Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00906

Læserbrev skal ikke slettes eller anonymiseres

En person klagede over Nordjyske Mediers afslag på at slette eller anonymisere et læserbrev fra 2011 på nordjyske.dk, som han skrev, som medlem af et ungdomsparti. Personen har ikke længere de holdninger, som kommer til udtryk i læserbrevet. Pressenævnet finder ikke grund til at kritisere Nordjyske Mediers afvisning af at gøre læserbrevet mindre synligt på internettet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv anmodede nordjyske.dk om at optage det offentliggjorte læserbrev i 2011, hvori han tilkendegav sin politiske holdning. Uanset, at [Klager] stoppede som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom i 2013 og ikke længere har samme politiske overbevisning, som fremgår af læserbrevet, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Nordjyske Mediers afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere hans identitet i læserbrevet.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har klaget over Nordjyske Mediers afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere læserbrevet ”Kun til højre? bragt den 29. august 2011 på nordjyske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-00907, [Klager] mod Jyllands-Posten, der også vedrører sletning af et læserbrev.

1 Sagsfremstilling

Nordjyske.dk bragte den 29. august 2011 [Klager]s læserbrev ”Kun til højre? . Af læserbrevet fremgår følgende:

”Af [Klager] suppleant for DFU Nordjylland, [vejnummer og husnummer], [mailadresse].

EKSTREMISTER. Siden Norge-tragedien har der været stor opmærksomhed på højrefløjen, og vi kan bl.a. læse Enhedslisten og andre venstreorienterede, som nærmest freder venstrefløjen og kræver en øget indsats over for højre-ekstremister, "da det vil være mere "naturligt" lige nu", lyder det fra [Person A].

Så først vil jeg spørge [Person A] omkring de unge, som for nyligt planlagde terror mod den danske stat, brændte politibiler, brændte bygninger af, er nok til at føle det mere "naturligt" at sætte ind mod venstrefløjen? Vi skulle i stedet øge indsatsen på alle slags ekstremister, om vi er højre- eller venstreorienterede er én ting, men terror er direkte uacceptabelt i et demokratisk land som Danmark, det skal jo ikke handle om, hvorvidt det er højre- eller venstreorienterede aktioner, terror eller vold er aldrig og vil aldrig være acceptabelt. Men nu kunne jeg for nylig læse mig til, at de terrorsigtede har været medlem af et venstreorienteret netværk, SUF og Enhedslisten, og det minder mig lidt om, da folketingskandidat [Person B] gav skylden til DF for, at Norge-tragedien kunne ske i Danmark p.g.a. den tone, DF fører, så nu sidder jeg og tænker, hvem skal vi placere skylden hos? Er det [Person B] og hans parti sammen med SF og EL, som indirekte prøver at opbygge et had mod højreorienterede, som får unge til at begå en slags politisk motiverede overfald mod højreorienterede og den danske stat? Tjo, jeg siger: drop det med at skelne mellem de forskellige fløje, en voldshandling er en voldshandling, en terroraktion er en terroraktion, det er begge uacceptabelt og hører ikke hjemme i Danmark, så lad os i det mindste samarbejde om det og droppe mudderkasteriet. ”

[Klager] anmodede den 23. december 2015 Nordjyske Medier om at slette eller anonymisere læserbrevet. Nordjyske Medier afslog den 30. december 2015 [Klager]s anmodning. Pressenævnet modtog den 4. januar 2015 [Klager]s klage over afslaget.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at kritisere Nordjyske Mediers afslag på at slette et læserbrev, som han skrev som ung.

Indtil 2013 var han medlem af Dansk Folkepartis Ungdom. De politiske holdninger, der kommer til udtryk i læserbrevet, er ikke længere en del af hans overbevisning. Dertil kommer, at den type politiske holdninger kan volde problemer ved jobsøgning, hvis en arbejdsgiver vælger at google ham.

Nordjyske Medier har afvist at slette læserbrevet under henvisning til, at det betragtes som ”historieforfalskning”. Hans fortid som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom kan imidlertid ikke anses for at have en historisk værdi. Han har ikke længere et tillidsforhold til Dansk Folkepartis Ungdom.

I 2014 startede han på en uddannelse inden for sundhedsvæsenet, og han skal i sit arbejde kunne møde alle mennesker uanset religion, køn og social baggrund. Hvis en arbejdsgiver ser, at han tidligere har været modstander af Palæstina, så vil det opfattes som om, han ser ned på visse patientgrupper med en bestemt religion. Det er ikke tilfældet.

Hans tidligere holdninger har intet med hans studie at gøre, og hvis en potentiel arbejdsgiver læser om hans tidligere politiske aktivitet, kan han lide et økonomisk tab. Hans læserbrev har ikke offentlig interesse.

[Klager] har herudover henvist til ”Google-dommen” om ”retten til at blive glemt” (EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod det spanske databeskyttelsesagentur (Agencia Española de Protección de Datos, AEPD) og en spanier).

Ifølge klager bemærkede domstolen i Google-dommen, at retten til privatliv er krænket, når enhver internetbruger kan søge på personens navn og få en detaljeret profil af personen. I dommen nævnes blandt andet navn, adresse og politiske tilhørsforhold, som også er de forhold, der er nævnt i klagers læserbrev.

[Klager] har ingen domme, intet politisk liv eller karriere. Han prøver heller ikke at skjule informationer, som enten omhandler at gøre folk ondt, eller som ved sletning kan manipulere ved andre. Han har ingen rolle i det offentlige liv og ingen planer om det. Han mener derfor, at hensynet til hans privatliv generelt vejer tungest i forhold til internetbrugerens, arbejdsgiverens eller Nordjyske Mediers interesser, hvor læserbrevet bør slettes eller anonymiseres.

2.2 Nordjyske Mediers synspunkter

Nordjyske Medier har anført, at [Klager]s indlæg var en del af den samlede debat, der udspandt sig i kølvandet på en af årtiets mest markante begivenheder, da terror og massemord ramte Norge i 2011. Læserbrevet har som sådan i høj grad offentlig interesse som historisk værdi som del af samfundsdebatten.

Fjernes artikler, kommentarer og debatindlæg, som i en helhed har en vigtig funktion som historisk kildemateriale, skrives historien om og billedet af, hvordan debatten i forhold til konkrete emner har påvirket samfundet, forvanskes. På denne baggrund ændrer Nordjyske Meder ikke tilgængeligt materiale, som på publiceringstidspunktet er korrekt.

Det er ikke Nordjyske Mediers opgave at ændre på faktuelt korrekt materiale, som senere bliver ubekvemt for afsenderen. [Klager] var på publiceringstidspunktet en del af en ungdomspolitisk organisation, og han valgte i den kontekst at ytre sig inden for rammerne af en demokratisk debat. Det forhold, at han senere har skiftet standpunkt, er Nordjyske Medier uvedkommende.

[Klager] sendte selv debatindlægget til Nordjyske Medier, hvorfor han må stå ved de synspunkter, der fremgår af indlægget. Nordjyske Medier finder derfor ikke anledning til at afpublicere eller afindeksere et indlæg, fordi klageren antager, at et tidligere politisk tilhørsforhold vil kunne påvirke fremtidige jobmuligheder.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv anmodede nordjyske.dk om at optage det offentliggjorte læserbrev i 2011, hvori han tilkendegav sin politiske holdning. Uanset, at [Klager] stoppede som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom i 2013 og ikke længere har samme politiske overbevisning, som fremgår af læserbrevet, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Nordjyske Mediers afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere hans identitet i læserbrevet.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 15. marts 2016.