne søges frem via [Klager]s navn. En anonymiseret artikel vil fortsat kunne søges frem i Jyllands-Postens artikelarkiv, på søgemaskiner mv. Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten for ikke at imødekomme anmodningen. Det forhold, at [Klager] stadig praktiserer som advokat, kan ikke føre til et andet resultat.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af jyllands-posten.dk at offentliggøre følgende:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten

[underrubrik]

Jyllands-Posten får kritik for ikke at imødekomme en anmodning om at fjerne navnet på et bestyrelsesmedlem i en artikel offentliggjort for 11 år siden.

[tekst]

I 2004 omtalte Jyllands-Posten, at et århusiansk aktieselskab var gået konkurs. I en dom fra Højesteret var bestyrelsesmedlemmer blevet dømt erstatningsansvarlige for selskabets tab og skulle betale en erstatning til konkursboet.

Ét af bestyrelsesmedlemmerne var også selskabets advokat. Han var omtalt ved navn i artiklen og har nu ønsket at få fjernet sit navn fra artiklen. Han mener ikke, at det længere kan være en relevant, at hans navn fremgår af artiklen 11 år efter dommen.

Pressenævnet finder, at principperne i dommen stadig har offentlig interesse, men at det ikke længere er rimeligt at nævne det tidligere bestyrelsesmedlem ved navn. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet anmodningen om at fjerne navnet fra artiklen på jyllands-posten.dk.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at afvise helt at slette en artikel eller anonymisere hans navn i en artikel fra 12. juni 2004 på jyllands-posten.dk.

1 Sagsfremstilling

Jyllands-posten.dk bragte den 12. juni 2004 artiklen ”Millionbod til Århus-advokat”. Af brødteksten fremgår følgende:

Højesteret har dømt den århusianske erstatningsadvokat [Klager] til at betale otte mio. kr. efter sit engagement hos den krakkede århusianske sidegadevekselerer [Aktieselskabet]. Småsparere får lidt af det tabte tilbage.

Efter syv års behandling i det danske retssystem satte Højesteret i går punktum i sagen om den krakkede sidegadevekselerer [Aktieselskabet]. Den århusianske erstatningsadvokat [Klager] blev dømt til at betale otte mio. kr. i erstatning til omkring 200 småsparere, der i midten af 1990'erne investerede deres opsparinger mod lovning om forrentninger på op mod 11 procent.

Foretagendet var imidlertid det rene fup, og op mod 20 mio. kr. forsvandt i den blå luft og - for 8,7 millioner kroners vedkommende - til konti på Isle of Man.

Professionelle har særligt ansvar

[Klager] sad i bestyrelsen for [Aktieselskabet], og ifølge Højesterets afgørelse har han som professionel et særligt ansvar. Hans brøde består i, at han som bestyrelsesmedlem ikke har udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at sikre sig, at selskabet blevet drevet lovligt.

Tre andre bestyrelsesmedlemmer er ligeledes blevet idømt et ansvar, men da advokaten er den eneste med en forsikring, og da de dømte hæfter solidarisk, er kurator gået efter pengene hos den århusianske advokat. I 2002 blev selskabets direktør [Person A], som hovedansvarlig idømt fire års fængsel for skyldnersvig, dokumentfalsk og flere tilfælde af bedrageri.

[Aktieselskabet] blev erklæret konkurs i 1997, efter at Finanstilsynet i 1996 havde nægtet at godkende virksomheden som bank- og fondsmæglerfirma. Det gik hurtigt op for myndighederne, at selskabet var luftigt.

Gennem annoncering havde det århusianske firma lokket penge ud af private småsparere mod lovning om den høje forrentning. Investorerne blev forsikret om, at deres penge var i gode hænder, fordi [Aktieselskabet] var forsikret hos Lloyd's of London, men det var løgn.

Penge blev ikke investeret

Kurators gennemgang af [Aktieselskabet]s aktiviteter har vist, at småsparernes penge ikke blev investeret i noget som helst. Snarere havde forretningen karakter af et pyramidespil.

For enkelte investorer fik godt nok tilbagebetaling med høje renter, men der var ikke tale om et udbytte efter en fornuftig investering. Det var andre småspareres penge, og dermed var hele forretningskonceptet fup.

[Klager] accepterer Højesterets afgørelse, men mener, at det er en hård dom.

»Jeg arbejdede blot som advokat for [Aktieselskabet]. Så snart, jeg blev klar over, at der alligevel ikke var garanti for småsparernes penge, meldte jeg mig ud af bestyrelsen. Det er en kedelig sag, som vi alle har lært og forhåbentlig er blevet klogere af. Nu koncentrerer jeg mig udelukkende om erstatningssager,« siger [Klager]. ”

[Klager] rettede den 15. september 2015 henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om helt at få artiklen fjernet fra jyllands-posten.dk eller at få den anonymiseret. Jyllands-Posten afviste den 1. oktober 2015 at imødekomme [Klager]s ønske.

Yderligere oplysninger

Højesterets dom fra 2004

Artiklen beskriver Højesteret dom af 11. juni 2004 i sagerne, [Klager] mod [Aktieselskabet] under konkurs og [Klager] mod [Aktieselskabet]s revisor og to bestyrelsesmedlemmer i selskabet.

Sagerne handler om, hvorvidt personerne var erstatningsansvarlige over for konkursboet og den interne ansvarsfordeling (den interne fordeling mellem de erstatningsansvarlige er ikke gengivet her).

[Klager], revisoren og de to bestyrelsesmedlemmer fandtes alle erstatningsansvarlige for selskabets tab og skulle derfor betale erstatning til konkursboet [Aktieselskabet]. For så vidt angår [Klager], ifaldt han erstatningsansvar som følge af mangelfuld varetagelse af sit erhverv som bestyrelsesmedlem og som advokat for selskabet.

EU-domstolens dom fra 2014

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet henvist til EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod det spanske databeskyttelsesagentur (Agencia Española de Protección de Datos, AEPD) og en spanier.

Det spanske databeskyttelsesagentur havde truffet en afgørelse og pålagt søgemaskinen Google at vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fjerne personoplysninger fra det relevante indeks og forhindre fremtidig adgang hertil. Sagen er herefter indbragt for EU-domstolen.

EU-domstolen var enig i databeskyttelsesagenturets afgørelse og fandt, at en person under visse betingelser kan få fjernet de links, der fremgår af internetsøgemaskinens søgeresultatliste, når man søger på vedkommendes navn (ofte omtalt som ”retten til at blive glemt”).

Af dommens præmis 81 fremgår følgende:

”Selv om rettighederne for den berørte person, der er beskyttet ved disse artikler, ganske vist også generelt vejer tungest i forhold til internetbrugernes interesse, kan denne afvejning dog i særlige tilfælde afhænge af den pågældende oplysnings art, og hvor følsom den er for den berørte persons privatliv, samt offentlighedens interesse i at råde over denne oplysning, hvilket bl.a. kan variere, alt efter hvilken rolle denne person har i det offentlige liv. ”

Af dommens præmis 97 fremgår følgende:

”Da den berørte person, henset til den pågældendes grundlæggende rettigheder i medfør af chartrets artikel 7 [vedrørende respekt for privatliv og familieliv] og 8 [vedrørende beskyttelse af personoplysninger], kan anmode om, at den pågældende oplysning ikke længere stilles til rådighed for den brede offentlighed ved sin inklusion på en sådan resultatliste, bemærkes – således som det bl.a. fremgår af denne doms præmis 81 – at disse rettigheder i princippet går forud for ikke blot søgemaskineudbyderens økonomiske interesse, men også for offentlighedens interesse i at finde nævnte oplysning ved en søgning på denne persons navn. Dette er imidlertid ikke tilfældet, såfremt det af særlige grunde, såsom den rolle, som nævnte person har i det offentlige liv, fremgår, at indgrebet i personens grundlæggende rettigheder er begrundet i offentlighedens vægtige interesse i at have adgang til den pågældende oplysning via inklusionen på resultatlisten. ”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at den omhandlede artikel er gammel og at det nu – mere end ti år efter – ikke længere er væsentligt, at oplysningerne i artiklen er tilgængelige, navnlig ikke for så vidt angår [Klager]s navn. Det kan ikke længere være relevant, at han for så mange år siden har lavet en fejl.

Artiklen giver i øvrigt et misvisende billede af, hvad der er sket, idet avisen ved at benytte ordet ”bod” giver indtryk af, at [Klager] er idømt en straf, selvom han alene er blevet pålagt et erstatningsansvar.

Efter dansk rets almindelige regler er der en forældelsesfrist på tre år, mens det følger af Advokatnævnets "Retningslinjer for offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser med oplysning om advokatens navn" af 27. november 2014, at Advokatsamfundets offentliggørelse af bøder til advokater slettes efter et år. Da [Klager]s forhold har været omtalt i pressen, straffes han hårdere end andre advokater, der har fået bøder af Advokatnævnet. Der er i øvrigt ikke tale om strafbare forhold i artiklen. Det er relevant at tage højde for disse beslægtede regler, når man vurderer rimeligheden af, hvor længe artiklen om [Klager] bør være tilgængelig på jyllands-posten.dk.

[Klager] har videre anført, at Danmark er forpligtet til at rette sig efter afgørelser fra EU-domstolen og har i den forbindelse henvist til præmis 87 og 91 i dommen af 13. maj 2014 i sag C-131/12. Ifølge klager opstillede domstolen en formodningsregel, hvorefter privatlivs- og persondatabeskyttelseshensyn som udgangspunkt skal tillægges mest vægt, jf. ordene ”generelt vejer tungest” og ”går forud for”.

Jyllands-Posten har ikke anført nogen argumentation for, hvorfor oplysningerne i avisens artikel fortsat skal være til stede. [Klager] har skolesøgende børn, der fortsat bliver spurgt til artiklerne.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at selvom [Klager] har et ønske om hindring af arkivadgang for artiklen, der indeholder belastende oplysninger om ham, har avisen et ønske om at kunne servicere sine kunder og læsere med relevant historisk kildemateriale. I dette tilfælde er der tale om en i samfundet højt profileret person, som må tåle, at der i elektroniske avisarkiver kan findes relevante og tidligere offentliggjorte oplysninger om hans meritter, ikke mindst i betragtning af, at han indtager en særligt betroet stilling i samfundet.

Ifølge Jyllands-Posten er Advokatnævnets interne retningslinjer for offentliggørelse af kendelser om bøder, den almindelige forældelsesfrist i dansk ret eller EU-domstolens afgørelser irrelevante i bedømmelsen af Pressenævnets sag.

Endelig har Jyllands-Posten anført, at Pressenævnet ikke har kompetence til at pålægge Jyllands-Posten at slette eller anonymisere artiklen, men at nævnet alene kan tage stilling til, om det er en tilsidesættelse af god presseskik ikke at imødegå [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om afpublicering, afindexering eller anonymisering af artiklen fra 2004 burde være imødekommet af Jyllands-Posten efter punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik. Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklen fra 2004 var fire uger og er derved overskredet.

God presseskik – generelt

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med jobsøgning. Omvendt er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.

Den konkrete sag

På baggrund af Højesterets dom af 11. juni 2004 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager], selskabets revisor og to bestyrelsesmedlemmer i [Aktieselskabet] alle fandtes erstatningsansvarlige for selskabets tab og derfor skulle betale erstatning til konkursboet [Aktieselskabet].

[Klager] ifaldt erstatningsansvar som følge af mangelfuld varetagelse af sit erhverv som bestyrelsesmedlem og som advokat for [Aktieselskabet].

Denne dom er beskrevet i artiklen af 12. juni 2004. Artiklen indeholder således oplysninger, der er belastende for [Klager], både personligt og i sit fortsatte virke som advokat.

Pressenævnet finder, at principperne i dommen stadig har offentlig interesse, men at klagers navn 11 år efter Højesterets dom har en så begrænset offentlig interesse, at det ikke længere er rimeligt, at [Klager]s navn fremgår af artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] ikke er idømt en fængselsstraf, hvilket ifølge guiden til de ”Presseetiske regler” kan begrunde, at oplysningerne forbliver tilgængelige. [Klager] ifaldt et erstatningsansvar.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Jyllands-Posten burde have imødekommet anmodningen fra [Klager] ved at foretage en anonymisering af hans navn i artiklen ”Millionbod til Århus-advokat” på jyllands-posten.dk, så navnet ikke længere fremgik af artiklen, og artiklen heller ikke længere kunne søges frem via [Klager]s navn. En anonymiseret artikel vil fortsat kunne søges frem i Jyllands-Postens artikelarkiv, på søgemaskiner mv. Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten for ikke at imødekomme anmodningen. Det forhold, at [Klager] stadig praktiserer som advokat, kan ikke føre til et andet resultat.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af jyllands-posten.dk at offentliggøre følgende:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten

[underrubrik]

Jyllands-Posten får kritik for ikke at imødekomme en anmodning om at fjerne navnet på et bestyrelsesmedlem i en artikel offentliggjort for 11 år siden.

[tekst]

I 2004 omtalte Jyllands-Posten, at et århusiansk aktieselskab var gået konkurs. I en dom fra Højesteret var bestyrelsesmedlemmer blevet dømt erstatningsansvarlige for selskabets tab og skulle betale en erstatning til konkursboet.

Ét af bestyrelsesmedlemmerne var også selskabets advokat. Han var omtalt ved navn i artiklen og har nu ønsket at få fjernet sit navn fra artiklen. Han mener ikke, at det længere kan være en relevant, at hans navn fremgår af artiklen 11 år efter dommen.

Pressenævnet finder, at principperne i dommen stadig har offentlig interesse, men at det ikke længere er rimeligt at nævne det tidligere bestyrelsesmedlem ved navn. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet anmodningen om at fjerne navnet fra artiklen på jyllands-posten.dk.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 26. januar 2016.