Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00907

Læserbrev skal ikke slettes eller anonymiseres

En person klagede over Jyllands-Postens afslag på at slette eller anonymisere et læserbrev fra 2012 på jp.dk, som han skrev som medlem af et ungdomsparti. Personen har ikke længere de holdninger, som kommer til udtryk i læserbrevet. Pressenævnet finder ikke grund til at kritisere Jyllands-Postens afvisning af at gøre læserbrevet mindre synligt på internettet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv anmodede jp.dk om at optage det offentliggjorte læserbrev i 2012, hvori han tilkendegav sin politiske holdning. Uanset, at [Klager] stoppede som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom i 2013 og ikke længere har samme politiske overbevisning, som fremgår af læserbrevet, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Jyllands-Postens afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere hans identitet i læserbrevet.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har klaget over Jyllands-Postens afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere hans læserbrev ”Terrorens blinde øje” bragt den 19. december 2012 på jp.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-00906, [Klager] mod Nordjyske Medier, der også vedrører sletning af et læserbrev.

1 Sagsfremstilling

Jp.dk bragte den 19. december 2012 [Klager]s læserbrev ”Terrorens blinde øje”. Af læserbrevet fremgår følgende:

[Her indsat: ”[Klager], (DF Ungdom), [Vejnavn og husnummer]”]

”Hvis Israel sænkede sine våben, ville Israel ikke længere eksistere. Hvis araberne derimod sænkede deres våben, ville der ikke længere være krig.

Når regeringen vælger at anerkende Palæstina uden at lægge et direkte krav til Hamas, må man antage, at regeringen vælger at vende det blinde øje til terroren mod Israel. ”

[Klager] anmodede den 23. december 2015 Jyllands-Posten om at slette læserbrevet eller fjerne de personlige oplysninger i læserbrevet. Det afviste avisen samme dag.

Pressenævnet modtog den 4. januar 2016 [Klager]s klage over Jyllands-Postens afslag.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at kritisere Jyllands-Postens afslag på at slette et læserbrev, som han skrev som ung.

Indtil 2013 var han medlem af Dansk Folkepartis Ungdom. De politiske holdninger, der kommer til udtryk i læserbrevet, er ikke længere en del af hans overbevisning. Dertil kommer, at den type politiske holdninger kan volde problemer ved jobsøgning, hvis en arbejdsgiver vælger at google ham.

Hans fortid som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom har ingen historisk værdi, og han har ikke længere et tillidsforhold til Dansk Folkepartis Ungdom.

I 2014 startede han på en uddannelse inden for sundhedsvæsenet, og han skal i sit arbejde kunne møde alle mennesker uanset religion, køn og social baggrund. Hvis en arbejdsgiver ser, at han tidligere har været modstander af Palæstina, så vil det opfattes som om, han ser ned på visse patientgrupper med en bestemt religion. Det er ikke tilfældet.

Hans tidligere holdninger har intet med hans studie at gøre, og hvis en potentiel arbejdsgiver læser om hans tidligere politiske aktivitet, kan han lide et økonomisk tab. Hans læserbrev har ikke offentlig interesse.

[Klager] har herudover henvist til ”Google-dommen” om ”retten til at blive glemt” (EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod det spanske databeskyttelsesagentur (Agencia Española de Protección de Datos, AEPD) og en spanier).

Ifølge klager bemærkede domstolen i Google-dommen, at retten til privatliv er krænket, når enhver internetbruger kan søge på personens navn og få en detaljeret profil af personen. I dommen nævnes blandt andet navn, adresse og politiske tilhørsforhold, som også er de forhold, der er nævnt i klagers læserbrev.

[Klager] har ingen domme, intet politisk liv eller karriere. Han prøver heller ikke at skjule informationer, som enten omhandler at gøre folk ondt, eller som ved sletning kan manipulere ved andre. Han har ingen rolle i det offentlige liv og ingen planer om det. Han mener derfor, at hensynet til hans privatliv generelt vejer tungest i forhold til internetbrugerens, arbejdsgiverens eller Jyllands-Postens interesser, hvor læserbrevet bør slettes eller anonymiseres.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at det forhold, at en læserbrevsskribent efter offentliggørelsen skifter holdning, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fjerne, anonymisere eller afindeksere et læserindlæg. Jyllands-Posten har videre anført, at det med tydelighed fremgår af læserbrevsindlægget, hvornår det blev publiceret. Læserne kan derfor tydeligt se, at indlægget er historisk.

Jyllands-Posten har derfor afvist at gøre læserbrevet mindre synligt på jp.dk.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv anmodede jp.dk om at optage det offentliggjorte læserbrev i 2012, hvori han tilkendegav sin politiske holdning. Uanset, at [Klager] stoppede som medlem af Dansk Folkepartis Ungdom i 2013 og ikke længere har samme politiske overbevisning, som fremgår af læserbrevet, finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Jyllands-Postens afslag på at afpublicere, afindeksere eller anonymisere hans identitet i læserbrevet.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 15. marts 2016.