Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00881

Plejeforældre kunne klage over omtale af barn i adoptionssag

Politiken omtalte en adoptionssag, hvor et dansk par var taget til Kenya for at adoptere et barn. Inden adoptionen var gennemført, gjorde den biologiske mor indsigelse. Det danske par havde derfor ikke forældremyndigheden, da Politiken omtalte sagen. Parret klagede blandt andet til Pressenævnet over, at Politiken havde identificeret barnet i omtalen. Nævnet tillagde dem klageberettigelse, men kritiserede ikke omtalen. Moren havde ikke gjort indsigelse.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klagen til Pressenævnet angår Politikens omtale af en adoptionssag, hvor et dansk par, [Klager A] og [Klager B], var taget til Kenya for at adoptere et 4-årigt barn.

På baggrund af oplysningerne på Danish International Adoptions hjemmeside og parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager A] og [Klager B] var godkendt som adoptionsforældre og opholdt sig fra marts til august i Kenya, hvor de fungerede som plejeforældre for barnet, inden spørgsmålet om den juridiske overgang af forældremyndigheden skulle behandles ved domstolene. Spørgsmålet om forældremyndigheden blev imidlertid ikke behandlet ved domstolene, inden en domstol i Kenya fredag den 14. august 2015 besluttede, at [Klager A] og [Klager B] skulle udlevere barnet til de kenyanske myndigheder, da den formodede biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. Efter det oplyste havde moren forældremyndigheden. Parret havde således ikke forældremyndigheden over barnet i august til oktober 2015, hvor artiklerne blev offentliggjort og barnet omtalt.

Pressenævnet finder, at formidling af adoptioner og problemer i forbindelse med adoption har almen interesse, og at det var berettiget at omtale den konkrete sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at parret var omtalt anonymt i Politiken, indtil de selv stod frem og udtalte sig til et andet medie den 23. august 2015.

Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede

[Klager A] og [Klager B] har klaget over, at barnets navn og billede imod deres ønske blev gengivet offentligt i Politikens artikler.

Vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er en betingelse for at klage over omtale af et barn, at man har forældremyndigheden over barnet.

[Klager A] og [Klager B] var godkendt til adoption og havde haft barnet i deres varetægt kort før artiklernes offentliggørelse. Den biologiske, kenyanske mor befandt sig geografisk langt væk fra Danmark og var muligvis ikke klar over den konkrete, danske omtale i Politiken. Hertil kommer, at det over for Pressenævnet er oplyst, at det endnu ikke er afklaret, hvem der skal tillægges forældremyndigheden over barnet. Under disse særlige omstændigheder finder nævnet, at [Klager A] og [Klager B] har en sådan retlig interesse i sagen, at der er grundlag for også at behandle dette klagepunkt, selvom klagerne ikke havde forældremyndigheden på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse. Nævnet behandler punktet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B. 5. Det er Pressenævnets opfattelse, at det må anses for at være udtryk for god presseskik, at et medie, når det vælger at beskæftige sig med børn og unge, indhenter tilladelse fra forældremyndighedsindehaverne til de medvirkende.

Vedrørende gengivelsen af barnets navn i artiklerne bemærker Pressenævnet, at pigens navn den 31. august og 16. oktober 2015 (den 15. oktober 2015 på politiken.dk) var offentliggjort i Politiken sammen med billeder af hende med en ”måne” over ansigtet. Billedet var et stillbillede fra en kenyansk tv-optagelse, hvor pigen blandt andre optræder sammen med sin formodede biologiske mor. Slægtskabet var ikke fastslået på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, men er efterfølgende bekræftet ved DNA-test og omtalt på politiken.dk den 15. oktober 2015 og i avisen den 16. oktober 2015.

Ifølge Politikens oplysninger var den formodede biologiske mor bekendt med, at kenyansk tv optog billedmaterialet. Hun gjorde ikke indsigelse mod tv-optagelsen, ligesom hun ifølge Politiken heller ikke har gjort indsigelse mod omtalen i avisen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Politiken for at offentliggøre pigens navn og det slørede billede.

Kontrol af oplysninger

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4.

Klagepunkt B: Mistænkeliggørelse af parret

[Klager A] og [Klager B] har anført, at de i artiklerne navnlig sammenlignes med menneskehandlere. Pressenævnet finder, at det af artiklerne fremgår, at der er mistanke om, at der finder menneskehandel eller andre ulovligheder sted i Kenya og andre lande i forbindelse med adoptionssager, men at det af artiklerne klart fremgår, at denne mistanke ikke er rettet konkret mod det danske par.

Klagepunkt C og D: Faktuelle fejl og forelæggelse

I klagen til Pressenævnet har [Klager A] og [Klager B] herudover henvist til 33 udsagn, som ifølge parret indeholder faktiske fejl. Klagepunkterne relaterer sig navnlig til de enkelte artikler.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke kan afgøre, hvilke forklaringer vedrørende forløbet for barnets adskillelse fra sin biologiske familie, der er de rigtige. Nævnet kan blandt andet ikke vurdere, hvorvidt barnet var forladt eller meldt savnet til politiet. Klagepunkterne 4, 5, 7, 8, 18-21 og 27 behandles derfor ikke.

Klagepunkterne 1 – 8 vedrører navnlig artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt” offentliggjort den 17. august 2015 på politiken.dk og ”Dansk adoptionsmareridt i Kenya” bragt i printversionen den 18. august 2015.

Klagepunkterne 9 – 25 vedrører navnlig artiklen ”Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet” bragt i Politiken den 31. august 2015 og på politiken.dk den 15. oktober 2015.

Klagepunkterne 26 – 33 vedrører navnlig artiklen ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” bragt den 15. oktober 2015 på politiken.dk og i papirudgaven under overskriften ”Kenya-sag trækker ud” den 16. oktober 2015.

Ad 1. “Kenyas højesteret”

Der er klaget over, at Kenyas ”High Court”, hvor adoptionssagen er behandlet, er gengivet som Kenyas højesteret.

Pressenævnet finder, at omtalen af ”High Court” som Kenyas højesteret kan efterlade det indtryk, at afgørelsen ikke kan indbringes for en højere ret. Uanset, om den kenyanske ”High Court” fejlagtigt måtte være omtalt som Kenyas højesteret, finder Pressenævnet imidlertid ikke, at forholdet er væsentligt i den konkrete sammenhæng. Allerede af den grund udtaler nævnet ikke kritik af dette forhold.

Ad 2. Bydelen Kilimani

I artiklen omtales bydelen Kilimani i Nairobi som ”en af Nairobis mere velstående bydele”. Sådan som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Politikens vurdering har dækning i de faktiske forhold. Uanset, om vurderingen måtte være uden faktisk grundlag, finder Pressenævnet ikke, at forholdet er væsentligt i den konkrete sammenhæng. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Ad 3 og 6. Udleveringen af barnet til myndighederne

I artiklen omtales det, at parret ikke var hjemme, da myndighederne kom for at afhente barnet. Det oplyses, at ”familierne havde valgt at tage ud af byen”, og at den formodede biologiske mors advokat udtaler, at ”Vi mistænker, at de blev tippet og har valgt med fuldt overlæg at tage børnene med sig til et ukendt sted”. Ifølge Politiken skrev en af de andre familier i en lignende situation den 22. august 2015 på en blog, at familien sammen med andre familier flyttede, da de havde hørt et rygte om, at domstolen havde besluttet, at børnene skulle udleveres. [Klager A] og [Klager B] har oplyst, at de ikke var taget ud af byen, men var på ferie.

Politiken skriver videre, at ”de danske og svenske familier [mødte] heller ikke op i retten med børnene, som beordret, men sendte deres advokat”. Ifølge klagerne var hverken de eller deres advokat mandag den 17. august 2015 informeret om fredagens retskendelse.

På tidspunktet for offentliggørelse af artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya” havde Politiken ikke kendskab til parrets identitet. Politiken rettede 17. august 2015 kl. 11.03 henvendelse til Danish International Adoption med henblik på at komme i kontakt med [Klager A] og [Klager B]. Ifølge klagerne så de ikke henvendelsen fra Politiken før 27. august 2015. Politiken.dk offentliggjorde den første artikel den 17. august 2015 kl. 22.29, hvor [Klager A] og [Klager B] var omtalt anonymt.

Under hensyn til, at de påklagede udsagn dækker over flere familier, hvor der ifølge Politikens oplysninger på to svenske blogs var to svenske familier, der henholdsvis den 14. og 18. august 2015 oplyste, at de aktivt valgte at flytte på grund af domstolens afgørelse om udlevering 14. august 2015, og at det danske par ikke på dette tidspunkt var navngivet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at bringe beskyldningerne uden at afvente kontakten til det danske par.

Ad 9 og 12. Overskriften ”forbitret kamp”

[Klager A] og [Klager B] har anført, at ordvalget ”forbitret kamp” er misvisende, da der er tale om en retssag og ikke en slåskamp. Pressenævnet finder, at ordet ”kamp” henviser til ordet ”adoption”, og at overskriften ikke læses som om, der er tale om et fysisk slagsmål. Det fremgår tydeligt af teksten, at der er tale om en konkret retssag. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Ad 10, 13 og 24. Barnets identitet

[Klager A] og [Klager B] har anført, at der den 31. august 2015 stadig var tvivl om, hvorvidt pigen var identisk med [Den biologiske mor]s datter.

Pressenævnet finder, at det fremgår af artiklen, at barnets biologiske ophav ikke var fastslået på tidspunktet for artiklens offentliggørelse. Nævnet udtaler ikke kritik.

Ad 11, 15-17, 23 og 28. Vurderinger mv.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden udtalte sig med ”skælvende stemme”, hvorvidt parret havde ”ni måneder revet ud af kalenderen”, og hvorvidt ”kvinden er lykkelig og lettet”, må anses for at være Politikens vurderinger. Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge disse for klagerne.

Pressenævnet finder det videre uvæsentligt for nævnets afgørelse, hvorvidt advokat Seth Ojienda var ansat af Child Welfare Society of Kenya (CWSK) eller af den biologiske mor. Allerede af den grund udtaler nævnet ikke kritik.

Ad 26. Brug af ordet ”bortadopteret”

I overskriften ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” anvendes ordet ”bortadopteret” om barnet. På tidspunktet for artiklernes offentliggørelse var adoptionen ikke gennemført, og Pressenævnet finder derfor, at det var en forkert terminologi at oplyse, at barnet var bortadopteret. Det fremgår dog tydeligt af resten af artiklen og den øvrige omtale, at adoptionen ikke var gennemført, og nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Politikens ordvalg.

Ad 29. Adoptionsstop

Der er klaget over omtalen af, at ”på trods af at landet netop havde varslet et stop for internationale adoptioner. Også den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsen gav grønt lys”. Ifølge klagerne var deres sag – såvel som alle andre internationale sager – i Kenya ikke omfattet af et midlertidigt adoptionsstop.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke vurdere, hvorvidt der var et adoptionsforbud og i så fald hvilke adoptioner, der var omfattet. Det fremgår imidlertid af omtalen i Politiken, at årsagen til, at [Klager A] og [Klager B]s adoption ikke var gennemført, var, at den biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik.

[Klager A] og [Klager B] har klaget over, at Politiken ikke har gjort tilstrækkeligt for at indhente deres synspunkter i forbindelse med omtalen.

Politiken henvendte sig første gang til parret via Danish International Adoption den 17. august 2015, inden de samme dag offentliggjorde en anonymiseret omtale af sagen. I forlængelse af parrets udtalelser den 23. august 2015 til et andet medie, sendte Politiken den 28. august 2015 en række spørgsmål til parret. Klagerne besvarede ikke mailen og har ikke bestridt, at citaterne fra udsendelsen den 23. august 2015 er loyalt citeret. Politiken refererede i artiklen den 31. august 2015 (og den 15. oktober 2015 på politiken.dk) [Klager A] og [Klager B]s udtalelser. Pressenævnet finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at omtale parrets udtalelser til et andet medie, selvom de ikke ønskede at udtale sig til Politiken.

Under henvisning til det under klagepunkterne 1-29 anførte og til, at Politiken løbende har orienteret parret om indholdet af artiklerne og givet dem mulighed for at udtale sig til avisen, hvis de ønskede det, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Politiken ikke efterprøvede oplysningerne yderligere.

Ad 30-33. Social- og indenrigsministerens kommentarer

I artiklerne kommenterer social- og indenrigsministeren adoptionsmarkedet.

Det er Pressenævnets opfattelse, at ministerens udtalelser fremstår som hendes subjektive meningstilkendegivelser til de generelle forhold i blandt andet Kenya og Etiopien.

Pressenævnet finder videre, at redaktøren af Politiken er berettiget til at indsætte en henvisning til omtalen af adoptioner i 2012-14. Omtalen fremstår som en generel henvisning til de adoptionsproblemer, der tidligere har været omtalt i medierne, og som omtales i artiklen, uden at de tilfælde nødvendigvis kan sidestilles med den konkrete sag fra Kenya.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politikens omtale.

[Klager A] og [Klager B] har klaget over artiklerne ”Dansk adoptionsmareridt i Kenya” af 18. august 2015, ”Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet” af 31. august 2015, ”Kenya-sag trækker ud” af 16. oktober 2015 og ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger” af 18. oktober 2015, bragt i Politiken, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklerne er endvidere bragt på politiken.dk henholdsvis den 17. august 2015 under overskrifterne ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya”, den 15. oktober 2015 ”Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet” og ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” samt den 17. oktober 2015 med overskriften ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger”.

Klagerne er i de første artikler omtalt som det ”danske par”.

1 Sagsfremstilling

Danish International Adoption

Danish International Adoption (DIA) udsendte den 17. august 2015 pressemeddelelsen ”Nordiske adoptivfamilier og børn i klemme i Kenya”. Af meddelelsen fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Tre nordiske familier, der i flere måneder har opholdt sig i Kenya sammen med deres kommende adoptivbørn inden hjemrejse, er kommet i en svær situation. Ifølge de kenyanske medier er der tilsyneladende dukket slægtninge op til børnene, der ellers var frigivet til international adoption som forladte. Det har fået de kenyanske myndigheder til at kræve børnene udleveret, mens sagerne undersøges. Den danske adoptionsorganisation DIA blev gjort opmærksom på situationen i weekenden, og iværksatte omgående det kriseberedskab, der ligger klar til en sådan situation.

DIAs direktør Robert Jonasen betegner situationen som vanskelig for alle de involverede parter, men tilføjer at det i sidste ende jo handler om de involverede børn. I de tre pågældende sager er børnene frigivet til international adoption som forladte, og det vil sige, at kenyansk politi og myndigheder ikke har fundet slægtninge til børnene. Men ifølge de kenyanske myndigheder er der tilsyneladende dukket slægtninge op, og derfor skal sagerne undersøges igen. Det er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, siger DIAs direktør Robert Jonasen. Det er en meget vanskelig situation. Lige nu arbejder vi på, at en af de kommende adoptivforældre får lov til at følge med, hvis der bliver tale om at barnet skal anbringes på institution, mens sagen undersøges. Men DIA og familierne samarbejder selvfølgelig helt åbent og positivt med de kenyanske myndigheder”

De påklagede artikler

Politiken bragte i perioden 17. august – 17. oktober 2015 en række artikler, der blandt andet omtalte et dansk par, der var ved at adoptere en pige fra Kenya. Politikens net- og printversion bragte henholdsvis den 17. og 18. august 2015 artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya”. Af underrubrikken fremgår følgende tekst:

”Dansk par risikerer at skulle levere deres adoptivbarn tilbage efter fem måneder sammen i Nairobi. ”

Af teksten fremgår følgende:

”Det ultimative adoptionsmareridt har ramt en dansk familie, som lige nu venter i uvished i Kenyas hovedstad i Nairobi på, om de får lov at beholde det barn, de allerede har levet sammen med i fem måneder. Kenyas højesteret [klagepunkt C, nr. 1] forlangte i fredags, at to svenske og et dansk par skulle aflevere de børn, de var i færd med at adoptere og som de har haft i deres varetægt siden februar-marts i år. ”

Herunder er indsat en fakta-boks med et link til Danish International Adoptions (DIA) pressemeddelelse om sagen.

”Lørdag formiddag mødte politifolk, børneværnsmedarbejdere og et helt tv-hold op i et lejlighedskompleks i en af Nairobis mere velstående bydele [klagepunkt C, nr. 2], hvor familierne bor for at hente børnene. De måtte dog gå forgæves, for familierne havde valgt at tage ud af byen [klagepunkt C, nr. 3], så der var ingen hjemme.

»Vi mistænker at de er blevet tippet og har valgt med fuldt overlæg at tage børnene med sig til et ukendt sted«, siger advokat Seth Ojienda, som repræsenterer de tre kenyanske familier som kræver deres børn tilbage.

Eftersøgt af forældrene

I det danske pars tilfælde risikerer de at skulle aflevere en fireårig pige, som de fik overdraget i marts måned, og som siden da har boet hos dem i Nairobi mens de venter på at fuldføre den særlige kenyanske adoptionsproces, som kræver cirka 9 måneders ophold i landet. Men pigens mor er nu dukket op og siger, at hun desperat har ledt efter sin datter i månedsvis, efter at hun blev væk fra hende under en bustur i Naivasha sidste år. Hun og familien har eftersøgt barnet og meldt sagen til politiet [klagepunkt C, nr. 4], men uden held. Chaufføren på den såkaldte matatu-bus havde afleveret pigen til den lokale politistation [klagepunkt C, nr. 5], som anbragte hende på et børnehjem, som kort efter erklærede hende forladt og forældreløs. Men det passer ikke, siger advokat Seth Ojienda, som fører sagen for de tre kenyanske familier til børnene.

»Børnene er ikke blevet forladt. De er blevet væk fra deres forældre, og forældrene har desperat ledt efter dem, nogle af dem i årevis«, siger han.

Stop for udlandsadoptioner

Kenyas regering indførte i slutningen af 2014 et midlertidigt stop for adoptioner til udlandet, fordi der var anklager om børnehandel i forbindelse med adoptionerne. Sager, der allerede var under behandling, fik dog lov at fortsætte, og derfor har det danske adoptionsbureau DIA (Danish International Adoption, sammenlagt af de tidligere DanAdopt og AC Børnehjælp) lige nu tre familier i Kenya i færd med at adoptere, oplyser DIA’s direktør Robert Jonasen.

»Det er en dramatisk situation og familien er naturligvis utryg, rystet og bange«, siger han og oplyser, at han har holdt løbende tæt kontakt med den danske familie samt at en DIA-medarbejder mandag ankom til Nairobi for at yde støtte.

Mandag formiddag mødte de danske og svenske familier heller ikke op i retten med børnene, som beordret [klagepunkt C, nr. 6], men sendte deres advokat. Det fik igen deres modpart, advokat Seth Ojienda, til at anklage dem for at skjule børnene. »Børnene er væk. De er simpelthen forsvundet«, siger Seth Ojienda.

Den udlægning afviser DIA-direktør Robert Jonasen. »De danske forældre er indstillet på at følge hvad de kenyanske myndigheder beslutter og ønsker først og fremmest den bedste løsning for barnet«, siger han. »Lige nu arbejder familiens advokat på, at barnet enten kan blive hos familien, mens sagen opklares, eller at en af adoptivforældrene kan følge med, hvis barnet skal anbringes på en institution«, siger han.

Politisk betændt

De tre mødre havde i weekenden slået lejr foran den halvoffentlige børneværnsorganisation Child Welfare Society of Kenya (CWSK), som er modstander af adoptioner til udlandet og støtter dem i sagen. Ifølge CSWK er der mange kenyanske forældre på venteliste for at adoptere, men de store pengebeløb, som udenlandske forældre og organisationer betaler, åbner for misbrug [klagepunkt C, nr. 7]. Børnehjemmet [klagepunkt C, nr. 8], som har formidlet adoptionen af den fireårige pige, er en stor privat velgørenhedsorganisation finansieret af bl.a. skotske fonde. De afviser via en mail at have sjusket med sagsbehandlingen: »Kenya Children’s Home Adoption Society har udført alle de korrekte kontroller og fulgt alle lovens procedurer for dette forladte barn«, skriver deres hovedkontor i Perth, Skotland.

Ifølge DIA foreligger der altid en socialrapport om barnet, som beskriver hvor det er fundet eller afleveret og hvad der er forsøgt for at efterspore familien. En kommende retssag vil vise, om oplysningerne holder stik. Der kan blandt andet blive tale om at tage DNA-prøver for at undersøge, om der virkelig er tale om barnets biologiske mor. Prudence Meutiso leder den juridiske afdeling hos den lokale ngo The Cradle, som forsvarer børns rettigheder og sidste år udgav en rapport, som advarede om børnehandel i Kenya. Hun siger, at sagen viser at selv om Kenya har ganske strenge regler for adoption er der stadig smuthuller i loven.

»Det ser ud til at adoptionsbureauer, børnehjem og politi måske ikke har været grundige nok i deres undersøgelser, og at børnene er blevet tilbudt til adoption uden samtykke fra deres værger«, siger hun.

»Dette er ikke den første sag, vi er stødt på. Der er også sager, som involverer kenyanske par. Men nu må vi afvente højesterets afgørelse«. ”

Den 23. august 2015 medvirkede [Klager A] og [Klager B] i et nyhedsindslag om sagen på TV 2.

Følgende fremgik blandt andet af udsendelsen:

”[…]

[Klager 1]: Vi måtte aflevere et barn, som er vores datter, som vi har haft i snart seks måneder, og som er en del af vores familie. Og overlade hende til noget, som hun ikke ved, hvad er.

[Klager B]: Hun ville være hos os. Og det tilkendegav hun tydeligt. Hun skreg og slog og sparkede og råbte på os. Ville over til os.

Speak: Efter kenyanske regler skulle familien være i landet i minimum seks måneder, før at de kunne tage datteren med hjem. Men så sidste fredag blev denne her retskendelse udstedt, hvor den angiveligt biologiske mor kræver at få sin datter tilbage. Og allerede dagen efter troppede politifolk op på familiens adresse sammen med organisationen Child Welfare Society og et kamerahold. Familien var ikke hjemme, så i stedet modtog de endnu en retskendelse. Denne gang med krav om, at de skulle aflevere deres datter.

[Klager A]: Den måde hun krammede os, og den måde hun kysser os, og den måde hun leger med sin storebror, og den måde vi er på i familien; så var vi hendes mor og far. Vi er hendes mor og far. Vi vil altid være hendes mor og far.

Speak: Parret fik at vide, at deres barn skulle bo på børnehjem, i hvert fald indtil retssagen begynder, men i lørdags kunne de så se udsendelsen her på kenyansk tv [der vises et billede af en legende pige bagfra og tre kvinder, der ser på pigen], hvor kvinden i pink [t-shirt], [Den biologiske mor], bliver genforenet med den treårige pige, som hun mener, er hendes datter.

[…]

Speak: Hvad hvis det er den biologiske mor?

[Klager A]: Det er selvfølgelig en betragtning, vi har med helt fra starten, men på denne her måde, som foregår lige nu, hvor man udsætter et barn for gentagne svigt, og hvad vi ville kalde overgreb, det kan vi slet ikke forstå.

[…]

[Klager B]: Jeg tror og håber af hele mit hjerte, at jeg får min datter tilbage. Det har jeg lovet hende, og det holder jeg ved. ”

Den 27. august 2015 sendte Politiken følgende mail til [Klager A] og [Klager B], der befandt sig i Kenya, via DIAs direktør:

”Kære familie,

Jeg har fulgt jeres sag via kenyanske, svenske og danske medier og har set jer i TV 2 i søndags.

Lige nu skriver jeg på en større opsamling af sagen der skal vise de to sider, der kæmper om det samme barn, og de (mindst) to måder at se situationen på, som jo er tragisk og meget kompleks.

Jeg vil stadig meget gerne tale med jer og sidder klar til fx en Skypesamtale i dag, i aften eller allersenest i morgen fredag indtil først på eftermiddagen.

Ellers citerer jeg hvad I har sagt i tv2. ”

Samme dag svarede [Klager A] pr. SMS journalisten:

”Det her er [Klager A] fra Kenya. Vi har aktuelt ikke mulighed for at medvirke til et interview, men hvis du vil sende os nogle spørgsmål på e-mail, vil vi gerne se om vi kan svare på dem.

Mvh [Klager A]

[mailadresse]”

Politiken svarede ved mail af 28. august 2015 følgende:

”Kære [Klager A] og [Klager B],

Tak for jeres SMS-besked. Jeg rejser meget tidligt i morgen til brasiliansk Amazonas, så der vil under alle omstændigheder gå en uge før vi kan skrive mere om sagen. Denne weekend bringer vi en artikel hvor vi citerer fra indslaget på tv2.

Men kort skitseret, så vil jeg selvfølgelig gerne høre mere om, hvordan I oplever hele situationen, ligesom I har fortalt det til tv2.

Derudover vil jeg gerne spørge om mange andre ting:

Var I forberedt på, at der var et adoptionsstop, blev I vejledt af DIA før I rejste af sted?

Føler I jer udsat for hetz/forfølgelse/chikane?

Kan I se i adoptionspapirerne, hvad der er gjort for at spore barnets familie?

Har hun selv sagt noget om sin mor/familie – hun er jo fire år?

Har hun glemt sit sprog og taler kun dansk nu?

Får I lov at besøge hende, eller håber at I får det?

Hvad vil jeres synspunkt være hvis DNA-prøven viser at [Den biologiske mor] virkelig er hendes mor?

Har I stadig tillid til adoptionssystemet?

I har før adopteret (fra Kenya, tror jeg? ) – er der stor forskel på første gang og nu?

Hvor længe har I mulighed for at blive i Kenya og hvad sker der i forhold til jeres job m.m.?

Det blev en lang liste, opfat det som stikord I kan tænke over – jeg er også åben for hvad I ønsker at tale med mig om. Og det er altså meget lettere ved en direkte samtale end per mail. I får alt til gennemsyn, så intet bliver trykt før I har set det.

[…]”

Politiken bragte den 31. august 2015 (den 15. oktober 2015 på politiken.dk) artiklen ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet” (klagepunkt C, nr. 9).

Af underrubrikken fremgår følgende:

”Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet

Et dansk par venter nu på afgørelsen, om de får lov at adoptere det kenyanske barn, de har haft hos sig i næsten et halvt år, og som de føler er deres datter. Men kenyanske [Den biologiske mor] siger, at hun er barnets mor og har ledt fortvivlet efter sin datter. Hvem skal have hende? ”

Herunder er billedet, som blev anvendt i TV 2-indslaget. Billedet viser tre kvinder, der kigger på en legende pige i en hvid kjole. Pigens ansigt er sløret. Af billedteksten fremgår følgende:

[BARNET]. Fireårige [Barnet] [klagepunkt C, nr. 10] (sløret i forgrunden) har i et halvt år været hos et dansk par, som skulle adoptere hende. Men myndighederne har nu fundet [Den biologiske mor] (i pink T-shirt), som siger, at hun er pigens mor [klagepunkt C, nr. 11]. Derfor afventes resultatet af en dna-prøve. ”

Af teksten fremgår følgende:

”Håret er flettet i et brus af perlebesatte fletninger på hovedet, og kjolen er det fineste hvide prinsesseskrud. Fireårige [Barnet] ligner et glad og ubekymret barn på indslaget fra kenyansk tv. Hun leger med mikrofonen og tripper glad rundt, mens kvinden [Den biologiske mor], som siger, at hun er [Barnet]s mor, med skælvende stemme besvarer journalistens spørgsmål om, hvordan det føles at gense sin datter efter et helt års uvished og savn: »Jeg er så lykkelig for at se mit barn . . . Jeg havde givet op og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har ledt efter hende i al denne tid, uden at nogen hjalp mig, men Child Welfare Society of Kenya har nu hjulpet mig, og jeg har fundet min datter, så jeg ønsker at takke dem mange gange«, siger hun. Men pigen i den snehvide kjole er genstand for et slagsmål [klagepunkt C, nr. 12] mellem kenyanske og danske forældre og mellem private børnehjem og adoptionsbureauer med svært gennemskuelige dagsordener.

Som at få hjertet revet ud

Et andet sted i Kenyas hovedstad, Nairobi, sidder danske [Klager B] og [Klager A] tilbage med den helt modsatte følelse af [Den biologiske mor].

»Det er som at få revet hjertet ud. Det er jo min lille datter«, siger [Klager B] til TV 2. I over fem måneder har de følt sig som forældre til [Barnet], som hun betegnes i retspapirerne. De har passet hende, leget med hende, trøstet hende, lært hende at tale dansk og kalde dem for far og mor. Men fredag 21. august måtte de udlevere hende til de kenyanske myndigheder.

»Vi måtte aflevere et barn, som er vores datter, som vi har haft i snart seks måneder, og som er en del af vores familie – og overlade hende til noget, som hun ikke ved, hvad er«, siger [Klager B] til TV 2.

Ifølge [Klager B] var [Barnet] [klagepunkt C, nr. 13] både bange og ulykkelig. »Hun skreg og slog og sparkede og råbte på os og ville over til os«, siger han. Lille [Barnet] bor nu på et børnehjem, mens retten afgør, hvad der skal ske. Det er allerede besluttet, at der skal tages to uafhængige sæt dna-prøver for at undersøge, om [Den biologiske mor] virkelig er hendes biologiske mor. Resultatet foreligger senest 18. september, hvor retten igen skal mødes.

I mellemtiden kan de danske forældre ikke gøre andet end at vente. Sagen er nemlig i høj grad politisk og er i flere kenyanske medier blevet fremstillet som et eksempel på, at udlændinge uretmæssigt »køber« kenyanske børn. Også to svenske familier er involveret og er på samme måde blevet beordret til at aflevere de børn, de i måneder har haft hos sig i overbevisning om, at de var forældreløse og til rådighed for adoption.

Langtrukken adoption

Man skal være stålsat for at adoptere et barn fra netop Kenya. Ni måneders ophold i landet [klagepunkt C, nr. 14] er det normale krav, som det østafrikanske land stiller til udlændinge, der ønsker at adoptere. Ni måneder revet ud af kalenderen [klagepunkt C, nr. 15], væk fra venner, familie og job. Dertil kommer de flere hundredtusinder kroner, som selve adoptionen koster. Forældre, der har kastet sig ud i den langvarige proces og er kommet hjem med et kenyansk adoptivbarn, har dog typisk kunnet berette om, hvordan det var det hele værd: De kunne lære deres nye barn og dets fødeland grundigt at kende, overgangen for barnet blev mildere, og de kunne selv føle sig trygge ved den grundige sagsbehandling. Men i slutningen af 2014 meddelte Kenyas regering ganske uventet, at det skulle være slut med adoptioner til udlandet. En FN-rapport om risiko for menneskehandel var anledningen – mens flere iagttagere pegede på, at det i virkeligheden handlede om en rivalisering mellem forskellige kenyanske børnehjem og adoptionsorganisationer.

Nye familier blev sendt af sted

Samtidig skete der også i Danmark store ændringer på adoptionsområdet. Efter stribevis af skandaler blev de to eksisterende bureauer, DanAdopt og AC Børnehjælp, samlet i en ny organisation. Men Danish International Adoption (DIA), som den ny organisation hedder, blev ved med at lade danske familier rejse til Kenya for at hente børn, selv efter det kenyanske adoptionsstop.

Det skete med den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsens velsignelse, oplyser ankechef i familieretsafdelingen Lene Conrad.

»En af de første ting, man gør, når der kommer et adoptionsstop, er at finde ud af, hvor ’snittet’ går for de igangværende sager. Og vi fik at vide, at moratoriet ikke gjaldt for de familier, der havde opnået en såkaldt NAC-godkendelse, hvor de kenyanske myndigheder godkender familien til at adoptere«, siger hun.

NAC står for National Adoption Committee, det Nationale Adoptionsråd. Et dansk par, der vil adoptere, bliver først godkendt i Danmark, men også barnets fødeland skal modtage deres sagsmappe og godkende dem som ansøgere, før de som næste skridt kan blive tilbudt et konkret barn, som de derefter rejser ned for at adoptere.

Ankestyrelsen fik dog ikke sine oplysninger om det præcise ’snit’ direkte fra de kenyanske myndigheder.

»Vi fik det oplyst af forskellige informationskanaler, primært fra DIA, som havde det fra de kenyanske samarbejdsparter«, siger Lene Conrad.

På den baggrund tillod Ankestyrelsen, at DIA blev ved med at sende familier til Kenya – i øjeblikket opholder i alt tre danske familier sig i landet. Direktøren for DIA, Robert Jonasen, mener heller ikke, at organisationen traf en forkert beslutning ved at lade familierne rejse derned:

»Ministeriet i Kenya giver skriftlig besked gennem vores samarbejdsorganisation på, at de sager, der ligger dernede, bør færdiggøres, og at vi kan sende familierne derned«, siger han. »De danske familier blev samtidig grundigt vejledt og rådgivet i, at der var en særlig situation i Kenya«.

Fandt tre familier

I februar i år fulgte Kenya op på stoppet ved at nedlægge NAC, som hidtil havde behandlet sagerne, og i stedet udpege en ekspertkomite [klagepunkt C, nr. 17] med deltagelse fra blandt andre Unicef, der fik til opgave at gennemgå hele området, inklusive de verserende sager.

Det er tilsyneladende denne ekspertkomite, som har bedt Child Welfare Society foretage en ny eftersøgning af familier til børn, der var i færd med at blive adopteret. Child Welfare Society of Kenya har foreløbig fundet familier til tre børn og stillet deres advokat til rådighed for dem [klagepunkt C, nr. 16]. Nu er det rettens opgave at finde ud af, om de kenyanske familier taler sandt: om det virkelig er deres børn, om børnene er blevet væk og ikke forladt med vilje.

I [Den biologiske mor]s tilfælde blev den dengang 3-årige [Barnet] [klagepunkt C, nr. 18] væk fra hende under en tur med en af de private, notorisk overfyldte og kaotiske matatu-busser i byen Nakuru fire timers kørsel fra hovedstaden [klagepunkt C, nr. 19]. Buspersonalet afleverede barnet til politiet [klagepunkt C, nr. 20], som sendte hende på et børnehjem. [Den biologiske mor] siger, at hun gik til politiet for at efterlyse sin datter. Af retsdokumentet fremgår, at børnehjemmet lå adskillige timers rejse væk [klagepunkt C, nr. 21], fra hovedstaden Nairobi. Kenya er et stort land med millioner af indbyggere, og politiet er ikke ligefrem kendt for sin effektivitet.

Det er derimod den danske adoptionsorganisation DIA’s ansvar kun at samarbejde med lokale partnere, der gør deres yderste for at spore barnets familie og i det hele taget undersøge sagerne til bunds, før børn bliver erklæret ’frie’ til adoption.

’Svindel og ustraffethed’

Når Child Welfare Society på kort tid kunne finde de tre børns familier, er det tegn på forsømmelighed fra de andre børnehjems side, skriver direktøren, Irene Mureithi, i en mail til Politiken: »Det står klart, at der er begået åbenlyse fejl i processerne. Børn og de berørte familier har været igennem unødig smerte. Vi undskylder derfor dybfølt til alle de børn og familier, der er påvirket af denne situation, men vi er sikre på, at sagen vil blive løst ud fra Guds visdom«.

En noget anden tone lyder fra børnehjemsorganisationen Little Angels Network, som står for de to adoptioner til svenske familier, og som også samarbejder med danske DIA.

»At fortælle hele verden via korrupte medier, at man har genforenet børn, som stadig er genstand for en retsproces, med ’deres familier’, er total svindel og ustraffethed af højeste karat . . . selv hvis de virkelig er biologiske forældre, har de så ikke noget at stå til ansvar for? Er det i orden, at man kan forlade og ignorere sit barn i over to år, ikke gøre det mindste for at efterspore sit barn, hverken melde det til politiet eller medierne og dukke op en dag (. . .) og påstå, at du har ledt efter dit barn? ! ! ! Virkelig! «, lyder den indignerede melding på børnehjemmets facebookside, som munder ud i en anklage om, at de biologiske familier er [klagepunkt C, nr. 22] blevet betalt for at stå frem og kræve deres børn tilbage.

Hvem får sympatien?

I de svenske mediers fremstilling har sympatien udelukkende været på de ulykkelige adoptivforældres side [klagepunkt C, nr. 23].

[…]

I mellemtiden kan [Klager B] og [Klager A] kun vente på dna-resultaterne og på rettens ord. Og sende længselsfulde tanker til det barn, der måske alligevel ikke bliver deres. Som [Klager A] beskriver det i TV 2:

»Den måde, hun krammer og kysser os og leger med sin storebror – den måde vi er på, en familie, så er vi hendes mor og far. Vi vil altid være hendes mor og far«.

[Den biologiske mor] venter også. Hvis hun får lov at komme på flere besøg, er lille [Barnet] måske ved at lære sin oprindelige mor at kende igen [klagepunkt C, nr. 24]. Eller måske føler hun sig bare fortabt på et fremmed børnehjem, blandt mennesker, hun ikke kender, mens de voksne slås om, hvem der skal have hende [klagepunkt C, nr. 25]. ”

[Klager A] og [Klager B] sendte den 10. september 2015 en mail til Læsernes Redaktør på Politiken, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Vi har ikke behov for at få bragt en rettelse af fakta i avisen eller beklagelse af mangel på etik og anstændighed i avisen, vi vil blot gøre de ansvarlige redaktører opmærksom på, hvad de vælger at bringe i avisen; en dybt uetisk og sensationshungrende artikel om den ulykkelige situation vi og mest af alt vores barn er havnet i. De faktuelle fejl understreger blot det journalistiske niveau (da de er fejlciterede/tolkede fra journalistens side, og så vidt vi kan se, ikke tjekket).

Vi har fundet nedenstående faktuelle fejl. Dog skal jeg bede dig om ikke at videregive disse oplysninger til andre (heller ikke internt på Politiken, da flere af dem omhandler vores datters personlige historie, som ingen andre end hun og vi har krav på at kende i detaljer). Et forhold, som netop ikke respekteres i artiklen. Hvis du ikke kan foretage behandlingen uden at videregive oplysningerne, så ønsker vi ikke, at sagen behandles yderligere. ”

Den 14. oktober 2015 kl. 10.40 (kl. 09.40 kenyansk tid sendte Politiken følgende SMS til [Klager A] og [Klager B]:

”Kære [Klager B] og [Klager A] jeg vil ikke mase mig på midt i endnu en svær dag for jeres familie, men jeg skriver en opdatering om sagen og I SKAL have tilbuddet om at I udtaler jer, så er det selvfølgelig tilladt at sige nej. Men venlig hilsen [Journalisten], Politiken. ”

Den 15. oktober 2015 kl. 17.31 bragte politiken.dk artiklen ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” (klagepunkt C, nr. 26). Politiken bragte den 16. oktober 2015 en enslydende artikel under overskriften ”Kenya-sag trækker ud”.

Af underrubrikken i begge artikler fremgår følgende tekst:

”Dansk familie venter på 2. måned på afgørelse i deres adoptionssag, hvor den biologiske mor kræver sit barn tilbage. ”

I artiklen bragt på politiken.dk er billedet af tre kvinder, der ser på den lille pige i en hvid kjole indsat. Pigens ansigt er sløret.

Af teksten fremgår følgende:

”DNA-prøven viser med 99,99 procent sikkerhed, at kenyanske [Den biologiske mor] er den biologiske mor til den fire-årige pige [Barnet], som danske [Klager B] og [Klager A] gennem fem måneder passede og troede skulle være deres datter. Dermed svinder håbet for den danske familie, der er blevet fanget i et adoptionsmareridt i det afrikanske land. Den 21. august måtte de aflevere [Barnet] til de kenyanske myndigheder, fordi [Den biologiske mor] stod frem og hævdede, at pigen var hendes forsvundne datter, som var blevet væk fra hende under en bustur i hjembyen Nakuru for et år siden [klagepunkt C, nr. 27].

»Jeg havde givet op og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har ledt efter hende i al denne tid, uden at nogen hjalp mig«, har en lykkelig og lettet [klagepunkt C, nr. 28] [Den biologiske mor] sagt til kenyansk tv, da hun fik sin forsvundne datter at se for første gang.

Nu er alle tre børn midlertidigt anbragt på et hemmeligt børnehjem, mens de kenyanske domstole overvejer sagen. Der er allerede holdt fire retsmøder, og torsdag blev en afgørelse endnu en gang udskudt og et nyt retsmøde fastsat til 23. oktober. Imens kan familien ikke gøre andet end at vente sammen med to svenske familier i lignende situation. Den danske adoptionsorganisation DIA (Danish International Adoption) lod familien rejse til Kenya i foråret for at gennemføre den meget langvarige kenyanske adoptionsproces, på trods af at landet netop havde varslet et stop for internationale adoptioner. Også den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsen gav grønt lys [klagepunkt C, nr. 29].

»DIA fortsætter med at støtte familierne på stedet. Vi har løbende haft medarbejdere udstationeret i Nairobi«, skriver bureauet i sin seneste opdatering. Også Ankestyrelsen har haft en psykolog med adoptionsekspertise i Kenya for at støtte familien.

[…]

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann-Jensen (V), som har ansvar for adoptionsområdet, er løbende blevet orienteret om sagen, siger hun til Politiken. Selvom hun har den dybeste medfølelse med de danske forældre, ser hun samtidig sagen som et udtryk for, at Kenya vil sikre sig mod ulovlige adoptioner [klagepunkt C, nr. 30].

»Det er ikke en ønskelig situation for nogen, men hvis det viser sig, at der er en biologisk mor, som slet ikke ønsker at bortadoptere sit barn, så er det jo ulykkeligt allerede dér«, siger hun [klagepunkt 31].

I en række sager fra bl.a. Etiopien kom det i 2012-14 frem, at de biologiske familier var blevet narret og lokket til at bortadoptere deres børn uden at forstå, hvad adoptionen indebar [klagepunkt C, nr. 32].

»Sagen er udtryk for, at de lande, vi samarbejder med, som Kenya og Etiopien, stopper op og gerne vil forbedre deres processer. Lige nu og her i den konkrete sag har det nogle menneskelige omkostninger, men adoption er et område, hvor man er nødt til at have et køligt analyserende overblik samtidig med at man har et varmt hjerte«, siger hun [klagepunkt C, nr. 33].

Den danske familie i Kenya har ikke ønsket at tale med Politiken. I de to sager med børn, der skulle adopteres af svenske familier, var der DNA-match med en biologisk mor i den ene sag, mens der ikke var match mellem en bedstemor og barnet i den anden sag, hvor familien derfor stadig spås en god chance for at få barnet med til Sverige. ”

Artiklen ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger” blev bragt den 17. oktober 2015 på politiken.dk og i printavisen den 18. oktober 2015. Af manchetten fremgår følgende tekst:

”Da det for et par år siden kom frem, at adoptivbørn fra Etiopien blev 'høstet' og narret fra deres forældre, vakte det opsigt. Men også adoptioner fra en lang række andre lande gemmer på falske papirer, løgn og bedrag. Nu er en ny lov på vej, der skal give sikre adoptioner – måske. ”

Af brødteksten fremgår følgende:

”[…]

Pres på enlige mødre

Helt aktuelt er en dansk familie kommet i klemme i Kenya, hvor en biologisk mor kræver det barn tilbage, de var i færd med at adoptere, og som de havde haft hos sig i 5 måneder som led i den kenyanske adoptionsproces, der kræver et langvarigt ophold i landet. De måtte aflevere barnet, og en dna-prøve bekræfter, at den kenyanske kvinde er barnets mor.

Skandaler førte til ny lov

Det var imidlertid skandalesagerne fra Etiopien, i forbindelse med hvilke Politiken og DR TV kunne dokumentere, at danske adoptionsbureauer indirekte havde benyttet ’børnehøstere’ til at lokke børn fra fattige og syge forældre, som fik politikerne til at forlange en ny adoptionslov. En anden faktor var den vaklende økonomi i de private adoptionsbureauer, hvoraf et, AC Børnehjælp, var tæt på konkurs. Den nye lov er netop blevet genfremsat og skal førstebehandles i Folketinget fredag 23. oktober.

[…]

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann-Jensen (V) deltog også som menigt folketingsmedlem i Etiopien-rejsen og siger i dag, at hun husker mødet med ministeren anderledes:

»Jeg tror på, at den ny lov vil være en langt bedre lovramme end tidligere, fordi den skærper tilsynet med området helt generelt«, siger hun. »Også det økonomiske tilsyn og reglerne for de hjælpebeløb, bureauerne betaler til børnehjemmene, vil blive strammet fremover«, siger hun.

Den ny lov vil dog kun påvirke fremtidige sager, gør hun klart.

»Vi har skabt et helt nyt adoptionssystem, netop for at sikre, at vi fremadrettet har et sikrere system«.

Hvad med de forældre, der mistede deres børn til Danmark – gør loven noget for dem?

»Det har jeg vanskeligt ved at se, idet der er tale om adoptioner, der er gennemført«, siger socialministeren.

Julia V. har ikke ønsket sit fulde navn i avisen. Hendes navn er redaktionen bekendt.

Til artiklen var indsat følgende:

”SAGEN KORT

Adoption i modvind

Amy og Masho blev sympoler på uetisk adoption fra Etiopien, da deres historier i 2012 kom frem i medierne. Begge børn havde forældre i Etiopien, men havnede i danske adoptivfamilier, som valgte at anbringe dem uden for hjemmet.

Adoptionsbureauerne DanAdopt og AC Børnehjælp kom i modvind som følge af afsløringerne af børnehøst, rod i papirerne og økonomisk kaos. I dag er en ny lov på vej, og de to bureauer er sammenlagt under navnet DIA (Danish International Adoption). Masho (kendt fra filmen ’Adoptionens pris’) bor fortsat på institution, mens Amy bor hos sin plejefamilie. ”

Efter fornyet henvendelse fra parretsendte redaktionen den 22. oktober 2015 følgende:

”[…]

Jeg kan forstå, at I tidligere har henvendt jer om dækningen af sagen, og at Læsernes Redaktør, Bjarne Schilling, ikke mente at kunne behandle jeres klage, fordi I ikke ville have, at han forelagde de konkrete kritikpunkter for [Journalisten]. Det er fast praksis, at den kritiserede journalist skal høres, og kan det ikke ske – og er der vel at mærke ikke helt åbenlyse fejl eller overtrædelser af de presseetiske regler i artiklerne – kan vi desværre ikke behandle sagen internt, men må henvise til Pressenævnet […].

Hvad angår jeres aktuelle klagepunkter har jeg forhørt mig hos Læsernes Redaktør, som vurderer også de seneste artikler som fair, og han har forstået på [Journalisten], at I er blevet bedt om at udtale jer, hvilket I ikke har ønsket. Hvad angår brugen af billedet i netversionen af artiklen ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” peger han på, at [Barnet] er behørigt anonymiseret.

Jeg deler umiddelbart hans vurdering og har noteret mig, at jeres sag i artiklen ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger” alene bruges som eksempel på, at adoptionssager kan ende i meget ulykkelige retssager. Der tages bevidst ikke stilling til, hvad der rent faktisk er sket, for det er naturligvis op til domstolene at afgøre […]”

Den 7. november 2015 klagede [Klager A] og [Klager B] til Pressenævnet.

Yderligere oplysninger

Af Danish International Adoptions hjemmeside, d-i-a.dk, fremgår følgende vedrørende adoptionsprocessen i Kenya:

”Processen i Kenya afgøres af en domstol og gennemføres, mens adoptivforældrene er i landet. Ifølge kenyansk lovgivning skal adoptivbarnet være i pleje hos ansøgerne i tre måneder, før adoptionsprocessen kan indgives til domstolen, hvor der normalt vil være to høringer, før den endelige domstolskendelse afgives. Under retssagen vil en advokat assistere ansøgerne, og barnet vil blive repræsenteret af en person, der er godkendt af KCHs [angiveligt ”Adoption Society” inden for Kenya Children’s Home] eller LANS adoptionskomiteer, en såkaldt "Guardian ad Litem".

Hele processen gennemføres over en periode på 6-9 måneder, hvor ansøgerne skal opholde sig i Kenya. I samarbejde med KCH og LAN hjælper DIA med indkvartering, ophold m.m.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager A] og [Klager B]s synspunkter

[Klager A] og [Klager B] har indledningsvis oplyst, at de har opholdt sig i Kenya for at adoptere, men at adoptivdatteren er blevet fjernet fra deres varetægt af de kenyanske myndigheder. På nuværende tidspunkt venter de på en afklaring om spørgsmålet om, hvorvidt de kan få lov at adoptere pigen.

Ifølge klagerne indførte paraplyorganisationen Child Welfare Society of Kenya den 27. november 2014 et midlertidigt adoptionsstop og nedlagde National Adoption Commitee i februar 2015. Nedlæggelsen blev kendt grundlovsstridig i september 2015.

Klagen til Pressenævnet angår overordnet følgende fire klagepunkter: A) brug af barnets navn og billede, B) mistænkeliggørelsen af parret, C) 33 faktuelle fejl og D) manglende forelæggelse.

Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede

[Klager A] og [Klager B] mener, at Politiken burde have udvist større omsorg for pigen, og at forholdet udgør en tilsidesættelse af de vejledende presseetiske regler punkt B. 5.

[Klager A] og [Klager B] bad den 10. september 2015 Politiken om at undlade at bruge billeder af pigen, ligesom de på det kraftigste frabad sig, at pressen nævnte hendes navn. På trods heraf lod Politiken to af artiklerne ledsage med et let sløret foto af hende. Billedet er taget fra kenyansk tv-dækning af sagen fra de timer, hvor pigen blev overdraget til de kenyanske myndigheder. Imod retskendelsen lod myndighederne den påståede mor opholde sig med barnet, hvilket var med henblik på, at kenyansk tv kunne filme deres møde. [Klager A] og [Klager B] har i den forbindelse henvist til, at adoptivdatteren kun var tre år gammel, og at situationen var voldsom for hende.

Klagepunkt B: Mistænkeliggørelse af parret

[Klager A] og [Klager B] har anført, at de og deres adoptionssag i artiklen ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet” sammenlignes med menneskehandel. Dette, mener de, bidrager til at mistænkeliggøre dem og deres hensigter i en grad, der er ubehagelig og uberettiget.

I artiklen ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger” sammenblandes deres sag med svindel, snyd og bedrag. I artiklen, der handler om adoptioner generelt, hedder det for eksempel i underrubrikken, at ”… adoptioner fra en lang række andre lande gemmer på falske papirer, løgn og bedrag”. Der er intet ved deres adoptionssag, der omhandler falske papirer, løgn og bedrag. Dette er oplysninger, der er skadelige, krænkende og i den grad agtelsesforringende.

Herudover er der indhentet udtalelser fra organisationen Against Child Trafficking.

Klagepunkt C: Faktuelle fejl

[Klager A] og [Klager B] har anført, at alle fire artikler indeholder mange, graverende fejl. Journalisten har intet gjort for at fakta-tjekke artiklerne, hverken hos dem eller ved adoptionsbureauet DIA eller i øvrigt undersøgt ved hjælp af søgning på internettet. Meget tyder på, at journalisten ikke selv har været i Kenya for at undersøge sagen, men alene har baseret artiklerne på udsendelserne i kenyansk stats-tv, der fremstiller udenlandske adoptivfamilier som amoralske personager. Artiklerne giver indtryk af, at journalisten skulle have set retsdokumenterne i adoptionssagen, hvilket ifølge [Klager A] og [Klager B] ikke er sandsynligt.

[Klager A] og [Klager B] har til de konkrete 33 fejl anført følgende:

Artiklen af 17. august 2015 ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya”:

1. ”Kenyas højesteret” Det er Kenyas landsret, der er tale om.

2. ”et lejlighedskompleks i en af Nairobis mere velstående bydele”. Kilimani, hvor vi bor, er ikke en af de mere velstående bydele i Nairobi.

3. ”for familierne havde valgt at tage ud af byen”. Nej, vi havde ikke valgt at tage ud af byen, vi var tilfældigvis på ferie.

4. ”Hun og familien har eftersøgt barnet og meldt sagen til politiet,”. Der ikke dokumentation for dette, hverken at de har ledt efter barnet (såkaldte O. B. numre hos politiet) eller har meldt barnet savnet.

5. ”havde afleveret pigen til den lokale politistation, som anbragte hende på et børnehjem”. Nej, politiet afleverede pigen på et såkaldt rescue center. Først senere blev hun flyttet til børnehjemmet, og det var ikke politiet, der var indblandet i det.

6. ”Mandag formiddag mødte de danske og svenske familier heller ikke op i retten med børnene, som beordret”. Vi var ikke beordret til noget som helst. Hverken vi, vores advokat eller KCH (Kenya Children’s Home, adoptionsformidlende organisation, der har formidlet parrets adoption) var blevet orienteret om retskendelsen endsige sagen på dette tidspunkt!

7. ”Ifølge CWSK [Child Welfare Society of Kenya] er der mange kenyanske forældre på venteliste for at adoptere, men de store pengebeløb, som udenlandske forældre og organisationer betaler, åbner for misbrug”. Denne information stammer fra et 1½ år gammel citat fra CWSK, og det er en grov forvridning af virkeligheden: ja, der er kenyanere på ventelisten, men ingen af dem vil have børn over 1 år og da slet ikke 3-4-årige piger. Artiklen har genbrugt dette argument mange gange.

8. ”Børnehjemmet, som har formidlet adoptionen”. Kenya Children’s Home, der har formidlet adoptionen, er ikke et børnehjem, men en adoptionsformidlende organisation, der arbejder sammen med flere forskellige børnehjem, bl.a. Thomas Bernado House, som ligger på samme adresse.

Artiklen af 31. august 2015 ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet”. Udgivet i avisen (papirudgaven og e-avisen) i første omgang. Lagt på politiken.dk 15. oktober 2015:

9. Overskriften "Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet": Det er ikke al adoption i Kenya, men en enkeltstående sag. Der er heller ikke tale om en forbitret kamp om barnet, men derimod en retssag, der skal afgøre, om der faktisk er tale om en biologisk slægtning.

10. "Fireårige [Barnet]". Det er endnu ikke afgjort, om barnet faktisk er [Den biologiske mor]s datter.

11. "at hun er [Barnet]s mor, med skælvende stemme". Kvinden på videoklippet har tydeligvis ikke skælvende stemme.

12. "Men pigen i den snehvide kjole er genstand for et slagsmål mellem". Det er ikke et slagsmål, men en retssag, der skal afgøre om den igangværende adoptionssag skal afbrydes, fordi der er fremkommet et biologisk familiemedlem.

13. "Ifølge [Klager B] var [Barnet] både". Det er ikke afgjort, om barnet faktisk er [Barnet], og [Klager B] bruger ikke det navn, der er anvendt i avisen, til at omtale sin datter.

14. ”Ni måneders ophold i landet er det normale krav […] til udlændinge, der ønsker at adoptere”. Kenya stiller ikke krav om, at man skal opholde sig i landet i ni måneder. Adoptionsprocessen består af flere dele, hvor den første del er en tre måneders plejeperiode, der efterfølges af selve den juridiske proces, der oftest tager mellem tre og seks måneder.

15. ”Ni måneder revet ud af kalenderen” Nej, tværtimod. Der er tale om måneder til at foretage en varsom overgang for barnet og den nye familie med vante lugte og lyde samt genkendelige omgivelser og et ditto klima. Desuden en unik mulighed for adoptivforældrene for at lære deres adoptivbarns fødeland godt at kende.

16. ”stillet deres advokat til rådighed for dem". Det er ikke CWSK's egen advokat. Advokaten er ansat til lejligheden og har i øvrigt aldrig ført en sag i familieretten før.

17. ”og i stedet udpege en ekspertkomite med deltagelse fra blandt andre UNICEF” Der er ingen UNICEF-ansatte i ekspertkomitéen.

18. "I [Den biologiske mor]s tilfælde blev den dengang 3-årige [Barnet] væk fra hende." Ifølge de oplysninger, [Den biologiske mor] har afgivet, var barnet i en onkels varetægt, da hun forsvandt. Ifølge klagerne stemmer oplysningerne ikke overens med oplysningerne i politirapporten.

19. "i byen Nakuru fire timers kørsel fra hovedstaden". Det var ikke i byen Nakuru, men en anden by, der ligger ca. halvanden time fra Nairobi og mere end en time fra Nakuru. Nakuru ligger ca. to og en halv times kørsel fra Nairobi.

20. "Buspersonalet afleverede barnet til politiet, som sendte hende på et børnehjem". I samarbejde med myndigheden Children’s Officer blev pigen placeret på et lokalt rescue center.

21. "Af retsdokumentet fremgår, at børnehjemmet lå adskillige timers rejse væk". Det fremgår ikke af retsdokumentet. Børnehjemmet, hvor barnet blev placeret, ligger under en time fra byen, hvor hun blev efterladt. Forladte børn må ikke placeres uden for det ”county”, hvor de er fundet.

22. "som munder ud i en anklage om, at de biologiske familier er". På dette tidspunkt er det stadig ikke afklaret, om det rent faktisk drejer sig om biologisk familie.

23. ”I de svenske mediers fremstilling har sympatien udelukkede været på de ulykkelige adoptivfamiliers side” [Svensk journalist] fra svt.se har bl.a. skrevet artiklen ”Mardröm för de svenska familjerna” af 23. august 2015, hvor han netop ikke kun lægger sin sympati et sted.

24. "er lille [Barnet] måske ved at lære sin oprindelige mor at kende igen". Det var stadig ikke afklaret, om barnet faktisk var [Barnet]. Og på tidspunktet for artiklen var det ikke afklaret, om [Den biologiske mor] var den biologiske mor.

25. "mens de voksne slås om, hvem der skal have hende". De voksne slås ikke. Der var ved at blive foretaget en videnskabelig undersøgelse af slægtskabet mellem pigen og den kvinde, der påstod, at hun var hendes mor.

Artiklen af 15. oktober 2015 ”Efter DNA-test: Kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage”. Ovenstående overskrift blev brugt på politiken.dk. Udgivet med overskriften ”Kenya-sag trækker ud” i papir- og e-avisudgaven 16. oktober 2015:

26. ”Kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage”: Barnet var endnu ikke bortadopteret, vi var midt i processen.

27. ”og hævdede, at pigen var hendes forsvundne datter, som var blevet væk fra hende under en bustur i hjembyen Nakuru for et år siden. Barnet blev ikke væk fra hende under en bustur. Kvindens bror efterlod bevidst barnet på Naivasha politistation. Og desuden bor kvinden ikke i Nakuru i Kenya, men i Kibera.

28. ”har en lykkelig og lettet [Den biologiske mor] sagt til kenyansk tv”. Hvordan ved journalisten, at hun er lykkelig og lettet? [Den biologiske mor] har ikke ledt efter sit barn i over et år.

29. ”Den danske adoptionsorganisation DIA (Danish International Adoption) lod familien rejse til Kenya i foråret, på trods af at landet netop havde varslet et stop for internationale adoptioner. Også den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsen gav grønt lys”. Journalisten er udmærket klar over, at vores sag (og alle andre internationale sager i Kenya) ikke er omfattet af det midlertidige adoptionsstop. Det er blevet hende oplyst af både Ankestyrelsen og DIA.

30. Om Karen Ellemann skriver journalisten ”ser hun samtidig sagen som et udtryk for, at Kenya vil sikre sig mod ulovlige adoptioner”. [Klager A] og [Klager B]s enkeltstående sag kan aldrig have noget at gøre med, at Kenya vil sikre sig mod ulovlige adoptioner.

31. Journalisten citerer Karen Ellemann: ”Det er ikke en ønskelig situation for nogen, men hvis det viser sig, at der er en biologisk mor, som slet ikke ønsker at bortadoptere sit barn, så er det jo ulykkeligt allerede der”. Dette er jo ikke situationen i vores sag, så det er et irrelevant citat i forhold til vores sag.

32. ”I en række sager fra blandt andet Etiopien kom det i 2012-14 frem, at de biologiske familier var blevet narret og lokket til at bortadoptere deres børn uden at forstå, hvad adoptionen indebar”. Dette har intet med vores sag at gøre; adoptionssvindel i andre lande har intet at gøre med en kenyansk mor, der har efterladt sit barn og ikke ledt efter det i over et år.

33. Igen citeres Karen Ellemann: ”Sagen er udtryk for, at de lande, vi samarbejder med, som Kenya og Etiopien, stopper op og gerne vil forbedre deres processer”. Nej, Kenya har ikke ændret deres processer eller lovgivning. Modsat er både det midlertidige adoptionsstop og nedlæggelsen af NAC (National Adoption Commitee, som godkender internationale adoptanter) blevet kendt grundlovsstridige i den kenyanske landsret (High Court) i september 2015.

Klagepunkt D: Manglende forelæggelse

[Klager A] og [Klager B] har anført, at de ikke fik forelagt nogen af de mange skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger i artiklerne inden deres publicering, jf. punkt A. 3 i de vejledende presseetiske regler.

Politikens tilbud til parret om at give en kommentar og de stillede spørgsmål kan ikke udgøre det for en forelæggelse. Politiken er heller ikke fritaget for at forelægge artiklerne, uanset at de har anvendt citater fra TV 2 og har været i kontakt med DIA.

Politiken mener at have forelagt to artikler for klagerne. I begge tilfælde fik klagerne imidlertid en meget kort frist. I det ene tilfælde ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet” vendte parret tilbage til journalisten inden for den fastsatte tidsfrist, men blev afvist, da artiklen ifølge journalisten allerede var skrevet. En forelæggelse for DIA kan desuden ikke sidestilles med en forelæggelse for parret.

Det forhold, at journalisten fremsatte et ønske om et interview, hvilket de afslog, kan ikke friholde avisen for kravet om forelæggelse. Når parret ikke ønskede at medvirke i et interview, skyldtes det, at de ville værne om deres families privatliv samt, at der efter kenyansk ret hersker et forbud mod at udtale sig til pressen.

De mener endvidere, at det må anses for en skærpende omstændighed, at Pressenævnet i 2013 kritiserede Politiken for en omtale af en adoption. Parret har henvist til Pressenævnets kendelse af 19. april 2013 i sag nr. 12-70-00366.

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har indledningsvis anført, at det må anses for et stort og principielt problem, at nogle børn bortadopteres imod deres forældres vilje. Politiken har således en journalistisk forpligtelse til at omtale problematikken. Den journalistiske dækning skal naturligvis være respektfuld over for de berørte, og det er Politikens vurdering, at dette også er tilfældet i de fire påklagede artikler. Politiken må derfor afvise, at der er sket en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

For så vidt angår dækningen og de konkrete faktuelle fejl, har klagerne tidligere rettet henvendelse til chefredaktionen og til Læsernes Redaktør. Parret oplyste den 10. september 2015, at de ikke ønskede, at Læsernes Redaktør forelagde klagepunkterne for redaktionen, som det er praksis på Politiken. Henset til, at det ikke var muligt at kontrollere oplysningerne uden redaktionens hjælp, blev [Klager A] og [Klager B] den 11. september 2015 vejledt om, at de kunne klage til Pressenævnet.

Politiken har understreget, at [Klager A] og [Klager B] udtrykkeligt er blevet gjort opmærksomme på, at de blot kunne udtale sig anonymt eller til baggrund. De blev videre gjort opmærksomme på, at såfremt de stod frem og udtalte sig, ville de få citaterne til gennemsyn forud for offentliggørelsen.

Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede

Politiken har anført, at [Klager A] og [Klager B] ikke har forældremyndighed over barnet, men er plejeforældre, og at de biologiske forældres advokat, Seth Olienda, ikke har anmodet om, at navnet udelades.

Politiken har endvidere anført, at barnet er anonymiseret med fuld sløring af ansigtet, og at det navn, pigen omtales med i kenyansk stats-tv, er et andet end det navn, der benyttes i adoptionssagen. Barnet vil derfor ikke kunne blive genkendt, skulle adoptionen gå igennem og barnet komme til Danmark. Fotografiet er desuden ikke krænkende for pigen.

Klagepunkt B: Mistænkeliggørelse af parret

Politiken har anført, at parret ikke anklages for noget, og at der ikke placeres skyld i artiklerne, da dette alene tilkommer domstolene. Sagen benyttes alene som eksempel på, hvor ulykkelige retssager om adoptioner kan ende i. Hermed tages der ikke stilling til, hvad der faktisk er sket i sagerne.

I artiklen ”Forbitret kamp om barnet” fremstilles parrets sorg og smerte via deres udtalelser til TV 2, og det antydes ikke, at parret har gjort noget forkert. I artiklen ”Mange adoptioner bygger på falske oplysninger”, bragt den 18. august 2015, refereres sagen kort som eksempel på de vanskeligheder adoptanter støder på i mange lande, herunder Kenya. Ifølge Politiken fremstilles parret som ofre i en vanskelig situation og på ingen måde som medansvarlige for noget kriminelt eller i øvrigt moralsk angribeligt.

Politiken har endelig bemærket, at der af den kendelse, som parret henviser til (Pressenævnets sag nr. 12-70-00366-2) fremgår følgende: ”Pressenævnet finder, at forholdene for adoptivbørn har almen interesse, og at det var berettiget at omtale [Adoptivdatteren]s sag”, men at kendelsen i øvrigt ikke har relevans i den foreliggende sag.

Klagepunkt C: Faktuelle fejl

Politiken har anført, at Læsernes Redaktør tidligere har tilbudt at rette eventuelle faktuelle fejl, men parret tillod ikke Læsernes Redaktør at forelægge klagepunkterne for redaktionen. Politiken har afvist, at kenyansk stats-tv ukritisk er citeret, og at der tegnes et usympatisk billede af udenlandske adoptivfamilier.

Vedrørende de konkrete faktuelle fejl har Politiken bemærket følgende:

Artiklen af 17. august 2015 ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya”

Ad 1. Det fremgår ved opslag på Wikipedia, at Kenyas Højesteret ikke hedder Supreme Court: ”The High Court of Kenya was established under article 165 of the constitution of Kenya. It has supervisory jurisdiction over all other subordinate courts and any other persons, body or authority exercising a judicial or quasi-judicial function. It was known as the supreme court of Kenya until 1964 and its name has remained unchanged since then.

Ad 2. Det er Politikens vurdering, at beskrivelsen er dækkende.

Ad 3. Oplysningen er dels bekræftet af DIA’s direktør til baggrund, dels dokumenteret via blogs fra flere af de svenske familier i Nairobi. Én familie skriver på sin blog den 22. august 2015:

”Förra fredagen (14/8) på natten flydde vi och alla andre adoptivfamiljer i panik till olika ställen. Ryktet hade nått oss att ett hemligt domstolsbeslut fattats under dagen… etc.” En anden familie skriver 18. august 2015, at de var hos nogle venner, da de hørte, at børnene skulle afleveres: ”Då ryktet om detta fruktansvärda nådde oss valde vi att stanna kvar”.

Ad 4. Dette udsagn er klart refereret i den sammenhæng, at det er noget, pigens mor siger, at hun har gjort - se den første artikel, 6. afsnit:

”Men pigens mor er nu dukket op og siger, at hun desperat har ledt efter sin datter i månedsvis, efter at hun blev væk fra hende under en bustur i Naivasha sidste år. Hun og familien har eftersøgt barnet og meldt sagen til politiet, men uden held. ” Ad 5. Oplysningerne om, hvordan barnet blev væk og indleveret på et børnehjem, er hentet fra en avisartikel i Kenya Standard Digital News af journalist [Kenyansk journalist], 16. august 2015, i hvilken der står:

“The third child, a four-year-old girl, is reported to have gone missing while travelling with her mother in Naivasha mid last year. Reports indicate a matatu crew reported the matter to the police and left the child in police custody. The police later placed the child with a local charitable home in Kiambu County, where the child was declared an abandoned orphan free for adoption in January and in March, placed her with a Danish couple pending completion of court proceedings to allow them take the child out of the country.

Direktør Robert Jonasen, DIA, har mundtligt bekræftet, at denne artikel gengiver sagens indhold korrekt. [Kenyansk journalist] er anerkendt som en af Kenyas bedste politiske journalister.

Ad 6. Denne oplysning blev forelagt Robert Jonasen, DIA, sammen med hans citater før offentliggørelse, og han godkendte formuleringen. Redaktionen kan fremlægge mailkopi.

Ad 7. Dette står tydeligt for CWSK’s regning. Politiken har mailet med Irene Mureithii, executive director for CWSK, om den aktuelle sag, så det er ikke et halvandet år gammelt citat, artiklen bygger på alene. Politiken kan fremlægge kopi af mailkorrespondance. At ingen kenyanere vil adoptere piger på 3-4 år, er ikke en oplysning, Politiken har set dokumenteret. Ifølge en undersøgelse fra CWSK udført fra 2006-2009 blandt 370 kenyanske adoptivforældre, foretrak 43 procent at adoptere et barn under 1 år, 21,9 procent foretrak 1-2 år, 9,2 procent foretrak 2-3 år mens 25,9 procent foretrak et barn over 3 år. Præferencerne var stort set ligeligt fordelt mellem at adoptere en dreng og en pige, med en lille overvægt til piger (49-51 procent). Kilde: ”Adoptive Parents views, experiences & challenges in de adoption process in Kenya & their implications”, af Irene Mureithi.

Ad 8. Kenya Children’s Home oplyser på sin hjemmeside, at ”Kenya Children’s Home (KCH) was established by the Balcraig Foundation in 2002 when the Scottish charity took over the running of the former Thomas Barnardo House in Nairobi. The orphanage (børnehjem, red.) is the flagship project of KCH and is home to up to 200 orphaned, destitute and abandoned babies and children at any one time.

Artiklen bragt i Politiken 31. august 2015: ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet”. Lagt på politiken.dk den 15. oktober 2015:

Ad 9. Med ”Adoption i Kenya” menes den specifikke adoptionssag. Udtrykket ’en forbitret kamp’ refererer til slagsmålet ’mellem private børnehjem og adoptionsbureauer med svært gennemskuelige dagsordener’, som det fremgår af artiklen, hvori det også beskrives, at sagen er politisk, og der bl.a. refereres udtalelser fra børnehjemsorganisationen Little Angels’ Network, som anklager de biologiske forældre for at være ligeglade med deres børn.

Ad 10. Det fremgår af sammenhængen og senere i artiklen, at det skal undersøges, om barnet virkelig er identisk med [Den biologiske mor]s biologiske datter.

Ad 11. Det er Politikens vurdering, at det er tilfældet.

Ad 12. Se punkt 9.

Ad 13. Se punkt 10.

Ad 14. Det fremgår af klagernes egen forklaring samt af bl.a. DIA’s hjemmeside, at man skal forvente et ophold omkring denne længde: ”Hele processen gennemføres over en periode på 6-9 måneder, hvor ansøgerne skal opholde sig i Kenya. ” (DIA)

Ad 15. I afsnittet umiddelbart efter beskriver artiklen netop alt det positive ved det lange ophold: ”De kunne lære deres nye barn og dets fødeland grundigt at kende, overgangen for barnet blev mildere og de kunne selv føle sig trygge ed den grundige sagsbehandling”.

Ad 16. CSWK har antaget en advokat, som stilles til rådighed for de kenyanske familier. Politiken har talt med advokaten, som bekræfter dette.

Ad 17. Ifølge Robert Jonasen fra DIA er UNICEF med i ekspertkomiteen. Noter fra telefonsamtale kan fremlægges. Der kan imidlertid være tale om en misforståelse fra DIA’s side.

Ad 18. Se pkt. 5 under artiklen 17. august 2015. Beskrivelsen i Standard Digital News er ifølge Robert Jonasen, DIA, et retvisende referat af sagens substans. Den version, klagerne fremlægger af, hvordan barnet kom til børnehjemmet, er helt ny for Politiken. Hvis klagerne mener, det er den rette, kunne de have oplyst det en af de mange gange, redaktionen har spurgt.

Ad 19. Politiken har ved hjælp af Google Maps lokaliseret moderens hjemby og det første børnehjems placering og estimeret afstande og transporttider. Retsdokumentet med stednavnene er gengivet på kenyansk tv. Nakuru er knap 200 km. fra Nairobi. Limuru Children’s Centre er 1 time nord for Nairobi, mens New Life Home såvel som Kenya Children’s Home ligger i selve Nairobi.

Ad 20. Se punkt 18.

Ad 21. Se punkt 19.

Ad 22. Det fremgår klart af artiklen, at det drejer sig om personer, der hævder at være de biologiske familier.

Ad 23. Det er efter Politikens opfattelse et fortolkningsspørgsmål. Den samlede svenske pressedækning, som har været mere omfattende end den danske, har i overvejende grad skildret de svære og tunge følelser, de svenske forældre oplever, mens de kenyanske forældre/familiers situation kun er kort og overfladisk omtalt. I den konkrete artikel nævnes de også som ofre, mens der spekuleres en del i deres mulige motiver. Desuden gengives en oplysning om, at der bor flere hundredtusinde børn på børnehjem i Kenya, hvilket er forkert – det korrekte tal er nærmere 50.000 ifølge side 3 i denne rapport udarbejdet af den velanskrevne organisation International Social Service (ISS) som bl.a. rådgiver de danske myndigheder og Unicef i adoptionsspørgsmål: http://www.replace-campaign.org/resources/institutional-care-from-a-child-rights-based-approach.pdf

Ad 24. Der står udtrykkelig 'måske', men det forekommer i situationen overvejende sandsynligt, at [Barnet] er [Den biologiske mor]s datter, da hun tilsyneladende genkender barnet i det refererede tv-indslag.

Ad 25. Se punkt 9.

Artiklen bragt 15. oktober 2015: ”Efter DNA-test: Kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage”. Ovenstående overskrift blev brugt på politiken.dk. Udgivet med overskriften ”Kenya-sag trækker ud” i papir- og e-avisudgaven 16. oktober 2015:

Ad 26. Set fra den biologiske mors perspektiv er hendes barn på vej til at blive bortadopteret.

Ad 27. Dette er nye oplysninger, som afviger fra referatet i The Standard Digital News, og som Politiken ikke har hørt før og ikke har set dokumentation for. Se også punkt 5 under første artikel og punkt 18 under anden artikel.

Ad 28. Hun fremtræder lykkelig og lettet på tv-indslaget. Politiken har ikke set dokumentation for, at hun ikke har ledt efter sit barn i et år, men har gentagne gange efterspurgt den dokumentation hos klagerne.

Ad 29. Dette er behandlet grundigt i artiklen fra 31. august 2015: at sagerne ikke mentes at være omfattet af adoptionsstoppet, men at oplysningerne om dette ikke kom via de officielle kanaler, men via DIA’s lokale samarbejdspartnere.

Ad 30. Citatet står for Karen Ellemanns regning. Hun har formentlig sine oplysninger fra Ankestyrelsen. Hun er ikke blevet briefet af Politiken før interviewet.

Ad 31. Den biologiske mor er på dette tidspunkt bekræftet via DNA-test. I skrivende stund siger moren, at hun ikke ønsker at bortadoptere sit barn.

Ad 32. Omtalen af Etiopien er anvendt som eksempel på de store vanskeligheder, der omgiver adoptioner fra flere afrikanske lande.

Ad 33. Det er Karen Ellemann, der på eget initiativ inddrager Etiopien og drager en parallel mellem de to lande og deres bestræbelser på at ændre adoptionsprocesserne. Det midlertidige adoptionsstop blev 15. juli 2015 ganske rigtigt indklaget af Kenya Law Society for High Court som forfatningsstridigt, men der er, så vidt Politiken kan få oplyst, ikke faldet dom i sagen. I adoptionsafgørelser fra High Court frem til 27. oktober refereres der tværtimod til, at adoptionsstoppet stadig er i kraft.

Klagepunkt D: Manglende forelæggelse

Politiken har forud for offentliggørelsen forelagt eller forsøgt at forelægge oplysningerne i alle fire artikler for [Klager A] og [Klager B]. Ved offentliggørelsen af den første artikel ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya” havde redaktionen ikke kendskab til parrets identitet.

Redaktionen forsøgte den 17. august 2015 kl. 11.03 pr. mail at skabe kontakt til [Klager A] og [Klager B] gennem Danish International Adoption (DIA). Det lykkedes ikke. I den første artikel blev hverken parret eller barnet nævnt ved navn eller på anden måde identificeret. Nyhedshistorien bygger alene på DIA’s pressemeddelelse af 17. august 2015.

Parret medvirkede af egen vilje i TV 2 indslaget den 23. august 2015. Dagen efter kontaktede Politiken endnu engang DIA, som oplyste, at parret foretrak at stå frem på TV 2. Politiken anmodede igen DIA om at fremsætte en anmodning om kontakt.

Den 27. august 2015 sendte redaktionen en mail til parret via DIA, og den 28. august 2015 kl. 15.01 svarede parret med en sms og fremsendte en mailadresse. Samme dag kl. 16.01 sendte redaktionen en mail med en række spørgsmål og gjorde opmærksom på, at der ville blive bragt en artikel i weekenden, og at journalisten ville rejse tidligt næste morgen.

[Klager A] og [Klager B] svarede imidlertid ikke på redaktionens mail i løbet af weekenden og artiklen ”Adoption i Kenya er blevet en forbitret kamp om barnet” blev bragt mandag den 31. august 2015 uden parrets bemærkninger. Klagerne har sammenlagt haft 13 dage fra vores første henvendelse til at svare, og tre dage fra de modtog de konkrete spørgsmål på mail. Redaktionen citerede i artiklen alene fra indslaget på TV 2, og det er redaktionens opfattelse, at der er citeret loyalt og dækkende, og klagerne var oplyst om fremgangsmåden på forhånd.

Redaktionen kontaktede parret igen den 30. september 2015 kl. 14.01 med en række spørgsmål og endnu en opfordring til at medvirke i en artikel. I mellemtiden havde parret henvendt sig til redaktionen med en kritik af den forrige artikel. Parret besvarede fortsat ikke de fremsendte mails, hvorfor redaktionen ringede til parret efter nogle dage. Parret oplyste over telefonen, at de ikke ønsker at tale med Politiken.

Alligevel forsøger redaktionen endnu en gang den 14. oktober 2015 kl. 10.40 at kontakte dem via en sms. Endnu engang kommer der ikke svar.

Den 15. oktober 2015 offentliggøres ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” på politiken.dk, og klagerne har sammenlagt haft over to uger til at svare. Uanset parret efter kenyansk ret ikke må udtale sig i om retssagen, kunne de have udtalt sig til baggrund. Artiklen omtaler sagen og nævner, at parret ikke har ønsket at udtale sig.

Politiken har anført, at oplysningerne er forelagt, men at parret ikke ønskede at udtale sig. Politiken har herudover tilføjet, at der ikke rettes nogen beskyldninger mod parret i de fire artikler.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Klagen til Pressenævnet angår Politikens omtale af en adoptionssag, hvor et dansk par, [Klager A] og [Klager B], var taget til Kenya for at adoptere et 4-årigt barn.

På baggrund af oplysningerne på Danish International Adoptions hjemmeside og parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager A] og [Klager B] var godkendt som adoptionsforældre og opholdt sig fra marts til august i Kenya, hvor de fungerede som plejeforældre for barnet, inden spørgsmålet om den juridiske overgang af forældremyndigheden skulle behandles ved domstolene. Spørgsmålet om forældremyndigheden blev imidlertid ikke behandlet ved domstolene, inden en domstol i Kenya fredag den 14. august 2015 besluttede, at [Klager A] og [Klager B] skulle udlevere barnet til de kenyanske myndigheder, da den formodede biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. Efter det oplyste havde moren forældremyndigheden. Parret havde således ikke forældremyndigheden over barnet i august til oktober 2015, hvor artiklerne blev offentliggjort og barnet omtalt.

Pressenævnet finder, at formidling af adoptioner og problemer i forbindelse med adoption har almen interesse, og at det var berettiget at omtale den konkrete sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at parret var omtalt anonymt i Politiken, indtil de selv stod frem og udtalte sig til et andet medie den 23. august 2015.

Klagepunkt A: Brug af barnets navn og billede

[Klager A] og [Klager B] har klaget over, at barnets navn og billede imod deres ønske blev gengivet offentligt i Politikens artikler.

Vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse bemærker Pressenævnet, at det som udgangspunkt er en betingelse for at klage over omtale af et barn, at man har forældremyndigheden over barnet.

[Klager A] og [Klager B] var godkendt til adoption og havde haft barnet i deres varetægt kort før artiklernes offentliggørelse. Den biologiske, kenyanske mor befandt sig geografisk langt væk fra Danmark og var muligvis ikke klar over den konkrete, danske omtale i Politiken. Hertil kommer, at det over for Pressenævnet er oplyst, at det endnu ikke er afklaret, hvem der skal tillægges forældremyndigheden over barnet. Under disse særlige omstændigheder finder nævnet, at [Klager A] og [Klager B] har en sådan retlig interesse i sagen, at der er grundlag for også at behandle dette klagepunkt, selvom klagerne ikke havde forældremyndigheden på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse. Nævnet behandler punktet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B. 5. Det er Pressenævnets opfattelse, at det må anses for at være udtryk for god presseskik, at et medie, når det vælger at beskæftige sig med børn og unge, indhenter tilladelse fra forældremyndighedsindehaverne til de medvirkende.

Vedrørende gengivelsen af barnets navn i artiklerne bemærker Pressenævnet, at pigens navn den 31. august og 16. oktober 2015 (den 15. oktober 2015 på politiken.dk) var offentliggjort i Politiken sammen med billeder af hende med en ”måne” over ansigtet. Billedet var et stillbillede fra en kenyansk tv-optagelse, hvor pigen blandt andre optræder sammen med sin formodede biologiske mor. Slægtskabet var ikke fastslået på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, men er efterfølgende bekræftet ved DNA-test og omtalt på politiken.dk den 15. oktober 2015 og i avisen den 16. oktober 2015.

Ifølge Politikens oplysninger var den formodede biologiske mor bekendt med, at kenyansk tv optog billedmaterialet. Hun gjorde ikke indsigelse mod tv-optagelsen, ligesom hun ifølge Politiken heller ikke har gjort indsigelse mod omtalen i avisen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Politiken for at offentliggøre pigens navn og det slørede billede.

Kontrol af oplysninger

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4.

Klagepunkt B: Mistænkeliggørelse af parret

[Klager A] og [Klager B] har anført, at de i artiklerne navnlig sammenlignes med menneskehandlere. Pressenævnet finder, at det af artiklerne fremgår, at der er mistanke om, at der finder menneskehandel eller andre ulovligheder sted i Kenya og andre lande i forbindelse med adoptionssager, men at det af artiklerne klart fremgår, at denne mistanke ikke er rettet konkret mod det danske par.

Klagepunkt C og D: Faktuelle fejl og forelæggelse

I klagen til Pressenævnet har [Klager A] og [Klager B] herudover henvist til 33 udsagn, som ifølge parret indeholder faktiske fejl. Klagepunkterne relaterer sig navnlig til de enkelte artikler.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke kan afgøre, hvilke forklaringer vedrørende forløbet for barnets adskillelse fra sin biologiske familie, der er de rigtige. Nævnet kan blandt andet ikke vurdere, hvorvidt barnet var forladt eller meldt savnet til politiet. Klagepunkterne 4, 5, 7, 8, 18-21 og 27 behandles derfor ikke.

Klagepunkterne 1 – 8 vedrører navnlig artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt” offentliggjort den 17. august 2015 på politiken.dk og ”Dansk adoptionsmareridt i Kenya” bragt i printversionen den 18. august 2015.

Klagepunkterne 9 – 25 vedrører navnlig artiklen ”Adoption i Kenya er blevet til en forbitret kamp om barnet” bragt i Politiken den 31. august 2015 og på politiken.dk den 15. oktober 2015.

Klagepunkterne 26 – 33 vedrører navnlig artiklen ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” bragt den 15. oktober 2015 på politiken.dk og i papirudgaven under overskriften ”Kenya-sag trækker ud” den 16. oktober 2015.

Ad 1. “Kenyas højesteret”

Der er klaget over, at Kenyas ”High Court”, hvor adoptionssagen er behandlet, er gengivet som Kenyas højesteret.

Pressenævnet finder, at omtalen af ”High Court” som Kenyas højesteret kan efterlade det indtryk, at afgørelsen ikke kan indbringes for en højere ret. Uanset, om den kenyanske ”High Court” fejlagtigt måtte være omtalt som Kenyas højesteret, finder Pressenævnet imidlertid ikke, at forholdet er væsentligt i den konkrete sammenhæng. Allerede af den grund udtaler nævnet ikke kritik af dette forhold.

Ad 2. Bydelen Kilimani

I artiklen omtales bydelen Kilimani i Nairobi som ”en af Nairobis mere velstående bydele”. Sådan som sagen foreligger oplyst, har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Politikens vurdering har dækning i de faktiske forhold. Uanset, om vurderingen måtte være uden faktisk grundlag, finder Pressenævnet ikke, at forholdet er væsentligt i den konkrete sammenhæng. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Ad 3 og 6. Udleveringen af barnet til myndighederne

I artiklen omtales det, at parret ikke var hjemme, da myndighederne kom for at afhente barnet. Det oplyses, at ”familierne havde valgt at tage ud af byen”, og at den formodede biologiske mors advokat udtaler, at ”Vi mistænker, at de blev tippet og har valgt med fuldt overlæg at tage børnene med sig til et ukendt sted”. Ifølge Politiken skrev en af de andre familier i en lignende situation den 22. august 2015 på en blog, at familien sammen med andre familier flyttede, da de havde hørt et rygte om, at domstolen havde besluttet, at børnene skulle udleveres. [Klager A] og [Klager B] har oplyst, at de ikke var taget ud af byen, men var på ferie.

Politiken skriver videre, at ”de danske og svenske familier [mødte] heller ikke op i retten med børnene, som beordret, men sendte deres advokat”. Ifølge klagerne var hverken de eller deres advokat mandag den 17. august 2015 informeret om fredagens retskendelse.

På tidspunktet for offentliggørelse af artiklen ”Dansk par fanget i adoptionsmareridt i Kenya” havde Politiken ikke kendskab til parrets identitet. Politiken rettede 17. august 2015 kl. 11.03 henvendelse til Danish International Adoption med henblik på at komme i kontakt med [Klager A] og [Klager B]. Ifølge klagerne så de ikke henvendelsen fra Politiken før 27. august 2015. Politiken.dk offentliggjorde den første artikel den 17. august 2015 kl. 22.29, hvor [Klager A] og [Klager B] var omtalt anonymt.

Under hensyn til, at de påklagede udsagn dækker over flere familier, hvor der ifølge Politikens oplysninger på to svenske blogs var to svenske familier, der henholdsvis den 14. og 18. august 2015 oplyste, at de aktivt valgte at flytte på grund af domstolens afgørelse om udlevering 14. august 2015, og at det danske par ikke på dette tidspunkt var navngivet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at bringe beskyldningerne uden at afvente kontakten til det danske par.

Ad 9 og 12. Overskriften ”forbitret kamp”

[Klager A] og [Klager B] har anført, at ordvalget ”forbitret kamp” er misvisende, da der er tale om en retssag og ikke en slåskamp. Pressenævnet finder, at ordet ”kamp” henviser til ordet ”adoption”, og at overskriften ikke læses som om, der er tale om et fysisk slagsmål. Det fremgår tydeligt af teksten, at der er tale om en konkret retssag. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Ad 10, 13 og 24. Barnets identitet

[Klager A] og [Klager B] har anført, at der den 31. august 2015 stadig var tvivl om, hvorvidt pigen var identisk med [Den biologiske mor]s datter.

Pressenævnet finder, at det fremgår af artiklen, at barnets biologiske ophav ikke var fastslået på tidspunktet for artiklens offentliggørelse. Nævnet udtaler ikke kritik.

Ad 11, 15-17, 23 og 28. Vurderinger mv.

Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden udtalte sig med ”skælvende stemme”, hvorvidt parret havde ”ni måneder revet ud af kalenderen”, og hvorvidt ”kvinden er lykkelig og lettet”, må anses for at være Politikens vurderinger. Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politiken for ikke at forelægge disse for klagerne.

Pressenævnet finder det videre uvæsentligt for nævnets afgørelse, hvorvidt advokat Seth Ojienda var ansat af Child Welfare Society of Kenya (CWSK) eller af den biologiske mor. Allerede af den grund udtaler nævnet ikke kritik.

Ad 26. Brug af ordet ”bortadopteret”

I overskriften ”Efter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage” anvendes ordet ”bortadopteret” om barnet. På tidspunktet for artiklernes offentliggørelse var adoptionen ikke gennemført, og Pressenævnet finder derfor, at det var en forkert terminologi at oplyse, at barnet var bortadopteret. Det fremgår dog tydeligt af resten af artiklen og den øvrige omtale, at adoptionen ikke var gennemført, og nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Politikens ordvalg.

Ad 29. Adoptionsstop

Der er klaget over omtalen af, at ”på trods af at landet netop havde varslet et stop for internationale adoptioner. Også den danske tilsynsmyndighed Ankestyrelsen gav grønt lys”. Ifølge klagerne var deres sag – såvel som alle andre internationale sager – i Kenya ikke omfattet af et midlertidigt adoptionsstop.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke vurdere, hvorvidt der var et adoptionsforbud og i så fald hvilke adoptioner, der var omfattet. Det fremgår imidlertid af omtalen i Politiken, at årsagen til, at [Klager A] og [Klager B]s adoption ikke var gennemført, var, at den biologiske mor havde gjort indsigelse mod adoptionen. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik.

[Klager A] og [Klager B] har klaget over, at Politiken ikke har gjort tilstrækkeligt for at indhente deres synspunkter i forbindelse med omtalen.

Politiken henvendte sig første gang til parret via Danish International Adoption den 17. august 2015, inden de samme dag offentliggjorde en anonymiseret omtale af sagen. I forlængelse af parrets udtalelser den 23. august 2015 til et andet medie, sendte Politiken den 28. august 2015 en række spørgsmål til parret. Klagerne besvarede ikke mailen og har ikke bestridt, at citaterne fra udsendelsen den 23. august 2015 er loyalt citeret. Politiken refererede i artiklen den 31. august 2015 (og den 15. oktober 2015 på politiken.dk) [Klager A] og [Klager B]s udtalelser. Pressenævnet finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere Politiken for at omtale parrets udtalelser til et andet medie, selvom de ikke ønskede at udtale sig til Politiken.

Under henvisning til det under klagepunkterne 1-29 anførte og til, at Politiken løbende har orienteret parret om indholdet af artiklerne og givet dem mulighed for at udtale sig til avisen, hvis de ønskede det, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Politiken ikke efterprøvede oplysningerne yderligere.

Ad 30-33. Social- og indenrigsministerens kommentarer

I artiklerne kommenterer social- og indenrigsministeren adoptionsmarkedet.

Det er Pressenævnets opfattelse, at ministerens udtalelser fremstår som hendes subjektive meningstilkendegivelser til de generelle forhold i blandt andet Kenya og Etiopien.

Pressenævnet finder videre, at redaktøren af Politiken er berettiget til at indsætte en henvisning til omtalen af adoptioner i 2012-14. Omtalen fremstår som en generel henvisning til de adoptionsproblemer, der tidligere har været omtalt i medierne, og som omtales i artiklen, uden at de tilfælde nødvendigvis kan sidestilles med den konkrete sag fra Kenya.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politikens omtale.

Afgjort den 15. marts 2016.