Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klagerne – et aktieselskab og dets direktør – klagede over bladets offentliggørelse af et resumé af en kendelse i en tidligere sag.
Pressenævnet bemærkede, at nævnet efter medieansvarslovens § 49 kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Det er nævnets opfattelse – som også udtrykt i årsberetningen 1997 – at det må overlades til medierne ud fra sædvanlige redaktionelle overvejelser at beslutte, hvor offentliggørelsen skal finde sted. Nævnet fandt ikke, at offentliggørelsen i denne sag var sket på en sådan måde, at der var grundlag for at udtale kritik af bladet.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133

Advokat Peter Bang har på vegne af International Shipping Partners A/S og direktør [K] klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets offentliggørelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 62/2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

Den 18. november 2003 bragte Ekstra Bladet følgende resumé, som bladet ved Pressenævnets kendelse af 12. november 2003 var blevet pålagt at offentliggøre:

»Den 7.-9. maj 2003 bragte Ekstra Bladet en omtale af branden på skibet Scandinavian Star i 1990, i hvilken forbindelse [K] og International Shipping Partners A/S (ISP), som han er direktør for, blev omtalt. I artiklen den 7. maj 2003 hed det blandt andet, at ”ISP er en videreførelse af SeaEscape , der fik udbetalt forsikringen efter branden på Scandinavian Star”. I artiklen den 8. maj 2003 blev det omtalt, at en tidligere ansat i International Shipping Partner er klar til at fortælle politiet om 12 forlis og havarier, der har udløst store forsikringssummer til personkredsen bag SeaEscape og International Shipping Partners. I den forbindelse omtalte bladet seks forlis og havarier i perioden 1984-1990. I artiklen den 9. maj 2003 kaldte den samme person personkredsen bag SeaEscape /ISP for en grådig mafia, der ikke kendte nogen grænser, og at han af den grund frygtede for sit liv. Han fortalte endvidere om ISP’s forretningsmetoder.

International Shipping Partners A/S og [K] har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Om artiklen den 8. maj 2003 bemærker nævnet, at det for læseren må fremstå således, at de seks omtalte forlis og havarier er blandt de 12 hændelser, som den tidligere ansatte i ISP er klar til at fortælle politiet om, og som – ifølge den tidligere ansatte – har udløst store forsikringssummer til personkredsen bag SeaEscape og International Shipping Partners. Artiklens udsagn må her anses at være rettet mod [K].

Det er nævnets opfattelse, at formålet med bladets angivelse af de seks forlis og havarier har været at søge at dokumentere den tidligere ansattes udsagn. Nævnet bemærker, at bladet har erkendt, at oplysningerne om branden på Scandinavian Sky var forkerte. For de øvrige fem forlis og havarier finder nævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at [K] skulle have modtaget store forsikringssummer som følge af disse forlis og havarier. Nævnet finder, at bladet ved at bringe oplysningerne om de seks forlis og havarier har handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at klagerne ikke er blevet forelagt oplysningerne i artiklerne den 7.-9. maj 2003. Uanset om bladet på et møde med [K] i december 2002 måtte have fået den opfattelse, at klagerne ikke ønskede at udtale sig om sagen, finder nævnet, at bladet henset til oplysningernes karakter burde have efterprøvet oplysningerne ved at forelægge dem for klagerne. Da bladet har undladt dette, har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 12. november 2003.

Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.«

Klagerne har anført, at Ekstra Bladet har trykt kendelsen på side 32, klemt inde mellem klasselotteriets trækningsliste og Ekstra Bladets sexannoncer. Efter klagernes opfattelse indebærer begrebet ”en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges”, at kendelsen offentliggøres på nogenlunde samme sted i bladet som den eller de artikler, der har givet anledning til kendelsen, og i hvert fald ikke på det sted, som bladets redaktion har valgt. Bladets placering er grænsende til det chikanøse, og bladet har således handlet i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, jf. § 49.

Bladet har anført, at Pressenævnet alene tager stilling til kendelsers og genmælebegæringers indhold, og at det ligger uden for nævnets praksis at vurdere, hvor i avisen sådanne tekster trykkes. Kendelsen er i øvrigt bragt på ”en så fremtrædende plads, som det med rimelighed kan forlanges”.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard , David Trads, Lene Sarup og Ole Askvig .

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Det er Pressenævnets opfattelse – som også udtrykt i årsberetningen 1997 – at det må overlades til medierne ud fra sædvanlige redaktionelle overvejelser at beslutte, hvor offentliggørelsen skal finde sted. Nævnet finder ikke, at offentliggørelsen i denne sag er sket på en sådan måde, at der er grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 21. januar 2004.