Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område, formål og struktur
Kapitel 2 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau
Kapitel 3 2-4-årige uddannelser
Kapitel 4 Uddannelsernes længde og ECTS
Kapitel 5 Optagelse
Kapitel 6 Scenekunstuddannelsernes indhold
Kapitel 7 Tilmelding til uddannelseselementer
Kapitel 8 Bedømmelse m.v.
Kapitel 9 Bevis for gennemført uddannelse
Kapitel 10 Studieordning
Kapitel 11 Orlov
Kapitel 12 Andre bestemmelser
Kapitel 13 Merit
Kapitel 14 Dispensation og klageadgang m.v.
Kapitel 15 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Bilag 1 Behandling af klager over bedømmelser af studerende på Den Danske Scenekunstskole
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

I medfør af § 9, stk. 2, § 12, § 17, stk. 4, § 21, stk. 2, og § 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fastsættes:

Kapitel 1

Område, formål og struktur

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter ordinære videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse ved Den Danske Scenekunstskole.

Stk. 2. Formålet med uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole er at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for scenekunstområdet. Uddannelserne er baserede på et kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt videngrundlag.

Stk. 3. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser og linjer samt forsøgsuddannelse, jf. §§ 2 og 4.

Kapitel 2

3-årige grunduddannelser på bachelorniveau

§ 2. Den Danske Scenekunstskole udbyder 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau til hele scenekunstområdet.

Stk. 2. De 3-årige grunduddannelser omfatter:

1) en uddannelse i skuespil,

2) en uddannelse i dans og koreografi,

3) en uddannelse i musical,

4) en uddannelse i scenekunstnerisk produktion og

5) en uddannelse i iscenesættelse.

Stk. 3. Grunduddannelsen i skuespil har 3 linjer placeret i henholdsvis Odense, Aarhus og København. Hver lokalitet har en selvstændig faglig profil. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje.

Stk. 4. Grunduddannelsen i scenekunstnerisk produktion har linjer inden for ledelse og realisering. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje.

Stk. 5. Grunduddannelsen i iscenesættelse har linjer inden for sceneinstruktion, scenografi, lys, lyd og dramatisk skrivekunst. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje.

Stk. 6. De uddannelser, der har linjer eller undervisning på flere lokaliteter, er én uddannelse.

Stk. 7. De 3-årige grunduddannelser er normeret til 180 ECTS-point.

§ 3. Færdiguddannede, der har gennemført en grunduddannelse på bachelorniveau i henhold til § 2, får ret til følgende betegnelser, jf. dog § 32, stk. 5:

1) Scenekunstner med speciale i skuespil, DDSKS København, Odense eller Aarhus.

2) Scenekunstner med speciale i dans og koreografi, DDSKS København.

3) Scenekunstner med speciale i musical, DDSKS Fredericia.

4) Scenekunstner med speciale i produktion med en af følgende linjebetegnelser:

a) Ledelse, DDSKS København.

b) Realisering DDSKS København.

5) Scenekunstner med speciale i iscenesættelse med en af følgende linjebetegnelser:

a) Sceneinstruktion DDSKS København.

b) Scenografi DDSKS København.

c) Lys DDSKS København.

d) Lyd DDSKS København.

e) Dramatisk skrivekunst DDSKS Aarhus.

Kapitel 3

2-4-årige uddannelser

§ 4. Scenekunstuddannelserne omfatter endvidere følgende:

1) 4-årig uddannelse i skuespil (240 ECTS) i København, Odense og Aarhus.

2) 4-årig uddannelse i sceneinstruktion (240 ECTS) i København.

3) 4-årig uddannelse i scenografi (240 ECTS) i København.

4) 4-årig uddannelse i lys (240 ECTS) i København.

5) 4-årig uddannelse i lyd (240 ECTS) i København.

6) 4-årig uddannelse i sceneproduktion (240 ECTS) i København.

7) 4-årig uddannelse i forestillingsledelse og rekvisit (240 ECTS) i København.

8) 4-årig uddannelse i moderne dans (240 ECTS) i København.

9) 3-årig uddannelse i musicalperformance (180 ECTS) i Fredericia.

10) 3-årig uddannelse i dramatisk skrivekunst (180 ECTS) i Aarhus.

11) 2-årig overbygningsuddannelse i danseformidling (120 ECTS) i København.

§ 5. Færdiguddannede, der har gennemført en uddannelse i henhold til § 4, får ret til følgende betegnelser:

1) Skuespiller, DDSKS København, Odense eller Aarhus.

2) Sceneinstruktør, DDSKS København.

3) Scenograf, DDSKS København.

4) Lystekniker og lysdesigner, DDSKS Købehavn.

5) Lydtekniker og lyddesigner, DDSKS København.

6) Produktionsleder og scenemester, DDSKS København.

7) Forestillingsleder og rekvisitør, DDSKS København.

8) Danser, DDSKS København.

9) Dramatiker, DDSKS Aarhus.

10) Musicalperformer, DDSKS Fredericia.

11) Danseformidler, DDSKS København.

Kapitel 4

Uddannelsernes længde og ECTS

§ 6. De anførte uddannelseslængder i §§ 2 og 4 angiver det antal studieårsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. Et årsværk for en studerende svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Kapitel 5

Optagelse

§ 7. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner.

Stk. 2. Rektor nedsætter optagelsesudvalg, der som minimum består af den eller de ansvarlige for fagområdet, 1 fastansat underviser, 1 fuldtidsstuderende og minimum 1 ekstern censor.

Stk. 3. Optagelsesudvalget foretager bedømmelse om optag.

Stk. 4. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personligt brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og derudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Stk. 5. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i det pågældende undervisningsår.

Stk. 6. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

§ 8. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesproceduren.

Stk. 2. Reglerne skal omfatte:

1) adgangsgrundlag,

2) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

3) bedømmelseskriterier og bedømmelse,

4) dispensations- og klageadgang,

5) procedure ved ventelister og

6) gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren.

§ 9. Institutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte bedømmelseskriterier.

Kapitel 6

Scenekunstuddannelsernes indhold

§ 10. Uddannelserne på Den Danske Scenekunstskole består af afrundede fagelementer og moduler, som tilsammen giver grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for scenekunst og beslægtede områder.

Stk. 2. De 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau, jf. § 2, opbygges af semestre, moduler og fagelementer.

Stk. 3. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere bedømmelser eller prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen, jf. § 22, stk. 2, nr.5.

§ 11. Uddannelserne på Den Danske Scenekunstskole skal:

1) give de studerende kunstnerisk baseret viden om praksis, metoder og, hvor det er relevant, videnskabelig teori inden for scenekunstområdet,

2) sætte den studerende i stand til at kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis, metoder og, hvor det er relevant, videnskabelig teori og

3) sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for scenekunstområdet.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelseselementer i studieordninger, jf. § 22, stk. 2.

§ 12. De 2-4-årige uddannelser, jf. § 4, afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 2. Den 2-årige overbygning i danseformidling afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 30 ECTS-point.

Stk. 3. Den 3-årige grunduddannelse på bachelorniveau, jf. § 2, indeholder på 5. semester et kunstnerisk udviklingsprojekt svarende til 15 ECTS-point, jf. dog § 32, stk. 6. Den 3-årige grunduddannelse på bachelorniveau afsluttes med et afgangsprojekt på 6. semester svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 4. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningerne, jf. § 22, stk. 2, nr. 2.

Praktik

§ 13. Elementer af de 2-4-årige uddannelser, jf. § 4, kan erstattes med gennemførelse af praktik.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 22, stk. 2, nr. 7.

Stk. 3. For så vidt angår de 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau, jf. § 2, kan der indgå praktik på uddannelserne. De nærmere retningslinjer herfor fastsættes i studieordningerne for de enkelte uddannelser, jf. § 22, stk. 2, nr. 8.

Stk. 4. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed.

Kapitel 7

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 14. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal institutionen sikre, at de studerende på uddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår.

Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder.

Stk. 4. Institutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår.

Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 8

Bedømmelse m.v.

§ 15. For de 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau, jf. § 2, gælder, at formålet med bedømmelserne er, at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for de enkelte fagelementer. Ved afslutningen af hvert semester foretages en mundtlig bedømmelse af den studerende og en vurdering af, om fagelementerne er bestået eller ikke bestået.

Stk. 2. For de 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau, jf. § 2, gælder, at såfremt bedømmelsen indebærer, at den studerende ikke består et eller flere fagelementer, skal bedømmelsen foretages skriftligt. Der foretages desuden en skriftlig bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert år.

Stk. 3. For de 3-årige grunduddannelser på bachelorniveau, jf. § 2, gælder, at ved bedømmelsen efter første år og ved afgangsbedømmelsen, deltager minimum 1 ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen.

Stk. 4. For de 2-4-årige uddannelser, jf. § 4, gælder, at der foretages en bedømmelse af den studerende ved afslutning af hvert semester. Ved midtvejsbedømmelsen, ved 1-årsbedømmelsen på musicaluddannelsen og ved uddannelsens afslutning skal bedømmelsen være skriftlig. Bedømmelsen skal endvidere være skriftlig, hvis den er negativ.

Stk. 5. For de 2-4-årige uddannelser, jf. § 4, gælder, at ved midtvejsbedømmelsen og ved afslutningsbedømmelsen, skal deltage minimum 1 ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen.

§ 16. Bedømmelsen foretages på baggrund af en samtale mellem den studerende og den nærmeste ansvarlige for fagområdet og evt. en eller flere undervisere udpeget af den ansvarlige for fagområdet, jf. dog stk. 2 og 3. Rektor eller anden leder udpeget af rektor kan deltage i bedømmelsessamtalerne.

Stk. 2. Bedømmelsen skal indeholde en vurdering af den studerendes:

1) faglige udvikling i forhold til fagelementernes læringsmål og individuelle udviklingsmål og

2) deltagelse i undervisningen og andre uddannelsesaktiviteter.

Stk. 3. Ved bedømmelse gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt, og for enkelte uddannelseselementers vedkommende ved uddannelsen til musicalperformer og danseformidler gives karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Studieordningerne giver nærmere regler herom, jf. § 22, stk. 2, nr. 5.

Stk. 4. Bedømmelsen skal endvidere indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester.

Stk. 5. Institutionen fastsætter nærmere regler om bedømmelse og evt. omprøve for ikke-beståede fagelementer i studieordningerne, jf. § 22, stk. 2, nr. 5.

Stk. 6. For undervisningsdeltagelse m.v. gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt. I studieordningen fastsættes retningslinjer for, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen m.v., jf. § 22, stk. 2, nr. 5-6.

§ 17. Hvis den studerende ved gentagne bedømmelser ikke opfylder uddannelsens krav til faglig udvikling eller gentagne gange udebliver fra undervisning eller andre obligatoriske uddannelsesaktiviteter, kan rektor eller anden leder udpeget af rektor efter samtale med den uddannelsesansvarlige og den studerende træffe afgørelse om bortvisning.

§ 18. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelserne tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.

Kapitel 9

Bevis for gennemført uddannelse

§ 19. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive:

1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til,

2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

3) de opnåede bedømmelser efter første år og ved afgangsbedømmelsen, som vedlægges beviset,

4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og

6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 2. Den færdigudannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 18.

Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 20. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået.

§ 21. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamenens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Kapitel 10

Studieordning

§ 22. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning.

Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om følgende:

1) Adgangskrav og optagelsesprøver.

2) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) formålsbeskrivelse for de enkelte moduler og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer.

3) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. § 10, herunder

a) læringsmål for fagelementerne,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer og

d) tidsmæssig placering.

4) Deltagelse i produktioner og projekter, herunder afgangsprojekt.

5) Bedømmelse.

6) Merit.

7) Praktik.

8) Orlov.

9) Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Dispensationen forelægges det relevante studienævn til godkendelse.

Stk. 4. Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 11

Orlov

§ 23. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 24.

Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

§ 24. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 25. Der er mødepligt til institutionens undervisning.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler vedrørende fravær samt eventuelle sanktioner ved overtrædelse, jf. § 22, stk. 2, nr. 9.

§ 26. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 27. Institutionen udbyder efteruddannelse og kan udbyde videreuddannelse inden for sine fagområder og tilgrænsende kunstneriske fagområder.

Kapitel 13

Merit

§ 28. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Institutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2. For uddannelser, der har optag hvert år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse, dvs. minimum et års uddannelse svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 3. For uddannelser, som kun har optag hvert andet eller hvert tredje år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum to års uddannelse svarende til 120 ECTS-point.

Stk. 4. For ansøgere, der optages på en uddannelse, sikrer institutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

§ 29. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Kapitel 14

Dispensation og klageadgang m.v.

§ 30. Kulturministeriet kan undtagelsesvis godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i udviklings- og uddannelsesforsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

§ 31. Klager over institutionens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse indgives til institutionen.

Stk. 2. Klager over bedømmelse behandles som anført i bilag 1.

Stk. 3. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 4. Fristen for at indgive klage efter stk. 1-3 er på 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 15

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 284 af 25. marts 2015 om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 2-3 regulerer de studerende, der optages fra studieåret 2016/2017.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 4 og 5 regulerer de studerende, der er optaget på uddannelser ved Den Danske Scenekunstskole til og med studieåret 2015/2016.

Stk. 5. Studerende, der er optaget fra studieåret 2016/2017 på en 3-årig grunduddannelse på bachelorniveau, jf. § 2, kan tildeles følgende titler: bachelor i skuespil (uddannelsessted), bachelor i dans og koreografi, bachelor i musical, bachelor i scenekunstnerisk produktion (uddannelseslinje) eller bachelor i iscenesættelse (uddannelseslinje), såfremt uddannelsen er positivt akkrediteret, inden den studerende afslutter uddannelsen.

Stk. 6. Det kunstneriske udviklingsprojekt der udarbejdes af studerende, der er optaget fra studieåret 2016/2017 på den 3-årige grunduddannelse på bachelorniveau, jf. § 12, stk. 3, kaldes for et bachelorprojekt, såfremt uddannelsen er positivt akkrediteret, inden den studerende afslutter uddannelsen.

Kulturministeriet, den 10. marts 2016

Bertel Haarder

/ Mette-Astrid Jessen


Bilag 1

Behandling af klager over bedømmelser af studerende på Den Danske Scenekunstskole

Ved Den Danske Scenekunstskole behandles klager over bedømmelser på følgende måde:

Klage

1) Klagen kan vedrøre indholdet af bedømmelsen vedr. den faglige udvikling, deltagelse i projekter/forestillinger mv. og om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået.

2) En klage indgives til Den Danske Scenekunstskole senest 2 uger efter, at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere.

3) Bedømmerne kan:

a) foretage en ny bedømmelse eller

b) afvise klagen.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

4) Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for en frist på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

Anke

5) Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan klageren indbringe for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet seneste 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrundet det.

6) Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, der er beskikket af Kulturministeriet, en faglig relevant underviser og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne.

7) For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

8) Ankenævnet kan:

a) ændre bedømmelsen bestået/ikke bestået,

b) beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse med nye censorer, eller

c) afvise anken.

Ankenævnet udpeger nye censorer. Minimum én censor skal være ministerielt beskikket.

9) Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 27, stk. 3.

10) Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplyse, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

11) Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.