Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

J. nr. 2015-6810-15241

En kvinde var ansat som sælger i en virksomhed. Kvinden blev sygemeldt kort efter, at hun blev gravid, og forblev sygemeldt under hele graviditeten. Kort efter, at hun overgik til barselsorlov, blev hun afskediget på grund af kundenedgang for virksomheden på det danske marked. Kvinden var udover direktøren den eneste sælger på det danske marked.  Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede havde påvist, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i afholdelse af barselsorlov.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under afholdelse af sin barselsorlov blev afskediget fra sin stilling som sælger i den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under afholdelse af barselsorlov.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. november 2012 ansat som trader assistent i den indklagede virksomhed, der er en virksomhed inden for produktion, design, udvikling, salg og markedsføring i beklædnings-, mode- og tekstilbranchen.

Der var tale om et barselsvikariat frem til 30. november 2013. Opgaverne som trader assistent var blandt andet daglig salgs- og kundekontakt, etablering af nye kundeforhold og produktområder, behandling af ordrer, behandling af generelle forespørgsler, udarbejdelse af salgsmateriale og lagerlister, telefonbesvarelse, modtagelse, forsendelse og pakning af ordrer samt ad hoc design- og marketingopgaver

Inden tiltrædelsen blev klager tilbudt en fastansættelse som sælger. Klager tiltrådte denne stilling den 1. november 2012. Klagers opgaver var blandt andet at være budgetansvarlig for salg i området, direkte kundekontakt, budget- og besøgsrapportering, kundeetablering og etablering af nye produkter/konceptområder, udarbejdelse af salgsmateriale, markedsovervågning samt ad hoc design- og marketingsopgaver.

I maj/juni 2013 var klager gravid uden for livmoderen. I november 2013 blev hun gravid på ny, men aborterede efter kort tid. Klager var i den forbindelse sygemeldt.

Klager blev igen gravid i januar 2014. Klagers læge vurderede den 14. januar 2014, at klager skulle sygemeldes ugen ud og muligvis i yderligere en periode. Samme dag orienterede klager sin ledelse om sygemeldingen.

Den 21. januar 2014 orienterede klager ledelsen pr. mail om, at hun var sygemeldt i yderligere tre uger til og med uge 6. Den 22. januar 2014 svarede direktør X, at lægeerklæringen var modtaget, men forkert udført, hvorfor han havde bedt klagers læge om en ny erklæring. Klager blev indkaldt til personligt møde den 31. januar 2014, hvor indklagede ønskede at udarbejde en mulighedserklæring med en beskrivelse af klagers funktionsnedsættelse og eventuelle skåneinitiativer med henblik på at fastholde hende i sit arbejde. Klager blev også orienteret om, at klager skulle indkaldes til lovpligtig samtale senest fire uger efter første sygedag. Direktør X foreslog et møde den 10. februar 2014 på indklagedes kontoradresse.

Klager skrev den 27. januar 2014, at hun efter lægens anbefaling ikke kunne deltage i et møde den 31. januar 2014. Klager ville gerne medvirke til udfærdigelse af en mulighedserklæring på skriftligt grundlag. Klager kunne ikke endnu bekræfte, om hun kunne deltage i et møde den 10. februar 2014. Den 28. januar 2014 oplyste direktør X pr. mail klager om, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for klager at udeblive fra en sygefraværssamtale og en samtale om en mulighedserklæring. Samtalen den 31. januar 2014 kunne alene foregå telefonisk, såfremt klager kunne fremsende dokumentation for, at en personlig samtale på kontoradressen måtte antages at indebære en forværring af klagers helbredsmæssige situation.

Det fremgår af mulighedserklæring udarbejdet af indklagede den 31. januar 2014, at klager havde graviditetsgener, som ikke var nærmere konkretiseret, og at klager havde givet udtryk for, at hendes hverdag ikke hang sammen, at hun ikke kunne være til, og at hun ikke kunne være sammen med andre mennesker. Det fremgår også, at klager gav udtryk for, at hendes graviditetsgener påvirkede samtlige jobfunktioner som sælger, samt at klager havde afvist alle de af indklagede foreslåede skåneinitiativer.

Det fremgår af lægens attestering dateret 6. februar 2014, at klagers graviditetsgener hindrede hende i at varetage sine arbejdsfunktioner. Klager var foreløbigt sygemeldt i tre uger fra den 15. januar 2014, og graviditetsgenerne var i perioden blevet forværrede. Behandlingen var aflastning og hvile. Derudover fremgår det, at erhvervsarbejde på daværende tidspunkt ville indebære en risiko for klagers helbred og for forstret. Lægen sygemeldte klager i fire uger fra attestdatoen.

Klager var sygemeldt frem til, at hun gik på graviditetsorlov den 15. august 2014. Klager fødte sin søn den 8. september 2014 og afholdt herefter barselsorlov.

Den 25. september 2014 afleverede direktør X under et personligt møde hos klager et afskedigelsesbrev. Klager blev opsagt til fratræden ved udgangen af december måned 2014.

Det fremgår af brevet, at baggrunden for afskedigelsen var en meget betydelig omsætningsnedgang på det danske marked, hvilket krævede øjeblikkelig handling, herunder personalereduktion.

Klagers faglige organisation fremsatte efterfølgende krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Indklagede kunne ikke anerkende klagers krav.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev indgivet den 20. marts 2015.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget på grund af, at hun afholdt barselsorlov.

Klager ønsker godtgørelse på ikke under ni måneders løn.

Da afskedigelsen skete under klagers afholdelse af barselsorlov, er det indklagede, der har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldtes orloven.

Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde. Derimod peger en række beviser på, at det netop var barselsorloven, der var årsag til, at klager blev afskediget.

Klager var til jobsamtale ved indklagede i januar 2011. Hun oplyste da, at hun var gravid i 4. måned, og ansættelsen blev ikke til noget på daværende tidspunkt. I stedet blev parterne enige om et praktikforløb på fire uger i april 2011. Praktikken gik godt, og de aftalte at opretholde kontakten.   I oktober 2012 kontaktede indklagede klager og tilbød hende et barselsvikariat i et år som trader assistent.

Da klager orienterede sin ledelse (direktør X og direktør Y) om sygemeldingen i januar 2014, blev de utilfredse og var uforstående over for behovet for en sygemelding.

Det er ikke som påstået af indklagede korrekt, at klager dagen inden sin sygemelding havde været med til at tømme en container og i den forbindelse oplyste, at hun havde løbet en lang tur i weekenden. Containeren blev tømt den 2.-3. januar 2014, og klager deltog kun i begrænset omfang, da hun havde fået besked på primært at varetage sine almindelige opgaver. Løbeturen blev omtalt under en frokost i uge 2. Der var tale om en løbetur på 2,5 km i juleferien, hvilket var inden klager fandt ud af, at hun var gravid.

Klager blev på arbejdspladsen og prøvede at lave en overdragelse af sine opgaver. Klager blev ikke som påstået af indklagede på arbejdspladsen i en time, men blev som den sidste sammen med direktør Y og lavede en overlevering på alle opgaver. Klager tilbød, at hun kunne kontaktes pr. telefon, hvis der var brug for yderligere. Dette tilbud blev kontant afvist. Derimod meddelte direktør Y, at hun ikke længere betragtede klager som en del af teamet, og at korrespondance fremadrettet skulle foregå på skrift, selvom sygemeldingen i første omgang kun var på tre dage.

Dagen efter blev klager slettet fra IT-systemet og havde ikke længere adgang til sine mails. Klager blev af en kollega orienteret om, at hun var slettet fra IT-systemet, da kollegaen var træt af, at klagers arbejde ikke kunne tilgås i Navision.

Klager følte sig ikke i stand til at deltage i et møde den 31. januar 2014 på kontoradressen på grund af fysiske gener og måtte indhente en lægeerklæring herom, så samtalen kunne foregå telefonisk. Direktør X var meget uforstående over for klagers sygemelding, og samtalen blev meget ubehagelig. For så vidt angår skåneinitiativer erindrer klager alene, at hun under samtalen blev tilbudt et hæve-sænkebord.

Sygefraværssamtalen foregik i virksomheden og forløb i en mere fornuftig tone.

Lægens erklæring var lavet som en friattest, da der ikke længere findes en blanket til lægeerklæringer. Klagers læge fastholdt, at klager skulle sygemeldes på fuld tid. Efterfølgende fik klager konstateret bækkenløsning og var sygemeldt i resten af graviditeten.

Klager blev af direktør X anmodet om at deltage i et møde i virksomheden den 24. september 2014. Det havde klager ikke mulighed for, og det blev aftalt, at direktøren skulle komme hjem til klager dagen efter. Under dette møde fik klager opsigelsen.

Det er indklagedes påstand, at den betydelige omsætningsnedgang, som var årsag til afskedigelsen, skyldtes, at en kunde, kunde A, havde opsagt samarbejdet med indklagede. Kunde A blev kunde kort efter klagers ansættelse. Kunden blev skaffet af klagers forgænger. Inden kundeforholdet blev etableret, var der således to sælgere på det danske marked inklusive direktør Y.

Kunde A var ikke en af klagers kunder, men en af direktørens egne, og klagers opgaver blev ikke berørt af, at kunden opsagde samarbejdet. Klager var imidlertid den eneste medarbejder ud af 11, der blev afskediget.

Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse, j.nr. 2014-6810-38961, hvor den afskedigede og gravide medarbejder ikke var beskæftiget med de arbejdsopgaver, der medførte behovet for reduktion. Afskedigelsen var derfor i strid med ligebehandlingsloven, hvilket også er tilfældet i nærværende sag.

Kunde B, som indklagede henviser til, opsagde allerede samarbejdet i efteråret 2013. Indklagede opfordres til at dokumentere omsætningen i relation til kunde C og D, som indklagede har oplyst også opsagde samarbejdet. Indklagede har i sine processkrifter angivet uoverensstemmende opgørelser over omsætning for så vidt angår de fire kunder, herunder hvor stor en del af den samlede omsætning kunderne udgjorde.

Ifølge Vestre Landsrets dom U. 2014.2949V har arbejdsgiver pligt til at forsøge omplacering i opsigelsesperioden. Indklagede har ikke kunnet dokumentere, at der før afskedigelsen eller i afskedigelsesperioden blev gjort et egentligt forsøg på at omplacere klager.

Medarbejderstaben bestod primært af sælgere og trader assistenter. Klager kunne bestride begge type stillinger.

Direktør Y var ikke kun sælger på det danske marked, men også på det svenske. Derudover lavede hun designs og tegninger. Indklagede valgte selv, at direktøren skulle overtage netop klagers opgaver og ikke andre opgaver, hvor hun også havde kompetencer.

Fordelingen af arbejdsopgaverne var langt fra så firkantet som indklagede giver udtryk for. Tværtimod hjalp medarbejderne hinanden på kryds og tværs, og de var i høj grad i stand til at varetage hinandens opgaver, hvilket var nødvendigt for at dække ferier, sygdom, spidsbelastningssituationer mv. Klager varetog således også design- og tegneopgaver, når der var behov for det. Klager fastholder, at hun har udarbejdet designtegninger og logoer i forbindelse med spidsbelastningssituationer, sygefravær og ferier, hvilket var ofte forekommende. Under virksomhedspraktikken i april 2011 arbejdede klager fuld tid med at lave et katalog, hvor hun netop skulle anvende design-programmerne "Indesign" og "Illustrator".

Klager bestrider, at trader assistent 1 primært udførte design- og layoutopgaver. Hendes hovedområde var trader assistentopgaver for Danmark, og design/layoutopgaverne varetog hun kun i begrænset omfang.

Frem til december 2013 var trader assistent 2 beskæftiget med det danske marked, og hun bistod kun i begrænset omfang på det tyske marked. Det bestrides derfor, at pågældende taler bedre tysk end klager.

Trader assistent 3 havde også opgaver på det danske marked.

Klager har fået oplyst, at en af eleverne efterfølgende blev fastansat og blandt andet arbejdede med salg på det danske marked.

Indklagede havde ikke i forbindelse med afskedigelsen klarlagt klagers sproglige kompetencer, og indklagede har dermed ikke i tilstrækkeligt omfang klarlagt mulighederne for omplacering, inden beslutningen blev truffet. Klager har i tidligere beskæftigelser haft mundtlig og skriftlig korrespondance med kunder på engelsk, tysk, norsk og svensk. Derudover er hun sproglig student og havde spansk på højt niveau.

Klager henviser til præmisserne i Højesteretsdom U. 2011.1776H, hvor der blandt andet blev lagt vægt på, at arbejdsgiveren ikke "havde sikret sig, at man havde tilstrækkelige oplysninger om hendes kvalifikationer".

Såfremt det er afgørende for sagens vurdering at afklare klagers kompetencer i forhold til tegnearbejde og sprog, bør sagen henvises til de civile domstole, så der kan ske vidneførelse.

Imidlertid er det klagers vurdering, at sagen kan afgøres uden bevisførelse, da det er ubestridt, at indklagede ikke klarlagde klagers sproglige kvalifikationer, og at en reel omplaceringsvurdering derfor ikke var mulig.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.

Det bestrides, at forløbet omkring klagers sygefravær medførte irritation hos indklagede og afskedigelse. Der er ikke nogen relevant tidsmæssig sammenhæng mellem sygemeldingen i januar 2014 og afskedigelsen i september 2014.

Indklagede var forundret over klagers sygemelding, da klager dagen forinden havde været med til at tømme en container, og da hun havde berettet, at hun i weekenden havde løbet en lang tur.

På dagen, hvor klager sygemeldte sig, blev hun en time og hjalp udelukkende til overlevering. Det er ikke korrekt, at klager dagen efter blev slettet fra IT-systemet. Password blev ændret noget senere i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

I forhold til ovenstående har parterne tilsyneladende oplevet tingene forskelligt. Indklagede kan konstatere, at klager forsøger at tegne et negativt billede af indklagede.

Virksomheden har ret til at kræve en lægeerklæring og er forpligtet til at indkalde til sygefraværssamtale, og det var helt relevant i den foreliggende situation at undersøge muligheder for raskmelding. Indklagede husker ikke samtalen den 31. januar 2014 som ubehagelig. Klager blev foreslået en lang række skåneinitiativer, som alle blev kategorisk afvist af hende. I forhold til mulighedserklæringen var der tale om en misforståelse omkring blanketbrug, hvilket er irrelevant for sagen.

Afskedigelsen var sagligt begrundet i besparelseshensyn, og klager var ud fra en saglig vurdering af hendes kvalifikationer sammenholdt med de ørige medarbejderes den medarbejder, som indklagede bedst kunne undvære.

Kunde A repræsenterede en omsætning svarende til cirka 40 procent af det danske marked. Kunde As andel på det danske marked retfærdiggjorde en ekstra sælger udover direktøren. Klagers forgænger blev ansat for at bygge et marked op, hvilket lykkedes blandt andet med kontakten til kunde A. Forgængeren startede på bar bund og opbyggede via canvasarbejde et fornuftigt fundament, som var afgørende for, at indklagede kunne ansatte klager, da forgængeren sagde op. Det er derfor ikke korrekt, at kunde A var ligegyldig i relation til at ansætte klager. Der var på dette tidspunkt arbejde at lave.

Det stod klart den 9. september 2014, at indklagede mistede kunde A.

Da indklagede mistede kunde A, udgjorde det en mærkbar nedgang hos indklagede, hvilket krævede øjeblikkelig ledelsesmæssig reaktion i form af en omkostningsreduktion. Indklagede er en 100 procent ordreproducerende virksomhed, det vil sige, at der produceres efter kundernes ordrer. Virksomheden var derfor nødt til at reagere hurtigt.

Udover kunde A mistede indklagede også en del andre kunder, herunder kunder på det danske marked, som ikke var ubetydelige (kunde B, kunde C og kunde D). Den sidste faktura vedrørende kunde B er dateret den 22. juli 2014, og den sidste faktura vedrørende kunde C er dateret den 1. september 2014. Kunde D havde økonomiske problemer i 2014 og gik konkurs i slutningen af 2014. Omsætningen vedrørende de tre kunder udgjorde cirka 15 procent.

Indklagede har fremlagt omsætningstal for perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014 vedrørende kunde A og den samlede omsætning på det danske marked samt for perioden 1. maj 2013 til 31. december 2015 vedrørende de fire kunder og den samlede omsætning på det danske marked. Indklagede har bestræbt sig på at give et retvisende billede af omsætningsnedgangen og har derfor fremlagt såvel høj- som lavsæson på de fire kunder.

Der kom ikke nye kunder ind i perioden. Udviklingen i virksomheden har efterfølgende betydet en endnu større personalereduktion samt udflytning af opgaver til blandt andet Kina med henblik på omkostningsreduktion.

Direktør Y og klager var de eneste sælgere på det danske marked, og direktøren kunne selvsagt ikke afskediges. Direktøren varetager i dag alene salget i Danmark. Dette er en væsentlig forskel i forhold til den nævnsafgørelse, som klager henviser til. At direktøren overtog opgaver fra klager, er udtryk for en vurdering af, hvor opgaverne bedst kunne løses.

Det er indklagedes vurdering, at klager ikke kunne omplaceres til en anden stilling på bekostning af en anden medarbejder, idet disse medarbejdere var bedre kvalificerede til at varetage deres stillinger.

Klager forudsætter tilsyneladende, at indklagede skulle være forpligtet til at lave en total omorganisering uden hensyn til, hvor opgaverne løses bedst og mest kvalificeret. Der er væsentlig forskel på at dække andre medarbejdere ved ferie og sygdom og være en gennemgående kontakt til et marked.

Indklagede vægter de sproglige kvalifikationer meget højt, og det er tilstræbt, at der er ansat personale, som enten har en nationalitet svarende til det land, de er ansvarlige for, eller mestrer sproget 100 procent. De sproglige kvalifikationer har stor betydning for opbygning af kunderelationer og kundens oplevelse af den service, som indklagede ønsker at yde.

Indklagede er en relativ lille virksomhed, hvor ejerne har tæt kontakt med de enkelte medarbejdere og har en stor viden om den enkeltes arbejde og kvalifikationer i modsætning til større virksomheder, hvor det kan være anderledes relevant at afdække medarbejdernes kvalifikationer.

På kontoret var der ansat 11 medarbejdere inklusiv de to ejere/direktører.

Sælger 1, som talte flydende tysk, havde ansvaret for det tyske marked. Sælger 2, som var italiener og talte flydende tysk og engelsk, var ansvarlig for det tyske og hollandske marked. Sælger 2 var grundet sit italienske ophav også ansvarlig for opbygning af et nyt marked i Italien. Sælger 3 var svensker og havde ansvaret for det svenske marked. Sælger 3 er fratrådt. Herudover varetog direktørerne salgsopgaver.

Trader assistent 1 havde mange års erfaring med pc-design/Adobe software og tegnede i det væsentligste nye produkter efter kundernes ønsker. Hun varetog derudover i begrænset omfang trader assistentfunktioner på det danske marked. Dette var uomtvisteligt trader assistent 1s opgaver, selvom klager bestrider det. Trader assistent 2 talte flydende tysk og beskæftigede sig med det tyske marked. Det må være indlysende, at en medarbejder, der i tre år havde beskæftiget sig med det tyske marked, taler bedre tysk end klager, som var beskæftiget med det danske marked. Det er ikke korrekt, at trader assistent 2 kun i begrænset omfang bistod på det tyske marked. Indklagede har fremlagt en introduktionsplan for uge 25 i 2011, hvor trader assistent 2 blev introduceret til det tyske, østrigske, danske og schweiziske marked. Trader assistent 3 var svensker og beskæftigede sig med det svenske marked. Hun var en meget dygtig tegner og bruger af Adobe software og varetog ligeledes designopgaver.

Indklagede afskedigede i marts 2014 den trader assistent, som udelukkende servicerede de danske kunder, da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at opretholde stillingen.

Derudover var der på kontoret beskæftiget en medarbejder, der varetog bogholderifunktionerne og derudover varetog trader assistentfunktioner i relation til Danmark. Pågældende talte flydende spansk, som var et påtænkt vækstområde for indklagede. Pågældende medarbejder blev ansat, da indklagede ville frigøre direktør Y fra bogholderiopgaver.

En stor del af traderfunktionerne varetages nu af medarbejdere placeret i Kina og Tyrkiet.

Endeligt var to elever beskæftiget. Den elev, som klager henviser til, blev ansat pr. 1. januar 2015. Han havde en assistentfunktion på lige fod med de øvrige tradere, men kun i begrænset omfang, da han havde to supportfunktioner. Han var Navision/hjemmeside/online shop supervisor i relation til IT/web support. Han var den i virksomheden, der var den mest kyndige på området, da han opbyggede dette sammen med et eksternt it-firma. Medarbejderen fratrådte pr. 31. marts 2015.

Klagers sproglige kvalifikationer var ikke på et sådan niveau, at hun med et kort sprogkursus ville kunne opnå et niveau, der kunne sammenlignes med de øvrige medarbejderes. Det synes oplagt, at klager ikke kunne hamle op med kolleger, der talte flydende henholdsvis tysk, svensk, spansk eller italiensk. Da klager har gjort gældende, at hun med et sprogkursus burde kunne varetage en af de tilbageværende stillinger, har hun erkendt, at hun ikke var i besiddelse af de fornødne sproglige kvalifikationer.

Derudover tager det lang tid at opbygge et kundenetværk i de enkelte lande, hvorfor det ville være ødelæggende for indklagede at skulle afskedige en af de sælgere eller trader assistenter, der havde brugt tid på et opbygge et marked/kunderelationer frem for klager.

Indklagede bestrider, at klager i sin ansættelsestid udarbejdede en eneste professionel tegning. Indklagede har fremlagt et oplæg til et katalog, som klager blev anmodet om at udarbejde med henblik på at vurdere hendes evner på området. Oplægget blev udarbejdet i softwaren "Indesign", som er væsentligt mindre kompliceret end "Illustrator". Oplægget består primært af tekst og billeder fra nettet og ikke af selvstændigt tegnearbejde. Det blev aldrig brugt, da det ikke var godt nok.

De øvrige medarbejdere havde således særlige kompetencer, der på de enkelte områder var større end klagers.

Der var i perioden ingen ledige stillinger i virksomheden.

Der forelå derfor ikke andre eller lige så nærliggende afskedigelsesmuligheder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv (ligebehandlingsloven).

Det fremgår heraf, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagede i september 2014 mistede en stor kunde på det danske marked, ligesom virksomheden op til september 2014 havde mistet flere ikke ubetydelige kunder på det danske marked. Der var som følge heraf behov for personalereduktion. Nævnet lægger endvidere til grund, at klager og direktør Y var de eneste sælgere på det danske marked, og at der ikke var tilstrækkeligt med opgaver på dette marked til begge.

Som fastslået af Højesteret i U. 2016.528H indeholder Ligebehandlingsdirektivet ikke en pligt til positiv særbehandling af gravide medarbejdere, herunder i forhold til at undersøge mulighederne for omplacering som alternativ til afskedigelse. Spørgsmålet om omplacering kan indgå i bevisvurderingen af, om forbuddet mod forskelsbehandling er overtrådt.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at sælgerne på virksomhedens andre markeder samt de øvrige medarbejdere i virksomheden havde andre relevante kompetencer end klager til at varetage de tilbageværende opgaver.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i hendes afholdelse af barselsorlov.

Klager får derfor ikke medhold.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af:

Klagen modtaget den 20. mats 2015 med bilag

Indklagedes bemærkninger af 8. juli 2015 med bilag

Klagers bemærkninger af 12. august 2015 med bilag

Indklagedes bemærkninger af 31. august 2015

Klagers bemærkninger af 17. september 2015

Indklagedes bemærkninger af 2. oktober 2015 med bilag

Klagers bemærkninger af 21. oktober 2015

Indklagedes bemærkninger af 16. november 2015

Klagers bemærkninger af 19. november 2015

<2015-6810-15241>