Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 2-16 om kontanthjælp - varetægtsfængsling - strafafsoning - flytning til ny bolig - løbende boligudgifter

Resumé:

Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

De boligudgifter, som kommunen efter denne regel kan yde hjælp til betaling af, er de løbende boligudgifter som f.eks. husleje, varme og el.

En indsat, som ikke har haft indtægt forud for fængslingen og ikke kan dokumentere at have afholdt udgifter til en bolig, som pågældende har boet i før fængslingen, kan ikke få hjælp til betaling af boligudgifter til denne bolig under fængslingen.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en ny bolig, som en indsat har planlagt at flytte ind i, men som den indsatte ikke har nået at flytte ind i før fængslingen.

Det er en betingelse for, at kommunen kan yde hjælp i denne situation, at den indsatte kan dokumentere at have forpligtet sig økonomisk i forhold til den nye bolig ved selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv at have afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig.

De andre betingelser for at yde hjælpen, herunder at der er tale om en rimelig boligudgift, som den indsatte også vil kunne afholde efter løsladelsen, skal også være opfyldt.

Den omstændighed, at der er indgået lejekontrakt eller købsaftale om ejerbolig eller andelsbolig vedrørende en ny bolig, giver ikke i sig selv ret til at få hjælp til betaling af de løbende boligudgifter under fængslingen. Også i denne situation er det en betingelse for, at der kan ydes hjælp til de løbende boligudgifter, at den indsatte har afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig. De andre betingelser skal også være opfyldt.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af de løbende boligudgifter, selvom lejekontrakt eller købskontrakt vedrørende en ny bolig først er indgået efter fængslingen, hvis den indsatte kan dokumentere selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig. De andre betingelser skal også være opfyldt.

Kommunen kan også yde hjælp til betaling af de løbende boligudgifter i den situation, hvor den indsatte har til hensigt at flytte til en ny bolig sammen med sin ægtefælle eller samlever og evt. børn, men ikke selv har indgået lejekontrakten eller købsaftalen vedrørende den nye bolig, eller hvor lejekontrakten m.v. er indgået efter fængslingen, hvis den indsatte kan dokumentere selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig. De andre betingelser skal også være opfyldt.

Udgifter forbundet med boligens erhvervelse kan f.eks. være indskud, depositum og forudbetalt leje.

Hvis kommunen inden fængslingen har ydet hjælp til betaling af udgifter forbundet erhvervelsen af den nye bolig eller løbende boligudgifter til den nye bolig, sidestilles det med, at den indsatte selv har afholdt disse udgifter.

I en konkret sag fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en indsat ikke havde ret til hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en bolig, som den indsatte ikke havde boet i før varetægtsfængsling, men havde planlagt at flytte ind i sammen med sin samlever. Grunden var, at den indsatte ikke havde dokumenteret, at han selv havde betalt udgifter forbundet med boligens erhvervelser eller løbende boligudgifter til den nye bolig. Det var kun dokumenteret, at samleveren havde betalt sådanne udgifter.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 - § 29, nr. 2

Bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus – bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015 - § 1, stk. 1, og § 2

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der kan ydes hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en bolig, som en indsat har til hensigt at flytte ind i, men ikke har nået at flytte ind i før fængslingen og ansøgningen om hjælp.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik § 29, nr. 2, fastslår, at Beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, i det følgende betegnet som indsatte, alene kan få udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse, heraf under udgang eller efter løsladelsen, har ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

3. Andre principafgørelser

Kasserede

Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:

A-28-05: historisk, gælder ikke længere. En indsat, der ikke havde haft indtægt forud for indsættelsen til afsoning og ikke kunne dokumentere at have afholdt en del af udgifterne til sin og samleverens lejlighed, havde ikke ret til hjælp til dækning af boligudgifter til bevarelse af lejligheden. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over XX Kommunes afgørelse truffet den 10. juli 2015.

Resultatet er:

Du har ikke ret til hjælp til boligudgifter under varetægtsfængsling

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster, men med en ændret begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke opfylder betingelserne for at kunne få hjælp til betaling af løbende boligudgifter under varetægtsfængsling, fordi du ikke har dokumenteret, at du har afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller løbende boligudgifter til den nye bolig.

Vi vurderer i den forbindelse, at de omstændigheder, at du har afholdt udgifter til den bolig, som du og din samlever boede i inden fængslingen, og at flytningen til den nye bolig var planlagt, inden du blev fængslet, ikke i sig selv giver dig ret til hjælp til betaling af de løbende boligudgifter til den nye bolig.

Vi har lagt vægt på, at du blev varetægtsfængslet den 13. april 2015, at din samlever har indgået lejekontrakt vedrørende jeres nye bolig den 8. maj 2015 med overtagelse den 1. juli 2015, og at du har ansøgt kommunen om hjælp til betaling af boligudgifter den 9. juli 2015.

Vi har også lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du har afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig, f.eks. i form af en andel af depositummet, eller at du har afholdt en andel af de løbende boligudgifter til boligen. Der er kun dokumentation for, at din samlever har afholdt udgifter til boligen.

Efter reglerne har en indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelse, som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en løbende, rimelig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

En indsat, som ikke har haft indtægt forud for fængslingen og ikke kan dokumentere at have afholdt udgifter til den bolig, som pågældende har boet i før fængslingen, kan ikke få hjælp til betaling af boligudgifter til denne bolig under fængslingen.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en ny bolig, som en indsat har planlagt at flytte ind i, men som den indsatte ikke har nået at flytte ind i før fængslingen.

Det er en betingelse, at den indsatte kan dokumentere at have forpligtet sig økonomisk i forhold til den nye bolig ved selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv at have afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig.

Den omstændighed, at der er indgået lejekontrakt eller købsaftale om bolig i form af fast ejendom eller andelsbolig, giver ikke i sig selv ret til at få hjælp til betaling af de løbende boligudgifter under fængslingen. Også i denne situation er det en betingelse for, at der kan ydes hjælp til de løbende boligudgifter, at den indsatte selv har afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af de løbende boligudgifter, selvom lejekontrakt eller købskontrakt vedrørende boligen først er indgået efter fængslingen, hvis den indsatte kan dokumentere selv at have afholdt udgifter forbundet med den nye boligs erhvervelse eller selv har afholdt løbende boligudgifter vedrørende den nye bolig.

Kommunen kan også yde hjælp til betaling af de løbende boligudgifter i den situation, hvor den indsatte har til hensigt at flytte til en bolig sammen med sin ægtefælle eller samlever og evt. børn, men ikke selv har indgået lejekontrakten eller købsaftalen vedrørende boligen, eller hvor lejekontrakten m.v. er indgået efter fængslingen, hvis den indsatte kan dokumentere selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter vedrørende den nye bolig.

Hvis kommunen inden fængslingen har ydet hjælp betaling af udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller løbende boligudgifter vedrørende den nye bolig, sidestilles det med, at den indsatte selv har afholdt udgifterne.

De andre betingelser for at kommunen kan yde hjælpen, herunder at der er tale om en rimelig boligudgift, som den indsatte også vil kunne afholde efter løsladelsen, skal også være opfyldt.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst, at beslutningen om at flytte blev truffet, inden du blev fængslet. Lejemålet var på det tidspunkt ikke ledigt, hvorfor flytningen først sker efter fængslingen. Inden fængslingen var du i arbejde og fik udbetalt ca. 30.000 kr. efter skat. Du har selv afholdt boligudgifter af din formue frem til juli måned. Boligudgifterne til den nye bolig er på i alt 6.000 kr., hvoraf din andel udgør halvdelen.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.