Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
Der var ikke adgang til fradrag for ejendomsskatter for en ejerlejlighed i et tofamilieshus, som ikke havde været erhvervsmæssigt udlejet i indkomståret.

Ejendomsværdiskat skulle alene beregnes af ejerboligværdien.

Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter – ansættelse af ejendomsværdi

 

 

Klagen vedrører fradrag for ejendomsskatter samt ansættelse af ejendomsværdiskat.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Kapitalindkomst

 

Fradrag for ejendomsskatter er ikke godkendt i medfør af ligningslovens § 14, stk. 2, selvangivet med 11.346 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Ejendomsværdiskat

 

Ejendomsværdiskat af ejendommen B er opgjort efter ejendomsværdiskattelovens regler til 6.927 kr., idet beregningsgrundlaget er ejendomsværdien for hele ejendommen pr. 1. januar 2001 tillagt 5 %.

 

Landsskatteretten nedsætter beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten til 1.085.000 kr., svarende til ejerboligværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt., idet de lokale skattemyndigheder anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.

 

Sagens oplysninger

 

A ejer ejendommen B, der den 5. november 2002 blev vurderet som en ejerboligejendom med 2 lejligheder til 2.900.000 kr., hvoraf 1.229.200 kr. blev henført til grundværdien, og 1.085.000 kr. blev henført til ejerboligen i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt. Ved vurderingen blev der givet et tillæg på 200.000 kr., da ejendomsværdien blev tilpasset handelsværdien. Endvidere blev der foretaget nedslag på henholdsvis 800.000 kr. som følge af ejendommens dårlige vedligeholdelsestilstand og 300.000 kr. som følge af ejendommens dårlige beliggenhed i forhold til det normale.

 

Ifølge vurderingsoplysningerne findes der på ejendomme, der har et areal på 681 m², en etagebebyggelse opført i 1913 i 2 etager indrettet med to lejligheder med et beboelsesareal på henholdsvis 126 m² (stueetagen) og 119 m² (1. sal). Endvidere findes der ifølge vurderingsoplysningerne en garage på 34 m² på ejendommen.

 

Skatteadministrationens afgørelse

 

Fradrag for ejendomsskatter er ikke godkendt i medfør af ligningslovens § 14, stk. 2, selvangivet med 11.346 kr.

 

Ejendomsværdiskat af ejendommen B er opgjort efter ejendomsværdiskattelovens regler til 6.927 kr., idet beregningsgrundlaget er ejendomsværdien for hele ejendommen pr. 1. januar 2001 tillagt 5 %.

 

Ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler, jf. lovens § 4, nr. 2. Klageren har tidligere oplyst, at der ikke fundet udlejning af nogen del af ejendommen B sted, idet hele ejendommen har været til klagerens disposition. Der indrømmes derfor ikke fradrag for erhvervsmæssige ejendomsskatter i medfør af ligningslovens § 14, stk. 3.

 

Ejendomsværdiskatten er opgjort i medfør af ejendomsværdiskattelovens regler til 6.927 kr. på følgende måde:

 

Beregningsgrundlag: 2.782.500 kr.

(ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 2.650.000 + 5 %)

 

 

 

10 prom., jf. § 5

27.825 kr.

Nedslag 2 prom., jf. § 6, stk. 1

-5.565 kr.

Nedslag 4 prom. (maks. 1.200), jf. § 7

-2.400 kr.

Pensionistnedslag 4 prom. (maks. 6.000), jf. § 8

-6.000 kr.

 

13.860 kr.

Maksimering, jf. § 9 (nedslag 13.860 – 4.036)

-9.824 kr.

Reduktion i pensionistnedslag (personlig indkomst – grundbeløb), jf. § 10

 

2.891 kr.

Ejendomsværdiskat

6.927 kr.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Der er nedlagt påstand om, at fradrag for ejendomsskatter skal godkendes med 11.346 kr. som selvangivet.

 

Endvidere er der nedlagt påstand om, at der ikke skal svares ejendomsværdiskat af hele ejendommen, men udelukkende af den lejlighed, som A bebor.

 

Sagen vedrører et tofamilieshus tilhørende A. På grund af påbegyndt istandsættelse har ejendommens 1. sal ikke været udlejet. Det har været nødvendigt at reparere og understryge taget. Udgifterne hertil har vist sig større end først antaget, hvorfor arbejdet har trukket ud.

 

Såfremt Landsskatteretten ikke kan give medhold i påstanden om fradrag for den del af ejendomsskatten, der kan henføres til den lejlighed, som A ikke bebor, ønsker A at indefryse denne del.

 

Klageren har ved landsskatterettens kendelse af 20. december 2002 (j.nr. 2-4-1841-1136) fået medhold i, at den objektive udlejningsværdi af lejligheden på 1. sal, der var udlejet til klagerens søn i 5 måneder, skulle nedsættes til 2.700 kr. pr. måned, eller i alt 13.500 kr.

 

Skatteadministrationens opgørelse af klagerens restskat for indkomståret 1999 er herefter ikke korrekt, idet skatteadministrationen har medregnet den af skatteadministrationen ansatte og senere af Landsskatteretten underkendte udlejningsværdi på 38.000 kr. A skal derfor ikke betale en restskat på 6.306 kr. som opgjort af skatteadministrationen.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Indledningsvis bemærkes det, at retten ikke er kompetent til at tage stilling til beregningen af

klagerens restskat for indkomståret 1999, da den foreliggende klagesag alene vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2002.

 

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. ligningslovens § 14, stk. 1. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren, medmindre ejendommen er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. I denne sammenhæng betragtes udlejning til beboelse som erhvervsmæssig virksomhed.

 

Efter en konkret vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at nogen del af ejendommen B blev erhvervsmæssigt benyttet i det omhandlede indkomstår i et omfang, der berettiger til fradrag for ejendomsskatter i medfør af ligningslovens § 14.

I medfør af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, betaler ejeren kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat) af boligværdien af egen ejendom som nævnt i lovens § 4 i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

 

Den 5. november 2002 blev ejendommen B vurderet som en ejerboligejendom med 2 lejligheder med en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt., hvorfor ejendommen er direkte omfattet af ejendomsværdiskattelovens regler, jf. lovens § 4, nr. 2. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten medregnes herefter kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed, jf. § 4a, stk. 4, 1. pkt.

 

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om fradrag for ejendomsskatter samt nedsætter ejendomsværdiskatten, således at denne alene beregnes af ejerboligværdien, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 4, 1. pkt.

 

De lokale skattemyndigheder anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 2.