Den fulde tekst

Fremsat den 30. marts 2016 af Troels Lund Poulsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven1)

(Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1530 af 2. december 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel udgår: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16,«, »Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70,«, og »Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70«.

2. I § 7, stk. 4, udgår »§ 28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt.,«.

3. I § 11 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf.«

4. I § 11 b, stk. 1, ændres »Et selskab omfattet af § 7, stk. 1,« til: »En virksomhed«, »selskabets« ændres til: »virksomhedens«, og »selskabet« ændres til: »virksomheden«.

5. I § 18, stk. 2, nr. 8, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10,« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked,«.

6. § 27, stk. 1-6, ophæves.

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 1-8.

7. Efter § 27 a indsættes:

»§ 28. En redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) skal indsendes på anmodning til Finanstilsynet.«

8. § 28 a affattes således:

»§ 28 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).«

9. § 28 b ophæves.

10. I § 30, 2. pkt., ændres »stk. 7,« til: »stk. 1,«.

11. Kapitel 10 ophæves.

12. I § 40, stk. 2, nr. 7, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten«.

13. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis en værdipapircentral (CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningerne fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. I § 83, stk. 1, 3. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

15. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 1«.

16. I § 83 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 28 a, stk. 1 og 3« til: »artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

17. I § 84, stk. 2, ændres »samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked samt« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf,«.

18. I § 84 a, stk. 7, nr. 1, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

19. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

20. § 84 b, stk. 2, nr. 9, ophæves.

21. § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 3 og 4.

22. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«.

23. I § 84 i, stk. 1, udgår »omfattet af § 7, stk. 1,«.

24. I § 84 l, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 27, stk. 7,« til: »§ 27, stk. 1,« og »§ 27, stk. 12,« ændres til: »§ 27, stk. 6,«.

25. I § 84 l, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 13,« til: »§ 27, stk. 7,« og »§ 27, stk. 14,« ændres til: »§ 27, stk. 8,«.

26. Efter § 84 l indsættes:

»§ 84 m. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), jf. dog stk. 2. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personen i sager efter 1. pkt. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser meddelt af Finanstilsynets bestyrelse.

Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 3. Indbringes en påtale, et påbud eller en tvangsbøde som nævnt i stk. 1 for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1 overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«

27. I § 88, stk. 1, 2. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15 samt forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen bortset fra artikel 14 og 15 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.

28. I § 88 a ændres »og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)« til: », af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (CSD- forordningen) og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

29. I § 93, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 2,«, »§ 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1,«, og »§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9,« udgår, og efter »Fællesskabet« indsættes: »og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, eller artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

30. I § 93, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), som fremgår af stk. 1, lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.«

31. I § 93 a, stk. 1, indsættes efter »i medfør af denne lov«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

32. I § 94, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,« til: »artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID II)«.

2. I § 43, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »omkostnings-, provisions-,«.

3. Efter § 46 indsættes:

»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

§ 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder. Tilsvarende gælder for et realkreditinstitut, der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 46 a. Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende institut eller selskab i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3.-5. pkt., og om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2.«

4. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Et pengeinstitut må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med kunders opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt. Modtager pengeinstituttet sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til puljen. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 2, 3. og 4. pkt., og om krav til pengeinstitutternes håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40 og 44-46,« til: »§§ 40 og 44-46 a, § 46 b, stk. 1,« og efter »§ 49, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 50, stk. 2,«.

§ 3

I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften efter § 18 indsættes efter »porteføljepleje«: »og accessoriske tjenesteydelser«.

2. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:

»§ 19 a. En forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv eller af andre juridiske personer, som enten har snævre forbindelser med forvalteren eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 19 b. Yder en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 19 a, eller udøver forvalteren skønsmæssig porteføljepleje, må forvalteren ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til forvalterens kunder. Modtager forvalteren sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3. og 4. pkt., og om krav til forvalterens håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«

3. I § 171, stk. 2, ændres »197,« til: »156,«.

4. I § 190, stk. 1, ændres »§ 19,« til: »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1,«.

5. I § 190, stk. 4, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 19 b, stk. 2,«.

§ 4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 299 d, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1,« til: »artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.

§ 5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 1867 af 29. december 2015, lov nr. 166 af 27. februar 2016, lov nr. 167 af 27. februar 2016 og lov nr. 168 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 781, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,« til: »artikel 14 eller 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

         
Almindelige bemærkninger
         
Indholdsfortegnelse
         
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
 
2.1
Hensynet bag markedsmisbrugsreglerne
 
2.2
Baggrund for markedsmisbrugsforordningen
 
2.3
Baggrund for provisionsbetalinger fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger
3. Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1
Ophævelse af udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden
   
3.1.1.
Gældende ret
   
3.1.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.1.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.1.4
Den foreslåede ordning
 
3.2.
Ophævelse af regler om indberetning af ledende medarbejderes transaktioner
   
3.2.1.
Gældende ret
   
3.2.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.2.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.2.4
Den foreslåede ordning
 
3.3
Ophævelse af regler om investeringsanalyser
   
3.3.1
Gældende ret
   
3.3.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.3.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.3.4
Den foreslåede ordning
 
3.4
Ophævelse af reglerne om markedsmisbrug
   
3.4.1
Gældende ret
   
3.4.2
Markedsmisbrugsforordningen
     
3.4.2.1
Intern viden
     
3.4.2.2
Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden
     
3.4.2.3
Undtagelser til forbuddet mod insiderhandel
     
3.4.2.4
Markedssonderinger
     
3.4.2.5
Forbud mod markedsmanipulation
     
3.4.2.6
Undtagelse til forbuddet mod markedsmanipulation – accepteret markedspraksis
     
3.4.2.7
Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug
     
3.4.2.8
Insiderlister
   
3.4.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.4.4
Den foreslåede ordning
 
3.5
Sanktionsmuligheder, herunder straffebestemmelser
   
3.5.1
Gældende ret
   
3.5.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.5.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.5.4
Den foreslåede ordning
 
3.6
Offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner m.v.
   
3.6.1
Gældende ret
   
3.6.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.6.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.6.4
Den foreslåede ordning
 
3.7
Whistleblowere
   
3.7.1
Gældende ret
   
3.7.2
Markedsmisbrugsforordningen
   
3.7.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.7.4
Den foreslåede ordning
 
3.8
Retsvirkning af registrering af rettigheder over fondsaktiver
   
3.8.1
Gældende ret
   
3.8.2
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.8.3
Den foreslåede ordning
 
3.9
Provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger
   
3.9.1
Gældende ret
   
3.9.2
MiFID II
   
3.9.3
Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
   
3.9.4
Den foreslåede ordning
 
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
7.
Miljømæssige konsekvenser
 
8.
Forholdet til EU-retten
 
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
 
10.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Den finansielle krise har afsløret, at der er en række svagheder i de finansielle markeders virkemåde og gennemsigtighed, og gjort det klart, at der er behov for at styrke reguleringen af markederne for finansielle instrumenter. Det ikke mindst i lyset af, at det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand i samfundet, at værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

I dette lovforslag foretages de ændringer af lov om værdipapirhandel m.v., som er foranlediget af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsforordningen), herunder ophæves visse regler i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende forhold, som fremadrettet reguleres i forordningen. Desuden sker der ophævelse af særlige danske regler, hvor udstedere, der har Danmark som hjemland, skal udarbejde interne regler for håndtering af intern viden for en større personkreds. Dette sker for at sikre, at der i Danmark gælder de samme regler som i resten af EU.

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) (herefter MiFID II), som omhandler nye og skærpede regler om investorbeskyttelsesmæssige krav vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger til investorerne. MiFID II er medtaget som bilag til lovforslaget.

Denne del af lovforslaget følger op på arbejdsgrupperapporten »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision«, der blev offentliggjort den 7. december 2015. Rapporten opstiller forskellige mulige modeller for fremtidig regulering af investeringsforeningernes honorering af pengeinstitutter og andre distributører af investeringsforeningsbeviser. Med den foreslåede model i lovforslaget foretages en direktivnær gennemførelse af MiFID II.

Den foreslåede lovgivning retter sig mod pengeinstitutterne og de øvrige distributører af investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeningerne spiller som udviklere og producenter af investeringsforeningsbeviserne imidlertid også en rolle i forhold til spørgsmålet om provisionsbetalinger og omfanget af disse. Bestyrelserne i investeringsforeningerne skal varetage investorernes interesser og et led heri er at minimere omkostningerne, der er forbundet med at investere i foreningens investeringsforeningsbeviser. Finanstilsynet vil have øget tilsyns- og indberetningsmæssigt fokus på investeringsforeningernes omkostninger, herunder i form af provisionsbetalinger til pengeinstitutter og andre samarbejdspartnere.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Hensynet bag markedsmisbrugsreglerne

Handel med finansielle instrumenter (værdipapirer) er kendetegnet ved, at ydelser udveksles på handelspladser mellem investorer med samme adgang til viden om de finansielle instrumenter, men uden at kende modparten i transaktionen. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for tilliden til disse markeder, at der er en høj grad af markedsgennemsigtighed og viden om de enkelte selskaber.

Handelen på en handelsplads sker via elektroniske handelssystemer, som handelspladsen stiller til rådighed for sine medlemmer. Handelssystemerne suppleres af en række informationssystemer, som skal sikre, at alle investorer får oplysninger vedrørende handelsinteressen i de enkelte værdipapirer, ligesom informationssystemerne kan bruges til at videregive de kursrelevante oplysninger, som udstederne af værdipapirer og andre er forpligtiget til at give til markedet.

Ved markedsgennemsigtighed sikres det, at de priser, der fastsættes på værdipapirmarkederne, afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspil mellem udbud og efterspørgsel. Markedsmisbrug er et begreb, der omfatter insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Kendetegnende for en sådan adfærd er, at personer opnår eller udnytter en utilbørlig fordel, hvorved prisdannelsen med værdipapirer sker på et uoplyst grundlag for de øvrige markedsdeltagere. Markedsmisbrug vil således skade offentlighedens tillid til finansielle instrumenter og dermed lysten til at investere i sådanne instrumenter, hvorfor det er nødvendigt at have regler og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.

2.2 Baggrund for markedsmisbrugsforordningen

Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-mødet i London i april 2009 offentliggjort en beslutning om at styrke det finansielle system, herunder blandt andet at styrke den finansielle regulering og tilsynet med finansielle markeder og instrumenter. Beslutningen gav anledning til, at EU-Kommissionen tog initiativ til at udarbejde et sæt nye og reviderede regler, der har til formål at styrke gennemsigtigheden, markedsintegriteten og investorbeskyttelsen.

Initiativet er bl.a. udmøntet i markedsmisbrugsforordningen og MiFID II og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFIR). De tre EU-retsakter har et fælles og indbyrdes afhængigt anvendelsesområde. Markedsmisbrugsforordningen finder anvendelse for handel med finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet. Hvad, der omfattes af begrebet finansielle instrumenter, samt definition af de forskellige typer af handelspladser, fastsættes i MiFID II og MiFIR. De tre EU-retsakter erstatter tidligere EU-retsakter. Markedsmisbrugsforordningen erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsdirektivet), mens MiFID II og MiFIR erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID I).

Beslutningen om at erstatte markedsmisbrugsdirektivet er sket på baggrund af den reguleringsmæssige, markedsmæssige og teknologiske udvikling, der har medført betydelige forandringer på det finansielle område, siden markedsmisbrugsdirektivet trådte i kraft. Det har i denne sammenhæng været af betydning, at handel med finansielle instrumenter i dag i høj grad sker ved grænseoverskridende aktiviteter. Den generelle markedsudvikling har desuden medført, at det for aktørerne på de finansielle markeder ikke længere er afgørende, i hvilket medlemsland den pågældende handel finder sted. Forskelligheder i medlemslandenes regler, herunder i forbindelse med implementering af markedsmisbrugsdirektivet, kan derved virke hæmmende på væksten. Ved udstedelse af en forordning skabes ensartede og stærkere rammer til imødegåelse af markedsmisbrug på det indre marked. Det har med markedsmisbrugsforordningen været et udtrykkeligt ønske at sikre, at der er ensartede regler og klarhed med hensyn til nøglebegreber på tværs af medlemslandene samt for at sikre et fælles regelsæt i overensstemmelse med konklusionerne i rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn (Larosière-rapporten). Rapportens overordnede konklusioner var, at den finansielle regulering havde været for fragmenteret og svag til at forhindre krisen i at opstå og sprede sig.

2.3 Baggrund for reglerne om provisionsbetalinger fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

I foråret 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Dansk Aktionærforening, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Investeringsfondsbranchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Finanstilsynet (formandskab og sekretariat). Arbejdsgruppens rapport »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision« blev offentliggjort den 7. december 2015.

Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var, at gennemførelsen af MiFID II i dansk ret vil få konsekvenser for den nuværende danske model for distribution af investeringsforeningsbeviser, som i vid udstrækning er baseret på formidlingsprovision, og for den måde, hvorpå danske investorer skal oplyses om investeringsomkostninger. Arbejdsgruppen har i rapporten belyst den europæiske regulering, danske og udenlandske honorarmodeller samt den danske model for oplysning om omkostninger. På basis heraf opstillede arbejdsgruppen i rapporten mulige alternative danske modeller for honorering af pengeinstitutternes rådgivning om og distribution af investeringsforeningsbeviser inden for rammerne af MiFID II.

Arbejdsgruppen har endvidere i rapporten beskrevet de skærpede krav til mere gennemsigtige omkostningsoplysninger, der følger af MiFID II, og har vurderet, hvorvidt disse krav kan supplere eller erstatte de nuværende særegne danske brancheaftalte oplysningskrav om omkostninger og provisioner (ÅOP).

Som opfølgning på rapporten vil der ud over dette lovforslag blive indledt drøftelser med branchen med henblik på, at der indgås en aftale om, at branchen fastsætter retningslinjer for at sikre, dels at alle kunder får ordentlig rådgivning og gode og letforståelige investeringsprodukter, dels at der skabes et større udbud af mere gennemskuelige investeringsprodukter med lavere omkostninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Forordninger er umiddelbart gældende i Danmark. Der er imidlertid dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver gennemførelse i national lovgivning. Dette fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 3. Markedsmisbrugsforordningen er medtaget som bilag til lovforslaget.

Dette lovforslag gennemfører de dele af markedsmisbrugsforordningen, der kræver implementering i national lovgivning. Det drejer sig om regler om kompetente myndigheder, jf. artikel 22, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. artikel 30, udøvelsen af tilsynsbeføjelser og anvendelsen af sanktioner, jf. artikel 31, stk. 1, indberetning af overtrædelser, jf. artikel 32, og offentliggørelse af beslutninger, jf. artikel 34.

Med lovforslaget ophæves endvidere reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. om blandt andet oplysningspligter og markedsmisbrug, der blev indsat for at gennemføre reglerne fra markedsmisbrugsdirektivet, og som bliver erstattet af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Desuden indeholder lovforslaget konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af de omtalte regler.

Derudover gennemfører lovforslaget MiFID II-reglerne om nye og skærpede regler om investorbeskyttelsesmæssige krav vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger til investorerne uden yderligere tiltag tillige med tilsvarende regler for puljepensionsordninger samt gennemførelse af regler om oplysninger og provisioner.

3.1 Ophævelse af udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremgår af § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Efter gældende ret er en udsteder forpligtet til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt. En udsteder eller en person, der handler for dennes regning eller fuldmagt, som videregiver intern viden til tredjemand, skal offentliggøre de videregivne oplysninger i sin helhed, medmindre den, som modtager den interne viden, er pålagt fortrolighed. Såfremt en udsteder i forbindelse med videregivelsen bliver opmærksom på en lækage, skal denne hurtigst muligt offentliggøre den interne viden, som er lækket.

En udsteder er alene forpligtet til at offentliggøre intern viden i forhold til det eller de regulerede markeder, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af værdipapirer til handel. De offentliggjorte oplysninger skal være tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af den interne viden. Udstederen skal ved offentliggørelsen også lade den interne viden figurere på sin hjemmeside. En udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at det ikke vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt.

De gældende regler gennemfører dele af markedsmisbrugsdirektivet samt Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2003, nr. L 339, s. 70) om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation. Direktiverne blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004.

Udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden i § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. gennemfører artikel 6 og 9 i markedsmisbrugsdirektivet samt artikel 2 i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation.

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i markedsmisbrugsdirektivet artikel 2 i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation, der gennemføres i § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder udsteders forpligtelse til at offentliggøre intern viden hurtigst muligt.

Artikel 6, stk. 2, i markedsmisbrugsdirektivet, der gennemføres i § 27, stk. 6, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. giver en udsteder en begrænset adgang til i særlige tilfælde at udsætte offentliggørelsen af intern viden, som ellers skulle have været offentliggjort hurtigst muligt. Artikel 6, stk. 2, 2. pkt., i markedsmisbrugsdirektivet gav medlemslandene mulighed for at kræve, at en udsteder skal underrette den kompetente myndighed, hvis udstederen træffer beslutning om at udsætte offentliggørelsen af intern viden. Denne mulighed blev ikke anvendt i forbindelse med gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet i dansk ret.

3.1.2 Markedsmisbrugsforordningen

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremgår af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 1, første afsnit, forpligter udstedere til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden, der direkte vedrører den pågældende udsteder.

Artikel 17, stk. 2, første afsnit, er ny og forpligter en deltager på markedet for emissionskvoter til at offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter effektivt og rettidigt, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed.

Artikel 17, stk. 4, indeholder en undtagelse til artikel 17, stk. 1 og 2, hvorefter en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Anvendelsen af denne undtagelse er således betinget af, at øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, og at udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden. Udsættelsen er endvidere betinget af, at udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed.

Det følger videre af artikel 17, stk. 4, sidste afsnit, at såfremt en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter har udsat offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 4, skal den pågældende underrette den kompetente myndighed om, at offentliggørelsen af denne viden blev udsat, og forelægge en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne for udsættelse af intern viden er opfyldt, så snart denne viden er offentliggjort. Alternativt kan medlemslandene fastsætte, at optegnelse med en sådan redegørelse kun skal forelægges på den kompetente myndigheds anmodning. Det bemærkes, at uanset om redegørelsen for udsættelsesadgangen skal indsendes på egen foranledning eller på anmodning, skal udstederen og deltageren på markedet for emissionskvoter, når den udsatte interne viden offentliggøres, underrette den kompetente myndighed om, at offentliggørelse har været udsat.

Udsættelsesadgangen i artikel 17, stk. 5 og 6, er ny og indeholder en særlig udsættelsesadgang for udstedere, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. Det fremgår af artikel 17, stk. 5, at en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette kan navnlig være tilfældet med oplysninger, som vedrører et midlertidigt likviditetsproblem, hvor et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut har behov for at modtage midlertidig likviditetsstøtte fra centralbanken, herunder likviditetsstøtte i krisesituationer, og hvor offentliggørelsen af oplysningerne ville få systemiske konsekvenser. Anvendelsen af denne udsættelsesadgang er betinget af, at offentliggørelsen af denne interne viden indebærer en risiko for at undergrave udstederens og det finansielle systems finansielle stabilitet, og det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen. Udsættelsen er endvidere betinget af, at oplysningernes fortrolighed kan sikres, og den kompetente myndighed har godkendt udsættelsen. Den kompetente myndighed foretager en konkret vurdering af, hvorvidt en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, kan benytte denne særlige undtagelse på baggrund af, om betingelserne i artikel 17, stk. 5, litra a, b og c, er opfyldt.

Det fremgår af artikel 17, stk. 6, første afsnit, at en udsteder skal underrette den kompetente myndighed om, at vedkommende agter at udsætte offentliggørelsen af intern viden og fremlægge dokumentation for, at betingelserne i artikel 17, stk. 5, litra a, b og c, er opfyldt. Den kompetente myndighed hører om nødvendigt andre relevante myndigheder, der er angivet i artikel 17, stk. 6, første afsnit. I tilfælde af, at den kompetente myndighed ikke godkender udsættelsen af offentliggørelsen af intern viden, skal udstederen omgående offentliggøre den interne viden i henhold til artikel 17, stk. 6, tredje afsnit.

Den kompetente myndighed skal i sådanne tilfælde mindst ugentligt vurdere, hvorvidt betingelserne vedbliver med at være opfyldt. Den kompetente myndighed sikrer herved, at offentliggørelsen af den interne viden kun udsættes i den periode, der er nødvendig af hensyn til offentlighedens interesse. Dette fremgår af artikel 17, stk. 6, andet afsnit.

Det fremgår af artikel 17, stk. 7, første afsnit, at hvis offentliggørelse af intern viden er blevet udsat i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, og fortroligheden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter videregive denne viden til offentligheden så hurtigt som muligt. I artikel 17, stk. 7, sidste afsnit, er det angivet, at stk. 7 omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt vedrører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 eller 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres.

Til sidst fremgår det i artikel 17, stk. 8, at hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, bevidst videregiver intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver som omhandlet i artikel 10, stk. 1, skal vedkommende offentliggøre denne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand. Hvis videregivelsen sker ubevidst, skal en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter offentliggøre den interne viden i sin helhed hurtigst muligt efter, at den meddeles tredjemand. Disse krav om offentliggørelse gælder ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

3.1.3. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om udsteders oplysningsforpligtigelser vedrørende offentliggørelse af intern viden er fremadrettet reguleret af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v., men har et udvidet anvendelsesområde, idet bestemmelsen også indeholder en pligt for deltagere på markedet for emissionskvoter. Derudover er der en ny udsættelsesadgang i artikel 17, stk. 5 og 6, der indeholder en særlig udsættelsesadgang for udstedere, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut.

Artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., indeholder en mulighed for, at et medlemsland kan beslutte, at en udsteders redegørelse om, hvorvidt betingelserne for udsættelse af offentliggørelsen af intern viden kan udsættes, alene skal indsendes på anmodning fra den kompetente myndighed. Idet obligatorisk indsendelse af sådanne redegørelser kan være en byrde for erhvervslivet, bør denne mulighed udnyttes i lovforslaget. En sådan bestemmelse vurderes ikke i overvejende grad at hindre Finanstilsynets mulighed for at udføre et effektivt tilsyn med udstederes overholdelse af oplysningspligten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udsteder – uanset redegørelsen ikke skal indsendes – er forpligtiget til at udarbejde og opbevare den nævnte redegørelse.

3.1.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne i § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. om udstederes offentliggørelse af intern viden og muligheden for udsættelse af sådan offentliggørelse.

Det foreslås endvidere, at en udsteders redegørelse om udsættelse af offentliggørelsen af intern viden i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 17, stk. 4, alene skal indsendes på Finanstilsynets anmodning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

3.2 Ophævelse af regler om indberetning af ledende medarbejderes transaktioner

3.2.1 Gældende ret

Reglerne om ledende medarbejderes pligt til at indberette transaktioner fremgår af § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. og af bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikatorer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrugsbekendtgørelsen).

Formålet med indberetningspligten er, at der herved vil være en større åbenhed om transaktioner, der udføres af personer med ledelsesansvar i et udstedende selskab, og personer, som er tæt knyttet til førstnævnte. Dette vil udgøre en forebyggende foranstaltning mod markedsmisbrug, herunder navnlig insiderhandel. Offentliggørelse af sådanne transaktioner kan også være et vigtigt informationselement for investorerne.

De gældende regler gennemfører artikel 6, stk. 4, i markedsmisbrugsdirektivet og artikel 1 og 6 i Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/EF i forhold til accepteret markedspraksis, definitionen af intern viden i forbindelse med råvarederivater, udarbejdelse af lister over insider samt anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner.

3.2.2 Markedsmisbrugsforordningen

Af artikel 19, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, skal underrette udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter og den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede kompetente myndighed, dels for så vidt angår udstedere, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed, dels for så vidt angår deltagere på markedet for emissionskvoter, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

En sådan underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen.

Første afsnit finder anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den i stk. 8 eller 9 fastsatte tærskel alt efter tilfælde indenfor et kalenderår.

Artikel 19, stk. 2-7, regulerer det nærmere indhold af pligten. Det bemærkes særligt, at det fremgår af artikel 19, stk. 7, at forpligtelsen til at indberette transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter pantsætning eller udlån af finansielle instrumenter, eftersom pantsætning af eksempelvis aktier kan medføre en betydelig og potentielt destabiliserende virkning for selskabet i tilfælde af en pludselig, uforudset afhændelse. Uden en offentliggørelse ville markedet ikke vide, at der var forhøjet risiko for f.eks. en fremtidig væsentlig forandring af kapitalstrukturen, et forøget udbud af aktier på markedet eller et tab af stemmeret i det pågældende selskab. Af denne grund er der krav om indberetning, når pantsætningen af finansielle instrumenter sker som en del af en større transaktion i forbindelse med hvilken, den ledende medarbejder eksempelvis pantsætter finansielle instrumenter som sikkerhed for at opnå kredit hos en tredjemand.

Det fremgår af artikel 19, stk. 10, at artikel 19 også finder anvendelse på transaktioner udført af personer med ledelsesansvar indenfor enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende, som deltager i auktioner, der afholdes i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter CO2-auktioneringsforordningen). Artikel 19 finder også anvendelse på personer med nær tilknytning til de personer, som er nævnt ovenfor, hvis deres transaktioner involverer emissionkvoter, derivater heraf, eller auktionsprodukter, der er baseret herpå.

Artikel 19, stk. 11, indeholder et forbud mod at handle i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport.

Artikel 19, stk. 12, indeholder en undtagelse til stk. 11, således at den ledende medarbejder i den lukkede periode kan foretage transaktioner i udsteders finansielle instrumenter, såfremt udsteder har tilladt det under nogle nærmere angivne omstændigheder.

3.2.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om ledende medarbejderes indberetning af transaktioner er fremadrettet reguleret af artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., men har et udvidet anvendelsesområde, idet reglerne ikke alene vedrører udsteders aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Fremadrettet vil indberetningspligten gælde for aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed.

Artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 3, at det i national ret kan fastsættes, at en kompetent myndighed selv kan offentliggøre de oplysninger, som de ledende medarbejdere indberetter. Dette svarer til, hvordan offentliggørelsen af disse oplysninger foregår i dag, hvor Finanstilsynet offentliggør den ledende medarbejders meddelelse straks efter modtagelsen. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det hensigtsmæssigt at udnytte denne mulighed, idet det vil mindske byrden for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, der ellers skulle have stået for offentliggørelsen af de ledende medarbejderes oplysninger. Det vurderes ikke at være nødvendigt at fastsætte en særskilt regel herom, idet det vil komme til at fremgå af Finanstilsynets hjemmeside.

Af markedsmisbrugsforordningens artikel 19, stk. 8, fremgår det, at en ledende medarbejder hos en udsteder har en forpligtigelse til at indberette transaktioner i de af udstederen udstedte finansielle instrumenter eller derivater heraf til udstederen og den kompetente myndighed, når dennes transaktioner er nået et samlet beløb på 5.000 euro inden for et kalenderår. Artikel 19, stk. 9, giver den kompetente myndighed hjemmel til at hæve den i stk. 8 fastsatte tærskel fra 5.000 euro til 20.000 euro. En beslutning om at hæve tærsklen til 20.000 euro udløser en underretningspligt til ESMA for den kompetente myndighed. Erhvervs- og Vækstministeriet finder det hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for at fastsætte en højere tærskel end de 5.000 euro for at mindske byrden for de ledende medarbejdere. Det bemærkes, at det er den kompetente myndighed, der har kompetencen til at fastsætte tærsklen i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen. Erhvervs- og Vækstministeriet har bedt Finanstilsynet om at udnytte denne mulighed.

3.2.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. om ledende medarbejders indberetning af transaktioner, idet bestemmelserne herom fremadrettet vil være reguleret i markedsmisbrugsforordningen, sådan at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen. Tærsklen kan hæves til 20.000 euro indenfor et kalenderår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.

3.3 Ophævelse af regler om investeringsanalyser

3.3.1 Gældende ret

Reglerne om investeringsanbefalinger findes i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. og i bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelsen til offentligheden af visse investeringsanalyser.

De gældende regler gennemfører artikel 6, stk. 5, i markedsmisbrugsdirektivet og Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/EF med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysninger om interessekonflikter.

3.3.2 Markedsmisbrugsforordningen

Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen indeholder krav til personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Personer, der er omfattet af artikel 20, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, således at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med de finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører.

3.3.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om investeringsanbefalinger er fremadrettet reguleret af artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

3.3.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. om investeringsanalyser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3.4 Ophævelse af reglerne om markedsmisbrug

3.4.1 Gældende ret

Reglerne om markedsmisbrug, herunder misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, fremgår af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v.

Reglerne om markedsmisbrug i lov om værdipapirhandel m.v. er afgrænset til alene at finde anvendelse for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, et EU/EØS land eller tilsvarende markeder, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Herudover finder reglerne anvendelse på værdipapirer, der ikke selv er optaget til handel på et reguleret marked, men som er knyttet til et eller flere værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked, eksempelvis derivater.

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en definition af intern viden i § 34, stk. 2-5, og en definition af kursmanipulation i § 38.

Derudover indeholder kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. forbuddet mod insiderhandel i § 35 og forbuddet mod kursmanipulation i § 39.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 35 et forbud imod insiderhandel. Insiderhandel skal i denne sammenhæng forstås som køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir, der foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handlen.

Forbuddet mod kursmanipulation findes i § 39 i lov om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at kursmanipulation eller forsøg herpå ikke må finde sted. Kursmanipulation er defineret nærmere i § 38 i lov om værdipapirhandel m.v. og i bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejders transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikatorer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrug).

Herudover indeholder § 36 i lov om værdipapirhandel m.v. et forbud mod videregivelse af intern viden.

Endelig indeholder § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. en række bestemmelser med et præventivt sigte med det formål at modvirke markedsmisbrug. Disse regler omfatter blandt andet krav til udstedere om at oprette interne regler om ansattes handel med de udstedte værdipapirer og regler om håndtering af intern viden. Endelig indeholder § 37, stk. 6, en pligt for værdipapirhandlere til at underrette Finanstilsynet om mistænkelige transaktioner, som udføres af værdipapirhandlerens kunder.

De gældende regler i kapitel 10 gennemfører dele af markedsmisbrugsdirektivet, Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om definitionen af intern viden, offentliggørelse af intern viden og definitionen af kursmanipulation samt Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om definitionen af intern viden ved handel med råvareinstrumenter, accepteret markedspraksis, udarbejdelse af insiderlister, anmeldelse af ledende medarbejderes handler og meddelelse om mistænkelige transaktioner. Direktiverne blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004.

3.4.2 Markedsmisbrugsforordningen

Reglerne om markedsmisbrug fremgår af artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen.

3.4.2.1 Intern viden

Begrebet intern viden er defineret i artikel 7 i markedsmisbrugsforordningen.

Definitionen af intern viden er afgørende for flere af markedsmisbrugsforordningens bestemmelser. Enhver, der har intern viden, må eksempelvis ikke bruge denne til at handle finansielle instrumenter eller uberettiget videregive den interne viden til andre. Endelig har det også betydning i relation til udsteders forpligtelse til at offentliggøre intern viden om udstederen.

Artikel 7, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen præciserer, hvornår en oplysning skal anses som værende specifik viden. Oplysninger, som angiver en række forhold, der foreligger, eller som med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, der er indtrådt, eller som med rimelighed kan forventes at indtræde, vil være specifik viden, såfremt de er tilstrækkeligt præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til pågældende forholds eller hændelses indvirkning på kursen på de finansielle instrumenter eller de afledte finansielle instrumenter.

Intern viden kan endvidere i henhold til artikel 7, stk. 3, vedrøre en proces, som foregår trinvis. Her kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces udgøre intern viden.

3.4.2.2 Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14 indeholder et forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 8, der definerer, hvad der skal forstås ved insiderhandel, og artikel 10, som definerer uretmæssig videregivelse.

Af markedsmisbrugsforordningens artikel 8 fremgår det, at der er tale om insiderhandel, når en person er i besiddelse af intern viden og udnytter denne viden ved for egen regning eller for tredjemands regning direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som den interne viden vedrører. Artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen præciserer endvidere, at tilfælde, hvor en handelsordre bliver afgivet på et tidspunkt, hvor en person ikke er i besiddelse af intern viden, men vedkommende efterfølgende kommer i besiddelse af intern viden, og personen bruger denne interne viden til at annullere eller ændre en handelsordre, også vil være at betegne som insiderhandel.

Af artikel 8, stk. 2, fremgår det, at der ved anbefaling eller tilskyndelse af en anden persons deltagelse i insiderhandel skal forstås, at en person på grundlag af denne viden anbefaler andre at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som disse oplysninger vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage sådan en erhvervelse eller afhændelse, eller på grundlag af den interne viden anbefaler andre at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 10, stk. 1, er der tale om uretmæssig videregivelse, hvis en person er i besiddelse af intern viden og videregiver den interne viden til enhver anden person, medmindre videregivelsen sker som led i den normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktioner. Forbuddet gælder således enhver, der er i besiddelse af intern viden, og ikke kun personer hos en udsteder.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 10, stk. 2, udgør videregivelse af anbefalinger eller tilskyndelser efter artikel 8, stk. 2, også uretmæssig videregivelse af intern viden i henhold til denne bestemmelse.

3.4.2.3 Undtagelser til forbuddet mod insiderhandel

Artikel 9 i markedsmisbrugsforordningen indeholder en beskrivelse af forskellige situationer, hvor handler foretaget af en person, der har adgang til intern viden om de finansielle instrumenter, som den pågældende har foretaget handler med, på trods heraf ikke skal betragtes som om, at personen har deltaget i insiderhandel. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt personen er market maker for det finansielle instrument og handler i sin kapacitet som market maker for det pågældende finansielle instrument. Vedkommende vil i sådanne tilfælde optræde som en legitim leverandør af likviditet til markedet.

Det skal dog bemærkes, at det stadig kan betragtes som en overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel i markedsmisbrugsforordningens artikel 14, såfremt det efter en konkret vurdering kan lægges til grund, at bevæggrunden til de pågældende handelsordrer eller transaktioner eller den pågældende adfærd var ulovlig, hvilket fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 9, stk. 6.

3.4.2.4 Markedssonderinger

Artikel 11 i markedsmisbrugsforordningen indeholder en ny bestemmelse. Som et svar på en almindeligt forekommende problemstilling i forbindelse med forberedelse af eksempelvis en kapitalforhøjelse indeholder artikel 11 i markedsmisbrugsforordningen bestemmelser, som regulerer såkaldte markedssonderinger. En markedssondering er i henhold til artikel 11, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen kommunikation mellem en sælger af finansielle instrumenter og én eller flere potentielle investorer forud for offentliggørelsen af en transaktion med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion såvel som dens kursfastsættelse, størrelse og strukturering.

En markedsdeltager, der ønsker at videregive viden i forbindelse med en markedssondering, er forpligtet til, inden markedssonderingen indledes, at notere vurderingen af, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden, således at den forudgående vurdering senere kan dokumenteres.

3.4.2.5 Forbud mod markedsmanipulation

Markedsmisbrugsforordningens artikel 15 indeholder et forbud mod at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation. Artikel 12, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fastsætter, hvad der skal forstås ved markedsmanipulation og forsøg herpå.

Markedsmanipulation og forsøg herpå omfatter ifølge markedsmisbrugsforordningens artikel 12, stk. 1, fem former for adfærd, der kan opdeles i henholdsvis den adfærds- eller den oplysningsrelaterede markedsmanipulation.

Artikel 12, stk. 1, litra a og b, vedrører den adfærdsrelaterede markedsmanipulation. Det fremgår af artikel 12, stk. 1, litra a, at den adfærdsrelaterede markedsmanipulation er indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som enten giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau. Derudover fremgår det af artikel 12, stk. 1, litra b, at den adfærdsrelaterede markedsmanipulation er indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handlesordre eller enhver anden aktivitet eller adfærd, der påvirker eller antages at påvirke kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, i forbindelse med hvilken der benyttes fingererede planer eller andre former for bedrag eller påfund.

Artikel 12, stk. 1, litra c, vedrører den oplysningsrelaterede markedsmanipulation. Efter litra c forstås herved enhver udbredelse af oplysninger gennem medierne og lignende, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt højt niveau. Derudover omfattes spredning af rygter af definitionen på markedsmanipulation, når personen var eller burde have været klar over, at oplysningerne var urigtige eller vildledende.

Endelig indeholder artikel 12, stk. 1, litra d, et forbud mod videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtige eller vildledende oplysninger vedrørende et benchmark, såfremt den person, der foretager indberetningen eller videregivelsen, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende. I relation hertil er også omfattet enhver tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark. Dette vil eksempelvis være CIBOR.

Markedsmanipulation dækker således over transaktioner, ordrer og adfærd, der giver eller kan give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument eller en tilknyttet spotråvarekontrakt. Markedsmanipulation kan ske både på markedet i form af ordrer, men kan også ske ved udbredelse af vildledende oplysninger via massemedier eller internettet med henblik på at påvirke udbuddet, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument. Betragtning nr. 48 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen præciserer eksempelvis, at udbredelse af urigtige eller vildledende oplysninger via internettet, herunder sociale medier og anonyme blogs, er at betragte som traditionelle kommunikationskanaler.

Markedsmisbrugsforordningen indeholder endvidere som bilag 1 en ikke-udtømmende liste over indikatorer for markedsmanipulation i forbindelse med urigtige eller vildledende signaler og aktiviteter, der medfører, at kursen på et finansielt instrument ligger på et unormalt eller kunstigt niveau (bilag 1A), og markedsmanipulation ved brug af fingererede planer eller andre former for bedrag eller påfund (bilag 1B), der skal anvendes som fortolkningsbidrag til artikel 12, stk. 1.

Markedsmisbrugsforordningen artikel 12, stk. 2, indeholder yderligere eksempler på adfærd, der skal betragtes som markedsmanipulation. Det er vigtigt at bemærke, at markedsmisbrugsforordningen ikke indeholder en udtømmende liste, hvilket fremgår af både ordlyden af artikel 12, stk. 2, samt af betragtning nr. 38 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen. Bestemmelsen er beregnet til at give konkrete eksempler på forskellige situationer, der skal anses som markedsmanipulation, herunder eksempelvis markedsmisbrugsstrategier ved algoritmisk handel og højfrekvenshandel.

Forsøg på markedsmanipulation er også omfattet af bestemmelsens forbud. Et forsøg på markedsmanipulation kan ifølge betragtning nr. 41 i præamblen til markedsmisbrugsforordningen være situationer, hvor aktiviteten er påbegyndt, men ikke fuldendt f.eks. på grund af svigtende teknologi, eller en instruks om at handle, som ikke er blevet efterlevet.

3.4.2.6 Undtagelse til forbuddet mod markedsmanipulation – accepteret markedspraksis

Af artikel 13, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at det ikke vil blive anset som markedsmanipulation, såfremt den person, der igangsætter transaktionen eller har udstedt den pågældende ordre, godtgør, at transaktionen, handelsordren eller adfærden er foretaget af lovlige årsager og er i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, som fastslået i henhold til markedsmisbrugsforordningen og fastlagt eller godkendt af den kompetente myndighed.

Efter artikel 13, stk. 2, kan den kompetente myndighed fastlægge en accepteret markedspraksis i henhold til nogle nærmere angivne kriterier, hvilket bestemmelsen præciserer.

I relation hertil bemærkes det, at såfremt Finanstilsynet har fastlagt en accepteret markedspraksis i Danmark, kan denne ikke betragtes som gældende for andre markeder. De andre kompetente myndigheder på de andre markeder skal godkende en sådan accepteret markedspraksis.

3.4.2.7 Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug

Af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastsætte og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

En person i første afsnit skal omgående indberette handelsordrer og transaktioner, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, som kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation til den kompetente myndighed på markedspladsen.

Efter artikel 16, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen skal en person omhandlet i første afsnit, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner. Når den pågældende person har begrundet mistanke om, at en handelsordre eller en transaktion vedrørende et finansielt instrument, hvad enten denne placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads, kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, skal personen straks underrette den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed.

3.4.2.8 Insiderlister

Artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen indeholder bestemmelser om insiderlister. Af artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at en udsteder og/eller den person, der handler på dennes vegne, har pligt til at føre en liste over de ansatte eller de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører en opgave for udstederen, der har adgang til intern viden. Det bemærkes, at insiderlisten straks skal opdateres, når begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på listen, ændres, eller når en ny person bliver tilføjet eller slettet. Insiderlisten skal efter anmodning hurtigst muligt stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

Udsteder skal sikre, at alle personer, der optræder på listen, skriftligt bekræfter, at de er klar over de juridiske forpligtelser og sanktioner forbundet med en overtrædelse af forbuddet mod markedsmisbrug. Såfremt udsteder vælger at uddelegere opgaven med at udarbejde og ajourføre listen, er det stadig udsteder, der alene er ansvarlig for at overholde bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen.

3.4.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Reglerne om markedsmisbrug er fremadrettet reguleret af artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen svarer i vidt omfang til kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v.

Artikel 7-16 og 18 i markedsmisbrugsforordningen er umiddelbart gældende i Danmark. Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. skal derfor ophæves.

Begrebet kursmanipulation, der fremgår af lov om værdipapirhandel m.v. og den danske oversættelse af markedsmisbrugsdirektivet, er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen, hvilket er i overensstemmelse med den engelske oversættelse af både markedsmisbrugsdirektivet og markedsmisbrugsforordningen. Ændringen er også begrundet i den udvikling, der er sket med handlen af værdipapirer siden markedsmisbrugsdirektivet, hvor værdipapirer i dag handles på flere markedspladser, og hvor værdipapirer kan være indbyrdes afhængige, således at manipulation med et finansielt instrument kan have afledte manipulerende konsekvenser for et andet finansielt instrument. Ændringen skal også ses som et signal om, at ikke alene kursændringer har relevans for vurderingen af, om der er sket markedsmisbrug. Ved vurderingen af, om markedsmanipulation har fundet sted, er det således også relevant at inddrage et bredere hensyn til markedet, herunder at prisdannelsen på markedet er sket på et forkert og ufuldstændigt grundlag.

Pligten i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. til at udarbejde interne regler om køb af udsteders værdipapirer og behandling af intern viden foreslås ikke videreført, idet der alene er tale om en dansk regel. Erhvervs- og Vækstministeriet ønsker ikke en videreførelse af disse regler.

3.4.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve reglerne om markedsmisbrug i kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug.

De rent nationale krav om udstederes interne retningslinjer i § 37 i lov om værdipapirhandel m.v. for ansattes handel med værdipapirer foreslås ikke videreført.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

3.5 Sanktionsmuligheder, herunder straffebestemmelser

3.5.1 Gældende ret

Finanstilsynet påser efter § 83 i lov om værdipapirhandel m.v. som kompetent myndighed, at bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v. efterleves. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar overtrædelse af bestemmelser i loven, herunder markedsmisbrugsreglerne, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmindre Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen alene bør sanktioneres med en forvaltningsretlig sanktion i form af påtale eller påbud i henhold til § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Overtrædelse af en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v. og artikel 42 i CO2-auktioneringsforordningen kan efter § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. pkt.

Overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og kursmanipulation kan efter § 94, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Endelig indeholder § 299 d i straffeloven en bestemmelse, hvorefter bl.a. insiderhandel og kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med op til 6 års fængsel. For overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39 og artikel 41 i CO2-auktioneringsforordningen kan der efter § 94, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

3.5.2 Markedsmisbrugsforordningen

Artikel 22 fastslår, at medlemslandene skal udpege en kompetent myndighed med henblik på anvendelse af markedsmisbrugsforordningen.

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, fastsætter, at medlemslandene i overensstemmelse med national ret skal fastsætte regler om, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger for en lang række overtrædelser i markedsmisbrugsforordningen. Der er eksempelvis som minimum tale om artikel 14 (forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden), artikel 15 (forbud mod markedsmanipulation), artikel 16, stk. 1 (krav til markedsoperatører og handelspladser), artikel 16, stk. 2 (krav til andre professionelle), artikel 16, stk. 2 (krav til andre professionelle), artikel 17, stk. 1-2, 4-5 og 8 (offentliggørelse af intern viden), artikel 18, stk. 1-6 (insiderlister), artikel 19, stk. 1-2, 5-7 og 11 (ledende medarbejders transaktioner) og artikel 20, stk. 1 (investeringsanbefalinger og statistik) samt for manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 23, stk. 3.

Det fremgår dog af artikel 30, stk. 1, andet afsnit, at medlemsstaterne senest den 3. juli 2016 kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner, som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret.

Artikel 31 fastsætter regler for, at medlemslandene ved arten og niveauet af administrative sanktioner skal sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle de relevante omstændigheder, f.eks. overtrædelsens grovhed og varighed, lovovertræderens finansielle styrke samt lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.

3.5.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Foruden forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation samt forpligtigelsen til at offentliggøre intern viden m.v. indeholder markedsmisbrugsforordningen regler, som giver de nationale myndigheder en række beføjelser, der skal være til rådighed for den kompetente myndighed i forbindelse med dens opgave med at påse overholdelse af forordningen. Markedsmisbrugsforordningens minimumskrav til de beføjelser, som den kompetente myndighed skal have til rådighed, forudsættes gennemført i medlemslandenes nationale lovgivning. Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i henhold til markedsmisbrugsforordningen.

Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet påse, at bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen efterleves, herunder undersøge mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningens forbud imod kursmanipulation og insiderhandel. Bliver Finanstilsynet bekendt med, at der kan være sket en strafbar overtrædelse af markedsmisbrugsreglerne, anmelder Finanstilsynet dette til politiet, medmindre det følger af Finanstilsynets faste praksis, at det vil være tilstrækkeligt at udstede et påbud om lovliggørelse.

Efterforskning og retsforfølgning i Danmark foretages af politiet og anklagemyndigheden, og markedsmisbrugsforordningen ændrer ikke herpå. Finanstilsynet vil fortsat – som i dag – foretage de indledende undersøgelser af sager under iagttagelse af retssikkerhedsloven, hvor det vurderes, om regler i lov om værdipapirhandel m.v. kan være overtrådt. Hvis Finanstilsynet vurderer, at der er sket en overtrædelse af markedsmisbrugsreglerne, anmoder Finanstilsynet anklagemyndigheden om at indlede efterforskning af, om der er tilstrækkelige beviser for, at der er sket en overtrædelse. Anklagemyndigheden kan imidlertid anmode om Finanstilsynets bistand til anklagemyndighedens efterforskning.

Markedsmisbrugsforordningen giver medlemslandene mulighed for at vælge ikke at indføre administrative sanktioner for overtrædelser, der allerede er genstand for strafferetlige sanktioner.

Efter markedsmisbrugsforordningens artikel 30, stk. 1, 2. afsnit, kan medlemslandene således senest den 3. juli 2016 træffe beslutning om ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner, hvis de førnævnte overtrædelser allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i medlemslandendes nationale ret. I Danmark er det ikke muligt at indføre administrative bøder.

Lovforslaget ændrer ikke herpå, ligesom lovforslaget heller ikke medfører ændringer i Finanstilsynets muligheder, som i dag følger af reglerne om egnethed og hæderlighed, for at intervenere i en persons adgang til at udøve erhvervsvirksomhed.

Medlemslandene skal ifølge markedsmisbrugsforordningens artikel 30, stk. 1, 3 afsnit, senest den 3. juli 2016 give EU-Kommissionen og ESMA meddelelse om de bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen, der er gennemført i national ret.

For at understøtte at reguleringen, der skal modvirke markedsmisbrug, efterleves i praksis, er det vigtigt, at sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen er mærkbar for den enkelte aktør. Det foreslås i lovforslaget, at der skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen ved strafudmålingen for overtrædelser af en række bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen.

3.5.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed med henblik på anvendelse af markedsmisbrugsforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Da det i Danmark ikke er muligt at indføre administrative bøder, foreslås det, at grovere overtrædelser af forordningen straffes i form af bøde eller fængselstraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 31. Dette afskærer imidlertid ikke Finanstilsynet fra som administrativ myndighed at udstede påtaler eller påbud for overtrædelser af de pågældende bestemmelser.

De bestemmelser, der ophæves med dette lovforslag, erstattes af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Det er således herefter muligt at straffe overtrædelser af de enkelte bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 14 og 15 i markedsmisbrugsforordningen kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Som konsekvens af ophævelsen af §§ 35 og 39 foreslås endvidere en konsekvensrettelse af § 299 d, stk. 1, nr. 1, i straffeloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og § 781, stk. 3, nr. 3, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 93, stk. 8, hvorefter der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som fremgår af stk. 1, skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, 29, 30 og 31, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1.

3.6 Offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner m.v.

3.6.1 Gældende ret

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 84 c en pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at offentliggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principiel karakter og sager, der har videregående betydelige følger, og en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslutninger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse samt reaktioner og beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke mulighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysiske personer.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 84 d en mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for overtrædelse af specifikke bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse for investorerne, f.eks. til brug for vurderingen af kursdannelsen i en aktie at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person, der er meddelt påtale. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders overtrædelse af pligten til offentliggørelse af intern viden eller ved overtrædelse af reglerne om indberetning af ledende medarbejderes transaktioner.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (herefter persondataloven) regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, som de fremgår af lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999, fremgår det, at det følger af bestemmelsen, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke fraveget i de gældende regler om offentliggørelse efter i lov om værdipapirhandel m.v.

3.6.2 Markedsmisbrugsforordningen

Lovforslaget gennemfører artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen.

I artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen er der indsat krav om, at de kompetente myndigheder skal offentliggøre enhver beslutning om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning i forbindelse med overtrædelse af forordningen. Denne offentliggørelse skal som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der er genstand for beslutningen.

3.6.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Offentliggørelse af reaktioner er et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse medfører uforholdsmæssigt stor skade for de involverede personer eller bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør den kompetente myndighed offentliggøre de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger anonymt i overensstemmelse med national ret eller udsætte offentliggørelsen. De kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner og andre administrative foranstaltninger, hvis en anonym eller udsat offentliggørelse anses for at være utilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. De kompetente myndigheder bør heller ikke være forpligtet til at offentliggøre foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter, og hvis offentliggørelse ikke ville stå mål med hensigten.

Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påtaler, påbud, administrative bødeforelæg eller tvangsbøder eller er blevet politianmeldt. Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger er udarbejdet med baggrund i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form foretages en vurdering af det konkrete behov for offentliggørelse, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt indgribende for personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om offentliggørelse strider mod persondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt, og om der af retssikkerhedsmæssige grunde er opstillet administrative regler for forvaltningsmyndighedens behandling af de enkelte sager.

3.6.4 Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det, at Finanstilsynet efter § 84 m på sin hjemmeside offentliggør påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf, der er givet til både virksomheder og personer, som er ansvarlige for overtrædelse af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør politianmeldelser af virksomheder og personer eller et resumé heraf, som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler.

I tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentliggøre i anonymiseret form. Desuden skal offentliggørelse med navns nævnelse af personer udskydes eller anonymiseres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse ikke vurderes at være proportionale i forhold til hensynet til personen.

Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsynet til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det endelige resultat af anken. I de tilfælde, hvor en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal Finanstilsynet offentliggøre resultatet.

I overensstemmelse med betænkning nr. 1516/2010 bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne være oplysninger om strafbare forhold og andre rent private forhold omfattet af § 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i artikel 34, findes således ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravigelse af persondatalovens § 8. Persondatalovens øvrige regler vil fortsat finde anvendelse.

Offentliggørelsen af afgørelser er et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagere om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen.

Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov under forudsætning af, at det ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet fremgår det, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i artikel 8, stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for, hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold. Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af personoplysninger kan bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af persondataloven er nødvendig for at gennemføre artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen, og at den foreslåede § 84 m ligger indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er herved lagt vægt på, at persondatalovens regler i øvrigt finder anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet af de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet stiller krav om. Endelig er der lagt vægt på, at den foreslåede bestemmelse foreskriver, at offentliggørelse under visse omstændigheder skal udskydes eller ske i anonymiseret form.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26.

3.7 Whistleblowere

3.7.1 Gældende ret

I forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV-direktivet) blev det i Danmark besluttet at indføre et krav om whistleblowerordninger for alle typer af virksomheder, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der blev dog fastsat en bagatelgrænse for oprettelsen af en whistleblowerordning, således at det i virksomheder med fem ansatte eller derunder, der ikke omfattes af CRD IV-direktivet, ikke kan kræves, at der etableres en whistleblowerordning i virksomheden.

I § 11 a i lov om værdipapirhandel m.v. er der indført krav om, at selskaber underlagt tilsyn af Finanstilsynet skal oprette en ordning, hvorved deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af loven. Disse indberetninger skal kunne ske anonymt. Det fremgår endvidere, at ordningen kan etableres via kollektiv overenskomst. Yderligere finder kravet om en ordning ikke anvendelse for selskaber, som beskæftiger fem ansatte eller derunder.

Lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i § 11 b et forbud mod ufordelagtig behandling af ansatte på baggrund af en indberetning af et selskabs overtrædelse af loven og mulighed for erstatning efter principperne i ligebehandlingsloven, hvis det kan godtgøres, at der er sket en sådan ufordelagtig behandling.

Endelig indeholder lov om værdipapirhandel m.v. i § 84 i en udvidet tavshedspligt for ansatte hos Finanstilsynet. Finanstilsynets ansatte må således ikke videregive oplysninger om en person, hvis personen har indberettet en virksomhed underlagt tilsyn af Finanstilsynet eller en person for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

3.7.2 Markedsmisbrugsforordningen

Markedsmisbrugsforordningens artikel 32, stk. 1, stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal indføre effektive ordninger, som fremmer indberetninger af mulige overtrædelser. Endvidere kræver artikel 32, stk. 3, at alle virksomheder, der udøver aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, skal have passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af forordningen.

Artikel 32, stk. 2, litra b, i markedsmisbrugsforordningen kræver, at der indføres en generel beskyttelse af personoplysninger om en person, der indberetter overtrædelser af forordningen til den kompetente myndighed.

3.7.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Som angivet ovenfor blev der som følge af den politiske aftale af 10. oktober 2013 – i forbindelse med implementering af CRD IV-direktivet generelt i den finansielle lovgivning – indført et krav om, at virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skulle indføre en whistleblowerordning. Med lov nr. 268 af 25. marts 2014, der gennemførte CRD IV-direktivet, blev der indført en undtagelse for små virksomheder med fem ansatte eller derunder, som ikke var omfattet af CRD IV-direktivet, hvorefter sådanne virksomheder ikke behøver oprette en whistleblowerordning. Markedsmisbrugsforordningens artikel 32, stk. 3, kræver, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af denne forordning, uanset hvor mange der er ansat i virksomheden. Markedsmisbrugsforordningen indeholder imidlertid ikke samme krav som CRD IV om, at der skal være tale om en uafhængig og selvstændig ordning. Det vurderes derfor muligt at kunne fastholde den politisk aftalte bagatelgrænse på fem medarbejdere samtidig med, at der indføres krav om, at arbejdsgivere, som udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal have passende interne procedurer til indberetning af mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen.

Da markedsmisbrugsforordningen ikke kun omfatter finansielle virksomheder, men samtlige aktører på kapitalmarkederne, herunder udstedere, værdipapirhandlere og private personer, der handler finansielle instrumenter, vurderes det, at der er behov for en præcisering af lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter tavshedspligten skal omfatte beskyttelsen af personoplysninger for enhver, der har indberettet en hvilken som helst virksomhed for overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

3.7.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås som supplement til reglerne om interne indberetningsordninger at indføre et krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen.

Ved passende interne procedurer skal forstås proportionale og effektive procedurer, som er tilpasset den enkelte virksomheds størrelse og aktiviteter. Hvis virksomheden er omfattet af kravet om oprettelse af en intern ordning, vil det være naturligt, at ansatte kan indberette overtrædelser hertil. Hvis virksomheden derimod er af en mindre størrelse, kan passende interne procedurer være tilgængelighed til virksomhedens direktion eller bestyrelse.

Det foreslås endvidere at udvide personkredsen af beskyttede medarbejdere imod forskelsbehandling, så beskyttelsen gælder alle ansatte, som indberetter – enten til en intern ordning eller til Finanstilsynet – en overtrædelse af loven eller forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Endelig foreslås der en præcisering af Finanstilsynets ansattes tavshedspligt, hvorefter der ikke må videregives oplysninger om en person, som har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for en overtrædelse af lovgivningen, uanset om den indberettede virksomhed er en virksomhed under tilsyn eller ej.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 23.

3.8 Retsvirkning af registrering af rettigheder over fondsaktiver

3.8.1 Gældende ret

I § 66 i lov om værdipapirhandel m.v. er der fastsat regler om retsvirkning af registrering af rettigheder over fondsaktiver, som er værdipapirer, der er registreret i en værdipapircentral (CSD). Registreringen i en værdipapircentral (CSD) er den sikringsakt, som skal iagttages med henblik at opnå rettigheder over fondsaktiver, der er gyldige mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning.

Forud for registrering af rettigheder over fondsaktiver, f.eks. som følge af køb, salg eller pantsætning, vil transaktionerne blive sendt igennem et værdipapirafviklingssystem, som drives af en værdipapircentral (CSD).

3.8.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

I henhold til en aftale mellem de danske markedsdeltagere, den danske værdipapircentral VP Securities A/S og Danmarks Nationalbank vil afvikling af en del transaktioner med fondsaktiver pr. september 2016 finde sted via den nye fælleseuropæiske afviklingsplatform Target2-Securities, som drives af Eurosystemet. Dette vil ske ved, at den danske værdipapircentral outsourcer en del af afviklingen til Target2-Securities.

På baggrund heraf er der behov for, at sikringsakten i relation til rettigheder over fondsaktiver skal udvides til også at kunne omfatte registrering via en anden afviklingsplatform, som en værdipapircentral (CSD) har outsourcet afviklingen til. Dette vil i realiteten være Target2-Securities.

3.8.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 66, hvori det fastsættes, at retsvirkningerne af registrering af rettigheder over fondsaktiver regnes fra tidspunktet for registrering hos en offentlig enhed, som en værdipapircentral (CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

3.9 Provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger

3.9.1 Gældende ret

De gældende bestemmelser om investorbeskyttelse er indeholdt i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og udtryk for en gennemførelse af regler herom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 2. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om finansielle markeder for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investereringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (gennemførelsesdirektivet til MiFID).

Den gældende bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel indeholder allerede regler, der har til formål at mindske risikoen for, at en virksomhed, der yder investeringsservices, varetager egne interesser på bekostning af kundens, når virksomheden modtager provisionsbetalinger fra tredjeparter i forbindelse med, at vedkommende yder en investeringsservice til en kunde. Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomheden, forinden kunden træffer en investeringsbeslutning, skal oplyse om størrelsen og karakteren af en provisionsbetaling fra en tredjepart. Dette kan som udgangspunkt gøres i summarisk form, eksempelvis som et procentinterval over størrelsen på provisionen, men virksomheden skal på kundens anmodning give yderligere præcise oplysninger om tredjepartsprovisionen. Derudover er det et krav, at provisionsbetalingen skal være udformet med henblik på at øge kvaliteten af den service, der ydes til kunden.

De gældende regler i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, der er en gennemførelse af artikel 26 i Europa-Kommissionens og Rådets direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Kommissionens direktiv 2004/39/EF om finansielle markeder for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investereringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (gennemførelsesdirektivet til MiFID), er således relativt overordnet formuleret.

3.9.2 MiFID II

MiFID II indeholder – set i forhold til MiFID – yderligere skærpede krav til investorbeskyttelsen med henblik på at forebygge interessekonflikter og beskytte investorerne imod, at rådgivere anbefaler produkter, der ikke er til investorernes bedste. Derudover skal de skærpede krav skabe en bedre gennemsigtighed om de betalinger, som ikke kommer direkte fra kunden til værdipapirhandleren, samt sikre, at sådanne tredjepartsbetalinger bliver brugt til at forbedre den service, som kunden modtager.

MiFID II ændrer grundlæggende på reguleringen af, hvordan og hvornår visse former for tredjepartsbetalinger (gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser) kan finde sted. MiFID II anvender betegnelsen »inducements«, som omfatter alle former for ikke-nødvendige incitamentsskabende gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser, der kan give anledning til en interessekonflikt i forhold til den direktivfastsatte forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, som en yder af investeringsservice er underlagt. Definitionen af begrebet »inducements« anvendes også i MiFID og ændres ikke med MiFID II. I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelsen tredjepartsbetalinger som samlebetegnelse for de omfattede betalinger.

MiFID II medfører bl.a., at værdipapirhandlere, der lever op til betingelserne for at yde investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, bliver omfattet af et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Tilsvarende medfører MiFID II et forbud for værdipapirhandlere mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, når værdipapirhandleren har indgået en aftale med kunden om en porteføljeplejeordning.

MiFID II indeholder endvidere udvidede krav til, hvilke kvalitetsforbedrende investeringsservices der skal ydes for, at det er tilladt at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i tilfælde, der falder uden for anvendelsesområdet for de to forbud. Der fastlægges mere eksplicitte kriterier for, hvad en tredjepartsbetaling skal opfylde for, at den kan anses for at indebære en kvalitetsforbedrende kundeservice ligesom der stilles klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingen indebærer en kvalitetsforbedrende service. Således vil f.eks. et pengeinstitut blive afkrævet dokumentation for, at tredjepartsbetalingerne anvendes til at skabe kvalitetsforbedrende services for kunder, der modtager investeringsrådgivning, såfremt pengeinstituttet modtager sådanne betalinger.

Endvidere skærper MiFID II kravene til indholdet og formen af de oplysninger om omkostninger og provisioner, som værdipapirhandlere skal give investorerne forud for købet (ex ante) og løbende efterfølgende (ex post).

3.9.3 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

På baggrund af den i indledningen omtalte rapport fra arbejdsgruppen om honorarmodeller gennemføres reglerne i MiFID II om forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger direktivnært tillige med tilsvarende regler for puljeordninger samt gennemførelse af regler om oplysninger og provisioner.

3.9.4 Den foreslåede ordning

Pengeinstitutter og andre distributører af investeringsforeningsbeviser modtager i dag tredjepartsbetalinger i forbindelse med salg af investeringsforeningsbeviser. Pengeinstitutterne og de øvrige distributører modtager provision som betaling for, at de stiller investeringsrådgivning til rådighed for de investorer, som ønsker at købe investeringsforeningsbeviser, ligesom det for hovedparten af foreningerne også er en betaling for, at distributøren stiller en distributionskanal til rådighed.

Med forslaget indføres der i lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i to tilfælde; for det første, hvor der ydes investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og for det andet, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje. Der indføres endvidere bestemmelser, der fastsætter betingelserne for, at der er tale om rådgivning på uafhængigt grundlag.

Bestemmelserne skal finde anvendelse for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler og forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser. Endvidere foreslås det at indføre et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger for pengeinstitutter, der har indgået aftaler om puljeordninger med deres kunder, henset til disse ordningers lighed med porteføljeplejeordninger.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Med MiFID II sker der en udvidelse af investorbeskyttelsen på en række områder, og således ikke alene i form af forbuddene mod tredjepatsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning og porteføljepleje. Der bliver også stillet skærpede krav til de oplysninger, som investor skal have, og ikke mindst bliver der stillet skærpede krav om såkaldte kvalitetsforbedrende services for, at banker m.v. må modtage tredjepartsbetalinger i de situationer, hvor tredjepartsbetalinger ikke bliver helt forbudt. Disse skærpede krav vil lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

I forbindelse med porteføljeplejeordninger er det vurderingen, at de interessekonflikter, der er mellem de omfattede institutter og selskabers økonomiske interesser og hensynet til kundens interesser, er så store, at man af hensyn til at sikre beskyttelsen af kunderne har valgt at indføre et forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Ved den foreslåede model, hvor reglerne i MiFID II gennemføres direktivnært, og der således ikke indføres skærpede regler f.eks. i form af et forbud mod alle tredjepartsbetalinger, også hvor der ikke er tale om en porteføljeplejeordning eller uafhængig rådgivning, bevares muligheden for, at alle kunder kan få rådgivning uanset formueforhold. Ved en løsning, hvor kunden skal betale for rådgivning direkte i alle situationer, vil der være en risiko for, at særligt kunder med begrænsede midler fravælger rådgivningen og måske foretager investeringer, der ikke er til deres eget bedste.

En anden fordel ved at gennemføre MiFID II-reglerne direktivnært er, at man herved bevarer pengeinstitutternes og de øvrige distributørers incitament til at udbyde andre produkter end deres egne eller fra udbydere med tætte forbindelser til distributøren.

MiFID II indebærer tillige, at der stilles skærpede krav til de oplysninger om omkostninger og provisioner, der skal gives til investorerne både forud for en investering og løbende under investeringens løbetid. Et væsentligt krav, der følger af MiFID II, er, at alle omkostninger ved en investering skal oplyses samlet. Der er således en række omkostninger forbundet med f.eks. investeringer i et investeringsforeningsbevis, hvor nogle af omkostningerne betales direkte til pengeinstituttet, mens andre betales mere indirekte som tillæg til prisen for investeringsforeningsbeviset og fradrag i afkastet herfra. Alle disse omkostninger vil skulle oplyses for kunden som ét samlet tal. Omkostningerne vil desuden skulle oplyses både som kronebeløb og som procentsats.

Den endelige udformning af EU-reguleringen på området kendes ikke endnu, da MiFID II er et rammedirektiv, og kravene skal præciseres i niveau 2-retsakter. Der foreslås med lovforslaget indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lov om finansiel virksomhed med henblik på at kunne indføre de nødvendige regler i dansk ret for at gennemføre reglerne i MiFID II.

Der henvises til lovforslagets §§ 2 og 3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forbuddet mod insiderhandel og kursmanipulation udvides med markedsmisbrugsforordningen til andre markedspladser end de regulerede markeder. Som følge af de nye regler er det derfor forventningen, at Finanstilsynet vil få flere sager om mulige overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne, som Finanstilsynet skal behandle. Finanstilsynet skal overvåge nye markedspladser med henblik på at skride ind overfor sager om markedsmisbrug. Det gøres via IT-systemer, der genererer alarmer. Sager kan endvidere opstå som følge af henvendelser fra udenlandske myndigheder, borgere, værdipapirhandlerne eller markedspladserne selv.

Efter en sag om markedsmisbrug er oversendt til anklagemyndigheden, skal Finanstilsynet assistere anklagemyndigheden i den videre behandling. Assistance sker i forbindelse med efterforskninger af sager, herunder bearbejdning og analyse af datamateriale, ligesom der udarbejdes indstillinger til brug for vurderinger af, hvorvidt markedsmisbrugsreglerne kan være overtrådt.

Som følge af markedsmisbrugsforordningen skal Finanstilsynet også føre tilsyn med, at udstedere af finansielle instrumenter, der handles på andre markedspladser end regulerede markeder, opfylder den indberetningspligt, der følger af forordningen, hvis udstederen vælger at udsætte intern viden, som udstederen ellers vil være forpligtet til at offentliggøre. I sin behandling af sådanne underretninger skal Finanstilsynet sikre, at betingelserne for udsættelse er opfyldt. Udover indberetningspligten er der en mulighed for, at finansielle virksomheder kan få en særlig tilladelse til at udsætte offentliggørelsen af intern viden. En sådan tilladelse vil skulle behandles af Finanstilsynet.

Det skønnes, at tilførslen af 25 nye udstedere af finansielle instrumenter årligt vil generere fire nye sager om markedsmisbrug, tre nye sager om intern viden og fem nye sager om udsættelse af offentliggørelse af intern viden.

Behandling af sager om markedsmisbrug, herunder assistance til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (herefter SØIK), er estimeret til i gennemsnit at kræve 150 timer pr. sag. Med fire forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 600 timer. Behandling af sager om intern viden er estimeret til i gennemsnit at kræve 40 timer pr. sag. Med tre forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 120 timer. Behandling af underretninger og anmodning og tilladelse til udsat offentliggørelse af intern viden er estimeret til i gennemsnit at kræve 40 timer pr. sag. Med fem forventede sager pr. år giver det et årligt timeforbrug på 200 timer. Derudover vurderes der at være et ressourcebehov på 250 timer pr. år til generel markedsovervågning, som en konsekvens af at flere finansielle instrumenter omfattes af reglerne, herunder derivater, 250 timer pr. år til behandling af generelle henvendelser om sager om markedsmisbrug på OHF’er, herunder undersøgelse af afledte derivater, og 250 timer pr. år til større temaundersøgelser.

På denne baggrund vurderes der at være behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

Foruden nye årsværk indebærer de nye opgaver også udgifter til nye IT-systemer. Udgifterne hertil udspringer af både markedsmisbrugsforordningen, MiFID II og MiFIR.

Gennemførelsen af reglerne om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter vil medføre, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med reglernes overholdelse.

De øgede udgifter afdækkes via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Det fremgår af § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370. Der vil derfor ikke være statsfinansielle konsekvenser.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Alt efter størrelse og organisering af de omfattede virksomheder kan lovforslagets krav om, at arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal have passende interne procedurer, der sikrer, at de ansatte kan indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen, medføre administrative konsekvenser. Kravet om passende procedurer indeholder reelt et vist skriftlighedskrav til erhvervslivet, idet kravet naturligt indebærer en formalisering af procedurerne og orientering af medarbejderne herom.

Kravet vurderes imidlertid at medføre begrænsede nye administrative byrder, idet finansielle virksomheder med mere end fem ansatte allerede i dag skal have oprettet sådanne interne procedurer. Pr. ultimo 2014 var ca. 265 virksomheder undtaget fra kravet om oprettelse af en intern ordning. Ud af disse udgør størstedelen enkeltmandsvirksomheder, der ikke har ansatte og derfor ikke omfattes af kravet. Det skønnes således, at ca. 50 pct. af de små virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, som dermed ikke omfattes af kravet. De ændringer, som de øvrige små virksomheder skal foretage, vurderes at være ændringer i eksempelvis personalehåndbøger eller interne forretningsgange, hvorfor der er tale om administrative omstillingsomkostninger af begrænset omfang. Denne opdatering skønnes isoleret set at udgøre 1,5 time pr. virksomhed og forudsættes at kunne foretages af virksomhedens egne medarbejdere i form af sekretærer eller anden HK-ansat. Medarbejderne på det danske arbejdsmarked havde i gennemsnit i henhold til Danmarks Statistiks lønstatistik af 28. september 2015 en timeløn på ca. 301 kr. Derfor vurderes kravet at medføre administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet på op imod 60.000 kr. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at indeholde administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De med lovforslaget forbundne erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes dermed ikke at overstige bagatelgrænserne herfor, hvorfor der ikke foretages yderligere kvantificering.

Lovforslaget ophæver en række nationale regler, fordi reglerne afløses af markedsmisbrugsforordningen. Af markedsmisbrugsforordningen udspringer en række pligter, som vil have konsekvenser for virksomheder, der har finansielle instrumenter optaget til handel på et marked, og deres ledende medarbejdere.

De berørte virksomheder vil være udstedere af finansielle instrumenter i Danmark. Det anslås, at der i dag er omkring 200 udstedere af finansielle instrumenter (værdipapirer) i Danmark.

Da pligterne følger af en EU-forordning, der er direkte gældende, kvantificeres konsekvenserne for erhvervslivet ikke i dette lovforslag. Nedenfor redegøres der dog kort for konsekvenserne af den nye regulering.

En række af udstederne af finansielle instrumenter er allerede i dag omfattet af regler om markedsmisbrug. Som følge af at området for anvendelse af regler om markedsmisbrug udvides med markedsmisbrugsforordningen i forhold til de eksisterende regler om markedsmisbrug, vil en række nye virksomheder imidlertid blive omfattet. Markedsmisbrugsreglerne finder således i dag anvendelse på værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder. Markedsmisbrugsreglerne vil fremadrettet finde anvendelse på finansielle instrumenter, der handles på regulerede markeder, en multilateral handelsfacilitet (herefter MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (herefter OHF). En MHF og OHF er begge handelsfaciliteter.

Som noget nyt defineres CO2-kvoter som et finansielt instrument, hvilket betyder, at markedsmisbrugsregler også finder anvendelse på transaktioner, der finder sted på regulerede markeder, som har fået tilladelse til at drive en auktionsplatform for CO2-kvoter.

Udover at flere virksomheder vil være omfattet af reglerne, medfører markedsmisbrugsforordningen også en række nye pligter med konsekvenser for erhvervslivet. Oplysningspligten vedrørende intern viden vil blive udvidet til også at gælde for instrumenter, der handles på en MHF eller OHF, mens kravene til at udarbejde insiderlister i højere grad vil blive formaliseret end i dag. Endvidere sker der en udvidelse af indberetningspligten fra kun at gælde for aktier til at gælde for finansielle instrumenter, herunder emissionskvoter.

For så vidt angår forebyggende foranstaltninger, underlægges markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, nye krav, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmisbrug og forsøg på insiderhandel og markedsmisbrug.

Endeligt sker der en stramning af reglerne om investeringsanbefalinger og dokumentationskravet for dem, som foretager en markedssondring i forbindelse med videregivelse af intern viden.

For så vidt angår ledende medarbejdere hos en udsteder, der har finansielle instrumenter optaget til handel, hæver markedsmisbrugsforordningen grænseværdien for, hvornår de har pligt til at indberette transaktioner fra 5.000 euro til 20.000 euro, hvilket indebærer en erhvervsøkonomisk lettelse.

Markedsmisbrugsforordningen suppleres i øvrigt af en række niveau 2-retsakter, som også vil have betydning for erhvervslivet, da disse retsakter vil indeholde en nærmere udmøntning af, hvordan visse af kravene i forordningen skal efterleves.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har oplyst, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser, der ikke overstiger 4 mio. kr. De administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører tredjepartsbetalinger og oplysninger om omkostninger m.v. vil dette medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i en række situationer, hvor særligt pengeinstitutter i dag modtager provisionsbetalinger.

Pengeinstitutterne modtager i dag tredjepartsbetalinger i forbindelse med salg af investeringsforeningsbeviser. Pengeinstitutterne modtager formidlingsprovision som betaling for, at de stiller investeringsrådgivning til rådighed for de investorer, som ønsker at købe investeringsforeningsbeviser, ligesom det for hovedparten af foreningerne også er en betaling for, at instituttet stiller en distributionskanal til rådighed.

Pengeinstitutterne vil som konsekvens af dette lovforslag få et indtægtstab, idet pengeinstitutternefremadrettet ikke vil kunne modtage og beholde tredjepartsbetalinger, der knytter sig til investeringer, som investorerne har foretaget via porteføljeplejeordninger.

Der er indhentet oplysninger fra en række danske pengeinstitutter om deres forventede indtægtstab som følge af lovforslaget. På baggrund af de indhentede oplysninger anslås det, at det samlede indtægtstab som følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i relation til porteføljeplejeordninger vil overstige 1 mia. kr. Pengeinstitutterne forventer, at de i en vis udstrækning vil kunne være i stand til at kompensere for dette indtægtstab ved at opkræve gebyrer i forbindelse med porteføljeplejeordningerne. Sådanne gebyrbetalinger vil blive opkrævet af pengeinstituttet direkte hos kunden. Pengeinstitutterne har endnu ikke gennemført ændringer som følge af den kommende gennemførelse af provisionsforbuddene i MiFID II-reguleringen.

Ud over de økonomiske efterlevelseskonksekvenser for erhvervslivet som følge af indtægtstab, vil der også være økonomiske efterlevelseskonksekvenser i form af omstillingsomkostninger, idet de omfattede virksomheder skal indrette IT-systemer, der kan håndtere de kommende regler om forbud mod at måtte beholde evt. provisionsbetalinger, som virksomheden modtager fra tredjeparter, idet sådanne betalinger skal formidles videre til kunden.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 595/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) erstatter og ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og EU-Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF samt EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003. Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 2, at markedsmisbrugsforordningen finder anvendelse fra den 3. juli 2016.

Som følge af markedsmisbrugsforordningen ophæves ved dette lovforslag en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., da reguleringen af forholdene indeholdt i disse bestemmelser fremadrettet følger af forordningen. De bestemmelser, der ophæves, er bestemmelser, som i 2004 blev indsat i lov om værdipapirhandel m.v. med lov nr. 1460 af 22. december 2004 som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) i dansk ret.

Markedsmisbrugsforordningen indeholder derudover en række bestemmelser, som kræver implementering i national lovgivning. Det fremgår af markedsmisbrugsforordningens artikel 39, stk. 3, hvilke bestemmelser der skal gennemføres i dansk ret, hvilket sker ved nærværende lovforslag. Som tidligere anført er der tale om regler om kompetente myndigheder, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 22, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 30, udøvelsen af tilsynsbeføjelser og anvendelsen af sanktioner, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 31, stk. 1, indberetning af overtrædelser, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 32, og offentliggørelse af beslutninger, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 34.

I øvrigt bemærkes det, at EU-Kommissionen i markedsmisbrugsforordningen på en række områder har bemyndigelse til at udstede niveau 2-retsakter.

Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af de investorbeskyttelsesmæssige regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget gennemfører reglerne i MiFID II om forbud mod i visse situationer at modtage og beholde tredjepartsbetalinger samt skærpede krav til oplysninger om omkostninger.

Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2017 og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli 2016. Kommissionen har den 10. februar 2016 fremsat forslag om, at anvendelsestidspunktet udsættes til den 3. januar 2018. Der pågår på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse fortsat drøftelser af dette samt en mulig udsættelse af fristen for gennemførelse i national lovgivning ligeledes med et år, men udskydelsen er ikke endeligt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Et af regeringens principper for at undgå overimplementering af EU-reglerne er, at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Lovforslaget følger op på den i indledningen og under pkt. 3.9 omtalte rapport om »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision« fra december 2015. Rapporten påviser, at der er uhensigtsmæssigheder i den nuværende model for honorering af pengeinstitutter i forbindelse med deres salg af investeringsforeningsbeviser for investeringsforeningerne. Særligt i forbindelse med porteføljeplejeordninger er der væsentlige interessekonflikter mellem hensynet til kundens interesse og hensynet til de økonomiske interesser hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder porteføljeplejeordningen.

Det er derfor vurderingen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen bør gennemføres hurtigst muligt og træde i kraft den 1. januar 2017, uanset udfaldet af EU-Kommissionens forslag om at udsætte anvendelsesdatoen for MiFID II.

Lovforslaget indeholder derudover et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i forbindelse med puljeordninger. Puljeordningerne er særlige for Danmark og er ikke umiddelbart kendte i andre EU-lande. De minder om en porteføljeplejeordning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde. Forbuddet i forbindelse med puljeordninger er således ikke udtryk for gennemførelse af direktivbestemmelser.

Baggrunden for at indføre forbuddet for puljeordninger er, at det er formodningen, at puljeordninger på grund af de mange lighedspunkter med porteføljeplejeordninger ville være blevet inkluderet i MFID II’s anvendelsesområde, såfremt puljeordningerne var mere udbredte i EU generelt. Såfremt der ikke indføres et forbud for puljeordninger på samme måde som for porteføljeplejeordninger, vil der ske en konkurrencemæssig skævvridning ved, at det vil være tilladt for et pengeinstitut at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med investeringsforeningsbeviser, der indgår i instituttets puljeordninger, mens det ikke vil være tilladt for instituttet, hvis der er tale om investeringsforeningsbeviser, der indgår i samme instituts porteføljeplejeordninger. Der vil således ikke længere være level playing field på området.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug har i perioden fra den 16. november 2015 til den 21. december 2015 været sendt i høring, og et udkast til lovforslag vedrørende provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. har i perioden fra den 11. februar til den 25. februar 2016 været sendt i høring. Begge udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrustgroup, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget formodes at medføre et øget ressourceforbrug hos Finanstilsynet, herunder nye årsværk og udgifter til nye IT-systemer.
De øgede udgifter foreslås dækket via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve afgifter. Alle tilsynets udgifter er fuldt ud dækkede af betalinger fra sektoren.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget vil medføre øgede administrative konsekvenser for Finanstilsynet, herunder flere sager, overvågning af flere markedspladser og behandling af tilladelser.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslagets del vedrørende markedsmisbrugsforordningen vurderes ikke i sig selv at indebære negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets indførelse af forbud mod tredjepartsbetalinger i en række tilfælde vil indebære negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af indtægtstab og omstillingsomkostninger. Indtægtstabet anslås at overstige 1 mia. kr., men det forventes, at der i et vist omfang vil kunne kompenseres herfor i form af nye indtægter.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget i sig selv vurderes alene at indebære begrænsede negative administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kr. årligt, hvorfor der ikke er sket en yderligere kvantificering heraf.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 595/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) erstatter og ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og EU-Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF. Forordningen finder anvendelse fra den 3. juli 2016.
Markedsmisbrugsforordningen indeholder derudover en række bestemmelser, som kræver implementering i national lovgivning.
Lovforslaget er derudover udtryk for direktivnær gennemførelse af investorbeskyttelsesmæssige regler, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), om forbud mod i forbindelse med porteføljeplejeordninger og ved investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter samt skærpede krav til oplysninger om omkostninger.
Lovforslaget indeholder derudover et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i forbindelse med puljeordninger. Puljeordninger falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde. Forbuddet i forbindelse med puljeordninger er således ikke udtryk for gennemførelse af direktivbestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af fodnoten til titlen til lov om værdipapirhandel m.v., at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører en række EU-direktiver.

Det foreslås, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (herefter markedsmisbrugsdirektivet) samt Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation og Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner (herefter gennemførelsesdirektiverne) udgår af fodnoten til lovens titel.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det med lovforslaget foreslås at ophæve de bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., der blev indsat for at gennemføre markedsmisbrugsdirektivet, idet markedsmisbrugsforordningen ophæver markedsmisbrugsdirektivet og gennemførelsesdirektiverne.

Til nr. 2

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. To af disse bestemmelser er §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt., udgår af § 7, stk. 4.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at §§ 28 a, stk. 2, og 37, stk. 1, 1. pkt. foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 11 med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 11 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af selskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Af § 11 a, stk. 2-4, følger det, at en ordning som nævnt i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst, at stk. 1 alene finder anvendelse for selskaber, som beskæftiger flere end fem ansatte, at ordningen som nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest tre måneder efter, selskabet har ansat den sjette ansatte, og at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet i stk. 1.

Det foreslås at indsætte et stk. 5, hvorefter arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at gennemføre artikel 32, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen, hvoraf fremgår, at medlemslande skal stille krav om, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af forordningen.

Ved arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, forstås arbejdsgivere, hvor den enkelte virksomheds aktiviteter kræver tilladelse fra Finanstilsynet og er underlagt tilsyn i forbindelse hermed. Det er endvidere et krav, at virksomheden har ansatte. En virksomheds passende interne procedurer skal vurderes i forhold til den enkelte virksomheds størrelse og aktiviteter.

Kravet om passende interne procedurer skal endvidere forstås i sammenhæng med bagatelgrænsen på fem ansatte i den gældende § 11 a, stk. 3. Hvis virksomheden er underlagt krav om en uafhængig og selvstændig ordning, vil det være naturligt, at den ansattes mulighed for at indberette overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen sker til den interne ordning. Er der derimod tale om en mindre virksomhed, kan der være tale om, at de ansatte skal have adgang til direktion eller bestyrelse. Der kan endvidere være tale om en passende ordning, såfremt de ansatte har mulighed for at indberette overtrædelser til virksomhedens revisor. Indberetning af mulige overtrædelser efter den foreslåede bestemmelse vil være omfattet af beskyttelsen i henhold til § 11 b i lov om værdipapirhandel m.v., som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 4.

Det følger af § 48 i lov om behandling af personoplysninger (herefter persondataloven), at privates behandling af personoplysninger om rent private forhold skal anmeldes til Datatilsynet, samt at tilsynets tilladelse skal indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsespligten i § 48 i persondataloven omfatter imidlertid ikke behandling af personoplysninger, som foretages i virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, og som vedrører virksomhedernes kunder eller personer, som virksomhederne har et retskrav på, eller som er nødvendige som følge af forpligtelser, der generelt påhviler finansielle virksomheder, bortset fra registreringer som følge af et ansættelsesforhold i en finansiel virksomhed, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 410 af 9. maj 2012 (herefter undtagelsesbekendtgørelsen). Behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med personaleadministration, herunder whistleblowerordninger, er dog ikke fritaget fra denne anmeldelsespligt. Det indebærer, at alle de tilsynsbelagte virksomheder skal anmelde deres behandling af følsomme personoplysninger til Datatilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 11 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte har indberettet selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af loven, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.

Det foreslås at udvide beskyttelsen i den gældende § 11 b, stk. 1, sådan, at beskyttelsen af ansatte mod ufordelagtig behandling som følge af en indberetning af en overtrædelse eller mulig overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. vil gælde, uanset om virksomheden er under tilsyn af Finanstilsynet eller ej. Beskyttelsen skal gælde for alle ansatte og er således ikke som i dag begrænset til ansatte i virksomheder under tilsyn, dvs. virksomheder omfattet af § 7, stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at gennemføre artikel 32 i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 32, stk. 1, kræver, at medlemslandene skal indføre effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen til de kompetente myndigheder. I henhold til artikel 32, stk. 2, litra b, skal disse mekanismer som minimum omfatte passende beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser, således at disse personer er beskyttet imod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling. Et tilsvarende krav ses i en lang række andre EU-retsakter på det finansielle område, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV-direktivet), der blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.

Artikel 32 i markedsmisbrugsforordningen beskytter ikke alene medarbejdere i virksomheder under tilsyn, der indberetter overtrædelser til Finanstilsynet eller en intern ordning, som i dag er beskyttet efter lov om værdipapirhandel m.v. Forordningen udvider således beskyttelsen til ansatte i en hvilken som helst virksomhed, som indberetter en potentiel overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen til Finanstilsynet.

Til nr. 5

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at en operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Af lovens § 18, stk. 2, nr. 8, følger det, at operatøren skal registrere de transaktioner, der gennemføres af medlemmer af markedet under anvendelse af markedets systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af markedets regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.

Det foreslås at ændre § 18, stk. 2, nr. 8, sådan, at adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10, ikke længere er omfattet af bestemmelsen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., som omhandler misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.

Pligten til at indberette potentiel markedsmisbrug, som i dag følger af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., følger fremover af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

Til nr. 6

§ 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden. § 27, stk. 1-5, regulerer pligten til at offentliggøre intern viden, som påhviler udstedere af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

§ 27, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., fastslår, at en udsteder af værdipapirer som nævnt i stk. 1 uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk. 1 eller 2, skal lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.

§ 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., giver en udsteder mulighed for på eget ansvar at udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt.

Der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 27, stk. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at udstederes oplysningsforpligtelser vedrørende offentliggørelse af intern viden fremover følger af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen, som er umiddelbart gældende i Danmark.

Artikel 17, stk. 1, 7 og 8, erstatter således § 27, stk. 1-4, i lov om værdipapirhandel m.v. og fastlægger nye regler om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden.

Artikel 17, stk. 1, 3. pkt., erstatter bestemmelsen i § 27, stk. 5. Artikel 17, stk. 1, 3. pkt., fastslår, at en udsteder i en periode på mindst 5 år skal lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sin hjemmeside og løbende ajourføre den.

Artikel 17, stk. 4-6 og 7, i markedsmisbrugsforordningen erstatter bestemmelsen i § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. og fastlægger nye regler for adgangen til at udsætte offentliggørelsen af intern viden for udstedere af finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked, en MHF eller en OHF.

Artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen opregner en række muligheder, hvorved udsteder på eget ansvar kan udsætte offentliggørelsen af intern viden. Hvis udstederen ønsker at anvende udsættelsesadgangen, skal udsteder kunne redegøre for, at øjeblikkelig offentliggørelse må antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, at udsættelse af offentliggørelsen ikke antages at vildlede offentligheden, og at udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter skal være i stand til at sikre oplysningernes fortrolighed.

Det følger af artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, at en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, skal underrette den i stk. 3 nævnte kompetente myndighed om udsættelsen af offentliggørelse og forelægge myndigheden en skriftlig redegørelse for, hvordan virksomheden har sikret, at betingelserne for udsættelse af offentliggørelse af den interne viden er opfyldt. Redegørelsen skal som udgangspunkt indsendes til den kompetente myndighed, når den interne viden er offentliggjort. I henhold til artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., kan landene bestemme, at redegørelsen for, hvordan betingelserne for udsættelse af intern viden er opfyldt, alene skal indsendes efter den i stk. 3 specificerede kompetente myndigheds anmodning.

ESMA skal i henhold til artikel 17, stk. 10, i markedsmisbrugsforordningen udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. artikel 17, stk. 4 og 5. Kommissionen vil herefter udstede disse tekniske standarder som en gennemførelsesforordning, der dermed bliver direkte gældende.

Til nr. 7

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter en redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i markedsmisbrugsforordningen skal indsendes på anmodning til Finanstilsynet.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at udnytte en mulighed i artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen for, at et medlemsland kan beslutte, at en udsteders redegørelse om, hvorvidt betingelserne for udsættelse af offentliggørelsen af intern viden kan udsættes, alene skal indsendes på anmodning fra den kompetente myndighed. Idet obligatorisk indsendelse af sådanne redegørelser kan være en byrde for erhvervslivet, bør denne mulighed udnyttes i lovforslaget, således at en udsteder alene skal indsende redegørelse om udsættelse af den interne viden på anmodning fra Finanstilsynet. En sådan bestemmelse vurderes ikke i overvejende grad at hindre Finanstilsynets mulighed for at udføre et effektivt tilsyn med udstederes overholdelse af oplysningspligten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udsteder, uanset at redegørelsen ikke skal indsendes, er forpligtiget til at udarbejde og opbevare den nævnte redegørelse.

I henhold til den gældende § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal udstedere af omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et EU/EØS-land m.v., eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, offentliggøre intern viden hurtigst muligt, hvis denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Disse udstedere kan i henhold til § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. under særlige omstændigheder udsætte offentliggørelsen af den interne viden. En betingelse for anvendelse af udsættelsesadgangen er, at den interne viden kan holdes fortrolig, og at det ikke vil kunne vildlede offentligheden. Kravene til udstederes offentliggørelse af intern viden vil fra anvendelsesdatoen af markedsmisbrugsforordningen i fremtiden fremgå af artikel 17, der viderefører kravet til udstedere om offentliggørelse af intern viden hurtigst muligt.

Hvis et medlemsland vælger, at en redegørelse om udsættelse af intern viden alene skal indsendes på anmodning, jf. artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 2. pkt., i markedsmisbrugsforordningen, skal en udsteder, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, alene underrette Finanstilsynet om, at offentliggørelsen har været udsat, men skal ikke i den forbindelse indsende den færdige redegørelse, jf. artikel 17, stk. 4, 3. afsnit, 1. pkt. Valgmuligheden for medlemslandene består således alene i, hvorvidt redegørelsen skal forelægges den kompetente myndighed i alle tilfælde eller kun på anmodning. Ligeledes består valgmuligheden alene for de udstedere, som har finansielle instrumenter optaget til handel eller finansielle instrumenter, der handles på en dansk markedsplads, således at Finanstilsynet skal påse udstederens overholdelse af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen. Udstedere med registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel eller finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads uden for Danmark, skal være opmærksomme på, om dette medlemsland har udnyttet valgmuligheden i artikel 17, stk. 4.

Artikel 17, stk. 10, i markedsmisbrugsforordningen foreskriver, at der med henblik på præcisering af de tekniske metoder til udsættelse af offentliggørelse af intern viden skal udarbejdes gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Disse standarder vil endvidere indeholde nærmere indholdsmæssige krav til den redegørelse, som udstedere, der udsætter offentliggørelse af intern viden, skal udarbejde og opbevare.

Det bemærkes, at anvendelsen af udsættelsesadgangen efter artikel 17, stk. 4 og stk. 5, stadig vil ske på udsteders eget ansvar.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger reglerne om ledende medarbejders pligt til at indberette egne og nærtstående personers transaktioner til Finanstilsynet.

Det følger af § 28 a, stk. 1 og 3, at ledende medarbejdere i selskaber, der har Danmark som hjemland, og hvor selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, eller i et andet EU/EØS-land m.v., eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal indberette en meddelelse om transaktioner, som de eller nærtstående personer til dem udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelsen indberettes elektronisk til Finanstilsynet senest to hverdage efter transaktionen. Finanstilsynet offentliggør herefter meddelelsen straks efter modtagelsen. § 28 a, stk. 2, indeholder en afgrænsning af, hvilke medarbejdere der anses for at være ledende. § 28 a, stk. 3, indeholder en pligt for nærtstående til en ledende medarbejder i et udstedende selskab til at give meddelelse til den ledende medarbejder om transaktioner, som de nærtstående personer udfører for egen regning. § 28 a, stk. 4, definerer, hvad der forstås ved nærtstående personer. § 28 a, stk. 5, fastlægger en beløbsgrænse for, hvornår pligten til at foretage indberetninger indtræder. § 28 a, stk. 6, opregner, hvilke oplysninger en meddelelse skal indeholde. § 28 a, stk. 7, indeholder en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af oplysninger omfatter af § 28 a, stk. 1-6.

Det foreslås at nyaffatte § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., sådan at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for nyaffattelsen er, at artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen erstatter bestemmelsen og fastsætter regler for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. Ledende medarbejdere er i henhold til artikel 19 i markedsmisbrugsforordningen forpligte til at underrette udstederen og den relevante kompetente myndighed om transaktioner. Forpligtigelsen og omfanget af forpligtigelsen følger direkte af forordningen. Artikel 19, stk. 9, giver den kompetente myndighed mulighed for at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner, hvorfor den foreslåede bestemmelse fremadrettet vil indeholde en bemyndigelse til Finanstilsynet om at fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til den pågældende artikel.

Af artikel 19, stk. 14, i markedsmisbrugsforordningen fremgår det, at EU-Kommissionen vil vedtage delegerede retsakter, der præciserer de typer af transaktioner, som udløser pligten for de ledende medarbejdere til at indberette transaktioner. Derudover vil der i henhold til artikel 19, stk. 15, i markedsmisbrugsforordningen blive udarbejdet gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det format og den skabelon, der skal anvendes til indberetning og offentliggørelse. Det forventes, at indberetning af ledende medarbejderes transaktioner også efter ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen skal indberettes elektronisk ved brug af digital signatur (NemID) til Finanstilsynets database for selskabsmeddelelser. De nærmere krav til indberetningen, herunder krav om brug af et bestemt format for indberetningen, vil blive fastlagt på niveau 2 ved en gennemførelsesforanstaltning.

Der henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Bestemmelsen i § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. fastlægger reglerne om investeringsanbefalinger. Det følger af den gældende § 28 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at enhver fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller som led i sine forretninger med offentligheden eller kontakt til distributionskanaler, udarbejder eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1, eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at fremlæggelse og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer eller den udsteder, som anbefalingen vedrører. § 28 b, stk. 2, giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser og interessekonflikter ved udarbejdelsen og udbredelsen af anbefalinger vedrørende værdipapirer og udstedere heraf.

Det foreslås at ophæve § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at artikel 20 i markedsmisbrugsforordningen erstatter de nuværende regler samt fastsætter visse nye krav om investeringsanbefalinger og statistik. Som et supplement til reglerne i artikel 20, vil der i henhold til artikel 20, stk. 3, blive udarbejdet supplerende regler i form af en delegeret forordning.

Der henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 30 i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i § 27, stk. 7, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes hjemland og udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.

Det foreslås at ændre § 30, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre stk. 7 til stk. 1.

Baggrunden for den foreslåede ændring er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ændring til § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 11

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder definitionen af intern viden (§ 34) og kursmanipulation (§ 38) samt forbud mod at handle værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder eller alternative markedspladser, såfremt vedkommende er i besiddelse af intern viden (§ 35), og et forbud mod at foretage kursmanipulation (§ 39). Kapitel 10 indeholder herudover et forbud mod videregivelse af intern viden (§ 36) samt krav om, at udstedere af værdipapirer, der har Danmark som hjemland, skal oprette interne regler for håndtering af intern viden og krav om oprettelse af insiderlister (§ 37). Yderligere indeholder det gældende kapitel 10 regler om værdipapirhandleres pligt til at indberette mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet og et forbud for værdipapirhandleren mod at oplyse om dette til den omhandlede person, der har gennemført transaktionen, jf. § 37, stk. 6 og 7. Reglerne i kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. stammer fra markedsmisbrugsdirektivet, som alene vedrørte markedsmisbrug på regulerede markeder. Ved implementering i dansk ret blev bestemmelserne om kursmanipulation og insiderhandel i markedsmisbrugsdirektivet udvidet til også at omfatte de alternative markedspladser.

Det foreslås at ophæve kapitel 10.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at markedsmisbrugsdirektivet afløses af markedsmisbrugsforordningen. De forbud og pligter, der fremgår af kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v., vil således efter forordningens ikrafttræden fremgå af markedsmisbrugsforordningen.

Alternative markedspladser var ikke omfattet af markedsmisbrugsdirektivet, men som nævnt under punkt 4 og 5 i de almindelige bemærkninger vil markedsmisbrugsforordningen finde anvendelse for finansielle instrumenter optaget til handel på regulerede markeder, MHF’er, OHF’er samt over-the-counter-transaktioner. En alternativ markedsplads i henhold til § 7 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. er en MHF, der drives som en alternativ markedsplads. Handlinger, som påvirker instrumenter handlet på en alternativ markedsplads, er således omfattet af markedsmisbrugsforordningens anvendelsesområde.

§ 37, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder krav til udstedere med Danmark som hjemland om at fastsætte interne regler om ledelsesmedlemmers og ansattes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer samt interne regler for håndtering af intern viden. Markedsmisbrugsforordningen indeholder ikke krav om, at udstedere af værdipapirer med hjemland i Danmark skal fastsætte regler for ledelsesmedlemmer og ansattes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer. Et krav til virksomheder om fastsættelse af sådanne regler for ledelsesmedlemmer og medarbejderes handel med de af udstederen udstedte værdipapirer vurderes at ville indebære en administrativ byrde for de omfattede virksomheder og ville samtidig alene være en dansk regel. Reglerne i markedsmisbrugsforordningen vurderes at være tilstrækkelige til at sikre, at formålet bag de gældende danske regler i § 37, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. forsat tilgodeses. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at reglerne i markedsmisbrugsforordningens artikel 18 om udarbejdelse af insiderlister er detaljerede og omfattende og vil sikre, at personer, der har intern viden, i tilstrækkelig grad er oplyst om, hvordan den interne viden skal håndteres, således at det sikres, at den interne viden holdes fortroligt.

Idet artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen indeholder krav til udstedere om oprettelse af insiderlister, og artikel 19, stk. 11, i forordningen indeholder regler om, at ledende medarbejdere ikke må handle aktier i en periode på 30 dage før offentliggørelse af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport, vurderes det, at beskyttelseshensynet bag de gældende danske regler varetages i tilstrækkelig grad med forordningens krav. På denne baggrund foreslås kravene om interne regler for handel med udsteders værdipapirer ophævet.

Til nr. 12

Det følger af § 40, stk. 2, nr. 7, i lov om værdipapirhandel m.v., at et selskab, der driver en MHF, skal registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.

Det foreslås at ændre § 40, stk. 2, nr. 7, ved at lade adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10, udgå, sådan at det fremadrettet vil følge af bestemmelsen, at et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., som omhandler misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Pligten til at indberette potentiel markedsmisbrug, som i dag følger af kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v., følger fremover af artikel 16, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II.

Til nr. 13

Bestemmelsen i § 66 i lov om værdipapirhandel m.v. vedrører retsvirkninger af registrering af rettigheder over fondsaktiver.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 66, hvori det fastsættes, at retsvirkningerne regnes fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til, hvis en værdipapircentral (herefter CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (herefter CSDR-forordningen).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at CSDR-forordningen fastsætter et fælles regelsæt for tilladelse til en CSD. Det følger af artikel 30, stk. 5, i CSDR-forordningen, at en CSD kan outsource bl.a. afviklingen til en offentlig enhed. Dette skal være omfattet af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer, som er aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige enhed og den relevante CSD. Aktuelt er der tale om den fælles europæiske afviklingsplatform Target2-Securities, som drives af Eurosystemet, og som en lang række CSD’er fra EU og lande, som Unionen har indgået aftale med, fremadrettet vil outsource afviklingen til.

Til nr. 14

Bestemmelsen i § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel angår Finanstilsynets generelle pligt til bl.a. at påse overholdelse af lov om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger og direktiver.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at Finanstilsynet fremadrettet også skal påse overholdelsen af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at artikel 22 i markedsmisbrugsforordningen fastslår, at hvert medlemsland skal udpege en enkelt administrativ kompetent myndighed med henblik på anvendelsen af forordningen. Med forslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed i relation til markedsmisbrugsforordningen. Finanstilsynet har i henhold til den gældende lov om værdipapirhandel m.v. påset overholdelse af de regler, der gennemførte markedsmisbrugsdirektivet. Der er således tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret.

Finanstilsynet skal som kompetent myndighed påse overholdelsen af markedsmisbrugsforordningen og af de retsakter og tekniske standarder, der er udstedt i medfør af forordningen, og som er umiddelbart gældende i medlemslandene. Der er i markedsmisbrugsforordningen en række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissionen kan udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Det forventes, at flertallet af disse retsakter og tekniske standarder vil blive udstedt som forordninger og derfor vil gælde umiddelbart i dansk ret.

Til nr. 15

Det følger af § 83, stk. 3, 1. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., at kontrollen efter stk. 2 også omfatter kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7.

Det foreslås at ændre § 83, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre stk. 7 til stk. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 83 a, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1 og 3, og § 30 og regler udstedt i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på nærmere fastsatte vilkår.

Det foreslås at ændre § 83 a, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. ved at ændre § 28 a, stk. 1 og 3 til artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11 i markedsmisbrugsforordningen.

Den foreslåede ændring i § 83 a, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af den ved dette lovforslag foreslåede ophævelse af § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynets bestyrelse træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger. Finanstilsynets bestyrelse træffer endvidere beslutning om at overgive sådanne sager til politimæssig efterforskning og godkender herudover regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet. Af § 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår det, at bestemmelsens stk. 1 ligeledes finder anvendelse for sager om efterlevelse af de i stk. 2 nævnte forordninger.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at Finanstilsynets bestyrelse fremadrettet også får kompetence til at træffe beslutninger om reaktioner og om at overgive sager til politimæssig efterforskning i sager om efterlevelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at reaktioner for overtrædelse af § 27, stk. 1, og kapitel 10 i lov om værdipapirhandel m.v. – primært i form af beslutning om politianmeldelse for overtrædelse af disse bestemmelser – hidtil har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse i henhold til den gældende § 84, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Med henblik på at videreføre denne fordeling foreslås det at tilføje markedsmisbrugsforordningen til opregningen i § 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., således at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterlevelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 18

Bestemmelsen i § 84 a, stk. 1, omhandler Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens ansattes forbud mod at videregive fortrolige oplysninger. Det følger af § 84 a, stk. 7, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at indsætte markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf i stedet for kapitel 10, sådan at bestemmelsen fremadrettet vil omfatte misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede ændring sker som en konsekvens af, at kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, idet de forbud og pligter, der fremgår af kapitlet fremover, følger af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 19

Bestemmelsen i § 84 b, stk. 1, fastlægger, hvem der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. Det følger af § 84 b, stk. 2, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., at også den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af bl.a. kapitel 10, anses som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at indsætte markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf i stedet for kapitel 10, sådan at bestemmelsen fremadrettet vil omfatte overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede ændring sker som en konsekvens af, at kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, idet de forbud og pligter, der fremgår af kapitlet, fremover følger af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af § 84 b, stk. 2, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v., at også den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri, anses som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Det foreslås at ophæve § 84 b, stk. 2, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget er en konsekvens af, at § 37, stk. 1 og 2, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. ophæves med ophævelsen af kapitel 10 i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, samt de tilhørende bemærkninger.

Til nr. 21

Bestemmelsen i § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9, i lov om værdipapirhandel m.v. angår offentliggørelse i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af intern viden, reglerne om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, reglerne om investeringsanbefalinger, forbuddene mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation samt overtrædelse af bestemmelserne om udstedelse af interne regler, reglerne om udarbejdelse af insiderlister og reglerne om underretning af mistænkelige transaktioner.

Det foreslås at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9.

Forslaget om at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 1-3, er en konsekvens af, at § 27, stk. 1-6, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v., som bestemmelserne i § 84 d, stk. 2, nr. 1-3, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. henviser til, ophæves med lovforslagets § 1, nr. 6.

Forslaget om at ophæve § 84 d, stk. 2, nr. 6-9, hvori der henvises til bestemmelser i lovens kapitel 10, er en konsekvens af, at kapitel 10 ophæves med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af § 84 d, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., at hvis en udsteder af værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3, kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. En sådan offentliggørelse kan ske i sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, og § 29, stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør af § 30.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre § 27, stk. 1, 7 og 13, til § 27, stk. 1 og 7.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 23

Det følger af § 84 i, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at lade henvisningen til § 7, stk. 1, udgå, således at bestemmelsen fremadrettet vil omhandle en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed. § 7, stk. 1 indeholder definitioner af en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral og en CSD.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love blev der generelt i den finansielle lovgivning indført en særregel, der udvidede Finanstilsynets tavshedspligt i forhold til personoplysninger om personer, der indberetter overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Udvidelsen af tavshedspligten indebærer, at parter efter forvaltningsloven eller lov om værdipapirhandel m.v. ikke har ret til aktindsigt i personoplysninger om en person, som har indberettet et selskab til Finanstilsynet for en overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den lovgivning, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Beskyttelsen i henhold til den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er imidlertid afgrænset til personer, der indberetter en fysisk person eller en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, for en overtrædelse eller potentiel overtrædelse af loven. Virksomheder omfattet af § 7, stk. 1, er operatører af regulerede markeder, clearingcentraler eller CSD'er. Med den gældende bestemmelse kan der således opstå tvivl om hjemmelen til beskyttelse af personoplysninger om en person, såfremt vedkommende har indberettet en overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. foretaget af en virksomhed, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1. Dette kunne eksempelvis være indberetning af en bank for markedsmanipulation eller anden overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen.

Som nævnt under pkt. 3.7.3 omfatter bestemmelserne i markedsmisbrugsforordningen ikke alene finansielle virksomheder, men samtlige aktører på kapitalmarkederne, herunder udstedere, værdipapirhandlere og personer, der handler finansielle instrumenter. I henhold til artikel 32, stk. 1, litra c, i markedsmisbrugsforordningen skal en kompetent myndighed have mulighed for at beskytte personoplysninger i sager, der er startet på baggrund af en henvendelse fra en whistleblower. Denne beskyttelse skal omfatte både den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske eller juridiske person, som angiveligt begik overtrædelsen. Derudover kræves der beskyttelse med hensyn til at bevare fortroligheden af deres identitet i alle faser af sagsbehandlingen. Sidstnævnte er med forbehold for, at der kan ske videregivelse af oplysninger, der er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med undersøgelse eller efterfølgende retssager. Beskyttelse af personoplysninger vedrørende den fysiske eller juridiske person, som angiveligt har begået en overtrædelse, findes i Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. I henhold til artikel 32, stk. 5, i markedsmisbrugsforordningen har EU-Kommissionen hjemmel til at udstede supplerende regler og krav om præcisering af de procedurer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, herunder foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt. I de tekniske anbefalinger til EU-Kommissionen, som ESMA har sendt til EU-Kommissionen den 3. februar 2015, indgår en række krav til særlige procedurer for modtagelse og opbevaring af sådanne indberetninger. Det er vurderingen, at der primært er tale om myndighedsrettede bestemmelser, hvorfor der ikke vil ske gennemførelse af direktivet via lovgivningsmæssige tiltag.

Med den foreslåede ændring i § 84 i, stk. 1, udvides kredsen af beskyttede således, at Finanstilsynets ansatte ikke må videregive personoplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v., regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Dette uanset hvilken type virksomhed vedkommende har indberettet til Finanstilsynet. Med den foreslåede ændring er anvendelsesområdet for § 84 i, stk. 1, således ikke begrænset til de i § 7, stk. 1, opregnede typer af virksomheder.

Til nr. 24

Det følger af § 84 l, stk. 2, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at offentliggørelse skal ske i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre henvisningen til § 27, stk. 7, til § 27, stk. 1, og henvisningen til 27, stk. 12, til § 27, stk. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 25

Det følger af § 84 l, stk. 2, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., at offentliggørelse skal ske i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk. 14, og § 30.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre henvisningen til § 27, stk. 13, til § 27, stk. 7, og henvisningen til § 27, stk. 14, til § 27, stk. 8.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 26

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen regulerer Finanstilsynets offentliggørelse af reaktioner i forbindelse med overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen og gennemfører artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finanstilsynets reaktioner har afskrækkende virkning på den brede offentlighed.

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af markedsmisbrugsforordningen. Hvis Finanstilsynet vælger at offentliggøre et resumé, skal dette resumé i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 34, stk. 1, som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der er genstand for sanktionen.

Finanstilsynets almindelige offentliggørelse af reaktioner i henhold til bl.a. § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. afventer i dag ikke en eventuel indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene. Indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene har derfor heller ikke opsættende virkning efter den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivning, herunder modtaget påbud og påtaler m.v., vil kunne være oplysninger om strafbare forhold og andre rent private forhold omfattet af persondatalovens § 8. Offentliggørelse, som forudsat i artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen, findes derfor ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse indebærer således - i forhold til spørgsmålet om hvorvidt offentliggørelse kan ske - en fravigelse af persondatalovens § 8. Persondatalovens øvrige regler vil fortsat finde anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personer i sager efter 1. pkt. Hvis Finanstilsynet vælger at offentliggøre et resumé, skal dette resumé i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 34, stk. 1, som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art samt om identiteten af den person, der politianmeldes.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fastsætter, at 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser meddelt af Finanstilsynets bestyrelse.

Finanstilsynets bestyrelse er en del af Finanstilsynet og ikke en selvstændig myndighed. Da § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. specifikt omhandler offentliggørelse af reaktioner fra Finanstilsynets bestyrelse, er henvisningen til 1. og 2. pkt. medtaget i stk. 1, 3. pkt., for at understrege, at bestyrelsens afgørelser om påtaler, påbud, administrative bødeforlæg, tvangsbøder og politianmeldelser tillige skal offentliggøres med navns nævnelse for de i 1. og 2. pkt. nævnte sager for så vidt angår fysiske personer og ikke blot juridiske personer, som omhandlet generelt i § 84 c.

Stk. 1 gennemfører artikel 34, stk. 1, 1. og 2. afsnit, i markedsmisbrugsforordningen. Artikel 34 i markedsmisbrugsforordningen kræver, at alle sanktioner fra Finanstilsynets side offentliggøres.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen. Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds navn vil kunne medføre fald i kursen på en virksomheds aktier og tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomheden eller personen, vil ikke i sig selv være nok til, at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form. Undtagelsen finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil blive truet, eller meget væsentlige interesser krænkes. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko for, at offentliggørelsen vil kunne medføre et run på virksomheden, som når f.eks. et pengeinstituts kunder må forventes at ville trække deres penge ud og derved skabe likviditetsproblemer for virksomheden på et tidspunkt, hvor der ellers ikke er nærliggende risiko for sammenbrud.

Endvidere må offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelse vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl, om der foreligger efterforskningsmæssige hensyn, vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed. Finder politimyndigheden, at der er forhold, som taler imod offentliggørelse, vil Finanstilsynet normalt lægge dette til grund.

Endelig skal offentliggørelse udskydes eller ske i anonymiseret form i tilfælde af, at offentliggørelse vil medføre en trussel mod den finansielle stabilitet.

Såfremt der er tale om en overtrædelse begået af en person, skal der ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis offentliggørelse af navnet på personen i det konkrete tilfælde må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til hensynet til personen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggørelse med navns nævnelse vil være i vedkommendes personlige integritet.

Hvis der er tale om et tilfælde, hvor der efter bestemmelsen skal ske offentliggørelse i anonymiseret form, men offentliggørelse ikke kan ske i anonymiseret form, fordi der ikke kan ske en effektiv anonymisering, vil offentliggørelsen ikke skulle foretages efter denne bestemmelse. Det er f.eks. tilfældet, hvis beskrivelsen af de konkrete forhold i sagen gør, at det vil være muligt entydigt at identificere den virksomhed eller fysiske person, afgørelsen er rettet imod, uanset at denne ikke er nævnt ved navn.

Stk. 2 gennemfører artikel 34, stk. 1, 3. afsnit, litra a-c, og 4. afsnit, i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslåede stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsætter, at såfremt en påtale, et påbud eller en tvangsbøde indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Hvis parten efterfølgende trækker sin klage tilbage, eller hvis sagen afvises, vil offentliggørelsen alene skulle tilrettes, således at oplysning om indbringelse for Erhvervsankenævnet eller domstolene slettes fra Finanstilsynets offentliggørelse. Med forslaget skal Finanstilsynet herefter offentliggøre det efterfølgende resultat af anken, hvis en påtale, et påbud eller en tvangsbøde i de i stk. 1 nævnte sager indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene.

Finanstilsynet offentliggør i dag efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. bl.a. domme over juridiske personer i sager, der har været overgivet til politimæssig efterforskning, samt status om anke og resultatet heraf, hvis der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde.

Af det foreslåede stk. 3, 3. pkt., følger det, at Finanstilsynet skal offentliggøre udfaldet af en straffesag, når der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde. Det betyder, at Finanstilsynet skal offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Stk. 3 gennemfører artikel 34, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslåede stk. 4, fastsætter, at offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske hurtigst muligt efter, at den juridiske eller fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og at offentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. For fysiske personer skal offentliggørelsen dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

I lovforslaget er der ikke angivet et eksakt tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen.

Offentliggørelse af udfaldet af en sag, herunder eksempelvis en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.

I forbindelse med bestyrelsens behandling af en sag træffer bestyrelsen også beslutning om offentliggørelse. Sagen vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af sagen. Såfremt det indstilles, at et resumé af sagen skal offentliggøres, vil et udkast til offentliggørelsesresumé skulle vedlægges sagen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5 i persondataloven indeholder en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger, herunder fastsætter bestemmelsen bl.a., at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt, af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

På den baggrund foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at offentliggjorte oplysninger, som vedrører fysiske personer, kun skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

Vurderingen skal foretages ud fra, at de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, herunder øge effekten af de nationale sanktioners og foranstaltningers præventive virkning. I denne vurdering bør blandt andet, men ikke alene, indgå en vurdering af vigtigheden af information til markedet om de pågældende overtrædelser og den præventive effekt ved offentliggørelse af den fysiske persons navn overfor hensynet til den fysiske persons private forhold.

Stk. 4 gennemfører artikel 34, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen.

Til nr. 27

Det følger af § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven og en række forordninger kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, sådan at afgørelser truffet i henhold til markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf fremadrettet vil være omfattet af klageadgangen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at markedsmisbrugsforordningen medfører ophævelse af en række bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., som der hidtil har været klageadgang over, hvorfor der også skal være klageadgang over de afgørelser, som fremadrettet vil blive truffet i henhold til markedsmisbrugsforordningen og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 28

§ 88 a i lov om værdipapirhandel m.v. bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af EU-Kommissionen i medfør af CSDR-forordningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet ligeledes har bemyndigelse til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af EU-Kommissionen i medfør af markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som EU-Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i artikel 35-36 i markedsmisbrugsforordningen og efter proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som EU-Kommissionen har vedtaget som niveau 2-regulering.

Nedenfor angives de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som indeholder bemyndigelser til EU-Kommissionen til udstedelse af retsakter på området.

Artikel 4, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, at ESMA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på at fastsætte frister, format og skabelon for indsendelse af anmeldelser til ESMA om nye finansielle instrumenter.

Artikel 5, stk. 6, indeholder en bestemmelse om, at ESMA udarbejder udkast til tekniske gennemførelsesstandarder for betingelserne for tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger. Artikel 6, stk. 5 og 6, indeholder en beføjelse til EU-Kommissionen til at fastsætte regler om undtagelser for centralbanker i tredjelande.

Artikel 11, stk. 9, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser for personer, der deltager i markedssonderinger. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede regler. Artikel 12, stk. 5, tillægger EU-Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende specificering af indikatorer på markedsmisbrug.

Artikel 13, stk. 7, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til procedurer til fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved accepteret markedspraksis. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede regler.

Artikel 16, stk. 5, indeholder en bestemmelse om, at ESMA skal udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder til passende ordninger, systemer og procedurer, således at markedspladser og personer, der som led i sit erhverv udfører transaktioner, kan overvåge handel med værdipapirer og indsende rapporter om mistænkelige transaktioner. EU-Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede reguleringsmæssige tekniske standarder.

Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, tillægger EU-Kommissionen bemyndigelse til at vedtage delegerede retsakter til fastsættelse af en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og en minimumstærskelværdi for nominel termisk effekt med henblik på anvendelsen af den fritagelse, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, andet afsnit. Artikel 17, stk. 3, tillægger EU-Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af den kompetente myndighed for modtagelse af en udsteders redegørelse for udsættelse i henhold til artikel 17, stk. 4 og 5. Artikel 17, stk. 10, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at præcisere de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden og de tekniske metoder til offentliggørelse af intern viden. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 18, stk. 9, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge det præcise format for insiderlister og formatet for ajourføring af insiderlister. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 19, stk. 13 og 14, indeholder beføjelse til EU-Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter til at specificere, under hvilke omstændigheder en ledende medarbejder må foretage transaktioner i en lukket periode, samt hvilke typer af transaktioner, som udløser en indberetningspligt. Artikel 19, stk. 15, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til en skabelon til indberetning af ledende medarbejderes transaktioner. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 20, stk. 3, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af betingelser for objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalinger og om angivelse af interessekonflikter. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 24, stk. 3, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til udveksling af oplysning med ESMA. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 25, stk. 9, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af procedurer for samarbejde imellem kompetente myndigheder. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 26, stk. 2, 2. afsnit, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der indeholder en dokumentskabelon til samarbejdsaftaler med relevante tilsynsmyndigheder i 3. lande. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Artikel 33, stk. 5, indeholder en beføjelse til ESMA til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til at fastlægge procedurer og format for udveksling af oplysninger om sanktioner. EU-Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage de af ESMA udarbejdede tekniske standarder.

Til nr. 29

Det følger af § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt. samt artikel 42 i CO2-auktioneringsforordningen kan straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås at ændre bestemmelsen ved at ændre § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13, til § 27, stk. 1 og 2.

Derudover foreslås det, at § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, og § 37, stk. 1–5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, udgår, og erstattes af artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1-2, 5, 7 og 11, eller artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.

Forslaget er en konsekvens af, at § 27 ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, § 28 a nyaffattes med lovforslagets § 1, nr. 8, § 28 b ophæves med lovforslagets § 1, nr. 9, og kapitel 10 ophæves med lovforslagets § 1, nr. 11.

Ændringen sikrer, at også overtrædelse af visse artikler i markedsmisbrugsforordningen kan straffes med bøde. Der er tale om bestemmelser, som i dag findes i kapitel 7 i lov om værdipapirhandel m.v. om oplysningspligter samt i kapitel 10 om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug, men som fremadrettet vil være reguleret i markedsmisbrugsforordningen.

Der kan i en række tilfælde være anledning til – udover tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, herunder forpligtelserne vedrørende de enkelte artikler i markedsmisbrugsforordningen, der strafbelægges med lovforslaget:

Artikel 16, stk. 1, 1. afsnit, indeholder et krav til markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, til at fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel og markedsmanipulation eller forsøg herpå i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i MiFID II. Artikel 16, stk. 1, 2. afsnit, indeholder et krav til personer omhandlet i første afsnit om omgående indberetning af handelsordrer og transaktioner til den kompetente myndighed.

Artikel 16, stk. 2, 1. pkt., indeholder krav om, at en fysisk eller juridisk person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, skal indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at kunne afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner, der udgør insiderhandel eller markedsmanipulation eller forsøg herpå. Sådanne juridiske og fysiske personer kan eksempelvis være kreditinstitutter og fondsmæglere, der udfører transaktioner med finansielle instrumenter for kundens regning. Artikel 16, stk. 2, 2. pkt., indeholder endvidere et krav om, at de omfattede personer straks skal indberette sådanne mistænkelige handelsordrer eller transaktioner vedrørende et finansielt instrument til den kompetente myndighed. Dette gælder hvad enten handelsordren eller transaktionen placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads.

Artikel 16, stk. 5, i markedsmisbrugsforordningen pålægger ESMA at udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på nærmere fastlæggelse af a) passende ordninger og procedurer til overholdelse af artikel 16, stk. 1 og 2 samt b) de indberetningsmodeller, som personer skal benytte for at overholde kravene i artikel 16, stk. 1 og 2. Den tekniske gennemførelsesstandard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at overtrædelse af artikel 16, stk. 1 og 2, kan straffes med bøde. Da der er tale om etablering af ordninger, systemer og procedurer til overvågning af handel med værdipapirer, vil det være objektivt konstaterbart, hvorvidt den omfattede virksomhed har sådanne ordninger, systemer og procedurer. Det vil imidlertid indebære et skøn at vurdere, hvorvidt disse ordninger, systemer og procedurer anses for at være effektive. I dette skøn skal vurderes, om de pågældende systemer er tilpasset virksomhedens forretningsmodel, samt hvorvidt procedurerne tager tilstrækkelig højde for virksomhedens aktiviteter. Heri kan blandt andet indgå en vurdering af antallet af transaktioner, som virksomheden har vurderet som mistænkelige. Herunder kan også antallet af transaktioner, som umiddelbart er fundet mistænkelige, men ved nærmere undersøgelse ikke er indberettet til Finanstilsynet, tillægges betydning for vurderingen.

Kravene til operatører af markedspladser i artikel 16, stk. 1, og til dem, der udfører ordrer i artikel 16, stk. 2, skal ses i lyset af vigtigheden af at sikre tilliden til kapitalmarkederne, herunder at investorerne skal kunne have tillid til, at prissætningen sker på en korrekt og gennemskuelig måde. Strafudmålingen bør derfor afhænge af overtrædelsens karakter, herunder om handlingerne eller undladelserne faktisk har medvirket til, at der har kunnet ske insiderhandel eller markedsmanipulation. Der kan være tale om skærpende omstændigheder, hvis der er tale om en forsætlig undladelse af oprettelse af de krævede systemer eller forsætlig omgåelse af etablerede kontroller. Der kan endvidere være tale om skærpende omstændigheder, hvis virksomheden har fået gentagne risikooplysninger eller påbud om etablering eller tilpasning af de krævede systemer.

Pligten til overvågning af handlen i henhold til artikel 16, stk. 1 og 2, er en væsentlig del af overvågningen af kapitalmarkederne. Overtrædelse vil således have den konsekvens, at andre overtrædelser af forordningen potentielt ikke bliver opdaget, hvilket kan skade tilliden til kapitalmarkederne. Overtrædelsen bør derfor betragtes som en grov overtrædelse, og der bør i forbindelse med vurderingen af grovhed indgå en eventuel besparelse for lovovertræderen ved ikke at opfylde kravene i artikel 16, stk. 1 og 2, således at manglende opfyldelse af disse krav skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Artikel 17, stk. 1, 1. afsnit, indeholder krav om, at en udsteder hurtigst muligt skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører denne udsteder. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., indeholder et krav om, at udstederen skal sikre, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør hurtig adgang til og en fuldstændig korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 2. pkt., indeholder et krav om, at udstederen ikke må kombinere videregivelse til offentligheden med markedsføring af sine aktiviteter. Artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, 3. pkt., indeholder et krav om, at udstederen i en periode på mindst fem år skal lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sit websted og løbende ajourføre den. En virksomhed kan således idømmes en bøde, såfremt udstederen ikke hurtigst muligt offentliggør intern viden. Intern viden skal forstås i overensstemmelse med definitionen af intern viden i artikel 7 i markedsmisbrugsforordningen. Længerevarende overtrædelser af artikel 17, stk. 1, kan endvidere under visse nærmere omstændigheder betragtes som overtrædelse af forbuddet mod markedsmanipulation i henhold til markedsmisbrugsforordningens artikel 15.

Artikel 17, stk. 2, indeholder et tilsvarende krav for deltagere på markedet for emissionskvoter. Artikel 17, stk. 2, 1. afsnit, indeholder et krav om, at en deltager på markedet for emissionskvoter effektivt og rettidigt skal offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed, herunder luftfartsaktiviteter som angivet i bilag I til direktiv 2003/87/EF eller anlæg i henhold til artikel 3, litra e), i nævnte direktiv, som den pågældende deltager, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab ejer eller kontrollerer, eller for hvilken deltageren, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab er driftsmæssigt ansvarlig, helt eller delvist. For så vidt angår anlæg skal en sådan offentliggørelse omfatte alle oplysninger af relevans for kapaciteten og udnyttelsen af anlæg, herunder planlagt eller ikkeplanlagt manglende tilgængelighed til sådanne anlæg.

Artikel 17, stk. 10, litra a, pålægger ESMA at udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder med henblik på nærmere fastlæggelse af de tekniske metoder til offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1 og 2. Den tekniske gennemførelsesstandard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed har overholdt pligten til offentliggørelse af intern viden, vil det således indgå, om kravene i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning er opfyldt.

En udsteder eller den deltager på markedet for emissionskvoter kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 4. Hvis betingelserne for at udsætte den interne viden ikke er opfyldt, betragtes det som manglende og for sen offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, jf. artikel 17, stk. 4.

I henhold til artikel 17, stk. 11, skal ESMA udstede retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikke-udtømmende liste over udstederes legitime interesser omhandlet i artikel 17, stk. 4, litra a, samt en ikke-udtømmende liste vedrørende situationer, i hvilke en udsættelse af offentliggørelse af intern viden sandsynligvis vil vildlede offentligheden, jf. artikel 17, stk. 4, litra b.

Artikel 17, stk. 5, indeholder en mulighed for, at en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar kan udsætte offentliggørelse af intern viden for at bevare stabiliteten i det finansielle system. Hvis betingelserne for at udsætte den interne viden ikke er opfyldt, betragtes det som manglende og for sen offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1 og 2, jf. artikel 17, stk. 5.

Artikel 17, stk. 7, indeholder en oplysningspligt for udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter, der har udsat intern viden i henhold til stk. 4 eller 5. Når fortroligheden af den interne viden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter offentliggøre denne viden så hurtigt som muligt. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt vedrører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 og 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres. Hvis udstedere eller deltagere på markedet for emissionskvoter, der er omfattet af denne bestemmelse, ikke i tilfælde af identifikation af et sådant rygte ikke hurtigst muligt herefter offentliggør den interne viden, vil udstederen kunne idømmes en bøde for manglende offentliggørelse af intern viden, jf. artikel 17, stk. 1, jf. artikel 17, stk. 7.

Artikel 17, stk. 8, indeholder et krav om, at hvis en udsteder eller deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, bevidst videregiver intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, skal vedkommende offentliggøre denne interne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand. Hvis videregivelsen sker ubevidst, skal en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter offentliggøre den interne viden i sin helhed hurtigst muligt efter, at den meddeles tredjemand. Disse krav om offentliggørelse gælder ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

Artikel 17, stk. 10, litra b, i markedsmisbrugsforordningen pålægger ESMA at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere fastlæggelse af de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 4 og 5. Den gennemførelsesmæssige tekniske standard forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt udsteder har overholdt pligten til at offentliggøre intern viden, vil det således indgå, om kravene i EU-Kommissionens gennemførelsesforordning er opfyldt.

Udstederes undladelse af at offentliggøre intern viden hurtigst muligt medfører, at investorerne ikke har mulighed for at foretage deres investeringsbeslutninger på baggrund af korrekte og pålidelige oplysninger, hvilket er en grundlæggende forudsætning for, at prisdannelsen på kapitalmarkederne kan fungere tilfredsstillende. Overtrædelse af artikel 17 i markedsmisbrugsforordningen betragtes som en grov overtrædelse, hvilket bør afspejles ved bødeudmålingen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Artikel 18, stk. 1, indeholder et krav om, at udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, skal udarbejde en liste over alle de personer, som har adgang til intern viden, og som arbejder for udstederen enten i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden. Disse omfatter således ikke kun ansatte, men ligeledes eksempelvis advokater, revisorer, bankforbindelser eller andre rådgivere. Insiderlister er et vigtigt instrument for udstedere til styring af, hvem hos udstederen der er i besiddelse af intern viden, men er et lige så vigtigt instrument for myndighederne til efterforskning af eksempelvis, hvorvidt der er foretaget insiderhandel eller forsøg herpå. Derudover skal udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning straks ajourføre listen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, samt forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom. Udsteder kan f.eks. idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister samt for ikke at udarbejde korrekte insiderlister, herunder manglende ajourføring af listerne. Udsteder kan endvidere idømmes en bøde ved manglende indsendelse af insiderlisten til den kompetente myndighed, såfremt den kompetente myndighed anmoder herom. Skærpende omstændigheder kan være situationer, hvor virksomheden forsætligt undlader at opdatere insiderlisten eller forsætligt undlader at optage visse personer på listen.

Der er en række indholdsmæssige krav til insiderlisten i artikel 18, stk. 3. Såfremt insiderlisten ikke indeholder oplysningerne, der fremgår af artikel 18, stk. 3, er insiderlisten mangelfuld. Udsteder kan således idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister i henhold til artikel 18, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 3.

Derudover er der i artikel 18, stk. 5 et krav om, at udsteder eller enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, skal opbevare insiderlisten i en periode på mindst fem år, efter den er udarbejdet eller ajourført. Såfremt udsteder ikke har opbevaret insiderlisten i en periode på mindst fem år, har udsteder ikke udarbejdet insiderlisten i henhold til artikel 18, stk. 1. Udsteder kan således idømmes en bøde for manglende udarbejdelse af insiderlister i henhold til artikel 18, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 5.

Artikel 18, stk. 2, indeholder en pligt for udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, til at tage alle rimelige skridt for at sikre, at en person på insiderlisten skriftligt anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel, og uretmæssig videregivelse af intern viden.

Artikel 18, stk. 6, indeholder en fritagelse for udstedere på SMV-vækstmarkeder for kravet om udarbejdelse af insiderlister. Udstederne på SMV-vækstmarkederne er alene fritaget for kravet, såfremt at udstederen tager alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til intern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden. Udstederen skal også kunne levere insiderlisten til den kompetente myndighed på anmodning.

Udsteder kan endvidere idømmes en bøde ved manglende indsendelse af insiderlisten til den kompetente myndighed. Skærpende omstændigheder kan være situationer, hvor virksomheden forsætligt undlader at opdatere insiderlisten eller forsætligt undlader at optage visse personer på listen.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, indeholder en pligt for personer med ledelsesansvar, idet personer med ledelsesansvar skal underrette udstederen og den kompetente myndighed om alle transaktioner, som vedkommende udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed. Der er således tale om et krav om, at det skal være transaktioner, der vedrører finansielle instrumenter.

En person med ledelsesansvar skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 25, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter en person med ledelsesansvar er en person hos en udsteder, en deltager på markedet for emissionskvoter eller en enhed omfattet af artikel 19, stk. 10, som er medlem af enhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller en leder, der ikke er medlem af de i litra a) omhandlede organer, som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, der påvirker denne enheds fremtidige udvikling og forretningsmuligheder.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit indeholder endvidere en pligt for personer, der er nært knyttet til personen med ledelsesansvar, idet personer med nær tilknytning ligeledes skal underrette udstederen og den kompetente myndighed om alle transaktioner, som vedkommende udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller, derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed. Der er således tale om et krav om, at det skal være transaktioner, der vedrører finansielle instrumenter.

Personer med nær tilknytning skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, stk. 1, nr. 26, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter en person med nær tilknytning skal forstås som a) en ægtefælle eller en partner, som i overensstemmelse med national ret betragtes som sidestillet med en ægtefælle, b) børn over for hvem der består forsørgerpligt i overensstemmelse med national ret, c) familiemedlemmer, som har været medlem af samme husstand i mindst et år på datoen for den pågældende transaktion, eller d) en juridisk person, trust eller ethvert partnerskab, hvis ledelsesansvar varetages af en person, der varetager ledelsesansvar eller af en person som omhandlet i litra a), b) eller c), eller som direkte eller indirekte er kontrolleret af en sådan person, eller som er etableret til fordel for en sådan person, eller hvis økonomiske interesser i betydelig grad er sammenfaldende med en sådan persons.

I henhold til artikel 19, stk. 1, 3. afsnit, finder artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den fastsatte tærskel, alt efter tilfældet, inden for et kalenderår. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i markedsmisbrugsforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

En underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen i henhold til artikel 19, stk. 1, 2. afsnit.

Artikel 19, stk. 1, 1. afsnit, indeholder også en pligt for personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, på markedet for emissionskvoter. Her skal personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, underrette deltageren på markedet for emissionskvoter og den kompetente myndighed, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

Ansvarssubjektet i forhold til bestemmelsen er den enkelte person med ledelsesansvar eller dennes nærtstående som fysisk person. Personen med ledelsesansvar eller denne nærtstående kan idømmes en bøde, såfremt personen ikke sender en underretning til udstederen og Finanstilsynet. Overtrædelser af længerevarende karakter eller undladelse af underretning i henhold til artikel 19, stk. 1 er en grov overtrædelse, og det skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Under hensyn til karakteren af forordningens artikel 19, stk. 1, og det forhold, at Finanstilsynet på nuværende tidspunkt har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af den nugældende § 28 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. om ledende medarbejders transaktioner, vil det være relevant sammen med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten at overveje, om Finanstilsynet bør have adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af forordningens artikel 19, stk. 1, i de tilfælde, hvor en overtrædelse bl.a. er ukompliceret og uden bevismæssig tvivl.

Artikel 19, stk. 2, indeholder de nærmere regler for indberetning til de kompetente myndigheder.

Ved overtrædelse af artikel 19, stk. 1, vedrørende pligten til at indberette transaktioner samt at indberette disse transaktioner til den kompetente myndighed forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt vil udløse en bøde på 15.000 kr. Denne retningslinje tager blandt andet udgangspunkt i de bødeforelæg, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.

Artikel 19, stk. 5, 1. afsnit, 1. pkt., indeholder en pligt for udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter til skriftligt at underrette personer med ledelsesansvar om deres forpligtelser i henhold til artikel 19. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal i henhold til artikel 19, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., udarbejde en liste over alle personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til dem.

Artikel 19, stk. 5, 2. afsnit, indeholder en pligt for personer med ledelsesansvar til skriftligt at underrette vedkommendes nærtstående om deres forpligtelser i henhold til artikel 19 og opbevare en kopi heraf. Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 19, stk. 5, 2. afsnit er personen med ledelsesansvar, som kan idømmes en bøde for manglende underretning til dennes nærtstående samt manglende opbevaring af en kopi af underretningen. Pligten for den ledende medarbejder til at underrette dennes nærtstående omfatter således en pligt til at identificere nærtstående og underrette disse om indberetningspligten i henhold til artikel 19, stk. 1, samt at kunne dokumentere, at denne underretning er modtaget af den nærtstående. Pligten for den ledende medarbejder omfatter ikke en efterfølgende kontrol af, hvorvidt den nærtstående opfylder sin indberetningspligt i henhold til artikel 19, stk. 1.

Artikel 19, stk. 11, indeholder et forbud mod at handle i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med a) reglerne for den markedsplads, hvor udstederen har aktier er optaget til handel, eller b) national ret. Forbuddet gælder for personer med ledelsesansvar hos en udsteder. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er således den enkelte person med ledelsesansvar, som kan idømmes en bøde, hvis personen gennemfører transaktioner i lukkeperioden. Gentagne og grove overtrædelser af bestemmelsen skal anses som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Artikel 20, stk. 1, indeholder et krav om, at personer der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, og således at deres interesser eller interessekonflikter oplyses. Overtrædelse kan eksempelvis ske ved ikke at fremsætte oplysningerne på en objektiv måde, men kan endvidere også bestå i manglende eller utilstrækkelig offentliggørelse af interesser eller interessekonflikter i forbindelse med udarbejdelsen eller udbredelsen af investeringsanbefalingen eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. I henhold til artikel 20, stk. 3, i markedsmisbrugsforordningen bemyndiges ESMA til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder for bl.a. nærmere præcisering af indholdskravene til objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalingerne og angivelse af interessekonflikter. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder forventes udstedt som en forordning og vil dermed være direkte gældende i dansk ret. Ved vurderingen af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af artikel 20, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, vil indholdet af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder skulle inddrages. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er således den fysiske eller juridiske person, som udarbejder eller udbreder investeringsanbefalingen eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi.

Til nr. 30

Det følger af § 93, stk. 8, at ved strafudmålingen efter stk. 1, 4 og 5, skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt., hvorefter der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen, som fremgår af stk. 1, tillige skal lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen. For at understøtte, at reguleringen, der skal modvirke markedsmisbrug, efterleves i praksis, er det vigtigt, at sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen er mærkbar for den enkelte aktør. Det er således afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt, herunder også for de helt store aktører på markedet.

Det er af stor betydning for sanktionernes effektivitet, at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelser i lovforslaget reduceres. Bødeniveauet for overtrædelser af bestemmelser i markedsmisbrugsforordningen bør derfor samlet set hæves.

De tilføjede faktorer er i overensstemmelse med formålet med markedsmisbrugsforordningen. Det fremgår bl.a. af betragtning nr. 2, 3. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

Betragtning nr. 70, 1. og 2. afsnit, i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, foreskriver også, at solide rammebestemmelser for tilsyn og for den finansielle sektors forretningsførelse bør bygge på stærke tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. I den forbindelse bør tilsynsmyndighederne have tilstrækkelige beføjelser til at handle, og de bør kunne henholde sig til ens og stærke sanktionsordninger med afskrækkende virkning mod alle finansielle uregelmæssigheder, og sanktionerne bør håndhæves effektivt. Derudover fremgår det af betragtning nr. 71, 1. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at der bør fastsættes sanktioner og andre administrative foranstaltninger for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse.

Det fremgår af endvidere af betragtning nr. 71, 3. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at sanktioner, der pålægges i de konkrete sager, bør, hvor det er relevant, fastlægges under hensyntagen til faktorer som udlevering af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder og nødvendigheden af, at bøder har afskrækkende virkning. Derudover fremgår det af betragtning nr. 71, 4. pkt., i præamblen til markedsmisbrugsforordningen, at det faktiske beløb, der pålægges i bod i en konkret sag, især bør kunne nå op på det maksimumsniveau, der er fastsat i markedsmisbrugsforordningen, eller på det højere niveau, der er fastsat i national ret, for meget alvorlige overtrædelser, mens der kan pålægges en bod, som ligger væsentligt under maksimumsniveauet ved mindre overtrædelser, eller hvis der indgås forlig

Faktorerne er også i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra c og d, i markedsmisbrugsforordningen, hvorefter administrative sanktioner skal beregnes ud fra en procentdel af den juridiske persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst, og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab. Artikel 31, stk. 1, vedrører dog administrative sanktioner og kan derfor ikke anvendes direkte på bøder udmålt efter denne bestemmelse, idet der er tale om strafferetlige sanktioner.

Det bemærkes, at en række bestemmelser i lovforslaget og forordningen har karakter af krav, som skal medvirke til imødegåelse af andre overtrædelser. Manglende opfyldelse af de krav, som følger af disse bestemmelser, kan derfor medføre, at andre grovere forbrydelser ikke bliver identificeret. Eksempler herpå kan være manglende overvågning af kunders handel med værdipapirer. Sådan manglende overvågning kan medføre, at andre grovere forbrydelser ikke bliver identificeret. Derfor bør der også lægges vægt på lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen, herunder eksempelvis en eventuel besparelse for lovovertræderen ved ikke at opfylde kravene i reglerne. Manglende opfyldelse af krav skal anses for en skærpende omstændighed ved straffens udmåling.

Vurderingen af overtrædelsens grovhed, og hvor længe overtrædelsen har stået på i henhold til § 93, stk. 8, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v., bør foretages uafhængigt af lovovertræderens finansielle styrke. I denne forbindelse bemærkes, at overtrædelser af bestemmelser i dette lovforslag ikke nødvendigvis vil kunne aflæses klart i en virksomheds omsætning, hvorfor der ved vurderingen af den finansielle styrke for en juridisk person i stedet kan ske inddragelse af en vurdering af den juridiske persons balance.

I relation til finansielle virksomheder skal der i bødeudmålingen tages hensyn til, at bødens størrelse aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er, at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning.

Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 31

§ 93 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af lov om værdipapirhandel m.v. og regler udstedt i medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hjemlen er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011 om anvendelse af administrative bødeforlæg på det finansielle område.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at bemyndigelsen fremadrettet også vil gælde for fastsættelse af regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af markedsmisbrugsforordningen, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan afgøre sagen med et bødeforelæg efter de samme betingelser.

Den foreslåede ændring skal sikre, at det bliver muligt for erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med Justitsministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten at udvide Finanstilsynets adgang til at udstede administrative bødeforelæg i medfør af den nævnte bekendtgørelse.

Til nr. 32

Det følger af § 94, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at overtrædelse af § 35, stk. 1 (forbuddet mod insiderhandel), § 36 (videregivelse af intern viden) og § 39, stk. 1 (kursmanipulation) straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, ændres til artikel 14 og 15 i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forbuddet mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation fremadrettet fremgår af markedsmisbrugsforordningen.

Begrebet kursmanipulation er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3 for en nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.

Forordningens artikel 14 indeholder et forbud for personer mod at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel. Yderligere indeholder artikel 14 et forbud for personer mod at anbefale andre personer at deltage i insiderhandel samt et forbud mod uretmæssigt at videregive intern viden. Forbuddet i artikel 14 skal forstås i sammenhæng med artikel 7, hvori begrebet intern viden defineres. Yderligere skal artikel 14 om insiderhandel forstås i sammenhæng med artikel 8, hvori insiderhandel nærmere defineres, samt artikel 9, hvori en række undtagelser til forbuddet mod insiderhandel samt uretmæssig videregivelse af intern viden opregnes. Artikel 14 forbyder endvidere uretmæssig videregivelse af intern viden, hvilket skal forstås i sammenhæng med forordningens artikel 10, hvori uretmæssig videregivelse af intern viden er nærmere defineret.

For overtrædelse af artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen, som vedrører insiderhandel og uretmæssig videregivelse, kan der sondres mellem, om overtrædelse er sket enkelte eller få gange, flere eller gentagne gange eller systematisk, således at størrelsen af bøden bør stige i takt med hyppigheden af overtrædelserne.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af forbuddet mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden i artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.2.

Forordningens artikel 15 indeholder et forbud for personer mod at deltage i eller forsøge at deltage i markedsmanipulation, der er nærmere defineret i artikel 12, jf. nedenfor.

Med forordningen videreføres det nuværende strafbare område for kursmanipulation, der i dag er reguleret i lov om værdipapirhandel m.v., i ændret form og med bl.a. nedenstående ændring i betingelserne for, hvornår der foreligger strafbar manipulation. Der vil også fremover kunne straffes for adfærd, der efter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er omfattet af forbuddet mod kursmanipulation.

Den nuværende definition af kursmanipulation findes i § 38 i lov om værdipapirhandel m.v., hvoraf fremgår, at der ved kursmanipulation forstås handlinger omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet. Denne betingelse om, at handlinger skal være egnede til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, var gældende også før implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet. Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. L 13 af 6. oktober 2004 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., Folketingstidende 2004-2005, Tillæg A, s. 380, fremgår det således, at »de omfattede handlinger skal være egnet til at påvirke kursen på værdipapiret i en retning, der afviger fra kursen i markedet. I lighed med, hvad der er tilfældet efter den gældende lov, stilles der ikke noget krav om, at handlingen rent faktisk medfører en kurspåvirkning, eller at kurspåvirkningen er væsentlig«.

Udgangspunktet ved fastsættelse af et værdipapirs værdi i markedet er børskursen på værdipapiret. Værdien fastsættes på en markedsplads af en sælger og en køber, der ved prisfastsættelsen har modsatrettede interesser. Et værdipapirs værdi i markedet vil være den senest noterede kurs mellem uafhængige parter, jf. U 2001.578 H. For god ordens skyld bemærkes det, at Vestre Landsret i en dom fra 13. maj 2015 synes at have anlagt et andet synspunkt. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Vestre Landsrets dom indbringes for Højesteret.

Forordningens artikel 12, stk. 1, fastsætter, hvilke aktiviteter der efter forordningen omfatter markedsmanipulation. Artikel 12, stk. 2, fastsætter, hvilken adfærd der bl.a. anses for at være markedsmanipulation.

Forordningens beskrivelse i artikel 12 af det strafbare område for markedsmanipulation indeholder ikke en betingelse om, at de handlinger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer, skal påvirke kursen i en retning, der afviger fra værdipapirets værdi i markedet. Betingelsen i § 38, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. om, at handlinger skal være egnede til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, videreføres således ikke i forordningen og vil således ikke fremover være en betingelse for strafbar markedsmanipulation efter forordningen.

For en nærmere beskrivelse af markedsmanipulation i artikel 12 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bekærkninger pkt. 3.4.2.5.

Det fremgår af artikel 4 i markedsmisbrugsdirektivet, at det ved undersøgelse af transaktioner eller handelsordrer skal sikres, at der tages hensyn til en række nærmere opregnede signaler, der ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis skal betragtes som kursmanipulation i sig selv. Det fremgår endvidere af § 15 i bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om bl.a. indikationer på kursmanipulation med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation, at der ved vurderingen af, om handelsordrer eller transaktioner udgør kursmanipulation i henhold til § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v., især kan tages hensyn til, om en eller flere af de særligt opregnede indikationer på kursmanipulation er til stede.

Af forordningens artikel 12, stk. 3, fremgår det, at direktivets bilag I ikke udtømmende definerer, hvilke indikatorer i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund og i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring der kan anvendes i forhold til bestemmelsens stk. 1, litra a og b, uden at det berører de former for adfærd, der er anført i stk. 2.

Ved vurderingen af, om der i en konkret sag foreligger markedsmanipulation efter forordningen, vil der således fortsat kunne indgå andre omstændigheder og indikatorer end de signaler, der er opregnet i bilag I til forordningen.

Ved overtrædelse af markedsmisbrugsforordningens artikel 15 om markedsmanipulation bør der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (enkelte eller få dage), af mellemlang varighed (op til 2 måneder) og af lang varighed (over 2 måneder), hvor størrelsen af bøden stiger i takt med overtrædelsens varighed.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af forbuddet mod markedsmanipulation i artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.5.

Ansvarssubjektet i henhold til artikel 14 og 15 er den fysiske eller juridiske person, som udfører de strafbare handlinger, jf. § 94, stk. 1. En fysisk person kan endvidere gøres ansvarlig, i det omfang handlingerne er udført på vegne af og til gavn for den juridiske person. En fysisk person vil således kunne idømmes fængsel på op til ét år og seks måneder for overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse samt forbuddet mod markedsmanipulation, hvis denne har foretaget handlinger, som den juridiske person drager fordel af.

Det bemærkes, at den hidtidige retspraksis forsat kan tillægges betydning. Dette gælder imidlertid ikke strafudmålingen, jf. den foreslåede § 93, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Overtrædelse af artikel 14, stk. 1, litra a og b, samt artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen skal under særligt skærpende omstændigheder straffes efter § 299 d i straffeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger bl.a. af fodnoten til titlen til lov om finansiel virksomhed, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører en række EU-direktiver.

Det foreslås at indsætte, at loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID II).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at lovforslaget gennemfører dele af MiFID II. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Det følger af § 43, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede en række bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter og bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter.

Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel har gennemført bestemmelser fra MiFID og gennemførelsesdirektivet til MiFID om krav til værdipapirhandlere (herunder bl.a. pengeinstitutter) om at oplyse om investeringsomkostninger og provisioner, når de markedsfører, rådgiver om og sælger finansielle instrumenter.

Det følger af § 14 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at værdipapirhandlere, når det er relevant, skal oplyse investor om den samlede pris, herunder alle omkostninger og skatter, der skal betales via værdipapirhandleren. Samtidig er der efter § 20 i bekendtgørelsen krav om, at kunden, når der er gennemført en ordre, skal have en afregningsnota. Omkostningerne skal fremgå som et samlet beløb, ligesom de enkelte omkostningselementer på kundens anmodning skal oplyses.

Endvidere følger af det bekendtgørelsens § 7, at kunden forud for investering skal oplyses om eventuelle provisioners karakter og størrelse. Oplysningerne om provisioner kan fremgå af salgsmateriale, et prospekt eller et andet sted i informationsmaterialet.

Særligt for andele i danske UCITS, herunder investeringsforeningsbeviser, og andele i alternative investeringsfonde følger det efter § 15 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, at der skal udarbejdes henholdsvis et dokument med central investorinformation og et dokument med væsentlig investorinformation. Disse dokumenter skal indeholde bl.a. oplysninger om omkostningerne ved investering i investeringsforeningen eller den alternative investeringsfond.

Bestemmelserne er for så vidt angår investeringsforeningsbeviser suppleret af danske brancheaftaler; dels en aftale fra 2007 om oplysning af et standardiseret omkostningsnøgletal Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), dels den supplerende åbenhedsaftale fra 2012, der stiller krav om, at pengeinstitutter skal oplyse investorerne om ÅOP og om provisionsbetalinger, som pengeinstituttet har modtaget fra de investeringsforeninger, som pengeinstituttet distribuerer investeringsforeningsbeviser for. Oplysningerne skal gives ved investeringsrådgivning, årligt via gebyroversigt eller depotoversigt og skal være tilgængelige i kundens netbank.

Artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II stiller skærpede krav i forhold til MiFID til både de oplysninger, der skal gives til kunderne forud for køb af finansielle instrumenter (ex ante), og til de oplysninger, der skal gives til kunder løbende (ex post).

Det foreslås derfor, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om de omkostnings- og provisionsoplysninger, der skal gives til kunderne ved investeringsrådgivning om finansielle instrumenter.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre artikel 24, stk. 4, litra c, og de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II om indholdet og formatet af de oplysninger, der skal gives til kunderne om omkostninger og gebyrer. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse.

Efter artikel 24, stk. 4, litra c, i MiFID II skal der – både ex ante og løbende ex post – gives oplysninger om de samlede omkostninger ved produktet (produktomkostninger). Endvidere skal der gives særskilt oplysning om provisionens andel af omkostningerne.

Som et nyt krav kræver bestemmelsen i MiFID II også, at kunderne – både ex ante og løbende ex post – bliver oplyst om de samlede omkostninger og gebyrer, der er forbundet med den service, som pengeinstituttet eller øvrige distributører af finansielle instrumenter yder i forbindelse med investeringen (serviceomkostninger).

Serviceomkostninger kan f.eks. være de omkostninger, som bliver takseret i de tilfælde, hvor der indgås porteføljeplejeaftale med en kunde i et pengeinstitut om at investere og pleje kundens opsparing. Eller det kan være omkostninger som f.eks. kundens kurtage ved køb og salg af investeringsforeningsbeviser. Serviceomkostninger er således omkostninger, som kunden betaler direkte til pengeinstituttet for en serviceydelse.

MiFID II kræver, at oplysninger om alle omkostninger, dvs. både produktomkostninger og serviceomkostninger, sammenstilles, så kunden får et samlet overblik over disse og også over den kumulerede effekt på afkastet af investeringen. MiFID II kræver videre, at kunden kan kræve en specificeret opgørelse over omkostningerne. Hvor det er relevant, skal disse oplysninger stilles til rådighed for kunden regelmæssigt og mindst én gang årligt. Den endelige udformningen af niveau 2-reglerne kendes ikke endnu, men formodningen taler for, at niveau 2-reguleringen vil medføre et krav om, at omkostningerne skal oplyses både som et kronebeløb og i procent.

MiFID II stiller krav om, at oplysninger om omkostninger skal gives i en forståelig form.

Den i indledningen i de almindelige bemærkninger omtalte arbejdsgruppe om honorarmodeller har i sin rapport vurderet, at de krav til oplysninger om omkostninger, der følger af de danske brancheaftaler, er indeholdt i de krav, der på nuværende tidspunkt dels foreligger som vedtagne krav i MiFID II, dels kan forventes vedtaget som niveau 2-regulering, såfremt denne baseres på de råd, som ESMA (The European Securities and Markets Authority) har givet til EU-Kommissionen. Samtidig har arbejdsgruppen i sin rapport vurderet, at kravene efter MiFID II går videre end de danske aftaler, idet MiFID II også kræver, at der oplyses om pengeinstitutternes og de øvrige distributører af finansielle instrumenters serviceomkostninger. Kunderne får således med MiFID II et samlet tal, som omfatter oplysninger om flere omkostninger end det samlede tal, som har været anvendt efter de hidtidig gældende danske brancheaftaler, og investorbeskyttelsesniveauet vil således blive højnet.

Det fremgår af § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at § 43 finder tilsvarende anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser, når forvalteren udfører disse aktiviteter.

Til nr. 3

§ 46 a

Med den foreslåede § 46 a gennemføres artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II. Bestemmelsen er ny.

Det foreslås med § 46 a, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, kun må meddele kunder, at instituttet eller selskabet yder uafhængig investeringsrådgivning, såfremt de følgende betingelser er opfyldt. For det første skal det pågældende institut eller selskab rådgive om en bred vifte af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. For det andet stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt de finansielle instrumenter, som det pågældende institut eller selskab rådgiver om. Det må således ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af instituttet eller selskabet selv, juridiske personer, der har snævre forbindelser med det pågældende institut eller selskab, eller andre juridiske personer, der har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, at dette kan indebære en risiko for, at instituttet eller selskabet ikke længere yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.

Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal således ikke nødvendigvis tilbyde rådgivning om alle produkter på markedet, men skal rådgive om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt både med hensyn til forskellige typer af instrumenter på markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt eller udbudt de pågældende instrumenter. Variationen i de instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og udbydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes investeringsmål.

Ved snævre forbindelser forstås snævre forbindelser, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksomhed.

Eksempler på juridiske personer, som kan have så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, som yder investeringsrådgivning, at det kan indebære en risiko for, at rådgivningen ikke ydes på et uafhængig grundlag, vil for eksempel være en investeringsforening, der har en distributionsaftale med et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab, men kan også være aktieselskaber og andre former for virksomheder, der udvikler og udbyder forskellige former for finansielle instrumenter, f.eks. strukturerede obligationer.

Artikel 24, stk. 4, i MiFID II indeholder et krav om, at investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag eller ej. Samtidig skal kunden oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et snævert udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er begrænset til produkter fra aktører, som rådgiveren har tætte økonomiske eller forretningsmæssige bånd til. Dette krav vil blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Et tilsvarende krav følger allerede i dag af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og af bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere.

Forslaget til § 46 a gennemfører artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, der fastsætter betingelserne for, hvornår investeringsrådgivningen sker på et uafhængigt grundlag. Bestemmelsen foreslås at omfatte pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter, når disse virksomheder yder investeringsrådgivning.

Fondsmæglerselskaber er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID II, mens pengeinstitutter og realkreditinstitutter i medfør af MiFID II artikel 1, stk. 3, er delvist omfattet af MiFID II, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, herunder investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje. Efter den gældende udformning af lovens § 7 er der krav om, at et pengeinstitut skal have særskilt tilladelse for at kunne udøve værdipapirhandleraktiviteter. Det følger således af § 7, stk. 2, at et pengeinstitut kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, hvor nr. 4 omfatter skønsmæssig porteføljepleje og nr. 5 omfatter investeringsrådgivning. Det er hensigten, at kravet om separat værdipapirhandlertilladelse vil blive ophævet i forbindelse med gennemførelsen af den resterende del af MiFID II, således at et pengeinstitut fremover kan udøve alle aktiviteter omfattet af bilag 4 i medfør af den almindelige tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1. Realkreditinstitutter kan efter den gældende § 8, stk. 2, få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, der omhandler modtagelse og formidling af finansielle instrumenter, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter, og aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 5, der omhandler investeringsrådgivning, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Alle de eksisterende realkreditinstitutter har en sådan tilladelse efter § 8, stk. 2, jf. § 9, stk. 1. Det er på samme måde hensigten at ændre § 8 i forbindelse med gennemførelsen af MiFID II, så kravet om separat værdipapirhandlertilladelse også bortfalder for realkreditinstitutter.

§ 46 a foreslås også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som værdipapirhandler, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gennemfører artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet, der fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II.

Det bemærkes, at der ved gennemførelsen af artikel 24, stk. 7, litra a, er taget udgangspunkt i den engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med oversættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ikke« ud. Det fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen ». . skal være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens den korrekte engelske ordlyd er følgende: ». . must not be limited to financial instruments issued or provided by the investment firm itself or…«.

Med den foreslåede bestemmelse i § 46 a og den efterfølgende foreslåede bestemmelse i § 46 b gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels ved aftaler om porteføljeplejeordninger. Artikel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalinger i de situationer, der falder uden for de nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investeringsrådgivning, og hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis tredjepartsbetalingerne a) øger kvaliteten af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at handle i kundens bedste interesse, samt hvis tredjepartsbetalingerne b) oplyses til kunden forud for kundens investering.

Med gennemførelsen af MiFID II vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulig for investeringsrådgivning, som ikke er uafhængig, og når der ikke ydes skønsmæssig porteføljepleje. Men der stilles skærpede krav til, hvornår en tredjepartsbetaling lever op til kravet om, at der er tale om en kvalitetsforbedrende service. De omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, vil således blive underlagt nye og klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingerne indebærer en kvalitetsforbedrende service. Samtidig forventes det, at der i niveau 2-reguleringen vil blive fastsat mere eksplicitte kriterier for, hvad en betaling skal opfylde for, at den kan anses for værende designet til at forbedre kvaliteten af den service, som ydes til kunden. Niveau 2-reguleringen forventes også at komme til at omfatte regler om, i hvilket omfang levering af investeringsanalyser og lignende skal anses for omfattet af begrebet tredjepartsbetalinger og dermed være omfattet af reguleringen heraf

Artikel 24, stk. 9, vil i lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i 43, stk. 2, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

§ 46 b

Med den foreslåede § 46 b gennemføres artikel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelsen er ny.

Med forslaget til stk. 1 indføres et forbud mod tredjepartsbetalinger ved investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab, som har tilladelse som værdipapirhandler, der yder investeringsrådgivning, som lever op til betingelserne i den foreslåede § 46 a for at være på et uafhængigt grundlag, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede virksomheder at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Baggrunden for, at bestemmelsen også skal finde anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, er, at artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som værdipapirhandler, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Forbuddet mod tredjepartsbetalinger ved uafhængig rådgivning er nyt i MiFID-sammenhæng, men i Danmark har Finanstilsynet imidlertid – også før MiFID II – haft praksis for, at man ikke har tilladt pengeinstitutter og investeringsrådgivere at betegne sig som »uafhængige«, hvis de har modtaget provisionsbetalinger fra tredjemand.

Tilsvarende foreslås der indført et forbud mod tredjepartsbetalinger, når pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler, udøver skønsmæssig porteføljepleje. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for de omfattede institutter og selskaber, der indgår aftale om en porteføljeplejeordning med en kunde, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede institutter og selskaber at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Realkreditinstitutter kan ikke få tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 8, stk. 2. Realkreditinstitutter er derfor ikke nævnt i opremsningen af virksomhedstyper, der omfattes af forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger i forbindelse med udøvelse af skønsmæssig porteføljepleje.

Når der ikke udøves skønsmæssig porteføljepleje, og når den ydede investeringsrådgivning ikke sker på et uafhængigt grundlag, vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige, hvis værdipapirhandleren og den ydede service overholder en række kriterier. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og beskrives videre nedenfor.

Skønsmæssig porteføljepleje defineres i bilag 4, afsnit A, nr. 4, som »skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter«.

En aftale om en porteføljeplejeordning er således kendetegnet ved at være en aftale, som indebærer, at et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler, træffer investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne – på baggrund af en fuldmagtsaftale – uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte handel. De tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning, og hvor kunden således selv træffer investeringsbeslutningen, er ikke omfattet af det foreslåede forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger.

Provisionsforbuddet ved porteføljeplejeordninger har til hensigt at sikre, at pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet i en sådan fuldmagtssituation ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser. Provisionsforbuddet indføres alene for porteføljeplejeordninger, henset til at man i forbindelse med forhandlingerne om MiFID II har vurderet, at der ved porteføljeplejeordninger er en større iboende risiko for, at pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet varetager egne økonomiske interesser, end der er, når instituttet eller selskabet yder investeringsrådgivning, og kunden selv træffer investeringsbeslutningen.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag og ved porteføljeplejeordninger indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der kommer fra tredjemand, skal sendes fuldt ud videre til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen. Det følger af præambel 74 til MiFID II, at der ikke må ske modregning i gebyrer eller andre betalinger, som kunden skylder det pågældende pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler, at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og den samtidig ikke kan forhindre virksomheden i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning i rimeligt omfang i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til stk. 2 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til de omfattede institutter og selskabers håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som et omfattet institut eller et selskab måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne.

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse.

Det endelige indhold af niveau 2-reguleringen kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastslå, hvorledes bestemmelserne vil blive konkret udmøntet. Det er formodningen, at niveau 2-reguleringen vil komme til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet. Det er ligeledes formodningen, at der vil komme en nærmere regulering i niveau 2-reglerne af, hvorledes de omfattede institutter og selskaber skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Med de foreslåede bestemmelser i §§ 46 a og 46 b gennemføres henholdsvis artikel 24, stk. 7, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II. Bestemmelserne indfører forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger dels ved uafhængig rådgivning, dels ved aftaler om porteføljeplejeordninger. Artikel 24, stk. 9, i MIFID II regulerer tredjepartsbetalinger i de situationer, der falder uden for de nævnte, altså situationer, hvor der ydes afhængig investeringsrådgivning og hvor der ikke er indgået en aftale om en porteføljeplejeordning.

Det har med de hidtil gældende regler, som gennemfører MiFID, været tilladt for alle distributører af investeringsprodukter at modtage og beholde tredjepartsbetalinger, hvis disse a) øger kvaliteten af den service, som ydes til kunden, og ikke forhindrer værdipapirhandleren i at handle i kundens bedste interesse, samt hvis de b) oplyses til kunden forud for kundens investering.

Med gennemførelsen af MiFID II vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige i forbindelse med investeringsrådgivning, som ikke er uafhængig, og når der ikke ydes skønsmæssig porteføljepleje. Men der stilles skærpede krav til, hvornår en tredjepartsbetaling lever op til kravet om, at der er tale om en kvalitetsforbedrende service. Lever tredjepartsbetalingen ikke op til dette krav, vil det ikke være tilladt for værdipapirhandleren at modtage denne. De omfattede værdipapirhandlere vil således blive underlagt nye og klarere krav til dokumentation, der kan godtgøre, at betalingerne indebærer en kvalitetsforbedrende service. Samtidig forventes det, at der i niveau 2-reguleringen vil blive fastsat mere eksplicitte kriterier for, hvad en betaling skal opfylde, for at den kan anses for værende designet til at forbedre kvaliteten af den service, som ydes til kunden. Niveau 2-reguleringen forventes også at komme til at omfatte regler om, i hvilket omfang levering af investeringsanalyser og lignende skal anses for omfattet af begrebet tredjepartsbetalinger og dermed være omfattet af reguleringen heraf.

Artikel 24, stk. 9, vil i lighed med øvrige investorbeskyttelsesmæssige bestemmelser blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel med hjemmel i den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i 43, stk. 2, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

Til nr. 4

§ 50 i lov om finansiel virksomhed regulerer puljeordninger. Ved en puljeordning/et puljeindlån forstås et særligt indlånsprodukt til brug for skattebegunstiget opsparing, som f.eks. pensionsopsparing og børneopsparing, og som er nærmere reguleret i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., der er udstedt med hjemmel i den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer bliver pr. 1. juli 2016 afløst af bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter, der er udstedt med hjemmel i samme bestemmelse.

Princippet med en puljeordning er, at kunden indbetaler sin opsparing til en opsparingskonto, hvor pengene står som et kontant indlån. Derefter investerer pengeinstituttet i værdipapirer for et beløb svarende til værdien af alle puljedeltageres konti. Kunden, som har investeret i puljen, modtager hvert år et afkast (negativt eller positivt), der svarer til kundens andel af den enkelte puljes samlede afkast.

Når en puljes investering sker igennem afdelinger af investeringsforeninger, belastes puljens afkast af den del af investeringsforeningsafdelingens omkostninger, som ikke kan tilskrives formidlingsprovisionsbetalingerne. Det er normal praksis, at de fleste pengeinstitutter refunderer formidlingsprovisionen i investeringsforeningsafdelingerne til kunderne i puljeordningen.

Det foreslås at indsætte to nye stykker i § 50, hvorefter det gældende stk. 2, bliver til stk. 4.

Det foreslås med stk. 2 at fastsætte et forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand i forbindelse med puljeordninger omfattet af regler udstedt i medfør af den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Det foreslåede forbud svarer således til det forbud mod at modtage og beholde sådanne ydelser, der foreslås indført for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der yder skønsmæssig porteføljepleje.

Puljeordninger er en særlig dansk konstruktion. Puljeordningerne minder om en porteføljeplejeordning, men ordningerne falder ikke ind under MiFID II’s anvendelsesområde, bl.a. fordi værdipapirerne ikke ligger i kundens depot, men det derimod er pengeinstituttet, som ejer værdipapirerne. Dette er ikke tilfældet ved almindelige porteføljeplejeordninger. Denne forskel gør, at puljeordningerne ikke er omfattet af definitionen på porteføljepleje i MiFID II.

På grund af de mange lighedspunkter mellem porteføljeplejeordninger og puljeordninger er det formodningen, at puljeordninger ville være blevet inkluderet i MiFID II’s anvendelsesområde, såfremt puljeordningerne var mere udbredte i EU generelt. Arbejdsgruppen for honorarmodeller har anført i sin rapport, at dette taler for, at puljeordningerne reguleres på samme måde som porteføljeplejeordninger. Dermed kan man undgå en situation, hvor der vil ske en skævvridning ved, at det vil være tilladt for et pengeinstitut at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med investeringsforeningsbeviser, der indgår i instituttets puljeordninger, mens det ikke vil være tilladt for instituttet, hvis der er tale om investeringsforeningsbeviser, der indgår i samme instituts porteføljeplejeordninger.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved puljeordninger indebærer, at alle tredjepartsbetalinger skal sendes fuldt ud videre til puljen hurtigst muligt efter modtagelsen.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for pengeinstitutter at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til puljen, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og samtidig ikke kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning inden for rimelige grænser i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til pengeinstitutternes håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som instituttet måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne. Bemyndigelsen svarer til den bemyndigelse, som det med forslaget til § 46 b, stk. 2, foreslås, at erhvervs- og vækstministeren får i forhold til virksomheder, der udøver skønsmæssig porteføljepleje.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 46 b, stk. 2, kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse. Som omtalt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, er det formodningen, at niveau 2-reguleringen kommer til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet, ligesom niveau 2-reguleringen forventes at regulere nærmere, hvorledes virksomhederne skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Da puljeordninger ikke er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID II, vil de således ikke være omfattet af den niveau 2-regulering, der vil blive udstedt i medfør heraf, uanset om disse udstedes i direktiv- eller forordningsform. Der vil derfor skulle udstedes nationale regler, som forventes at fastsætte krav til puljeordningerne svarende til de krav, der vil blive stillet til virksomheder omfattet af § 46 b.

Til nr. 5

Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås at ændre § 373, stk. 1, ved at tilføje § 46 a, § 46 b, stk. 1, og § 50, stk. 2, til listen over strafbare bestemmelser. De omhandlede bestemmelser foreslås alle indført med dette lovforslag, jf. § 2, nr. 3 og 4.

Med den foreslåede § 46 a fastslås det, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler, kun må meddele kunderne, at den ydede investeringsrådgivning sker på et uafhængigt grundlag, såfremt en række betingelser herfor er opfyldt. De omfattede institutter og selskaber får således en forpligtelse til at indrette deres investeringsrådgivning i overensstemmelse med betingelserne i § 46 a, såfremt de ønsker at kunne meddele kunderne, at de yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Hvis et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse som værdipapirhandler meddeler kunderne dette, uden at betingelserne herfor er opfyldt, vil dette i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 46 b indfører forbud for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, hvis virksomheden yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Bestemmelsen indfører tillige forbud mod modtagelse af tilsvarende tredjepartsbetalinger for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse om værdipapirhandler, der udøver skønsmæssig porteføljepleje for deres kunder.

Forbuddet indebærer, at de omfattede institutter og selskaber er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge-og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, til kunden hurtigst muligt, såfremt de modtager sådanne betalinger. Overholder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab med tilladelse som værdipapirhandler ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 50, stk. 2, indfører forbud for pengeinstitutter mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, i forbindelse med puljeordninger omfattet af regler udstedt i medfør af den gældende § 50, stk. 2, der bliver til stk. 4. Det foreslåede forbud svarer således til det forbud mod at modtage og beholde sådanne ydelser, der foreslås indført for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der udøver skønsmæssig porteføljepleje.

Forbuddet indebærer, at pengeinstitutter, der tilbyder deres kunder puljeordninger, er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, i forbindelse med puljeordningerne, til puljen hurtigst muligt, såfremt pengeinstituttet modtager sådanne betalinger. Overholder et pengeinstitut ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet, og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 373, stk.1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

§ 373, stk. 5, fastslår, at juridiske personer omfattet af loven kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til § 3

Til nr. 1

Overskriften før § 19 har i den gældende lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. følgende ordlyd: »Skønsmæssig porteføljepleje« og er alene overskrift for § 19, der omhandler forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje i medfør af lovens bilag 1, nr. 3, litra a.

Overskriften foreslås udvidet til også at omfatte accessoriske tjenesteydelser, så overskriften er dækkende for alle de ydelser, en forvalter kan få tilladelse til efter bilag 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til nr. 2

§ 19 a

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a er ny.

Det foreslås med § 19 a, at en forvalter af alternative investeringsfonde kun må meddele kunder, at forvalteren yder uafhængig investeringsrådgivning, såfremt de følgende betingelser er opfyldt. For det første skal forvalteren rådgive om en bred vifte af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er tilstrækkeligt forskellige både med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. For det andet stilles der krav til, hvem der må have udstedt eller udbudt de finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om. Det må således ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv, af juridiske personer, der har snævre forbindelser med forvalteren, eller af andre juridiske personer, der har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, at dette kan indebære en risiko for, at forvalteren ikke længere yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag.

Forvaltere, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, skal således ikke nødvendigvis tilbyde rådgivning om alle produkter på markedet, men skal rådgive om et bredt udvalg af finansielle instrumenter – bredt både med hensyn til forskellige typer af instrumenter på markedet og også med hensyn til, hvem der har udstedt eller udbudt de pågældende instrumenter. Variationen i de instrumenter, der rådgives om, både i forhold til type og udbydere/udstedere, skal være tilpasset til den konkrete kundes investeringsmål.

Ved snævre forbindelser forstås snævre forbindelser, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 6.

Eksempler på juridiske personer, som en forvalter af alternative investeringsfonde kan have så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med, at det kan indebære en risiko for, at der ikke ydes uafhængig rådgivning, vil for eksempel være aktieselskaber og andre former for virksomheder, der udvikler og udbyder forskellige former for finansielle instrumenter, og som forvalteren har en kontraktuel forbindelse med.

Den foreslåede § 19 a er en implementering af artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Artikel 6, stk. 6, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder anvendelse for forvaltere, der får tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3. Det følger af artikel 94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID skal betragtes som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til artikel 19 i MiFID skal i overensstemmelse hermed betragtes som en henvisning til artikel 24 og 25 i MiFID II.

Bilag 1, nr. 3, omfatter skønsmæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser i form af investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter.

MiFID II indeholder i artikel 24, stk. 4, krav om, at virksomheder, der yder investeringsrådgivning, skal oplyse kunden om, hvorvidt investeringsrådgivningen ydes på et uafhængigt grundlag eller ej. Samtidig skal kunden oplyses om, hvorvidt rådgivningen er baseret på et snævert udsnit af finansielle produkter, og hvorvidt den er begrænset til produkter fra aktører, som rådgiveren har tætte økonomiske eller forretningsmæssige bånd til. Dette krav vil blive gennemført i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Artikel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, der foreslås gennemført for forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, med § 19 a, fastsætter betingelserne for, hvornår investeringsrådgivningen sker på et uafhængigt grundlag.

Det bemærkes, at der ved gennemførelsen af artikel 24, stk. 7, litra a, er taget udgangspunkt i den engelske direktivtekst, idet der i forbindelse med oversættelsen til dansk er faldet et væsentligt »ikke« ud. Det fremgår således af den danske ordlyd, at rådgivningen ». . skal være begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af investeringsselskabet selv eller…«, mens den korrekte engelske ordlyd er følgende: ». . must not be limited to financial instruments issued or provided by the investment firm itself or…«.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a er svarende til den bestemmelse, der med dette lovforslag foreslås indsat i § 46 b i lov om finansiel virksomhed for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

§ 19 b

Den foreslåede bestemmelse i § 19 b er ny.

Bestemmelsen er på samme måde som § 19 a en gennemførelse af artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at visse bestemmelser i MiFID og dermed nu MIFID II finder anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3.

Med forslaget til § 19 b, stk. 1, indføres et forbud mod tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag. Forbuddet indebærer, at det ikke er tilladt for forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder investeringsrådgivning, som lever op til betingelserne i den foreslåede § 19 a for at være på et uafhængigt grundlag, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede forvaltere at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Tilsvarende foreslås der indført et forbud mod tredjepartsbetalinger, når forvaltere af alternative investeringsfonde har tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje. Forbuddet indebærer, at ikke er tilladt for en forvalter af alternative investeringsfonde, der indgår aftale om skønsmæssig porteføljepleje med en kunde, at modtage og beholde gebyrer, provisioner og penge-/naturalieydelser fra tredjemand eller fra en person, der handler på vegne af tredjemand. Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger indebærer, at det fortsat vil være tilladt for de omfattede forvaltere at modtage sådanne betalinger, men de skal hurtigst muligt herefter videregives til kunden.

Når der ikke udøves skønsmæssig porteføljepleje, og når den ydede investeringsrådgivning ikke sker på et uafhængigt grundlag, vil tredjepartsbetalinger, som øger kvaliteten af den ydede service, fortsat være mulige, hvis forvalteren og den ydede service overholder en række kriterier. Dette vil blive nærmere reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og beskrives videre nedenfor.

Skønsmæssig porteføljepleje defineres i bilag 1, nr. 3, som »Forvaltning af investeringsporteføljer, herunder porteføljer ejet af pensionsfonde og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, i overensstemmelse med de mandater, som investorerne har givet på et skønsmæssigt individuelt grundlag«, der er en gennemførelse af artikel 6, stk. 4, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

En aftale om skønsmæssig porteføljepleje er således kendetegnet ved at være en aftale, som indebærer, at forvalteren træffer investeringsbeslutninger for kunden og udfører handlerne – på baggrund af en fuldmagtsaftale – uden kundens forudgående godkendelse af den enkelte handel.

Provisionsforbuddet ved porteføljeplejeordninger har til hensigt at sikre, at forvalteren i en sådan fuldmagtssituation ikke varetager egne interesser på bekostning af kundens interesser.

Forbuddet mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger ved rådgivning på uafhængigt grundlag og ved skønsmæssig porteføljepleje indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der kommer fra tredjemand, skal sendes fuldt ud videre til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen. Det følger af præambel 74 til MiFID II, at der ikke må ske modregning i gebyrer eller andre betalinger, som kunden skylder den pågældende forvalter.

Forbuddet omfatter som udgangspunkt enhver form for gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser. Dog er det tilladt for forvaltere at modtage naturalieydelser af mindre værdi uden at skulle sende disse videre til kunden, såfremt naturalieydelsen øger kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og samtidig ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse.

Naturalieydelser af mindre værdi, der modtages fra tredjemand, og som er undtaget fra forbuddet, skal oplyses tydeligt til kunden. Eksempler på sådanne naturalieydelser af mindre værdi vil være deltagelse i konferencer, seminarer og lignende arrangementer vedrørende specifikke finansielle instrumenter eller investeringsprodukter, herunder forplejning inden for rimelige grænser i forbindelse med sådanne arrangementer eller forretningsmøder. Andre eksempler er information og dokumentation vedrørende finansielle instrumenter eller investeringsprodukter.

Med forslaget til § 19 b, stk. 2, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af undtagelsen til forbuddet. Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter endvidere nærmere regler om krav til forvalternes håndtering af de gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, som forvalteren måtte modtage fra tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne

Bemyndigelsen kan blive udnyttet til at gennemføre de delegerede retsakter, som EU-Kommissionen forventes at udstede i medfør af artikel 24, stk. 13, i MiFID II. Den konkrete udnyttelse af bemyndigelsen vil dels afhænge af, hvorvidt de delegerede retsakter vil blive udstedt i direktivform, der skal gennemføres i dansk ret, eller som forordninger, der finder direkte anvendelse, dels afhænge af, hvorvidt forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af anvendelsesområdet for den delegerede retsakt. Såfremt det ikke er tilfældet, vil bemyndigelsen kunne udnyttes til at udstede regler for forvaltere, der svarer til de bestemmelser, der kommer til at gælde for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse som værdipapirhandler.

Det endelige indhold af niveau 2-reguleringen kendes ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastslå, hvorledes bestemmelserne vil blive konkret udmøntet. Det er formodningen, at niveau 2-reguleringen vil komme til at indeholde en oplistning af de naturalieydelser af mindre værdi, der kan undtages fra forbuddet. Det er ligeledes formodningen, at niveau 2-reguleringen nærmere vil regulere, hvorledes forvalteren skal sikre, at alle modtagne provisionsbetalinger m.v. hurtigst muligt videresendes til kunden.

Til nr. 3

§ 171, stk. 2, fastslår, at reaktioner givet af Finanstilsynets bestyrelse eller af Finanstilsynet efter delegation fra bestyrelsen til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn.

Bestemmelsen blev indsat i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. Der henvises i bestemmelsen til reaktioner givet i medfør af lovens § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Denne henvisning er ikke korrekt. Den korrekte henvisning er i stedet § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed. § 156 fastslår Finanstilsynets bestyrelses kompetencer i forhold til forvaltere af alternative investeringsfonde og depositarer for sådanne fonde.

Henvisningen i § 171, stk. 2, til § 197 foreslås derfor ændret til en henvisning til § 156.

Til nr. 4

Det følger af § 190, stk. 1, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

Den foreslåede ændring af § 190, stk. 1, indebærer tilføjelse af § 19 a og § 19 b, stk. 1, til listen over strafbare bestemmelser. De omhandlede bestemmelser foreslås indført med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 2.

Med den foreslåede § 19 a fastslås det, at forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføres aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, kun må meddele kunderne, at den ydede investeringsrådgivning sker på et uafhængigt grundlag, såfremt en række betingelser herfor er opfyldt. De omfattede forvaltere af alternative investeringsfonde får således en forpligtelse til at indrette deres investeringsrådgivning i overensstemmelse med betingelserne i § 19 a, såfremt de ønsker at kunne meddele kunderne, at de yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag. Hvis en forvalter meddeler kunderne dette, uden at betingelserne herfor er opfyldt, vil dette i medfør af den foreslåede ændring til § 190, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Den foreslåede § 19 b indfører forbud for forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, mod at modtage og beholde gebyrer, provisioner og andre penge- og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, hvis forvalteren yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag eller udøver skønsmæssig porteføljepleje for deres kunder.

Forbuddet indebærer, at de omfattede forvaltere er forpligtede til at videresende gebyrer, provisioner og andre penge-og naturalieydelser, der kommer fra tredjemand, til kunden hurtigst muligt, såfremt forvalteren modtager sådanne betalinger. Overholder en forvalter ikke denne forpligtelse, er der tale om en overtrædelse af forbuddet, og dette vil i medfør af den foreslåede ændring til § 190, stk. 1, kunne straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

§ 190, stk. 6, fastslår, at juridiske personer omfattet af loven kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til nr. 5

Det følger af § 190, stk. 4, at der i forskrifter udstedt i medfør af en række nærmere angivne bemyndigelsesbestemmelser i loven kan fastsættes straf i medfør af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Den foreslåede ændring af § 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indebærer tilføjelse af § 19 b, stk. 2, til listen over bemyndigelsesbestemmelser, hvor der kan indføres straf for overtrædelse af bestemmelser i regler, der udstedes i medfør af den omhandlede bemyndigelse. Den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 2.

Den foreslåede § 19 b, stk. 2, giver erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om hvilke naturalieydelser, der er omfattet af undtagelsen til forbuddet mod at modtage tredjepartsbetalinger, som indføres i § 19 b, stk. 1, og om krav til forvalterens håndtering af modtagne tredjepartsbetalinger, som skal videregives til kunden. Med tilføjelsen af bestemmelsen til rækken af bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter der kan fastsættes bestemmelser om straf i regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsen, gives der mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte straf for forvaltere, der f.eks. ikke overholder de forpligtelser, der kan pålægges forvalterne i forbindelse med håndteringen af pligten til hurtigst muligt at videresende en modtaget provisionsbetaling fra en tredjepart til kunden.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1, at den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, straffes med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats mod økonomisk kriminalitet).

Det fremgår af straffelovens § 299 d, stk. 2, at navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået, anses som særligt skærpende omstændigheder.

Med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug vil insiderhandel og kursmanipulation, der i dag er kriminaliseret i værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, jf. § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, blive kriminaliseret i artikel 14, litra a og b, og artikel 15 i forordningen. Som følge heraf foreslås værdipapirhandelslovens kapitel 10, herunder bl.a. værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Som en konsekvens af ophævelsen af værdipapirhandelslovens kapitel 10 foreslås det at ændre bestemmelsen i straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1, således, at der fremover henvises til de relevante bestemmelser i forordningen, som træder i stedet for værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14, litra a og b, forbyder personer at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel og at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel, eller tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 15 forbyder personer at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation. Begrebet kursmanipulation er ændret til markedsmanipulation i den danske oversættelse af markedsmisbrugsforordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.3 for en nærmere beskrivelse af baggrunden herfor.

Der lægges med forslaget ikke i øvrigt op til en ændring af, hvornår der foreligger insiderhandel eller markedsmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Det er således ikke hensigten, at der fremover skal foretages en anden vurdering af, hvornår et tilfælde af insiderhandel eller markedsmanipulation er omfattet af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1. Det er endvidere ikke hensigten, at der skal ske en ændring i det strafniveau, der gælder i dag for overtrædelse af straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, at der kan indhentes teleoplysning i sager, hvor efterforskningen angår visse grovere overtrædelser af værdipapirhandelslovens bestemmelser om § 35, stk. 1 (insiderhandel), § 36 (videregivelse af intern viden) og § 39, stk. 1 (kursmanipulation), hvis de øvrige betingelser i bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, der har til formål at opfylde artikel 12, stk. 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), blev indført ved lov nr. 1398 af 21. december 2005 om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet, adgang til teleoplysning i visse børsstrafferetlige sager m.v.).

Det foreslås at ændre bestemmelsen sådan, at § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, ændres til artikel 14 eller 15 i markedsmisbrugsforordningen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at med ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen vil insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, der i dag er kriminaliseret i værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, jf. § 35, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 39, stk. 1, blive kriminaliseret i artikel 14, litra a og b, artikel 14, litra c, og artikel 15 i forordningen. Som følge heraf foreslås værdipapirhandelslovens kapitel 10, herunder bl.a. værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Markedsmisbrugsforordningens artikel 14, litra a og b, forbyder personer at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel, at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel, eller at tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel. Derudover forbyder artikel 14, litra c, personer uretmæssigt at videregive intern viden. Forordningens artikel 15 forbyder personer at deltage eller forsøge at deltage i markedsmanipulation.

Der lægges med forslaget ikke op til at ændre betingelserne for, hvornår der efter retsplejelovens § 781, stk. 3, nr. 3, kan ske en fravigelse af det almindelige kriminalitetskrav i bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 3. juli 2016, jf. dog stk. 2. Efter artikel 39, stk. 2, i markedsmisbrugsforordningen finder forordningen anvendelse fra den 3. juli 2016. Medlemslandene skal efter artikel 39, stk. 3, senest den 3. juli 2016 have foretaget de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af markedsmisbrugsforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2 og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2017.

Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i medlemslandene fra den 3. januar 2017 og være gennemført i national lovgivning senest den 3. juli 2016. EU-Kommissionen har den 10. februar 2016 fremsat forslag om, at anvendelsestidspunktet udsættes til den 3. januar 2018. Der pågår på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse fortsat drøftelser af dette samt en mulig udsættelse af fristen for gennemførelse i national lovgivning ligeledes med et år, men udskydelsen er ikke endeligt vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udvidelse af beskyttelsen af investorerne i form af de foreslåede forbud mod tredjepartsbetalinger i forbindelse med uafhængig rådgivning samt porteføljepleje- og puljeordninger. Særligt i forbindelse med porteføljeplejeordninger og puljeordninger er der væsentlige interessekonflikter mellem hensynet til kundens interesse og hensynet til de økonomiske interesser hos det pengeinstitut m.v., der tilbyder porteføljepleje- eller puljeordningen. Disse interessekonflikter er indgående belyst i den i lovforslaget omtalte rapport om »MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision«. Det er derfor vurderingen, at de skærpede krav til investorbeskyttelsen bør gennemføres hurtigst muligt og træde i kraft den 1. januar 2017, uanset udfaldet af EU-Kommissionens forslag om at udsætte anvendelsesdatoen for MiFID II.

Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser ophæves. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 28 b, stk. 2, og § 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bekendtgørelsen ophæves, da bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysning om interessekonflikter.

Som en konsekvens af, at § 28 b i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves, vil bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanbefalinger blive ophævet.

Det foreslås i stk. 4, at bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (markedsmisbrugsbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3 a, stk. 2, § 28 a, stk. 7, § 37, stk. 10, § 38, stk. 5, og § 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

Bekendtgørelsen ophæves, da bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation og dele af Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af markedsmisbrugsdirektivet for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner.

Til § 7

Det foreslåede § 7, stk. 1, angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Forslaget følger territorialbestemmelserne for de love, der foreslås ændret med lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-3 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1530 af 2. december 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
     
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 (finalitydirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 166, side 45, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 (betingelses- og oplysningsdirektivet), EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 (collateraldirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 (prospektdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 64, Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 (overtagelsesdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 (MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 (gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 (ændring af finality- og collateraldirektiverne), EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel udgår: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (markedsmisbrugsdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16,«, »Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70,«, og »Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70«.
     
§ 7. ---
   
Stk. 2-3. ---
   
Stk. 4. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 9, § 12 a, stk. 1 og 3, § 12 c, § 12 d, stk. 1-3, § 12 e, stk. 2, § 13, § 15, stk. 3, § 28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 4, § 84 b, stk. 3, § 87, stk. 1, § 95, stk. 1, og § 96, stk. 1, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet, også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.
 
2. I § 7, stk. 4, udgår »§ 28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt.,«.
Stk. 5-8. ---
   
     
§ 11 a. ---
   
Stk. 2-4. ---
   
   
3. I § 11 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Arbejdsgivere, der udfører tilsynsbelagt virksomhed, skal indføre passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf.«
     
§ 11 b. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.
 
4. I § 11 b, stk. 1, ændres »Et selskab omfattet af § 7, stk. 1,« til: »En virksomhed«, »selskabets« ændres til: »virksomhedens«, og »selskabet« ændres til: »virksomheden«.
Stk. 2-3. ---
   
     
§ 18. ---
   
Stk. 2. Operatøren skal
   
1)-7)
---
   
8)
registrere de transaktioner, der gennemføres af medlemmer af markedet under anvendelse af markedets systemer, med henblik på at kunne påvise overtrædelser af markedets regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10,
 
5. I § 18, stk. 2, nr. 8, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10,« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for det regulerede marked,«.
9)-11)
---
   
     
§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal hurtigst muligt offentliggøre intern viden, jf. § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt, og gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den oprindelige information.
 
6. § 27, stk. 1-6, ophæves.
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 1-8.
Stk. 2. Intern viden, som en udsteder som nævnt i stk. 1 eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, videregiver til tredjemand som et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion, jf. § 36, skal af udstederen offentliggøres i sin helhed samtidig med videregivelsen til tredjemand. Hvis udstederen ikke på tidspunktet for videregivelsen er bevidst om, at der er sket videregivelse, skal offentliggørelse ske straks efter, at udstederen får viden eller burde have fået viden om, at videregivelse af intern viden er sket. Hvis udstederen på anden vis end som nævnt i 1. og 2. pkt. får viden om eller må anses at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig, skal udstederen offentliggøre denne interne viden hurtigst muligt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den tredjemand, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt i henhold til lov, administrativ bestemmelse, vedtægt eller kontrakt, eller såfremt det ved videregivelsen sikres, at den modtagende tredjemand er bekendt med, at oplysningerne er intern viden, og med, at vedkommende som følge heraf er underlagt forbuddet mod videregivelse af intern viden, jf. § 36.
   
Stk. 3. En udsteder er alene forpligtet til at offentliggøre intern viden i henhold til stk. 1 og 2 i forhold til det eller de regulerede markeder, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af værdipapirer til handel.
   
Stk. 4. En udsteder skal sikre, at offentliggørelsen af intern viden sker på en sådan måde, at offentligheden hurtigt kan få adgang til denne viden, og at de offentliggjorte oplysninger er tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af den interne viden. Udstederen må ikke på vildledende måde kombinere offentliggørelse af intern viden med markedsføringsvirksomhed. En udsteder skal så vidt muligt sikre, at offentliggørelse sker samtidig over for alle kategorier af investorer i alle lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor udstederen har anmodet om eller har fået godkendt en optagelse af værdipapirer.
   
Stk. 5. En udsteder af værdipapirer som nævnt i stk. 1 skal uden ugrundet ophold og i et passende tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk. 1 eller 2, lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.
   
Stk. 6. En udsteder kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1 for ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Berettigede interesser efter 1. pkt. kan især vedrøre:
   
1)
Igangværende forhandlinger eller tilsvarende forhold, hvor offentliggørelse vil kunne påvirke disse forhandlingers udfald eller normale forløb. Hvis udstederens finansielle levedygtighed er i alvorlig og overhængende fare, uden at der dog er indgivet begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, kan offentliggørelsen af intern viden alene udsættes i en begrænset periode, og kun såfremt en sådan offentliggørelse vil medføre alvorlig skade for de eksisterende og potentielle aktionærers interesser ved at underminere afslutningen af bestemte forhandlinger, der har til formål at sikre udstederens rentabilitet på lang sigt.
   
2)
Beslutninger eller kontrakter, der er truffet eller indgået af en udsteders ledelse, hvor det er nødvendigt med godkendelse fra et andet selskabsorgan hos udstederen, for at beslutningen eller kontrakten kan få virkning. 1. pkt. finder alene anvendelse, hvis offentliggørelse af den trufne beslutning eller indgåelsen af kontrakten, forinden godkendelsen foreligger, vil medføre risiko for, at investorerne ikke foretager en korrekt vurdering af den offentliggjorte information.
   
Stk. 7-14. ---
   
   
7. Efter § 27 a indsættes:
»§ 28. En redegørelse i henhold til artikel 17, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) skal indsendes på anmodning til Finanstilsynet.«
     
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, og hvor selskabet udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal til Finanstilsynet indberette en meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelsen skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet senest 2 hverdage efter transaktionen. Finanstilsynet offentliggør meddelelsen straks efter modtagelsen.
 
8. § 28 a affattes således:
»§ 28 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at hæve tærsklen for indberetning af ledende medarbejderes transaktioner i henhold til artikel 19, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug).«
Stk. 2. Ved ledende medarbejdere forstås
   
1)
medlemmer af det udstedende selskabs direktion, bestyrelse eller tilsynsråd eller et tilsynsorgan tilknyttet selskabet eller
   
2)
andre ledende medarbejdere i det udstedende selskab, som regelmæssigt har adgang til intern viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, såfremt den pågældende ledende medarbejder har kompetence til at træffe ledelsesbeslutninger af overordnet betydning for udstederens fremtidige forretningsmæssige udvikling.
   
Stk. 3. Nærtstående personer til en ledende medarbejder i et udstedende selskab skal give den pågældende ledende medarbejder meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier udstedt af det pågældende selskab eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelsen skal gives til den ledende medarbejder senest 2 hverdage efter transaktionen. Den ledende medarbejder indberetter elektronisk en meddelelse med de modtagne oplysninger til Finanstilsynet senest 2 hverdage efter modtagelsen af meddelelsen. Finanstilsynet offentliggør straks herefter meddelelsen.
   
Stk. 4. Ved nærtstående personer til en ledende medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske personer med relation til den i stk. 2 nævnte personkreds:
   
1)
Ægtefælle eller samlever.
   
2)
Mindreårige børn, hvor den i stk. 2 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.
   
3)
Andre slægtninge, der i en periode på mindst 1 år regnet fra tidspunktet for transaktionens gennemførelse har tilhørt den i stk. 2 nævnte persons husstand.
   
4)
Juridiske personer, såfremt
   
 
a)
en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den juridiske person,
   
 
b)
fysiske personer omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen udøver en indflydelse som nævnt i § 31, stk. 2 og 3, over den juridiske person,
   
 
c)
den juridiske person er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller
   
 
d)
den juridiske person i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3.
   
Stk. 5. En ledende medarbejders pligt til at indberette meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., og til at indberette meddelelse om modtagne oplysninger efter stk. 3, 3. pkt., indtræder først, hvis kursværdierne af de transaktioner, der i løbet af et kalenderår er gennemført af den ledende medarbejder og af nærtstående personer til den pågældende ledende medarbejder, tilsammen udgør et beløb på 5.000 euro eller derover. Hvis beløbsgrænsen på 5.000 euro overskrides, skal der gives meddelelse om den transaktion, hvorved beløbsgrænsen overskrides, og alle efterfølgende transaktioner det pågældende kalenderår.
   
Stk. 6. Meddelelse efter stk. 1 og 3 skal indeholde oplysning om
   
1)
navnet på den fysiske eller juridiske person, der i henhold til stk. 1 eller 3 har pligt til at give meddelelse,
   
2)
årsagen til, at den pågældende er forpligtet til at give meddelelse,
   
3)
navnet på udstederen af de pågældende værdipapirer,
   
4)
fondskode og betegnelse for de pågældende værdipapirer,
   
5)
transaktionens karakter (køb, salg eller anden transaktion),
   
6)
handelsdato, og hvilket marked transaktionen er gennemført på, samt
   
7)
antallet af handlede værdipapirer og kursværdien heraf.
   
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af oplysninger omfattet af stk. 1-6.
   
     
§ 28 b. Enhver fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller som led i sine forretninger til offentligheden eller distributionskanaler udarbejder eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1, eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at fremlæggelse og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer eller den udsteder, som anbefalingen vedrører.
 
9. § 28 b ophæves.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser og interessekonflikter ved udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer og udstedere heraf.
   
     
§ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i § 27, stk. 7, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes hjemland og udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.
 
10. I § 30, 2. pkt., ændres »stk. 7,« til: »stk. 1,«.
     
Kapitel 10
Misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug
 
11. Kapitel 10 ophæves.
     
§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation samt foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug vedrørende
   
1)
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer samt værdipapirer, for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, og
   
2)
værdipapirer, der ikke selv er omfattet af nr. 1, men som er knyttet til et eller flere værdipapirer som nævnt i nr. 1, samt andele omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.
   
Stk. 2. Ved intern viden forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant videreformidling af denne.
   
Stk. 3. I stk. 2 forstås ved:
   
1)
Specifikke oplysninger: oplysninger, der
   
 
a)
vedrører forhold, der foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en begivenhed, der er indtrådt eller med rimelighed kan forventes at indtræde, og
   
 
b)
er tilstrækkelig præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende begivenheders eller forholds forventede indvirkning på kursdannelsen på de pågældende værdipapirer.
   
2)
Oplysninger, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer: Oplysninger, som en fornuftig investor må antages at ville benytte som en del af grundlaget for sine investeringsbeslutninger.
   
Stk. 4. For værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte omfatter intern viden også oplysninger, som meddeles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte ordrer, forudsat at oplysningerne i øvrigt opfylder kravene i stk. 2 og 3.
   
Stk. 5. Ved handel med råvareinstrumenter udgør intern viden oplysninger, som ikke er blevet offentliggjort, men som direkte eller indirekte vedrører et eller flere af sådanne instrumenter, og som brugere af markeder, hvor sådanne instrumenter handles, forventer at modtage i overensstemmelse med accepteret markedspraksis for disse markeder. Brugere af markeder for råvareinstrumenter forventer at modtage oplysninger, som
   
1)
normalt stilles til rådighed for brugere af det pågældende marked eller
   
2)
skal offentliggøres i henhold til lov, bekendtgørelse, et regelsæt for det pågældende marked for handel med råvareinstrumenter, en kontrakt eller en sædvane på det pågældende marked for handel med råvareinstrumenter eller det underliggende marked for handel med råvarer.
   
     
§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen.
   
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
   
1)
køb af værdipapirer, der sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt købstilbud med det formål at få kontrol over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer, såfremt den interne viden er erhvervet i forbindelse med en undersøgelse af selskabet, der er foretaget med henblik på fremsættelsen af købstilbuddet, og
   
2)
køb og salg af værdipapirer, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse, forudsat at denne forpligtelse er forfalden på tidspunktet for handelens gennemførelse og at forpligtelsen er baseret på en aftale, der er indgået, før den pågældende person kom i besiddelse af intern viden.
   
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en kundes ordre. Endvidere kan sådanne personer foretage sædvanlig handel, såfremt handelen sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det pågældende værdipapir.
   
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
   
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer eller med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter.
   
     
§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.
   
     
§ 37. En udsteder, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, og som har værdipapirer, som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, tilsynsrådsmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.
   
Stk. 2. En udsteder, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, og som har værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.
   
Stk. 3. Interne regler udarbejdet af en udsteder i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal som et minimum indeholde bestemmelser, hvorigennem det effektivt sikres, at
   
1)
andre personer end de, der skal have adgang dertil som led i udøvelsen af deres funktioner hos udstederen, ikke får adgang til intern viden,
   
2)
personer, der har adgang til intern viden, er bekendt med de deraf følgende retlige og tilsynsmæssige forpligtelser og er klar over, hvilke sanktioner de kan blive pålagt ved misbrug eller uberettiget videregivelse af en sådan viden, og
   
3)
at offentliggørelse af intern viden finder sted straks, såfremt det af udstederen konstateres, at der er sket videregivelse, jf. dog § 27, stk. 2, 4. pkt.
   
Stk. 4. En udsteder af værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde og løbende ajourføre en fortegnelse over de personer, der arbejder for dem, og som har adgang til intern viden. Tilsvarende fortegnelser skal udarbejdes af fysiske og juridiske personer, der agerer på vegne af en udsteder som nævnt i 1. pkt. eller for en sådan udsteders regning. De af fortegnelserne omfattede personer skal straks orienteres herom. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når udstedelsen af værdipapirer sker som et led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
   
Stk. 5. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på forlangende udleveres til det regulerede marked og Finanstilsynet.
   
Stk. 6. Værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte, der gennemfører transaktioner med værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette Finanstilsynet, såfremt det med rimelighed kan antages, at en gennemført transaktion udgør en overtrædelse af § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1. Dette gælder dog kun, såfremt transaktionen er gennemført som led i en loyal udførelse af en kundes ordre, jf. § 35, stk. 3, og § 39, stk. 2. Underretning som nævnt i 1. pkt., som en værdipapirhandler eller dennes ansatte foretager med rimelig grund, anses ikke som et brud på regler om tavshedspligt, hvad enten disse regler følger af lov, bekendtgørelse eller en kontrakt.
   
Stk. 7. Værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte, der har foretaget underretning til Finanstilsynet i henhold til stk. 6, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet sådan underretning. Opfyldelsen af pligten til hemmeligholdelse som nævnt i 1. pkt. påfører ikke den pågældende værdipapirhandler eller dennes ansatte nogen form for ansvar.
   
Stk. 8. Medvirker en værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren. Identifikationen skal omfatte navn, adresse og cpr- eller cvr-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et cpr- eller cvr-nummer. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.
   
Stk. 9. Værdipapirhandleren skal registrere de i stk. 8 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5 år.
   
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser efter stk. 4 samt om indholdet og omfanget af underretningspligten efter stk. 6, 1. pkt.
   
     
§ 38. Ved kursmanipulation forstås handlinger omfattet af nr. 1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
   
1)
udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
   
2)
transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
   
3)
transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger eller andre former for bedrag eller påfund, eller
   
4)
transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt niveau.
   
Stk. 2. Kursmanipulation efter stk. 1 kan eksempelvis bestå i
   
1)
udsendelse af en meningstilkendegivelse gennem medierne om et værdipapir eller en udsteder af et værdipapir efter på forhånd at have erhvervet sig mængder af det pågældende værdipapir, såfremt der senere drages fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen på værdipapiret, forudsat at interessekonflikten ikke senest samtidig med udsendelsen af meningstilkendegivelsen angives over for offentligheden på en korrekt og effektiv måde,
   
2)
køb eller salg af værdipapirer ved markedets lukketid med den virkning, at personer, der handler på grundlag af slutkurserne, vildledes, eller
   
3)
adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over udbuddet af eller efterspørgslen efter et værdipapir med den virkning, at købs og salgspriser på værdipapiret direkte eller indirekte fastsættes på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at der anvendes andre urimelige vilkår for transaktionen.
   
Stk. 3. Ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, i forhold til redaktører og redaktionelle medarbejdere, der som led i deres erhvervsmæssige aktivitet udbreder oplysninger, skal der tages hensyn til de regler, der gælder for sådanne personers erhverv. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pågældende redaktør eller redaktionelle medarbejder direkte eller indirekte drager fordel eller får udbytte af udbredelsen af oplysningerne.
   
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 4, finder ikke anvendelse, såfremt den, der har indgået transaktionen eller har afgivet handelsordren, godtgør, at transaktionen eller handelsordren var i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, og at begrundelsen for at indgå en sådan transaktion eller afgive en sådan ordre var legitim. Finanstilsynet træffer beslutning om accept af markedspraksis.
   
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om transaktioner, handelsordrer og udbredelse af oplysninger, der kan anses for kursmanipulation i henhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for, under hvilke omstændigheder en transaktion eller handelsordre kan anses for at være i overensstemmelse med accepteret markedspraksis i henhold til bestemmelsen i stk. 4.
   
     
§ 39. Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted.
   
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en kundes ordre.
   
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den, der agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
   
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer eller med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter.
   
     
§ 39 a. § 34, stk. 2-5, § 35, stk. 1-4, § 36, § 37, stk. 6-10, § 38 og § 39, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på handel med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads. Herudover finder Kommissionens Forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter, jf. § 35, stk. 5, og § 39, stk. 4, tilsvarende anvendelse på handel med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads.
   
     
§ 39 b. (Ophævet)
   
     
§ 40. ---
   
Stk. 2. Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, skal
   
1)-6)
---
   
7)
registrere de transaktioner, der gennemføres af handelsfacilitetens brugere under anvendelse af handelsfacilitetens systemer med henblik på at kunne påvise overtrædelser af handelsfacilitetens regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10.
 
12. I § 40, stk. 2, nr. 7, ændres »regler, handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten eller adfærd, der kan indebære overtrædelse af kapitel 10« til: »regler eller handelsvilkår i strid med reglerne for handelsfaciliteten«.
     
§ 66. ---
   
Stk. 2-3. ---
   
Stk. 4. ---
 
13. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Hvis en værdipapircentral (CSD) har outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningerne fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.«
   
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
     
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
 
14. I § 83, stk. 1, 3. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.
Stk. 2. ---
   
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Finanstilsynet
 
15. I § 83, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 1«.
1)-4)
---
   
Stk. 4-13. ---
   
     
§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter
   
1)-2)
---
   
3)
§ 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1 og 3, og § 30 og regler udstedt i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en operatør af et reguleret marked på nærmere fastsatte vilkår,
 
16. I § 83 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 28 a, stk. 1 og 3« til: »artikel 19, stk. 1 og 2, 5, 7 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
4)-5)
---
   
Stk. 2-6. ---
   
     
§ 84. ---
   
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).
 
17. I § 84, stk. 2, ændres »samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked samt« til: », forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf,«.
Stk. 3-5. ---
   
     
§ 84 a. ---
   
Stk. 2-6. ---
   
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når
   
1)
det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10, eller
 
18. I § 84 a, stk. 7, nr. 1, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.
2)
---
   
Stk. 8-12. ---
   
     
§ 84 b. ---
   
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
   
1)-4)
---
   
5)
Den, mod hvem Finanstilsynet indle-der undersøgelse for overtrædelse af § 29 om meddelelse om besiddelser af aktier, rettigheder til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter eller for overtrædelse af kapitel 10.
 
19. I § 84 b, stk. 2, nr. 5, ændres »kapitel 10« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.
6)-8)
---
   
9)
Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.
 
20. § 84 b, stk. 2, nr. 9, ophæves.
     
§ 84 d. ---
   
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om overtrædelse af
   
1)
reglerne om offentliggørelse af intern viden, jf. § 27, stk. 1, 2, 4 og 5,
 
21. § 84 d, stk. 2, nr. 1-3 og 6-9, ophæves.
2)
reglerne om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, jf. § 28 a, stk. 1, 3 og 6, og bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 a, stk. 7,
 
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 3 og 4.
3)
reglerne om udarbejdelse og udbre-delse af anbefalinger vedrørende værdipapirer, jf. § 28 b, stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 b, stk. 2,
   
4)-5)
---
   
6)
forbuddene mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, jf. § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,
   
7)
bestemmelserne om udstedelse af interne regler, jf. § 37, stk. 1-3,
   
8)
reglerne om udarbejdelse af insiderlister, jf. § 37, stk. 4, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10,
   
9)
reglerne om underretning om mistænkelige transaktioner, jf. § 37, stk. 6, 1. pkt., og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10,
   
10)-11)
---
   
Stk. 3-5. ---
   
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3, kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, og § 29, stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør af § 30.
 
22. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 7,«.
     
§ 84 i. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.
 
23. I § 84 i, stk. 1, udgår »omfattet af § 7, stk. 1,«.
Stk. 2-3. ---
   
     
§ 84 l. ---
   
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af
   
1)
reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7, og regler herom udstedt i medfør af § 27, stk. 12, og § 30 samt forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
 
24. I § 84 l, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 27, stk. 7,« til: »§ 27, stk. 1,« og »§ 27, stk. 12,« ændres til: »§ 27, stk. 6,«.
2)
reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk. 14, og § 30,
 
25. I § 84 l, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 27, stk. 13,« til: »§ 27, stk. 7,« og »§ 27, stk. 14,« ændres til: »§ 27, stk. 8,«.
3)-5)
---
   
Stk. 3-5. ---
   
     
   
26. Efter § 84 l indsættes:
»§ 84 m. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder eller et resumé heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), jf. dog stk. 2. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside politianmeldelser eller et resumé heraf, herunder navnet på virksomheden eller personen i sager efter 1. pkt. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og politianmeldelser meddelt af Finanstilsynets bestyrelse.
   
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.
   
Stk. 3. Indbringes en påtale, et påbud eller en tvangsbøde som nævnt i stk. 1 for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1 overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.
   
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1 og 3 skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller den fysiske person er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden eller har modtaget dom, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«
     
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15 samt forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) samt forordninger og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57 a, stk. 7.
 
27. I § 88, stk. 1, 2. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15 samt forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen bortset fra artikel 14 og 15 og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og regler udstedt i medfør heraf«.
Stk. 2-5. ---
   
     
§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).
 
28. I § 88 a ændres »og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)« til: », af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (CSD- forordningen) og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
     
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 5, § 10, stk. 1, §§ 10 b, 10 c og 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 12 g, § 14, stk. 1, § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13, § 27 a, stk. 1-3, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1-6, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., 25 og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt artikel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
 
29. I § 93, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 13,« til: »§ 27, stk. 1 og 2,«, »§ 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1,«, og »§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9,« udgår, og efter »Fællesskabet« indsættes: »og artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 5, 7 og 11, eller artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-7. ---
 
30. I § 93, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 8. Ved strafudmålingen efter stk. 1, 4 og 5 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
 
»Endvidere skal der ved strafudmålingen for overtrædelser af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug), som fremgår af stk. 1, lægges vægt på lovovertræderens finansielle styrke og lovovertræderens fortjeneste eller undgåede tab ved overtrædelsen.«
     
§ 93 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
 
31. I § 93 a, stk. 1, indsættes efter »i medfør af denne lov«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-3. ---
   
     
§ 94. Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2-3. ---
 
32. I § 94, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,« til: »artikel 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
     
   
§ 2
     
   
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
     
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver (Solvens II), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1 dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, (DGSD), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet). I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349 (MiFID II)«.
     
§ 43. ---
   
Stk. 2. ---
   
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
 
2. I § 43, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »omkostnings-, provisions-,«.
Stk. 4-5. ---
   
     
   
3. Efter § 46 indsættes:
   
»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
     
   
§ 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
     
   
§ 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder. Tilsvarende gælder for et realkreditinstitut, der yder investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 46 a. Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende institut eller selskab i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3.-5. pkt., og om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2.«
     
§ 50. ---
   
Stk. 2. ---
 
4. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et pengeinstitut må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med kunders opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt. Modtager pengeinstituttet sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til puljen. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre pengeinstituttet i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.
   
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 2, 3. og 4. pkt., og om krav til pengeinstitutternes håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«
   
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
     
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§ 103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2 og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamen- tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for- skyldt efter den øvrige lovgivning.
 
5. I § 373, stk. 1, ændres »§§ 40 og 44-46,« til: »§§ 40 og 44-46 a, § 46 b, stk. 1,« og efter »§ 49, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 50, stk. 2,«.
Stk. 2-10. ---
   
     
   
§ 3
     
   
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
     
Skønsmæssig porteføljepleje
 
1. I overskriften efter § 18 indsættes efter »porteføljepleje«: »og accessoriske tjenesteydelser«.
     
   
2. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
     
   
»§ 19 a. En forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, som forvalteren rådgiver om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af forvalteren selv eller af andre juridiske personer, som enten har snævre forbindelser med forvalteren eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med forvalteren, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
     
   
§ 19 b. Yder en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter som nævnt i bilag 1, nr. 3, investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, jf. § 19 a, eller udøver forvalteren skønsmæssig porteføljepleje, må forvalteren ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til forvalterens kunder. Modtager forvalteren sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. 1. pkt. gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til kunden, og som ikke kan forhindre forvalteren i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste interesse. Sådanne naturalieydelser skal oplyses tydeligt til kunden.
   
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser der er omfattet af stk. 1, 3. og 4. pkt., og om krav til forvalterens håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne.«
     
§ 171. ---
   
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
 
3. I § 171, stk. 2, ændres »197,« til: »156,«.
Stk. 3-5. ---
   
     
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., § 6, stk. 1, § 8, stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 13, stk. 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og 2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25, stk. 1-3, § 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3 og 4, § 32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, §§ 38-41, § 42, stk. 2, §§ 43 og 45, § 46, stk. 6, jf. § 13, stk. 3, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, §§ 64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§ 72-74, § 75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86, stk. 1, § 88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, §§ 98 og 99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108, stk. 1, § 109, nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og 4, § 121, stk. 1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk. 1 og 10, § 129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt., § 135, stk. 1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, § 139, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 1, 2. pkt., samt artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., artikel 4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. og 3.-6. pkt., og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel 100, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107, stk. 4, og artikel 109, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 13, stk. 1 og 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
 
4. I § 190, stk. 1, ændres »§ 19,« til: »§§ 19 og 19 a, § 19 b, stk. 1,«.
Stk. 2-3. ---
   
Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 8, § 5, stk. 7 og 10, § 5 a, stk. 2, § 6, stk. 5 og 6, § 9, stk. 4, § 10, stk. 3, § 11, stk. 7, § 16, stk. 8-10, § 18, stk. 3, § 20, stk. 11 og 12, § 22, stk. 4, § 23, stk. 6, § 24, stk. 7, § 25, stk. 4, § 26, § 27, stk. 3, § 32, stk. 3, §§ 37, 44 og 60, § 61, stk. 7, § 62, stk. 3, § 66, § 67, stk. 6, § 68, stk. 4, § 69, stk. 8, §§ 80 og 87, § 88, stk. 2, § 94, § 96, stk. 2, § 107, § 108, stk. 2, § 110, § 119, stk. 3, § 120, stk. 5, § 123, stk. 2, § 126, stk. 12, § 128, stk. 14, § 129, stk. 2, § 130, stk. 5, § 131, stk. 6, § 132, § 148, stk. 5, § 152, stk. 4, § 160, stk. 5, § 162, § 185, stk. 2, § 186, § 187, stk. 2, og § 188 kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
 
5. I § 190, stk. 4, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 19 b, stk. 2,«.
Stk. 5-9. ---
   
     
   
§ 4
     
   
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015, som ændret ved lov nr. 1880 af 29. december 2015 og lov nr. 170 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:
     
§ 299 d. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
   
1)
overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1,
 
1. I § 299 d, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1,« til: »artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.
2)-3)
---
 
Stk. 2. ---
 
     
   
§ 5
     
   
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, § 1 i lov nr. 1867 af 29. december 2015, lov nr. 166 af 27. februar 2016, lov nr. 167 af 27. februar 2016 og lov nr. 168 af 27. februar 2016, foretages følgende ændring:
     
§ 781. ---
   
Stk. 2. ---
   
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår en
   
1)-2)
---
   
3)
overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
 
1. I § 781, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,« til: »artikel 14 eller 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.
4)-5)
---
 
Stk. 4-5. ---
 
     
   
§ 6
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. juli 2016, jf. dog stk. 2.
   
Stk. 2. § 2 og § 3, nr. 1, 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2017.
   
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser ophæves.
   
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 386 af 18. april 2013 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis ophæves.
     
   
§ 7
     
   
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
   
Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 596/2014

af 16. april 2014

om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Et egentligt indre marked for finansielle tjenesteydelser er af væsentlig betydning for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Unionen.

(2) Et integreret, effektivt og gennemsigtigt finansielt marked forudsætter markedsintegritet. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand, at værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid til markederne. Markedsmisbrug skader de finansielle markeders integritet og offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF4) fuldførte og opdaterede Unionens retlige ramme til beskyttelse af markedsintegriteten. Men i lyset af den lovgivningsmæssige, markedsmæssige og teknologiske udvikling siden nævnte direktiv trådte i kraft, som har medført betydelige forandringer i det finansielle landskab, bør dette direktiv nu erstattes. Der er også behov for et nyt lovgivningsmæssigt instrument for at sikre, at der er ensartede regler og klarhed med hensyn til nøglebegreber samt et fælles regelsæt i overensstemmelse med konklusionerne i rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU, som havde Jacques de Larosière som formand (»de Larosière-gruppen«).

(4) Der er behov for at etablere mere ensartede og stærkere rammer for at opretholde markedsintegriteten, undgå potentiel regelarbitrage, sikre, at forsøg på manipulation kan sanktioneres, og øge retssikkerheden og mindske reglernes kompleksitet for markedsaktørerne. Denne forordning sigter mod på afgørende vis at sikre det indre markeds korrekte funktion og bør derfor som retsgrundlag have artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som denne fortolkes konsekvent i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(5) For at fjerne de resterende handelshindringer og de væsentlige konkurrencefordrejninger som følge af divergenser mellem medlemsstaternes love og for at forhindre yderligere handelshindringer og væsentlige konkurrencefordrejninger i at opstå er det nødvendigt at vedtage en forordning om indførelse af en mere ensartet fortolkning af EU-reglerne om markedsmisbrug, der mere klart definerer de gældende regler i alle medlemsstater. Ved at udforme markedsmisbrugskravene i form af en forordning sikres det, at kravene finder direkte anvendelse. Dette bør sikre ensartede vilkår ved at forhindre divergerende nationale krav, som kunne opstå som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning kræver, at alle personer følger de samme regler overalt i Unionen. Den vil også reducere reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesomkostninger, især for virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter, og den vil medvirke til at fjerne konkurrencefordrejninger.

(6) Kommissionen opfordrer i sin meddelelse af 25. juni 2008 om en »Small Business Act« for Europa Unionen og medlemsstaterne til at udforme reglerne med henblik på at reducere administrative byrder, tilpasse lovgivningen til de behov, der er hos udstederne på vækstmarkederne for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og lette adgangen til finansiering for disse udstedere. Udstedere, navnlig de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på vækstmarkederne for SMV'er, er på grund af en række bestemmelser i direktiv 2003/6/EF pålagt administrative byrder, som bør reduceres.

(7) Markedsmisbrug er et begreb, der omfatter ulovlig adfærd på de finansielle markeder, og i denne forordning bør det forstås som insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation. Sådan adfærd hindrer fuld markedsgennemsigtighed, der er en forudsætning for, at alle økonomiske aktører vil handle på de integrerede finansielle markeder.

(8) Anvendelsesområdet for direktiv 2003/6/EF havde fokus på finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller for hvilke der var indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant marked. I de senere år er finansielle instrumenter imidlertid i stigende omfang blevet handlet på multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er). Der findes også finansielle instrumenter, som kun handles på andre typer af organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), eller som kun handles over the counter (OTC). Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte alle finansielle instrumenter, der handles på et reguleret marked, en MHF eller en OHF, og enhver anden adfærd eller handling, som kan påvirke et sådant finansielt instrument, uanset om det finder sted på en markedsplads. I tilfælde af visse typer MHF'er, der ligesom regulerede markeder hjælper virksomheder med at rejse egenkapital, gælder forbuddet mod markedsmisbrug også, når der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant marked. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om optagelse til handel på en MHF. Dette bør sikre en bedre investorbeskyttelse, opretholde markedsintegriteten og sikre, at der er et klart forbud mod markedsmisbrug af sådanne instrumenter.

(9) Med henblik på gennemsigtighed bør operatører på et reguleret marked, en MHF eller en OHF omgående underrette deres kompetente myndighed om de finansielle instrumenter, som er optaget til handel, for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse, eller som er blevet handlet på deres handelssted. Der bør indgives endnu en underretning, når instrumentet ophører med at være optaget til handel. Sådanne forpligtelser bør også gælde for finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssted, og for finansielle instrumenter, der er optaget til handel forud for denne forordnings ikrafttræden. Disse underretninger bør anmeldes til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) af de kompetente myndigheder, og ESMA bør offentliggøre en liste over alle de anmeldte finansielle instrumenter. Denne forordning finder anvendelse på finansielle instrumenter, uanset om de er opført på den af ESMA offentliggjorte liste eller ej.

(10) Det er muligt, at visse finansielle instrumenter, der ikke handles på en markedsplads, anvendes til markedsmisbrug. Dette omfatter finansielle instrumenter, hvis kurs eller værdi afhænger af eller har en indvirkning på de finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, eller handel, som har en indvirkning på kursen eller værdien af andre finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads. Eksempler på hvornår sådanne instrumenter kan anvendes med henblik på markedsmisbrug, omfatter intern viden om en aktie eller obligation, som kan anvendes til at købe et derivat af den pågældende aktie eller obligation, eller et indeks, hvis værdi afhænger af den pågældende aktie eller obligation. Når et finansielt instrument anvendes som referencekurs, kan et derivat, der handles OTC, anvendes til at drage fordel af manipulerede kurser eller til at manipulere kursen på et finansielt instrument, der handles på en markedsplads. Et andet eksempel er den planlagte udstedelse af nye værdipapirer, der ellers ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men hvor handel med sådanne værdipapirer kan påvirke kursen eller værdien af eksisterende børsnoterede værdipapirer, der er omfattet af denne forordning. Denne forordning omfatter endvidere den situation, hvor kursen eller værdien af et instrument, der handles på en markedsplads, afhænger af et instrument, der handles OTC. Det samme princip bør gælde for spotkontrakter vedrørende råvarer, hvis kurs er baseret på et derivats kurs, samt køb af spotkontrakter vedrørende råvarer, som ligger til grund for finansielle instrumenter.

(11) Handel med værdipapirer eller tilsvarende instrumenter til stabilisering af værdipapirer eller handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer kan af økonomiske årsager være lovlig og bør derfor under visse omstændigheder undtages fra forbuddet mod markedsmisbrug, forudsat at aktiviteterne finder sted med den nødvendige gennemsigtighed, hvor relevante oplysninger om stabilisering eller tilbagekøbsprogrammer videregives.

(12) Handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer eller stabilisering af et finansielt instrument, der ikke kan drage fordel af undtagelserne i denne forordning, bør ikke i sig selv betragtes som markedsmisbrug.

(13) Medlemsstaterne, medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker, ministerier og andre myndigheder og SPV-selskaber i en eller flere medlemsstater eller EU og visse andre offentlige organer eller personer, der handler på deres vegne, bør ikke pålægges begrænsninger med hensyn til penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld, for så vidt de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i gennemførelsen af disse politikker. Endvidere bør transaktioner eller handelsordrer udført af eller adfærd udvist af Unionen, et SPV-selskab i en eller flere medlemsstater, Den Europæiske Investeringsbank, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller en international finansiel institution oprettet af to eller flere medlemsstater ikke begrænses i deres tilvejebringelse af finansiering og ydelse af finansiel bistand til fordel for deres medlemmer. Sådan undtagelse fra denne forordnings anvendelsesområde kan i henhold til denne forordning udvides til at omfatte visse offentlige organer, der har ansvar for, eller som deltager i, styringen af den offentlige gæld, og tredjelandes centralbanker. Samtidig bør disse undtagelser med hensyn til penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor disse organer udfører transaktioner, handelsordrer eller udviser adfærd, som ikke er et led i gennemførelsen af disse politikker, eller hvor personer, der arbejder for disse organer, udfører transaktioner, handelsordrer eller udviser adfærd for egen regning.

(14) Fornuftige investorer baserer deres investeringsbeslutninger på de oplysninger, som de i forvejen har til rådighed, dvs. tilgængelige forhåndsoplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt det er sandsynligt, at en fornuftig investor vil tage en bestemt oplysning i betragtning ved sin investeringsbeslutning, bør derfor vurderes på grundlag af de tilgængelige forhåndsoplysninger. En sådan vurdering må tage hensyn til oplysningernes forventede virkning på baggrund af pågældende udsteders samlede aktiviteter, oplysningskildens pålidelighed og andre variable størrelser på markedet, der vil kunne påvirke det pågældende finansielle instrument, de relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller de auktionsprodukter, der er baseret på emissionskvoter, under de givne forhold.

(15) Oplysninger, der foreligger efterfølgende, kan bruges til at kontrollere formodningen om, at forhåndsoplysningerne var kursrelevante, men bør ikke benyttes til retsforfølgning af personer, der har draget rimelige konklusioner på grundlag af de tilgængelige forhåndsoplysninger.

(16) Når intern viden vedrører en proces, som foregår trinvis, kan såvel de enkelte trin i processen som den samlede proces anses for at udgøre intern viden. Et mellemtrin i en langvarig proces kan i sig selv udgøre en række forhold eller en hændelse, der opstår, eller som med rimelighed kan forventes at ville opstå eller forekomme, på baggrund af en samlet vurdering af de forhold, der eksisterede på det pågældende tidspunkt. Imidlertid bør dette begreb ikke fortolkes således, at størrelsen af effekten af denne række forhold eller denne hændelse på de pågældende finansielle instrumenters kurser nødvendigvis skal tages i betragtning. Et mellemtrin bør anses for at udgøre intern viden, hvis det i sig selv opfylder de kriterier, der er fastsat i denne forordning for intern viden.

(17) Oplysninger, der vedrører en hændelse eller en række forhold, der udgør et mellemtrin i en langvarig proces, kan f.eks. vedrøre forløbet af kontraktforhandlinger, betingelser, der er nået foreløbig enighed om i kontraktforhandlinger, muligheden for placering af finansielle instrumenter, betingelserne, hvorunder finansielle instrumenter vil blive markedsført, foreløbige betingelser for placering af finansielle instrumenter eller overvejelser om at optage et finansielt instrument i et større indeks eller sletning af et finansielt instrument fra et sådant indeks.

(18) Der bør skabes større retssikkerhed for markedsdeltagerne gennem en nærmere definition af to af de elementer, der er væsentlige for definitionen af intern viden, nemlig om den pågældende viden er specifik, og i hvilket omfang den vil kunne påvirke kurserne på de finansielle instrumenter eller på de relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller de auktionsprodukter, der er baseret på emissionskvoter. Når der er tale om derivater, der er engrosenergiprodukter, bør navnlig viden, der skal offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/20115), betragtes som intern viden.

(19) Denne forordning har ikke til formål at forbyde drøftelser af generel karakter vedrørende den forretnings- eller markedsmæssige udvikling mellem aktionærer og ledelsen angående en udsteder. Sådanne relationer er afgørende for velfungerende markeder og bør ikke forbydes ved denne forordning.

(20) Spotmarkeder og relaterede derivatmarkeder er i høj grad indbyrdes forbundne og globale, og markedsmisbrug kan finde sted såvel på tværs af markeder som på tværs af landegrænser, hvilket kan medføre betydelige systemiske risici. Dette gælder både insiderhandel og markedsmanipulation. Navnlig kan intern viden fra et spotmarked gavne en person, der handler på et finansielt marked. Intern viden i relation til et derivat af en råvare bør defineres som oplysninger, der både opfylder den generelle definition af intern viden i forbindelse med de finansielle markeder, og som skal offentliggøres i henhold til retlige og administrative bestemmelser på EU-plan eller på nationalt plan, markedsregler, kontrakter eller sædvane på de relevante råvarederivat- eller spotmarkeder. Vigtige eksempler på sådanne regler omfatter forordning (EU) nr. 1227/2011 for energimarkedet og Joint Organisations Database Initiative- (JODI-) databasen for olie. Sådanne oplysninger kan danne grundlag for markedsdeltagernes beslutninger om at indgå i råvarederivatkontrakter eller en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer og bør derfor udgøre intern viden, der skal offentliggøres, når det må antages at have en væsentlig indvirkning på sådanne derivatkontrakters eller relaterede spotkontrakter vedrørende råvarers kurser.

Derudover kan manipulerende strategier også anvendes på tværs af spot- og derivatmarkeder. Handel med finansielle instrumenter, bl.a. råvarederivater, kan anvendes til at manipulere kursen på relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer, og spotkontrakter vedrørende råvarer kan anvendes til at manipulere kursen på relaterede finansielle instrumenter. Forbuddet mod markedsmanipulation skal tage højde for disse indbyrdes sammenhænge. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at udvide denne forordnings anvendelsesområde til adfærd, der ikke involverer finansielle instrumenter, f.eks. til handel med spotkontrakter vedrørende råvarer, som kun påvirker spotmarkedet. Specifikt hvad angår engrosenergiprodukter, skal de kompetente myndigheder tage højde for de specifikke karakteristika for definitionerne i forordning (EU) nr. 1227/2011, når de anvender definitionerne på intern viden, insiderhandel og markedsmanipulation efter denne forordning på finansielle instrumenter relateret til engrosenergiprodukter.

(21) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF6) har Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer bl.a. ansvaret for teknisk udstedelse af emissionsrettigheder, gratis tildeling heraf til berettigede industrisektorer og nytilkomne aktører og mere generelt udviklingen og gennemførelsen af Unionens klimapolitiske ramme, der understøtter tilrådighedsstillelsen af emissionsrettigheder til tvungne købere inden for Unionens emissionshandelsordning (EU ETS). Disse offentlige organer kan bl.a. ved udøvelsen af deres opgaver have adgang til prisfølsomme ikkeoffentlige oplysninger, og de kan i henhold til direktiv 2003/87/EF have behov for at udføre visse markedstransaktioner vedrørende emissionskvoter. Som følge af, at emissionskvoter er klassificeret som finansielle instrumenter som led i gennemgangen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF7), vil disse instrumenter også være omfattet af denne forordning.

For at bevare de beføjelser, der er tillagt Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer med hensyn til at udvikle og gennemføre Unionens klimapolitik, bør disse offentlige organers virksomhed, for så vidt som de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i gennemførelsen af denne politik, og som vedrører emissionsrettigheder, undtages fra anvendelsen af denne forordning. En sådan undtagelse bør ikke påvirke den overordnede markedsgennemsigtighed i negativ retning, da disse offentlige organer er retligt forpligtede til at udøve deres virksomhed på en måde, der sikrer en korrekt, retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af og adgang til alle nye beslutninger, udviklinger og data, der er af prisfølsom art. Der findes desuden bestemmelser om en retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af specifikke prisfølsomme oplysninger, som offentlige myndigheder ligger inde med, i direktiv 2003/87/EF og gennemførelsesforanstaltningerne hertil. Samtidig bør undtagelsen for offentlige organer, der bidrager til gennemførelsen af Unionens klimapolitik, ikke gælde i tilfælde, hvor disse offentlige organer udfører aktiviteter eller transaktioner, der falder uden for rammerne af Unionens klimapolitik, eller hvor fysiske personer, der arbejder for disse organer, udfører aktiviteter eller transaktioner for egen regning.

(22) I henhold til artikel 43 i TEUF og til gennemførelsen af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF er Kommissionen, medlemsstaterne og andre officielt udpegede organer bl.a. ansvarlige for forfølgelsen af den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. I forbindelse med udøvelsen af disse opgaver påtager disse offentlige organer sig aktiviteter og træffer foranstaltninger med henblik på forvaltningen af landbrugsmarkederne og fiskeriet, herunder offentlig intervention, pålæggelse af yderligere importafgifter eller suspension heraf. I betragtning af denne forordnings anvendelsesområde, hvoraf visse bestemmelser heraf gælder for spotkontrakter vedrørende råvarer, der har eller kan forventes at få indvirkning på finansielle instrumenter samt finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af værdien af spotkontrakter vedrørende råvarer, og som har eller kan forventes at få en indvirkning på spotkontrakter vedrørende råvarer, er det nødvendigt at sikre, at Kommissionens, medlemsstaternes og andre officielt udpegede organers aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik ikke begrænses. Med henblik på at bevare Kommissionens, medlemsstaternes og andre officielt udpegede organers mulighed for at udvikle og følge Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, bør deres aktiviteter, for så vidt som de iværksættes i offentlighedens interesse og udelukkende som led i forfølgelsen af disse politikker, undtages fra anvendelsen af denne forordning. En sådan undtagelse bør ikke påvirke den overordnede markedsgennemsigtighed i negativ retning, da disse offentlige organer er retligt forpligtede til at udøve deres virksomhed på en måde, der sikrer en korrekt, retfærdig og ikkediskriminerende offentliggørelse af og adgang til alle nye beslutninger, udviklinger og data, der er af prisfølsom art. Samtidig bør undtagelsen for offentlige organer i medfør af Unionens fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor disse offentlige organer udfører aktiviteter eller transaktioner, der ikke er led i forfølgelsen af disse fælles politikker, eller hvor fysiske personer, der arbejder for disse organer, udfører aktiviteter eller transaktioner for egen regning.

(23) Det afgørende kendetegn ved insiderhandel består i, at der opnås en urimelig fordel gennem intern viden til skade for tredjemand, som ikke er i besiddelse af sådan viden, og deraf følgende undergravning af de finansielle markeders og investorernes tillid. Derfor bør forbuddet mod insiderhandel finde anvendelse, når en person, som er i en besiddelse af intern viden, opnår en urimelig fordel ved hjælp af denne viden ved at indgå markedstransaktioner i overensstemmelse med denne viden, ved direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde eller ved at forsøge at erhverve eller afhænde, ved at annullere eller ændre eller ved at forsøge at annullere eller ændre en handelsordre om at erhverve eller afhænde, for egen regning eller for tredjemands regning, finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Brug af intern viden kan ligeledes bestå i at handle med emissionskvoter og derivater heraf og byde i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/20108).

(24) Når en fysisk eller juridisk person, der er i besiddelse af intern viden, direkte eller indirekte erhverver eller afhænder eller forsøger at erhverve eller afhænde, for egen eller tredjemands regning finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, bør det formodes, at den pågældende person har udnyttet denne viden. Denne formodning berører ikke retten til et forsvar. Spørgsmålet om, hvorvidt en person har overtrådt forbuddet mod insiderhandel eller forsøgt på at begå insiderhandel, bør analyseres i lyset af formålet med denne forordning, som er at beskytte integriteten af det finansielle marked og forbedre investorernes tillid, som til gengæld er baseret på en sikkerhed for, at investorerne får lige vilkår og bliver beskyttet mod misbrug af intern viden.

(25) Handelsordrer, der er afgivet, før en person kommer i besiddelse af intern viden, bør ikke anses for at være insiderhandel. Dog bør der, når en person får besiddelse af intern viden, være en formodning for, at enhver efterfølgende ændring relateret til denne viden eller disse ordrer indgivet før besiddelsen af sådan viden, herunder annullering eller ændring af en handelsordre eller et forsøg på at annullere eller ændre en handelsordre, udgør insiderhandel. Denne formodning kan dog frafaldes, hvis personen godtgør, at den pågældende ikke anvendte den interne viden i forbindelse med gennemførelsen af transaktionen.

(26) Brug af intern viden kan bestå i at erhverve eller afhænde et finansielt instrument eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller i annullering eller ændring af en handelsordre, eller i forsøg på at erhverve eller afhænde et finansielt instrument eller på at annullere eller ændre en handelsordre, af en person, der er eller burde have været klar over, at oplysningerne udgør intern viden. I denne forbindelse bør de kompetente myndigheder tage stilling til, hvad en normal og fornuftig person ved eller burde have vidst under de givne omstændigheder.

(27) Denne forordning bør fortolkes på en måde, der er forenelig med de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger, der sikrer en effektiv beskyttelse af de interesser, som tilfalder indehavere af omsættelige værdipapirer, der giver stemmeret i et selskab (eller får det som følge af udnyttelse af rettigheder eller konvertering), når selskabet bliver gjort til genstand for et offentligt overtagelsestilbud eller enhver anden foreslået ændring i kontrollen med selskabet. Navnlig skal denne forordning fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med de love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber under tilsyn af de af medlemsstaterne udpegede tilsynsmyndigheder i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF9).

(28) Analyser og vurderinger på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger bør ikke i sig selv betragtes som intern viden, og alene det forhold, at en transaktion udføres på grundlag af analyser og vurderinger, bør derfor ikke betragtes som brug af intern viden. Dog kan sådanne oplysninger udgøre intern viden, når f.eks. offentliggørelse eller udbredelse af sådanne oplysninger rutinemæssigt forventes af markedet, og når sådan offentliggørelse eller udbredelse bidrager til kursdannelsesprocessen for finansielle instrumenter, eller når oplysningerne videregiver anerkendte markedskommentatorers eller -institutioners synspunkter, der kan påvirke kurserne for relaterede finansielle instrumenter. Markedsaktørerne skal derfor overveje, i hvilket omfang oplysningerne er ikkeoffentlige og deres mulige indvirkning på finansielle instrumenter, der handles med forud for deres offentliggørelse eller udbredelse, for at fastslå, om det ville blive betragtet som handel på grundlag af intern viden.

(29) For at undgå utilsigtede forbud mod lovlige former for finansiel aktivitet, dvs. når der ikke er nogen markedsmisbrugseffekt, er det nødvendigt at anerkende visse former for lovlig adfærd. Dette kan omfatte for eksempel anerkendelse af »market makers« rolle, når de handler med det legitime formål at sikre markedets likviditet.

(30) Selve det forhold, at market makers eller personer, der er bemyndiget til at optræde som modparter, blot udfører deres legitime forretninger med køb og salg af finansielle instrumenter, eller at personer, der er bemyndiget til at udføre handelsordrer på vegne af tredjeparter med intern viden, blot pligtskyldigt gennemfører annulleringer eller ændringer af handelsordrer, bør ikke betragtes som brug af sådan intern viden. Men den i denne forordning fastsatte beskyttelse for market makers, instanser, der er bemyndiget til at optræde som modparter eller personer, der er bemyndiget til at udføre handelsordrer på vegne af tredjeparter med intern viden, omfatter ikke aktiviteter, der klart er forbudt i henhold til denne forordning, herunder for eksempel den praksis, der er almindeligt kendt som »front running«. Når juridiske personer har truffet alle rimelige foranstaltninger for at forhindre markedsmisbrug, men hvor fysiske personer ansat i firmaet ikke desto mindre begår misbrug på vegne af den juridiske person, bør dette ikke anses for at udgøre markedsmisbrug begået af den juridiske person. Et andet eksempel, der ikke bør anses for at udgøre brug af intern viden, er transaktioner, der gennemføres for at opfylde en forudgående forpligtelse. Alene det at have adgang til intern viden om et andet selskab og brug af denne viden i forbindelse med et offentligt købstilbud med det formål at opnå kontrol med dette selskab eller foreslå en fusion med dette selskab bør ikke anses for at udgøre insiderhandel.

(31) Eftersom erhvervelse og afhændelse af finansielle instrumenter nødvendigvis involverer en forudgående beslutning herom fra den person, som foretager en af disse operationer, bør alene det at udføre en sådan erhvervelse eller afhændelse ikke betragtes som brug af intern viden. Ageren på grundlag af ens egne planer og handelsstrategier bør ikke betragtes som udnyttelse af intern viden. Ingen af disse juridiske eller fysiske personer bør dog være beskyttet i kraft af deres erhvervsfunktion; de bør udelukkende være beskyttet, hvis de handler på passende og ordentlig vis og lever op til såvel de standarder, der forventes af deres erhverv, og standarderne i denne forordning, dvs. markedsintegritet og investorbeskyttelse. Der kan stadig vurderes at være sket en overtrædelse heraf, hvis den kompetente myndighed har fastslået, at der lå ulovlige årsager til grund for disse transaktioner eller handelshandelsordrer eller denne adfærd, eller at personen udnyttede intern viden.

(32) Markedssonderinger er interaktioner mellem en sælger af finansielle instrumenter og én eller flere potentielle investorer forud for offentliggørelsen af en transaktion med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion såvel som dens kursfastsættelse, størrelse og strukturering. Markedssonderinger kunne omfatte et første eller andet tilbud om relevante værdipapirer og adskiller sig fra almindelig handel. De er et meget værdifuldt redskab til at vurdere potentielle investorers synspunkter, øge dialogen med aktionærerne, sikre, at aftaler gennemføres gnidningsløst, samt at der sker en tilpasning mellem udstederes, nuværende aktionærers og potentielle nye investorers synspunkter. De kan være særligt gavnlige, når der mangler tillid eller et relevant benchmark på markederne, eller hvis disse er ustabile. Muligheden for at foretage markedssonderinger er derfor vigtig for, at de finansielle markeder kan fungere korrekt, og markedssonderinger bør ikke i sig selv betragtes som markedsmisbrug.

(33) Eksempler på markedssonderinger omfatter situationer, hvor selskabet på sælgers side har været i drøftelser med en udsteder om en mulig transaktion, og det har besluttet at vurdere interessen hos potentielle investorer med henblik på at fastlægge vilkårene for en transaktion; hvor en udsteder agter at offentliggøre en udstedelse af gældsbeviser eller en yderligere kapitalforøgelse, og nøgleinvestorer kontaktes af et selskab på sælgers side og oplyses om de samlede vilkår for handelen i den hensigt at opnå et finansielt tilsagn om deltagelse i transaktionen; eller hvor sælgers side ønsker at sælge en stor mængde værdipapirer på vegne af en investor og forsøger at vurdere den potentielle interesse i disse værdipapirer fra andre potentielle investorers side.

(34) Når der foretages markedssonderinger, kan videregivelse af intern viden til potentielle investorer være nødvendig. Der vil normalt kun være mulighed for at opnå økonomiske fordele af handel på grundlag af intern viden, som er videregivet i forbindelse med en markedssondering, når der allerede eksisterer et marked for det finansielle instrument, der er genstand for markedssonderingen, eller for et beslægtet finansielt instrument. Grundet timingen af denne type drøftelser er det muligt, at der kan videregives intern viden til de potentielle investorer i løbet af markedssonderingen, efter at et finansielt instrument er blevet optaget til handel på et reguleret marked eller er blevet handlet på en MHF eller en OHF. Inden der indledes en markedssondering, bør den markedsdeltager, der videregiver viden, vurdere, om den pågældende markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden.

(35) Intern viden bør anses for at være videregivet lovligt, hvis den videregives som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver. Hvis en markedssondering medfører videregivelse af intern viden, vil den markedsdeltager, der videregiver viden, anses for at handle som led i den normale udøvelse af sit arbejde, erhverv eller sine opgaver, når han på det tidspunkt, hvor han videregiver sin viden, informerer og opnår samtykke fra den person, som oplysningerne videregives til, om, at personen må få intern viden, at denne vil blive forhindret af bestemmelserne i denne forordning i at handle eller agere på grundlag af denne viden, at der skal træffes rimelige foranstaltninger for at beskytte den fortsatte fortrolige karakter af denne viden, samt at denne skal oplyse den markedsdeltager, der videregiver viden, om identiteten på alle fysiske og juridiske personer, til hvem oplysningerne videregives, under udarbejdelsen af et svar på markedssonderingen. Den markedsdeltager, der videregiver viden, bør desuden overholde de forpligtelser, der fastsættes i detaljer i reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende vedligeholdelse af fortegnelser over videregivne oplysninger. Der bør ikke være formodning for, at markedsdeltagere, som ikke overholder denne forordning, når de foretager markedssonderinger, har videregivet intern viden på uretmæssig vis, men de bør ikke kunne drage fordel af den undtagelse, der gives til dem, som har overholdt sådanne bestemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt de har overtrådt forbuddet mod uretmæssig videregivelse af intern viden, bør analyseres i lyset af alle de relevante bestemmelser i denne forordning, og alle markedsdeltagere, der videregiver viden, bør være forpligtet til, inden de indleder en markedssondering, skriftligt at notere deres vurdering af, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden.

(36) Potentielle investorer, som inddrages i en markedssondering, bør på deres side overveje, om den viden, der videregives til dem, udgør intern viden, hvilket i givet fald vil forhindre dem i at handle på grundlag heraf eller selv at videregive denne viden. Potentielle investorer er fortsat underlagt bestemmelserne om insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden som fastsat i denne forordning. For at hjælpe potentielle investorer med deres overvejelser og med, hvilke foranstaltninger de bør træffe for ikke at overtræde denne forordning, bør ESMA udstede retningslinjer.

(37) Forordning (EU) nr. 1031/2010 indførte bestemmelser om to parallelle regelsæt mod markedsmisbrug gældende for auktion af emissionskvoter. Som følge af, at emissionskvoter er klassificeret som finansielle instrumenter, bør denne forordning imidlertid udgøre et fælles regelsæt for foranstaltninger mod markedsmisbrug, der finder anvendelse på både det primære og det sekundære marked for emissionskvoter. Denne forordning bør også gælde for adfærd eller transaktioner, herunder bud, i forbindelse med auktion på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, af emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, herunder når auktionsprodukterne ikke er finansielle instrumenter, i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010.

(38) Denne forordning bør indføre foranstaltninger mod markedsmanipulation, som kan tilpasses til nye former for handel eller nye strategier, der kan udgøre misbrug. For at afspejle, at handel med finansielle instrumenter i stigende grad automatiseres, er det ønskeligt, at definitionen på markedsmanipulation giver eksempler på specifikke misbrugsstrategier, som kan gennemføres ved hjælp af ethvert handelsmiddel, der er til rådighed, herunder algoritmisk handel og højfrekvenshandel. Det er ikke hensigten, at eksemplerne skal være udtømmende, og det er heller ikke hensigten at antyde, at de samme strategier gennemført på andre måder ikke også ville udgøre misbrug.

(39) Forbuddet mod markedsmisbrug bør også omfatte personer, der agerer i fællesskab for at begå markedsmisbrug. Eksempler herpå kan omfatte, men er ikke begrænset til, mæglere, der udtænker og anbefaler en handelsstrategi, som er udformet med sigte på at føre til markedsmisbrug; personer, der tilskynder en person med intern viden til uretmæssigt at videregive denne viden; eller personer, der udvikler software i samarbejde med en handlende med det formål at gøre markedsmisbrug lettere.

(40) For at sikre, at ansvaret pålægges både den juridiske person og eventuelle fysiske personer, som deltager i beslutningstagningen hos den juridiske person, er det nødvendigt at anerkende de forskellige nationale retlige mekanismer i medlemsstaterne. Sådanne mekanismer bør direkte vedrøre metoderne til pålæggelse af ansvar i national ret.

(41) Med henblik på at supplere forbuddet mod markedsmanipulation skal denne forordning indeholde et forbud mod at forsøge at foretage markedsmanipulation. Der bør skelnes mellem forsøg på markedsmanipulation og adfærd, som antages at føre til markedsmanipulation, idet begge aktiviteter er forbudt i henhold til denne forordning. Et sådant forsøg kan omfatte situationer, hvor aktiviteten er påbegyndt, men ikke fuldendt, for eksempel som følge af svigtende teknologi eller en instruks om at handle, som ikke er blevet efterlevet. Det er nødvendigt at forbyde forsøg på at foretage markedsmanipulation for at gøre det muligt for myndighederne at pålægge sanktioner for sådanne forsøg.

(42) Med forbehold af formålet med denne forordning og dens direkte anvendelige bestemmelser har personer, der indgår i transaktioner eller afgiver handelsordrer, som kan anses for at udgøre markedsmanipulation, mulighed for at godtgøre, at begrundelsen for at indgå i sådanne transaktioner eller afgive handelsordrer var legitim, og at disse transaktioner eller handelsordrer var i overensstemmelse med accepteret praksis på det pågældende marked. En accepteret markedspraksis kan kun fastlægges af den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsynet med markedsmisbrug på det pågældende marked. En praksis, der er accepteret på et konkret marked, kan ikke anses for at være gældende på andre markeder, medmindre de kompetente myndigheder for disse andre markeder officielt har accepteret den pågældende praksis. Der kan stadig vurderes at have fundet en overtrædelse sted, hvis den kompetente myndighed fastslår, at der ligger en ulovlig begrundelse bag disse transaktioner eller handelsordrer.

(43) Denne forordning bør endvidere præcisere, at markedsmanipulation eller forsøg på markedsmanipulation med et finansielt instrument kan ske ved brug af relaterede finansielle instrumenter som derivater, der handles på en anden markedsplads eller OTC.

(44) Kursen på mange finansielle instrumenter fastsættes ved henvisning til benchmarks. Faktisk eller tilstræbt manipulation af benchmarks, herunder interbank renter, kan få alvorlige konsekvenser for markedstilliden og kan medføre store tab for investorer eller forvridninger i realøkonomien. Derfor er det nødvendigt med særlige bestemmelser om benchmarks for at bevare markedernes integritet og sikre, at de kompetente myndigheder kan håndhæve et tydeligt forbud mod manipulation af benchmarks. Disse bestemmelser bør omfatte alle offentliggjorte benchmarks, herunder dem, der er tilgængelige via internettet, hvad enten de er gratis eller ej, som f.eks. CDS-benchmarks og indekser af indekser. Det er nødvendigt at supplere det almindelige forbud mod markedsmanipulation med et forbud mod manipulation af benchmarks og videregivelse af falske og vildledende oplysninger, indberetning af falske eller vildledende input eller enhver anden tilsvarende aktivitet, som med forsæt manipulerer beregningen af et benchmark, når denne beregning stort set er defineret således, at den omfatter modtagelse og evaluering af alle data, som er relateret til beregningen af det pågældende benchmark og især omfatter trimmede data, og herunder den anvendte metodologi, hvad enten den helt eller delvist er baseret på algoritmer eller skøn. Disse bestemmelser supplerer forordning (EU) nr. 1227/2011, som indeholder et forbud mod bevidst afgivelse af urigtige oplysninger til virksomheder, der vurderer priser eller udgiver markedsrapporter om engrossalg af energiprodukter, således at markedsdeltagere, der handler på grundlag heraf, vildledes.

(45) Med henblik på at sikre ensartede markedsvilkår mellem handelssteder og handelsfaciliteter i henhold til denne forordning bør enhver person, der driver regulerede markeder, MHF'er og OHF'er, være forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre markedsmanipulation og misbrugspraksis.

(46) Manipulation eller forsøg på manipulation med finansielle instrumenter kan også bestå i afgivelse af handelsordrer, som muligvis ikke gennemføres. Et finansielt instrument kan desuden manipuleres gennem adfærd, som finder sted uden for en markedsplads. Personer, der som led i deres erhverv planlægger eller gennemfører transaktioner, bør være forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer til afsløring og indberetning af mistænkelige transaktioner. De bør også indberette mistænkelige handelsordrer og mistænkelige transaktioner, der finder sted uden for en markedsplads.

(47) Manipulation eller forsøg på manipulation af finansielle instrumenter kan også bestå i videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan have en væsentlig indvirkning på priserne på finansielle instrumenter inden for en forholdsvis kort periode. Den kan bestå i at opdigte åbenbart urigtige oplysninger, men også i bevidst at udelade væsentlige kendsgerninger samt forsætligt at videregive urigtige oplysninger. Denne form for markedsmanipulation er særlig skadelig for investorer, fordi den foranlediger dem til at basere deres investeringsbeslutninger på urigtige eller fordrejede oplysninger. Den er også skadelig for udstedere, fordi den mindsker tilliden til de disponible oplysninger om dem. Mangel på markedstillid kan på sin side underminere en udsteders evne til at udstede nye finansielle instrumenter eller til at opnå kredit fra andre markedsdeltagere til at finansiere hans aktiviteter. Oplysninger spredes meget hurtigt via markedet. Som følge heraf kan skade, der påføres investorer og udstedere, vare ved i forholdsvis lang tid, indtil oplysningerne konstateres at være urigtige eller vildledende og kan berigtiges af udstederen eller dem, der er ansvarlige for videregivelsen. Det er derfor nødvendigt at betragte videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, herunder rygter og urigtige eller vildledende nyheder, som en overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det ikke tillades dem, der er aktive på de finansielle markeder, til skade for investorer og udstedere frit at videregive oplysninger, der strider mod deres egen holdning eller bedste skøn, og som de ved eller burde vide er urigtige eller vildledende.

(48) På grund af den stigende anvendelse af websteder, blogs og sociale medier er det vigtigt at præcisere, at udbredelse af urigtige eller vildledende oplysninger via internettet, herunder gennem sociale medier eller anonyme blogs, i denne forordning bør betragtes som værende på lige fod med udbredelse via mere traditionelle kommunikationskanaler.

(49) Det er af afgørende betydning, at udstedere offentliggør intern viden for at undgå insiderhandel og sikre, at investorer ikke vildledes. Udstedere bør derfor være forpligtet til hurtigst muligt at offentliggøre intern viden. Denne forpligtelse kan imidlertid under særlige omstændigheder skade udstederens legitime interesser. Under sådanne omstændigheder bør en udsættelse af offentliggørelsen tillades, forudsat at det ikke er sandsynligt, at udsættelsen vil kunne vildlede offentligheden, og udstederen kan sikre, at denne viden behandles fortroligt. Udstederen er kun forpligtet til at offentliggøre intern viden, hvis vedkommende har ansøgt om eller har godkendt optagelse af det finansielle instrument til handel.

(50) For så vidt angår anvendelsen af kravene vedrørende offentliggørelse af intern viden og udsættelse af sådan offentliggørelse som fastsat i denne forordning kan legitime interesser navnlig vedrøre følgende, ikkeudtømmende, omstændigheder: a) igangværende forhandlinger, eller dermed forbundne elementer, når disse forhandlingers resultater eller sædvanlige forløb må antages at blive påvirket af en offentliggørelse. Især i tilfælde af, at udstederens økonomiske overlevelsesmulighed er i alvorlig og overhængende fare, uden dog at falde ind under anvendelsesområdet for den gældende insolvenslovgivning, kan offentliggørelsen af oplysninger udsættes i en begrænset periode, når en sådan offentliggørelse i alvorlig grad vil bringe eksisterende og potentielle aktionærers interesser i fare ved at undergrave tilendebringelsen af konkrete forhandlinger med sigte på at sikre udstederens økonomiske genopretning på lang sigt; b) trufne beslutninger eller kontrakter udfærdiget af en udsteders ledelsesorgan, som skal godkendes af et andet af udstederens organer for at kunne træde i kraft, hvis en sådan udsteders organisation gør adskillelsen af disse organer påkrævet, forudsat at en offentliggørelse af oplysningerne inden en sådan godkendelse og en samtidig meddelelse om, at denne godkendelse endnu ikke er givet, vil være til fare for en korrekt vurdering af oplysningerne i offentligheden.

(51) Endvidere skal forpligtelsen til at offentliggøre intern viden gælde deltagerne på emissionskvotemarkedet. For at undgå, at markedet udsættes for indberetninger, der ikke er nyttige, og for at fastholde omkostningseffektiviteten af den påtænkte foranstaltning forekommer det nødvendigt at begrænse de tilsynsmæssige konsekvenser af denne forpligtelse alene til de operatører i EU ETS, som i kraft af deres størrelse og aktiviteter med rimelighed kan forventes at kunne påvirke markedsprisen på emissionskvoter mærkbart, auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller relaterede afledte finansielle instrumenter med forbindelse hertil og for at afgive bud på en auktion i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010. Kommissionen bør ved hjælp af en delegeret retsakt vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en minimumstærskelværdi med henblik på anvendelsen af denne undtagelse. De oplysninger, der skal offentliggøres, bør vedrøre den offentliggørende parts fysiske virksomhed og ikke dennes planer eller strategier for handel med emissionsrettigheder, auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller på relaterede afledte finansielle instrumenter. Hvis deltagerne på markedet for emissionskvoter allerede opfylder tilsvarende forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af intern viden, især i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, må forpligtelsen til at offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter ikke føre til overlapning med hensyn til obligatoriske offentliggørelser, som i væsentlig grad har samme indhold. Når det drejer sig om deltagere på emissionskvotemarkedet med aggregerede emissioner eller termisk effekt, der ligger under den fastsatte tærskel, fordi oplysningerne om deres fysiske virksomhed ikke betragtes som værende væsentlige for offentliggørelsen, bør det også anses for ikke at have en væsentlig indvirkning på markedsprisen på emissionskvoter, på de auktionsprodukter, der er baseret herpå, eller på relaterede afledte finansielle instrumenter. Sådanne deltagere på emissionskvotemarkedet bør dog være omfattet af forbuddet mod insiderhandel i forhold til alle andre oplysninger, de har adgang til, og som udgør intern viden.

(52) For at beskytte offentlighedens interesser, bevare stabiliteten i det finansielle system og f.eks. undgå, at likviditetskriser i finansieringsinstitutter udvikler sig til solvenskriser grundet en pludselig tilbagetrækning af midler, kan det under særlige omstændigheder være hensigtsmæssigt at tillade udsættelse af offentliggørelsen af intern viden for kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter. Dette kan navnlig være tilfældet med oplysninger, der er afgørende for midlertidige likviditetsproblemer, hvor de har behov for at modtage lån fra centralbanken, herunder likviditetsstøtte i krisesituationer, og hvor offentliggørelsen af oplysningerne ville få systemiske konsekvenser. Denne udsættelse bør være betinget af, at udstederen indhenter samtykke fra den relevante kompetente myndighed, og af, at det er tydeligt, at den bredere offentlige og økonomiske interesse i at udsætte offentliggørelsen vejer tungere end markedets interesse i at modtage de oplysninger, der er genstand for udsættelsen.

(53) Hvad angår finansieringsinstitutter, navnlig når de modtager centralbanklån, herunder ydelse af likviditetsstøtte i krisesituationer, bør vurderingen af, hvorvidt den pågældende viden er af systemisk betydning, og hvorvidt en udsættelse af offentliggørelsen vil være i offentlighedens interesse, foretages af den kompetente myndighed, om nødvendigt efter høring af den nationale centralbank, den makroprudentielle myndighed eller en eventuel anden relevant national myndighed.

(54) Det bør klart forbydes at bruge eller forsøge at bruge intern viden til at handle for egen eller for tredjemands regning. Brug af intern viden kan ligeledes bestå i handel med emissionskvoter og derivater heraf og af bud i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, af personer, der er klar over, eller der burde være klar over, at den viden, de er i besiddelse af, er intern viden. Viden om markedsdeltagerens egne planer og handelsstrategier bør ikke anses for at være intern viden, selv om viden om en tredjemands planer og handelsstrategier kan udgøre intern viden.

(55) Kravet om offentliggørelse af intern viden kan være belastende for små og mellemstore virksomheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU10), hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på vækstmarkederne for SMV'er, på grund af omkostningerne ved at kontrollere oplysninger, de er i besiddelse af, og ved at søge juridisk bistand om, hvorvidt og hvornår oplysninger skal offentliggøres. Ikke desto mindre er hurtig offentliggørelse af intern viden af afgørende betydning for at sikre, at investorerne har tillid til disse udstedere. ESMA bør derfor kunne udstede retningslinjer, der kan hjælpe udstederne med at opfylde forpligtelsen til at offentliggøre intern viden uden at gå på kompromis med investorbeskyttelsen.

(56) Insiderlister er et vigtigt hjælpemiddel for tilsynsmyndighederne i forbindelse med undersøgelse af muligt markedsmisbrug, men nationale forskelle med hensyn til de oplysninger, der skal medtages på disse lister, pålægger udstederne unødige administrative byrder. De krævede datafelter til insiderlister bør derfor være ensartede for at reducere disse omkostninger. Det er vigtigt, at personer, der er opført på insiderlister, orienteres om denne omstændighed og dens betydning i henhold til nærværende forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU11). Kravet om at føre og ajourføre insiderlister medfører administrative byrder specielt for udstederne på vækstmarkederne for SMV'er. Da de kompetente myndigheder er i stand til at føre effektivt tilsyn med markedsmisbrug uden at have disse lister til rådighed til enhver tid for disse udstedere, bør disse være undtaget fra denne forpligtelse for at reducere de administrative omkostninger, de pålægges gennem denne forordning. Sådanne udstedere bør dog på anmodning forsyne de kompetente myndigheder med en insiderliste.

(57) Udarbejdelsen af lister, af udstederne eller andre personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, over personer, der arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden vis, og som har adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører udstederen, er en værdifuld foranstaltning til beskyttelse af markedets integritet. Sådanne lister kan hjælpe udstederne eller sådanne personer med at kontrollere strømmen af intern viden og dermed hjælpe dem med at forvalte deres tavshedspligt. Derudover kan sådanne lister også være et værdifuldt redskab for kompetente myndigheder til at kunne identificere personer, der har adgang til intern viden, samt den dato, hvor de fik adgang dertil. Adgang til intern viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, blandt personer, der er opført på sådanne lister, berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(58) Større åbenhed om transaktioner, der udføres af personer med ledelsesansvar i et udstedende selskab og i givet fald af personer, som er tæt knyttet til førstnævnte, udgør en forebyggende foranstaltning mod markedsmisbrug, navnlig insiderhandel. Offentliggørelse af sådanne transaktioner, i det mindste på et individuelt grundlag, kan også være et vigtigt informationselement for investorerne. Det er nødvendigt at præcisere, at forpligtelsen til at offentliggøre sådanne transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter pantsætning eller udlån af finansielle instrumenter, eftersom pantsætning af aktier kan medføre en betydelig og potentielt destabiliserende virkning for selskabet i tilfælde af en pludselig, uforudset afhændelse. Uden en offentliggørelse ville markedet ikke vide, at der var forhøjet risiko for f.eks. en fremtidig væsentlig forandring af aktieejerskabet, et forøget udbud af aktier på markedet eller et tab af stemmeret i det pågældende selskab. Af denne grund er der krav om indberetning i medfør af denne forordning, når pantsætningen af værdipapirer sker som en del af en større transaktion, i forbindelse med hvilken den ledende medarbejder pantsætter værdipapirerne som sikkerhed for at opnå kredit hos en tredjemand. Derudover er fuldstændig og ordentlig markedsgennemsigtighed en forudsætning for markedsaktørernes tillid og navnlig tilliden hos et selskabs aktionærer. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at forpligtelsen til at offentliggøre sådanne transaktioner foretaget af ledende medarbejdere også omfatter transaktioner foretaget af en person, der udøver et skøn på vegne af den ledende medarbejder. Med henblik på at sikre en passende balance mellem graden af gennemsigtighed og antallet af indberetninger, der foretages til de kompetente myndigheder og gøres til genstand for offentliggørelse, indføres der i denne forordning tærskler, under hvilke transaktioner ikke skal indberettes.

(59) Indberetning af transaktioner, som foretages af personer med ledelsesansvar, for deres egen regning eller af en nært tilknyttet person, er ikke kun værdifuld viden for markedsdeltagere, men udgør desuden endnu en måde, hvorpå de kompetente myndigheder kan føre tilsyn med markederne. Forpligtelsen til at foretage indberetning om transaktioner berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(60) Indberetning om transaktioner bør ske i overensstemmelse med bestemmelserne om overførsel af personoplysninger i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF12).

(61) Personer med ledelsesansvar bør forbydes at handle inden offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsafslutningsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med reglerne for den markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til handel eller med national ret, medmindre der er særlige og begrænsede omstændigheder, der kan begrunde, at udstederen giver personer med ledelsesansvar lov til at handle. En sådan tilladelse fra udstederens side berører ikke forbuddene fastlagt i denne forordning.

(62) Det vil sikre et effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får effektive hjælpemidler og beføjelser og ressourcer. Derfor fastsætter denne forordning navnlig et sæt minimumsbeføjelser vedrørende tilsyn og undersøgelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder bør tillægges efter national ret. Disse beføjelser bør, når den nationale ret kræver det, udøves ved begæring til de kompetente retslige myndigheder. De kompetente myndigheder bør, når de udøver deres beføjelser i henhold til denne forordning, handle objektivt og upartisk og fortsat træffe deres beslutninger selvstændigt.

(63) Virksomheder, der opererer på markedet, og alle økonomiske aktører bør også bidrage til markedets integritet. I denne forbindelse bør udpegelsen af én kompetent myndighed for markedsmisbrug ikke betyde, at der ikke kan være samarbejdsforbindelser eller ske uddelegering under den kompetente myndigheds ansvar mellem denne myndighed og virksomheder, der opererer på markedet, for at sikre et effektivt tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning. Når personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi i et eller flere finansielle instrumenter, også handler for egen regning i sådanne instrumenter, bør de kompetente myndigheder blandt andet have mulighed for at anmode sådanne personer om eller kræve alle oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om de anbefalinger, der udarbejdes eller udbredes af den pågældende person, er i overensstemmelse med denne forordning.

(64) Med henblik på at afsløre tilfælde af insiderhandel og markedsmanipulation er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret har mulighed for at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler med henblik på at beslaglægge dokumenter. Adgang til sådanne lokaler er nødvendig, når der er begrundet mistanke om, at der kan findes dokumenter og andre data med tilknytning til undersøgelsens genstand, og at de kan være relevante for bevisførelsen i en sag om insiderhandel eller markedsmisbrug. Desuden er adgang til sådanne lokaler nødvendig, når den person, over for hvem der er anmodet om oplysninger, helt eller delvis, undlader at efterkomme anmodningen, eller hvor der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, hvis den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som anmodningen om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis der i overensstemmelse med national ret er behov for en forudgående tilladelse fra den pågældende medlemsstats domstolsmyndighed, bør en sådan adgang først finde sted, når den forudgående tilladelse er indhentet fra domstolen.

(65) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og fortegnelser over datatrafik fra investeringsselskaber, kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der gennemfører og dokumenterer gennemførelsen af transaktioner, såvel som eksisterende fortegnelser over telefon- og datatrafik fra telekommunikationsoperatører, udgør yderst vigtigt — og undertiden det eneste — bevismateriale, der kan afsløre og bevise insiderhandel og markedsmanipulation. Fortegnelser over telefon- og datatrafik kan fastslå identiteten af en person, som er ansvarlig for videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, eller at personer har været i kontakt med hinanden på et bestemt tidspunkt, og at der er en forbindelse mellem to eller flere personer. De kompetente myndigheder bør derfor kunne kræve at få udleveret eksisterende optagelser af telefonsamtaler og fortegnelser over elektronisk kommunikation og datatrafik fra et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Det er nødvendigt at have adgang til oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik for at kunne tilvejebringe dokumentation for og undersøge spor i forbindelse med mulig insiderhandel og markedsmanipulation og dermed kunne afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug. For at indføre lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, eller de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, der opbevares af et investeringsselskab, et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, bør de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret kunne kræve at få udleveret eksisterende fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til national ret, og eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investeringsselskab, i tilfælde hvor der er begrundet mistanke om, at fortegnelserne vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise insiderhandel eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning. Adgangen til fortegnelser over telefon- og datatrafik, der opbevares af en telekommunikationsoperatør, omfatter ikke adgang til indholdet af talekommunikation via telefon.

(66) Selv om denne forordning specificerer et sæt minimumsbeføjelser, som kompetente myndigheder bør have, skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national lovgivning, som sikrer respekten for grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Medlemsstaterne bør med henblik på udøvelsen af disse beføjelser, som kan udmønte sig i alvorlige indgreb i retten til respekt for privat- og familieliv, hjemmet og kommunikation, have passende og effektive beskyttelsesmekanismer mod misbrug, for eksempel, hvor det er relevant, et krav om at opnå forudgående tilladelse fra en berørt medlemsstats domstolsmyndigheder. Medlemsstaterne bør give mulighed for, at kompetente myndigheder kan udøve sådanne indgribende beføjelser i det omfang, det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvorlige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler til reelt at opnå samme resultat.

(67) Eftersom markedsmisbrug kan finde sted såvel på tværs af markeder som på tværs af landegrænser, bør de kompetente myndigheder være forpligtede til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder og tilsynsmyndigheder samt med ESMA, navnlig hvad angår undersøgelser, undtagen under ganske særlige omstændigheder. Hvis en kompetent myndighed er overbevist om, at markedsmisbrug finder sted eller har fundet sted i en anden medlemsstat eller påvirker finansielle instrumenter, der handles i en anden medlemsstat, skal den underrette den kompetente myndighed og ESMA. I tilfælde af markedsmisbrug med grænseoverskridende virkning bør ESMA være i stand til at koordinere undersøgelsen, hvis en af de involverede kompetente myndigheder anmoder om det.

(68) Det er nødvendigt for kompetente myndigheder at have de nødvendige redskaber til at føre effektivt tilsyn med ordrebogen på tværs af markeder. Kompetente myndigheder kan i henhold til direktiv 2014/65/EU anmode om og modtage oplysninger fra andre kompetente myndigheder vedrørende ordrebogen med henblik på at bidrage til tilsynet med og afsløringen af markedsmanipulation på tværs af grænserne.

(69) Med henblik på at sikre udveksling af oplysninger og samarbejde med myndigheder i tredjelande med hensyn til effektiv håndhævelse af denne forordning, skal de kompetente myndigheder indgå samarbejdsordninger med de tilsvarende myndigheder i tredjelande. Enhver overførsel af personoplysninger, der sker på grundlag af disse aftaler, bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200113).

(70) Solide rammebestemmelser for tilsyn og for den finansielle sektors forretningsførelse bør bygge på stærke tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsordninger. I den forbindelse bør tilsynsmyndighederne have tilstrækkelige beføjelser til at handle, og de bør kunne henholde sig til ens og stærke sanktionsordninger med afskrækkende virkning mod alle finansielle uregelmæssigheder, og sanktionerne bør håndhæves effektivt. De Larosière-gruppen har imidlertid vurderet, at ingen af disse elementer aktuelt er på plads. En evaluering af eksisterende beføjelser til at pålægge sanktioner og den praktiske anvendelse heraf med det formål at fremme konvergens af sanktioner i rækken af overvågningsaktiviteter blev udført i Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

(71) Der bør derfor ved denne forordning fastsættes sanktioner og andre administrative foranstaltninger for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse. Muligheden for forbud mod varetagelse af ledelsesmæssige funktioner i investeringsselskaber bør være til rådighed for den kompetente myndighed. Sanktioner, der pålægges i de konkrete sager, bør, hvor det er relevant, fastlægges under hensyntagen til faktorer som udlevering af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af, at bøder har afskrækkende virkning og, hvor det er relevant, indeholde en »rabat« for samarbejde med den kompetente myndighed. Især bør det faktiske beløb, der pålægges i bod i en konkret sag, kunne nå op på det maksimumsniveau, der er fastsat i denne forordning, eller på det højere niveau, der er fastsat i national ret, for meget alvorlige overtrædelser, mens der kan pålægges en bod, som ligger væsentligt under maksimumsniveauet ved mindre overtrædelser, eller hvis der indgås forlig. Denne forordning begrænser ikke medlemsstaternes mulighed for at fastsætte højere administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger.

(72) Selv om intet forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser om administrative såvel som strafferetlige sanktioner for samme overtrædelser, bør det ikke kræves, at de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for de overtrædelser af denne forordning, som allerede er underlagt den nationale strafferet inden den 3. juli 2016. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtet til både at pålægge administrative og strafferetlige sanktioner for samme lovovertrædelse, men de kan gøre det, hvis dette er tilladt i henhold til national ret. Opretholdelsen af strafferetlige sanktioner snarere end administrative sanktioner for overtrædelser af denne forordning eller af direktiv 2014/57/EU bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente myndigheders mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser er henvist til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(73) For at sikre at afgørelser, der træffes af kompetente myndigheder, har afskrækkende virkning på den brede offentlighed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelsen af afgørelser er også et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af denne forordning, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse medfører uforholdsmæssigt stor skade for de involverede personer, bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør den kompetente myndighed offentliggøre de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger anonymt i overensstemmelse med national ret, eller udsætte offentliggørelsen. De kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner og andre administrative foranstaltninger, hvis en anonym eller udsat offentliggørelse anses for at være utilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. De kompetente myndigheder bør heller ikke være forpligtet til at offentliggøre foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter, og hvis offentliggørelse ikke ville stå mål med hensigten.

(74) Informanter kan give de kompetente myndigheder nye oplysninger, som hjælper dem med at afsløre og pålægge sanktioner i tilfælde af insiderhandel og markedsmanipulation. Men rapportering af uregelmæssigheder (»whistleblowing«) kan hindres på grund af frygten for repressalier eller mangel på incitament. Indberetning af overtrædelser af denne forordning er nødvendig for at sikre, at en kompetent myndighed kan afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug. Der er behov for foranstaltninger vedrørende indberetning af uregelmæssigheder for at fremme afsløring af markedsmisbrug og for at sikre beskyttelse af og respekt for informantens og de anklagedes rettigheder. Denne forordning bør derfor sikre, at der er passende foranstaltninger til rådighed til at gøre det muligt for informanter at advare de kompetente myndigheder om mulige overtrædelser af denne forordning og beskytte dem mod repressalier. Medlemsstaterne bør kunne tilbyde økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om mulige overtrædelser af denne forordning. Informanter bør dog kun komme i betragtning til sådanne økonomiske incitamenter, hvis de forelægger nye oplysninger, som de ikke allerede er retligt forpligtet til at indberette, og hvor disse oplysninger medfører en sanktion for overtrædelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør også sikre, at de ordninger for indberetning af uregelmæssigheder, som de implementerer, omfatter mekanismer, der giver tilstrækkelig beskyttelse af en anklaget, især med hensyn til retten til beskyttelse af personoplysninger og procedurer, der sikrer den anklagede retten til et forsvar og til at blive hørt, inden der træffes en afgørelse, som vedrører ham, samt retten til at have adgang til effektive retsmidler for en domstol i forhold til en afgørelse, som vedrører ham.

(75) Da medlemsstaterne har vedtaget lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/6/EF, og da de delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er grundlag for i denne forordning, bør vedtages, inden den foreslåede ramme kan anvendes fornuftigt, er det nødvendigt at udsætte gennemførelsen af de væsentlige bestemmelser i denne forordning i en tilstrækkelig periode.

(76) Med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang til forordningens ikrafttræden kan markedspraksisser, der eksisterer inden denne forordnings ikrafttræden, og som er accepteret af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/200314) ved anvendelsen af artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv 2003/6/EF, fortsat anvendes, forudsat at de er meddelt til ESMA inden for en fastsat frist indtil den kompetente myndighed har truffet en afgørelse vedrørende fortsættelsen af disse praksisser i overensstemmelse med denne forordning.

(77) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (charteret). Denne forordning skal følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. Der skal navnlig, når denne forordning henviser til de bestemmelser, der gælder pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, samt bestemmelser eller kodekser vedrørende journalisterhvervet, tages hensyn til disse frihedsrettigheder, som er garanteret i Unionen og i medlemsstaterne og anerkendt i henhold til artikel 11 i charteret og til andre relevante bestemmelser.

(78) De kompetente myndigheder bør for at øge gennemsigtigheden og sørge for en bedre informeret afvikling af sanktionsordningerne stille anonymiserede og aggregerede data til rådighed for ESMA på årsbasis. Disse data bør omfatte antallet af undersøgelser, der er åbnet, antallet af verserende sager samt antallet af sager, der er afsluttet i løbet af den pågældende periode.

(79) Direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 regulerer behandling af personoplysninger, der udføres af ESMA inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, især de uafhængige myndigheder, der er af udpeget af medlemsstaterne. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger af ESMA bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

(80) Denne forordning samt de delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder og retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse hermed, berører ikke anvendelsen af Unionens konkurrenceregler.

(81) For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår: udvidelse af undtagelsen fra forordningens anvendelsesområde for visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande samt til visse udpegede offentlige organer i tredjelande, som har en sammenkoblingsaftale med Unionen, jf. artikel 25 i direktiv 2003/87/EF; de indikatorer for manipulerende adfærd, der er opført i bilag I til denne forordning; tærsklerne for bestemmelse af anvendelsen af forpligtelsen til offentliggørelse på deltagere på markedet for emissionskvoter; de betingelser, under hvilke der kan gives tilladelse til handel i en lukket periode; samt typen af visse transaktioner udført af personer med ledelsesansvar eller personer tæt på sådanne, der ville udløse underretningsforpligtelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(82) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til indberetning af overtrædelser af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for at præcisere procedurerne, herunder måder hvorpå der kan følges op på indberetninger, samt foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt og foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201115).

(83) Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre ensartede vilkår overalt i Unionen vedrørende anliggender, der er omfattet af denne forordning. Eftersom ESMA er et organ med højt specialiseret ekspertise, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at overlade ESMA opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politiske valg, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(84) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA med henblik på at præcisere indholdet af de indberetninger, operatører af regulerede markeder, MHF'er og OHF'er skal foretage vedrørende de finansielle instrumenter, der er optaget til handel, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssteder, og ESMA's indsamlingsmetode og -vilkår, offentliggørelse og vedligeholdelse af listerne over disse instrumenter; hvilke betingelser tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger skal opfylde, herunder betingelser for handel, tids- og mængdebegrænsninger, offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser samt prisbetingelser for stabiliseringen, vedrørende procedurerne, ordningerne og systemerne for handelssteder med det sigte at forebygge og afsløre markedsmisbrug og vedrørende de systemer og modeller, som benyttes af personer til at afsløre og indberette mistænkelige handelsordrer og transaktioner, og hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser i forbindelse med markedssonderingsprocessen, samt vedrørende de systemer og modeller, som benyttes af personer til at afsløre og indberette mistænkelige handelsordrer og transaktioner, og vedrørende de tekniske ordninger for kategorier af personer med henblik på objektiv præsentation af information, der anbefaler en investeringsstrategi, og på afsløring af særinteresser eller interessekonflikter ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201016). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(85) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. ESMA bør tildeles opgaven med at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på forelæggelse for Kommissionen vedrørende offentliggørelsen af intern viden, formaterne for insiderlister og formaterne og proceduren for samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder indbyrdes og med ESMA.

(86) Målet med denne forordning, nemlig at forhindre markedsmisbrug i form af insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(87) Da bestemmelserne i direktiv 2003/6/EF ikke længere er relevante eller tilstrækkelige, bør dette direktiv ophæves fra den 3. juli 2016. Kravene og forbuddene i denne forordning er snævert forbundne med dem i direktiv 2014/65/EU og bør derfor træde i kraft på nævnte direktivs ikrafttrædelsesdato.

(88) Med henblik på korrekt anvendelse af denne forordning er det nødvendigt, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at deres nationale ret inden den 3. juli 2016 er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning vedrørende de kompetente myndigheder og deres beføjelser, administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, indberetning af overtrædelser og offentliggørelse af beslutninger.

(89) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse den 10. februar 201217)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter et fælles regelsæt for insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation samt for foranstaltninger til at forhindre markedsmanipulation (markedsmisbrug) for at sikre de finansielle markeders integritet i Unionen og forbedre investorbeskyttelsen og tilliden til disse markeder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på:

a) finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant reguleret marked

b) finansielle instrumenter, der er handlet på en MHF, optaget til handel på en MHF eller for hvilke, der er indgivet en anmodning om handel på en MHF

c) finansielle instrumenter, der er handlet på en OHF

d) finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), og hvis kurs eller værdi afhænger af eller har indvirkning på et af de i disse litraer omhandlede finansielle instrumenters kurs eller værdi, og som kan omfatte, men ikke er begrænset til, credit default swaps eller differencekontrakter.

Denne forordning finder ligeledes anvendelse i forbindelse med adfærd eller transaktioner, herunder bud, i forbindelse med auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, herunder når auktionsprodukterne ikke er finansielle instrumenter, i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010. Uden at dette berører særbestemmelser vedrørende bud afgivet i forbindelse med auktioner, finder krav eller forbud i denne forordning vedrørende handelsordrer anvendelse på sådanne bud.

2. Artikel 12 og 15 finder også anvendelse på:

a) spotkontrakter vedrørende råvarer, som ikke er engrosenergiprodukter, hvor transaktionen, handelsordren eller adfærden har eller må formodes at få eller skulle have en virkning på kursen eller værdien af et finansielt instrument, der er omhandlet i stk. 1

b) typer af finansielle instrumenter, herunder derivatkontrakter eller derivatinstrumenter for kreditrisikooverførsel, hvor transaktionen, handelsordren, buddet eller adfærden har eller må formodes at have en virkning på kursen eller værdien af spotkontrakter vedrørende råvarer, hvor kursen eller værdien afhænger af kursen eller værdien af disse finansielle instrumenter, og

c) adfærd i forbindelse med benchmarks.

3. Denne forordning finder anvendelse på enhver transaktion, handelsordre eller adfærd i forbindelse med de finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 1 og 2, uanset om denne transaktion, handelsordre eller adfærd finder sted på en markedsplads.

4. Forbuddene og kravene i denne forordning finder anvendelse på iværksatte eller undladte tiltag udført i Unionen eller i tredjelande vedrørende instrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

1) »finansielt instrument«: ethvert finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU

2) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

3) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/201318)

4) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013

5) »markedsoperatør«: en markedsoperatør som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/65/EU

6) »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

7) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF)«: et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

8) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF«: et system eller en facilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU

9) »accepteret markedspraksis«: en specifik markedspraksis, der er accepteret af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 13

10) »markedsplads«: en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU

11) »SMV-vækstmarked«: et SMV-vækstmarked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i direktiv 2014/65/EU

12) »kompetent myndighed«: en myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22, medmindre andet er fastsat i denne forordning

13) »person«: en fysisk eller juridisk person

14) »råvare«: en råvare som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/200619)

15) »spotkontrakt vedrørende råvarer«: en kontrakt om levering af en råvare handlet på et spotmarked, som leveres straks, når transaktionen afvikles, samt en kontrakt om levering af en råvare, som ikke er et finansielt instrument, herunder fysisk afviklede terminskontrakter

16) »spotmarked«: et råvaremarked, hvor der sælges råvarer mod kontant betaling, som leveres straks, når transaktionen afvikles, samt andre ikkefinansielle markeder, såsom terminsmarkeder for råvarer

17) »tilbagekøbsprogrammer«: handel med egne aktier i overensstemmelse med artikel 21-27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU20)

18) »algoritmisk handel«: algoritmisk handel som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 39), i direktiv 2014/65/EU

19) »emissionskvote«: en emissionskvote som beskrevet i punkt 11) i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU

20) »deltager på markedet for emissionskvoter«: enhver person, der indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, vedrørende emissionskvoter, eller auktionsprodukter baseret herpå eller andre derivater heraf, og for hvilke der ikke gælder en undtagelse i medfør af artikel 17, stk. 2, andet afsnit

21) »udsteder«: en retlig enhed underlagt privat eller offentlig ret, som udsteder eller stiller forslag om udstedelse af finansielle instrumenter, idet udstederen i tilfælde af aktiecertifikater, der repræsenterer finansielle instrumenter, er udstederen af det repræsenterede finansielle instrument

22) »engrosenergiprodukt«: et engrosenergiprodukt som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. 1227/2011

23) »national regulerende myndighed«: en national regulerende myndighed som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) nr. 1227/2011

24) »råvarederivater«: råvarederivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/201421)

25) »person med ledelsesansvar«: en person hos en udsteder, en deltager på markedet for emissionskvoter eller en enhed som omhandlet i artikel 19, stk. 10, som:

a) er medlem af den enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller

b) en leder, der ikke af medlem af de i litra a) omhandlede organer, som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, der påvirker denne enheds fremtidige udvikling og forretningsmuligheder

26) »personer med nær tilknytning«:

a) en ægtefælle eller en partner, som i overensstemmelse med national ret betragtes som sidestillet med en ægtefælle

b) børn over for hvem der består forsørgerpligt i overensstemmelse med national ret

c) familiemedlemmer, som har været medlem af samme husstand i mindst et år på datoen for den pågældende transaktion, eller

d) en juridisk person, trust eller ethvert partnerskab, hvis ledelsesansvar varetages af en person, der varetager ledelsesansvar eller af en person som omhandlet i litra a), b) eller c), eller som direkte eller indirekte er kontrolleret af en sådan person, eller som er etableret til fordel for en sådan person, eller hvis økonomiske interesser i betydelig grad er sammenfaldende med en sådan persons

27) »fortegnelser over datatrafik«: fortegnelser over trafikdata som defineret i artikel 2, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF22)

28) »person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner«: en person, der som led i sit erhverv er involveret i modtagelsen og afgivelsen af handelsordrer eller i udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter

29) »benchmark«: enhver rentesats, ethvert indeks eller tal, der gøres tilgængeligt for offentligheden eller offentliggøres, og som fastsættes periodisk eller regelmæssigt, beregnes ved anvendelse af en formel ud fra eller på grundlag af: værdien af et eller flere underliggende aktiver eller kurser, herunder skønsfastsatte kurser, faktiske eller skønnede rentesatser eller andre værdier, eller undersøgelser, og som ligger til grund for fastsættelsen af det beløb, der skal betales under et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument

30) »market maker«: en prisstiller som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2014/65/EU

31) »stake-building«: erhvervelse af værdipapirer i en virksomhed, hvilket ikke udløser nogen retlig eller administrativ forpligtelse til at komme med en meddelelse om et overtagelsestilbud vedrørende denne virksomhed

32) »markedsdeltager, der videregiver viden«: en fysisk eller juridisk person, som falder ind under en af kategorierne i litra a)-d) i artikel 11, stk. 1 eller 2, og som videregiver viden i forbindelse med en markedssondering

33) »højfrekvenshandel«: højfrekvenshandel som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i direktiv 2014/65/EU

34) »information vedrørende anbefaling af eller forslag om en investeringsstrategi«: information:

i) udarbejdet af en uafhængig analytiker, et investeringsselskab, et kreditinstitut, andre personer, hvis primære virksomhed er at udarbejde investeringsanbefalinger, eller fysiske personer, der arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden vis, som direkte eller indirekte giver udtryk for et bestemt investeringsforslag vedrørende et finansielt instrument, eller en udsteder, eller

ii) udarbejdet af andre end de i nr. i) omhandlede personer, som direkte foreslår en bestemt investeringsbeslutning vedrørende et finansielt instrument.

35) »investeringsanbefalinger«: information, der eksplicit eller implicit anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi vedrørende ét eller flere finansielle instrumenter eller udstederne, herunder enhver udtalelse om den aktuelle eller fremtidige værdi af eller kurs på sådanne instrumenter, som er tiltænkt distributionskanaler eller offentligheden.

2. Med henblik på artikel 5 forstås ved:

a)

»værdipapirer«

:

i) aktier og andre værdipapirer svarende til aktier

ii) obligationer og andre tilsvarende gældsinstrumenter

iii) gældsinstrumenter, der kan konverteres eller ombyttes til aktier eller andre værdipapirer svarende til aktier.

b) »tilsvarende instrumenter«: følgende finansielle instrumenter, herunder instrumenter, der ikke er optaget til handel eller handlet på en markedsplads, eller for hvilke der ikke er indgivet anmodning om optagelse til handel på en markedsplads

i) kontrakter om eller rettigheder til tegning, køb eller salg af værdipapirer

ii) finansielle derivater baseret på værdipapirer

iii) hvis værdipapirerne er konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, de værdipapirer, som disse konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, kan konverteres eller ombyttes til

iv) instrumenter, der udstedes eller garanteres af udstederen af værdipapirerne eller garanten for disse værdipapirer, og hvis markedskurs sandsynligvis vil påvirke kursen på værdipapirerne væsentligt, eller omvendt

v) hvis værdipapirerne svarer til aktier, de aktier, som disse værdipapirer og alle andre værdipapirer, der svarer til disse aktier, repræsenterer

c) »væsentlig distribution«: et første eller andet tilbud om værdipapirer, som adskiller sig fra almindelig handel, både hvad angår beløbet i værdi af de værdipapirer, der udbydes, og den salgsmetode, der skal anvendes

d) »stabilisering«: køb eller tilbud om køb af værdipapirer, eller en transaktion i tilsvarende instrumenter, som gennemføres af et kreditinstitut eller et investeringsselskab som led i en væsentlig distribution af sådanne værdipapirer udelukkende for at støtte disse værdipapirers markedskurs i et forud fastsat tidsrum, som følge af et salgspres mod sådanne papirer

Artikel 4

Notifikationer og liste over finansielle instrumenter

1. Markedsoperatører af regulerede markeder og investeringsselskaber samt markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF anmelder omgående ethvert finansielt instrument til markedspladsens kompetente myndighed af ethvert finansielt instrument for hvilket, der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssted, som er optaget til handel, eller som bliver handlet første gang.

De skal også anmelde til markedspladsens kompetente myndighed, når et finansielt instrument ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel, medmindre datoen, på hvilken det pågældende instrument ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel, er kendt og var meddelt i den første anmeldelse, foretaget i overensstemmelse med første afsnit.

Anmeldelser omhandlet i dette stykke skal, hvis det er hensigtsmæssigt, indeholde navne og identifikation på de pågældende finansielle instrumenter, samt den dato og det tidspunkt, hvor anmodningen om optagelse til handel blev indgivet, den dato og det tidspunkt, hvor de blev optaget til handel, og den dato og det tidspunkt, hvor den første handel blev indgået.

Markedsoperatører og investeringsselskaber videregiver også til markedspladsens kompetente myndighed de oplysninger, der er fastsat i tredje afsnit vedrørende finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel, eller som er optaget til handel inden den 2. juli 2014, og som stadig er optaget til handel eller handlet på denne dato.

2. Markedspladsens kompetente myndigheder videregiver straks anmeldelser, som de modtager i henhold til stk. 1, til ESMA. ESMA offentliggør straks disse anmeldelser på deres websted i form af en liste. ESMA ajourfører denne liste, så snart ESMA modtager en anmeldelse fra en af markedspladsens kompetente myndigheder. Listen medfører ingen begrænsning af denne forordnings anvendelsesområde.

3. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

a) navne og identifikation på finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel, der er optaget til handel, eller der er blevet handlet første gang på regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er

b) datoen og tidspunktet for anmodningen om optagelse til handel eller optagelse til handel, optagelsen til handel eller for de første handler

c) detaljer om de handelssteder, hvor disse finansielle instrumenter er genstand for en anmodning om optagelse til handel, optages til handel eller bliver handlet første gang

d) datoen og tidspunktet, hvorpå de finansielle instrumenter ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel.

4. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter:

a) indholdet af de i stk. 1 omhandlede anmeldelser, og

b) metoden til og betingelserne for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af den i stk. 3 omhandlede liste.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201023).

5. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte frister, format og skabelon for anmeldelser i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 5

Fritagelse for tilbagekøbsprogrammer og stabilisering

1. Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer, hvis:

a) de nærmere detaljer i programmet offentliggøres inden handelens start

b) handlerne indberettes som en del af tilbagekøbsprogrammet til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3 og efterfølgende offentliggøres

c) passende grænser med hensyn til kurs og volumen overholdes, og

d) den gennemføres i overensstemmelse med de målsætninger, der er omhandlet i stk. 2, og de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i de i stk. 6 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

2. For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal et tilbagekøbsprogram have som sit eneste formål:

a) at reducere en udsteders kapital

b) at opfylde forpligtelser som følge af finansielle gældsinstrumenter, der kan konverteres til egenkapitalinstrumenter, eller

c) at opfylde forpligtelser som følge af aktieoptionsprogrammer eller andre aktietildelinger til udstederens eller et dermed forbundet selskabs ansatte eller til medlemmer af deres administrative ledelses- eller tilsynsorganer.

3. For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal udstederen indberette til den kompetente myndighed på den markedsplads, hvor aktierne er blevet optaget til handel eller er blevet handlet, alle transaktioner i forbindelse med tilbagekøbsprogrammer, herunder de oplysninger, der er fastsat i artikel 25, stk. 1 og 2, og artikel 26, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 600/2014.

4. Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med værdipapirer eller tilsvarende instrumenter til stabilisering af værdipapirer, hvis

a) stabiliseringen gennemføres i et begrænset tidsrum

b) hvis der offentliggøres relevante oplysninger om stabiliseringen, og den indberettes til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 5

c) hvis passende grænser med hensyn til kurs overholdes, og

d) hvis denne handel overholder betingelserne for stabilisering som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 6.

5. Med forbehold af artikel 23, stk. 1, underretter udstedere, udbydere eller enheder, der foretager stabilisering, uanset om de handler på sådanne personers vegne eller ej, markedspladsens kompetente myndighed om alle stabiliseringstransaktioner i detaljer senest ved afslutningen af den syvende daglige handelsperiode efter den dag, hvor disse transaktioner blev gennemført.

6. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere de betingelser, som de i stk. 1 og 4 omhandlede tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger skal overholde, herunder betingelser for handel, begrænsninger med hensyn til tid og volumen, offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser samt kursvilkår.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

Undtagelse for aktiviteter, der vedrører pengepolitikken, styringen af den offentlige gæld og klimapolitikken

1. Denne forordning finder ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der som led i en penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld, gennemføres af:

a) en medlemsstat

b) medlemmerne af ESCB

c) et ministerium, en myndighed eller et SPV-selskab i én eller flere medlemsstat(er) eller af en person, der handler på deres vegne

d) i tilfælde af en medlemsstat, der er en forbundsstat, en af dennes delstater.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der foretages af Kommissionen eller andre officielt udpegede organer eller af en person, der handler på vegne heraf, som led i styringen af den offentlige gæld.

Denne forordning finder heller ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der gennemføres af:

a) Unionen

b) et SPV-selskab i én eller flere medlemsstater

c) Den Europæiske Investeringsbank

d) den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet

e) den europæiske stabilitetsmekanisme

f) et internationalt finansieringsinstitut oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at tilvejebringe finansiering og yde finansiel bistand til fordel for sine medlemmer, som oplever eller trues af alvorlige finansieringsproblemer.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på en medlemsstats, Kommissionens eller ethvert andet officielt udpeget organs aktiviteter eller på enhver person, der handler på deres vegne, som vedrører emissionskvoter, og som iværksættes i forbindelse med Unionens klimapolitik i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF.

4. Denne forordning finder ikke anvendelse på en medlemsstats, Kommissionens eller ethvert andet officielt udpeget organs aktiviteter eller på enhver person, der handler på deres vegne, som iværksættes i forfølgelsen af Unionens fælles landbrugspolitik eller Unionens fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med vedtagne retsakter eller med internationale aftaler, der er indgået i henhold til TEUF.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende udvidelse af undtagelsen i stk. 1 til visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande.

Kommissionen udarbejder og forelægger med henblik herpå Europa-Parlamentet en rapport senest den 3. januar 2016, hvori den internationale behandling af offentlige organer, som har ansvar for styringen af den offentlige gæld, eller som griber ind i denne, og af centralbanker i tredjelande vurderes.

Rapporten skal indeholde en komparativ analyse af behandlingen af disse organer og centralbanker inden for tredjelandes retlige rammer og de risikostyringsstandarder, der finder anvendelse på transaktioner, som disse organer og centralbanker indgår i i disse jurisdiktioner. Hvis det i rapporten, navnlig i forbindelse med den komparative undersøgelse, konkluderes, at det er nødvendigt at undtage disse tredjelandes centralbankers pengepolitiske forpligtelser fra forpligtelserne og forbuddene i denne forordning, udvider Kommissionen undtagelsen i stk. 1 til også at gælde for disse tredjelandes centralbanker.

6. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende udvidelse af undtagelsen i stk. 3 til visse udpegede offentlige organer og centralbanker i tredjelande, som har indgået en aftale med Unionen, jf. artikel 25 i direktiv 2003/87/EF.

7. Nærværende artikel finder ikke anvendelse på personer, der under en ansættelseskontrakt eller på anden vis arbejder for de i nærværende artikel omhandlede enheder, når disse personer direkte eller indirekte udfører transaktioner eller handelsordrer eller udviser adfærd for egen regning.

KAPITEL 2

INTERN VIDEN, INSIDERHANDEL, URETMÆSSIG VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN OG MARKEDSMANIPULATION

Artikel 7

Intern viden

1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning omfatter intern viden følgende typer af oplysninger:

a) specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter eller på de heraf afledte finansielle instrumenter

b) i forbindelse med råvarederivater, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne derivater, eller som direkte vedrører afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse derivater eller afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og hvor dette er oplysninger, der med rimelighed kan forventes at blive offentliggjort eller skal offentliggøres i overensstemmelse med retlige og administrative bestemmelser på EU-plan eller nationalt plan, markedsregler, kontrakt, praksis eller sædvane, vedrørende de relevante markeder for råvarederivater eller spotmarkeder

c) i forbindelse med emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse instrumenter eller på de afledte finansielle instrumenter

d) for personer, der har til opgave at udføre handelsordrer med finansielle instrumenter, er intern viden også viden, som formidles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte handelsordrer, som er præcis, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter, kursen på relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller på de afledte finansielle instrumenter

2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses oplysninger som specifik viden, hvis de angiver en række forhold, der foreligger, eller som med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, der er indtrådt eller som med rimelighed kan forventes at indtræde, hvis de er tilstrækkeligt præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende forholds eller den pågældende hændelses indvirkning på kurserne på de finansielle instrumenter eller de relaterede afledte finansielle instrumenter, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller auktionsprodukterne baseret på emissionskvoter. I denne forbindelse kan, i tilfælde af en langvarig proces, som har til formål at frembringe, eller som resulterer i bestemte forhold eller en bestemt hændelse, disse forhold eller denne fremtidige hændelse samt også midlertidige skridt i den proces, der er forbundet med at frembringe eller resultere i disse fremtidige forhold eller denne fremtidige hændelse, betragtes som præcise oplysninger.

3. Et midlertidigt skridt i en langstrakt proces betragtes som at være intern viden, hvis det i sig selv opfylder kriterierne for intern viden som fastsat i denne artikel.

4. Ved anvendelsen af stk. 1 defineres viden, der, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på finansielle instrumenter, afledte finansielle instrumenter, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller auktionsprodukter baseret på emissionskvoter, som viden en fornuftig investor antages at ville benytte som en del af grundlaget for dennes investeringsbeslutninger.

Hvad angår deltagere på emissionskvotemarkedet med aggregerede emissioner eller en nominel termisk effekt på eller under den tærskel, der er fastsat i henhold til artikel 17, stk. 2, andet afsnit, anses oplysninger om deres fysiske operationer for ikke at have væsentlig indvirkning på prisen på emissionskvoter og herpå baserede auktionsprodukter eller på afledte finansielle instrumenter.

5. ESMA udsteder retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikkeudtømmende liste over oplysninger, som med rimelighed kan forventes eller kræves offentliggjort i overensstemmelse med de lovgivnings- og reguleringsmæssige bestemmelser i EU-retten eller i national ret, markedsregler, kontrakt, praksis eller sædvane på de relevante markeder for råvarederivater eller spotmarkeder, jf. stk. 1, litra b). ESMA tager behørigt hensyn til disse markeders særlige karakteristika.

Artikel 8

Insiderhandel

1. Ved anvendelsen af denne forordning er der tale om insiderhandel, når en person er i besiddelse af intern viden og udnytter denne viden ved for egen regning eller for tredjemands regning direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører. Brug af intern viden ved at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som oplysningerne vedrører, og hvor handelsordren blev afgivet, før den pågældende var i besiddelse af denne interne viden, betragtes også som at være insiderhandel. I forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, omfatter brugen af intern viden ligeledes en persons afgivelse, ændring eller tilbagetrækning af et bud for egen regning eller for tredjemands regning.

2. Ved anvendelsen af denne forordning er der tale om anbefaling af en anden persons deltagelse i insiderhandel eller tilskyndelse til en anden persons deltagelse i insiderhandel, hvis personen er i besiddelse af intern viden og:

a) på grundlag af denne viden anbefaler andre at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som disse oplysninger vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan erhvervelse eller afhændelse, eller

b) på grundlag af denne viden anbefaler andre at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som oplysningerne vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan annullering eller ændring.

3. Brug af de i stk. 2 omhandlede anbefalinger eller tilskyndelser udgør insiderhandel i den i denne artikel anvendte betydning, hvis den person, som gør brug af anbefalingen eller tilskyndelsen, ved eller burde vide, at den er baseret på intern viden.

4. Denne artikel finder anvendelse på enhver person, der er i besiddelse af intern viden som følge af:

a) at være medlem af udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer for deltageren på markedet for emissionskvoter

b) at have kapitalinteresser i det udstedende selskab eller deltageren på markedet for emissionskvoter

c) at have adgang til denne viden i kraft af ansættelse, erhverv eller funktioner, eller

d) at deltage i kriminelle aktiviteter.

Denne artikel finder også anvendelse på enhver person, der besidder intern viden under andre forhold end dem, der er omhandlet i første afsnit, når den pågældende person ved eller burde vide, at det er intern viden.

5. Hvis en person er en juridisk person, finder denne artikel også anvendelse i overensstemmelse med national ret på fysiske personer, som deltager i beslutningen om at foretage erhvervelse, afhændelse, annullering eller ændring af en handelsordre for den pågældende juridiske persons regning.

Artikel 9

Lovlig adfærd

1. Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en juridisk person er eller har været i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis denne juridiske person:

a) har etableret, gennemført og opretholdt tilstrækkelige og effektive interne ordninger og procedurer, som effektivt sikrer, at hverken den fysiske person, der traf beslutning på dennes vegne om at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører, eller nogen anden fysisk person, som kan have haft nogen indflydelse på denne beslutning, var i besiddelse af den interne viden og

b) ikke har opmuntret, anbefalet, tilskyndet eller på anden måde påvirket den fysiske person, som på den juridiske persons vegne erhvervede eller afhændede finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører.

2. Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis personen:

a) er market maker for det finansielle instrument, som den pågældende viden vedrører, eller er bemyndiget til at handle som modpart, og hvis erhvervelsen eller afhændelsen af finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører, sker lovligt i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes funktioner som market maker eller som modpart for det pågældende finansielle instrument, eller

b) er bemyndiget til at udføre ordrer på vegne af tredjemænd, og erhvervelsen eller afhændelsen af de finansielle instrumenter, som handelsordren vedrører, sker for at udføre en sådan handelsordre på lovlig vis i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes arbejde, erhverv eller funktioner.

3. Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis personen gennemfører en transaktion for at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, og denne transaktion gennemføres i forbindelse med afviklingen af en forpligtelse, som er forfalden, i god tro og uden overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel, og

a) denne forpligtelse hidrører fra en afgivet handelsordre eller en aftale, der er indgået, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden, eller

b) transaktionen er gennemført for at opfylde en retlig eller administrativ forpligtelse, der opstod, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden.

4. Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel, hvis en sådan person har opnået denne viden i forbindelse med en offentlig overtagelse eller en fusion med en virksomhed og udelukkende anvender denne viden til at gå videre med denne fusion eller offentlige overtagelse, forudsat at al intern viden er offentliggjort eller på anden måde er ophørt med at være intern viden på tidspunktet for godkendelse af fusionen eller for accept af tilbuddet blandt denne virksomheds aktionærer.

Dette stykke finder ikke anvendelse på stake-building.

5. Med henblik på artikel 8 og 14 indebærer alene det forhold, at en person benytter sin egen viden om, at det er besluttet at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter i forbindelse med erhvervelsen eller afhændelsen af de pågældende finansielle instrumenter, ikke i sig selv brug af intern viden.

6. Uanset denne artikels stk. 1-5, kan der stadig betragtes som at være sket en overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel i artikel 14, hvis den kompetente myndighed fastslår, at bevæggrunden til de pågældende handelsordrer eller transaktioner eller den pågældende adfærd var ulovlig.

Artikel 10

Uretmæssig videregivelse af intern viden

1. Med henblik på denne forordning foreligger der uretmæssig videregivelse af intern viden, hvis en person er i besiddelse af intern viden og videregiver denne viden til enhver anden person, medmindre videregivelsen sker som led i den normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktioner.

Dette stykke finder anvendelse på alle fysiske og juridiske personer i de situationer eller under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.

2. Med henblik på denne forordning udgør videregivelse af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede anbefalinger eller tilskyndelser uretmæssig videregivelse af intern viden i henhold til denne artikel, hvis den person, der videregiver anbefalingerne eller tilskyndelserne, er klar over, eller burde være klar over, at de er baseret på intern viden.

Artikel 11

Markedssonderinger

1. En markedssondering indebærer kommunikation af oplysninger forud for offentliggørelsen af en transaktion til én eller flere potentielle investorer med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion og de vilkår, der knytter sig hertil, såsom den potentielle størrelsesorden og kursfastsættelse, af:

a) en udsteder

b) en sekundær udbyder af et finansielt instrument, i en sådan mængde eller af en sådan værdi, at transaktionen adskiller sig fra almindelig handel og involverer en salgsmetode, som er baseret på den forudgående vurdering af de potentielle investorers potentielle interesse

c) en deltager på markedet for emissionskvoter, eller

d) en tredjemand, der handler på vegne af en person omhandlet i litra a), b), eller c) ovenfor eller for dennes regning.

2. Med forbehold af artikel 23, stk. 3, er der også tale om en markedssondering ved videregivelse af intern viden af en person, der agter at fremsætte et overtagelsestilbud vedrørende en virksomheds værdipapirer eller at foretage en fusion med en virksomhed, til de parter, der disponerer over værdipapirerne, forudsat at

a) denne viden er nødvendig for at gøre det muligt for de parter, der disponerer over værdipapirerne, at danne sig en mening om, hvorvidt de er villige til at udbyde deres værdipapirer, og

b) denne villighed hos de parter, der disponerer over værdipapirerne, til at udbyde deres værdipapirer med rimelighed kan siges at være nødvendig for beslutningen om at fremsætte overtagelsestilbuddet eller foretage fusionen.

3. En markedsdeltager, der videregiver viden, skal forud for gennemførelsen af markedssonderingen nøje overveje, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden. Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal nedfælde sin konklusion og begrundelserne herfor på skrift. Vedkommende skal på anmodning forelægge disse skriftlige optegnelser for den kompetente myndighed. Denne forpligtelse gælder for hvert enkelt tilfælde af videregivelse af viden igennem hele markedssonderingens forløb. Markedsdeltageren, der videregiver viden, skal ajourføre de skriftlige optegnelser, der omhandles i dette stykke i overensstemmelse hermed.

4. Med henblik på artikel 10, stk. 1, anses videregivelse af intern viden, som er sket i forbindelse med en markedssondering, for at blive foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver, hvis den markedsdeltager, der har videregivet viden, overholder nærværende artikels stk. 3 og 5.

5. Med henblik på stk. 4 skal den markedsdeltager, der videregiver viden, inden videregivelsen:

a) indhente samtykke fra den person, der er modtager af markedssonderingen

b) oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at bruge denne viden ved for egen eller for tredjemands regning at erhverve eller afhænde, direkte eller indirekte, finansielle instrumenter, som denne viden vedrører

c) oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at udnytte denne viden ved at annullere eller ændre en handelsordre, som allerede er afgivet, på et finansielt instrument, som denne viden vedrører, og

d) oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at vedkommende ved at give samtykke til at modtage denne viden samtidig er forpligtet til at holde denne viden fortrolig.

Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal udarbejde og ajourføre en optegnelse over alle oplysninger, som er videregivet til den person, der er modtager af markedssonderingen, herunder oplysninger videregivet i henhold til første afsnit, litra a)-d), og identiteten af de potentielle investorer, som oplysningerne er videregivet til, inklusive, men ikke begrænset til, de juridiske og fysiske personer, der handler på vegne af den potentielle investor, samt dato og tidspunkt for hver videregivelse. Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal forelægge optegnelsen for den kompetente myndighed efter anmodning herom.

6. Når viden, der er videregivet i forbindelse med en markedssondering, ophører med at være intern viden ifølge den videregivende markedsdeltagers vurdering, skal den markedsdeltager, der videregiver viden, hurtigst muligt oplyse modtageren herom.

Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal føre en fortegnelse over oplysninger, der er videregivet i henhold til dette stykke, og skal på anmodning forelægge den for den kompetente myndighed.

7. Uanset bestemmelserne i denne artikel skal den person, der er modtager af markedssonderingen, selv fastslå, om vedkommende er i besiddelse af intern viden, og hvornår vedkommende ophører med at være i besiddelse af intern viden.

8. Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal opbevare de i denne artikel omhandlede fortegnelser i mindst fem år.

9. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser for personer, der skal opfylde kravene fastsat i stk. 4, 5, 6 og 8.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

10. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere, hvilke systemer og indberetningsmodeller, personer skal benytte for at overholde kravene i denne artikels stk. 4, 5, 6 og 8, navnlig den præcise udformning af de optegnelser, der henvises til i stk. 4-8, samt de tekniske hjælpemidler til hensigtsmæssig kommunikation af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, til den person, der er modtager af markedssonderingen.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11. ESMA udsteder retningslinjer i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, henvendt til personer, der er modtagere af markedssonderinger, vedrørende

a) de faktorer, som sådanne personer skal tage højde for, når der videregives oplysninger til dem som led i en markedssondering, således at de kan fastslå, om disse oplysninger udgør intern viden

b) de skridt, som sådanne personer skal tage, hvis der er videregivet intern viden til dem for at overholde denne forordnings artikel 8 og 10, og

c) de optegnelser, som sådanne personer skal føre for at kunne dokumentere, at de har overholdt denne forordnings artikel 8 og 10.

Artikel 12

Markedsmanipulation

1. Ved anvendelsen af denne forordning omfatter markedsmanipulation følgende aktiviteter:

a) indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som:

i) giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller

ii) sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau

medmindre den person, som indgik en transaktion, udstedte en handelsordre eller deltog i enhver anden adfærd, godtgør, at en sådan transaktion, ordre eller adfærd er foretaget af lovlige årsager og er i overensstemmelse med en accepteret markedspraksis fastlagt i overensstemmelse med artikel 13

b) indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller enhver anden aktivitet eller adfærd, der påvirker eller antages at påvirke kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, i forbindelse med hvilken der benyttes fingererede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund

c) udbredelse af oplysninger gennem medierne, herunder internettet, eller ved andre metoder, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller som sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt højt niveau, herunder spredning af rygter, når den person, der har spredt dem, var eller burde have været klar over, at oplysningerne var urigtige eller vildledende

d) videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtigt eller vildledende input vedrørende et benchmark, når personen, der stod for videregivelsen eller indberettede inputtet, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende, eller enhver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark.

2. Følgende adfærd anses blandt andet for at være markedsmanipulation:

a) adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over udbuddet af eller efterspørgslen efter et finansielt instrument, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter med den virkning eller antagelige virkning, at købs- og salgskurser påvirkes direkte eller indirekte, eller der skaber eller antages at skabe andre urimelige vilkår for transaktionen

b) køb eller salg af finansielle instrumenter ved markedets åbnings- eller lukketid med den virkning eller antagelige virkning, at investorer, der handler på grundlag af de offentliggjorte kurser, herunder åbnings- og slutkurserne, vildledes

c) afgivelse af handelsordrer til en markedsplads, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, ved hjælp af ethvert tilgængeligt handelsmiddel, herunder elektroniske midler som f.eks. algoritmiske handelsstrategier og højfrekvenshandelsstrategier, og som har en af de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede effekter ved:

i) at afbryde eller forsinke anvendelsen af markedspladsens handelssystem eller som antages at kunne gøre det

ii) at gøre det vanskeligere for andre personer at identificere reelle handelsordrer i forbindelse med markedspladsens handelssystem eller som antages at kunne gøre dette, f.eks. ved at afgive ordrer, som fører til overbelastning eller destabilisering af ordrebogen, eller

iii) at sende eller antages at ville sende et urigtigt eller vildledende signal om udbuddet af eller efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, navnlig ved at afgive ordrer for at igangsætte eller forstærke en tendens

d) udnyttelse af lejlighedsvis eller regelmæssig adgang til de traditionelle eller elektroniske medier ved at udsende en meningstilkendegivelse om et finansielt instrument, relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter (eller indirekte om udstederen heraf) efter på forhånd at have erhvervet sig dele af det pågældende finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter og ved senere at drage fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen på instrumentet, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, uden samtidig at have afsløret interessekonflikten over for offentligheden på korrekt og effektiv vis

e) køb eller salg på det sekundære marked af emissionskvoter eller dermed relaterede derivater inden auktionen, der afholdes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, med den virkning, at auktionsprisen på auktionsprodukterne fastsættes på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at budgiverne på auktionerne vildledes.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a) og b), og uden at det berører de former for adfærd, der er anført i stk. 2, definerer bilag I ikkeudtømmende indikatorer i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund og ikkeudtømmende indikatorer i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring.

4. Hvis en person som omhandlet i denne artikel er en juridisk person, finder denne artikel i overensstemmelse med national ret også anvendelse på fysiske personer, som deltager i beslutningen om at gennemføre aktiviteter for den pågældende juridiske persons regning.

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende specificering af de indikatorer, der er fastsat i bilag I, med henblik på at præcisere elementerne heri og tage højde for den tekniske udvikling på de finansielle markeder.

Artikel 13

Accepteret markedspraksis

1. Forbuddet i artikel 15 finder ikke anvendelse på aktiviteterne omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), forudsat at den person, der indgår i en transaktion eller afgiver en handelsordre eller deltager i anden adfærd, godtgør, at denne transaktion, handelsordre eller adfærd er foretaget af lovlige årsager og i overensstemmelse med en accepteret markedspraksis som fastslået i henhold til denne artikel.

2. En kompetent myndighed kan fastlægge en accepteret markedspraksis, idet der tages højde for følgende kriterier:

a) hvorvidt markedspraksis giver en betydelig grad af gennemsigtighed for markedet

b) hvorvidt markedspraksis i høj grad sikrer markedskræfternes funktion og et passende samspil mellem udbud og efterspørgsel

c) hvorvidt markedspraksis har en positiv indflydelse på markedets likviditet og effektivitet

d) hvorvidt markedspraksis tager hensyn til handelsmekanismen på det relevante marked og giver markedsdeltagerne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt på den nye markedssituation, der skabes af den pågældende praksis

e) hvorvidt markedspraksis ikke indebærer fare for integriteten af direkte eller indirekte forbundne markeder, hvad enten de er regulerede eller ej, i det relevante finansielle instrument inden for Unionen

f) resultatet af enhver undersøgelse af den pågældende markedspraksis foretaget af en kompetent myndighed eller af en anden myndighed, navnlig en undersøgelse af, hvorvidt den pågældende markedspraksis har overtrådt regler eller forordninger med sigte på at forhindre markedsmisbrug eller adfærdskodekser, uanset om det vedrører det pågældende marked eller direkte eller indirekte hermed forbundne markeder i Unionen, og

g) de strukturelle karakteristika for det relevante marked, bl.a. hvorvidt det er reguleret, de pågældende typer af finansielle instrumenter, der handles, og markedsdeltagere, herunder omfanget af private investorers deltagelse på det relevante marked.

En markedspraksis, der er fastlagt af en kompetent myndighed som en accepteret markedspraksis på et bestemt marked, anses ikke for at være gældende på andre markeder, medmindre de kompetente myndigheder for disse andre markeder har accepteret den pågældende praksis i medfør af denne artikel.

3. Inden fastlæggelsen af en accepteret markedspraksis i overensstemmelse med stk. 2 skal den kompetente myndighed underrette ESMA og andre kompetente myndigheder om, at de agter at fastlægge en accepteret markedspraksis og fremlægge detaljerede oplysninger om den vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2. En sådan underretning skal ske mindst tre måneder før den accepterede markedspraksis forventes at træde i kraft.

4. Inden for to måneder efter modtagelse af underretningen udarbejder ESMA en udtalelse til den underrettende kompetente myndighed med en vurdering af overensstemmelsen af hver enkelt accepteret markedspraksis med stk. 2 og med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til stk. 7. ESMA vurderer, om fastlæggelsen af den accepterede markedspraksis ikke vil være en trussel mod markedstilliden til Unionens finansielle marked. Udtalelsen offentliggøres på ESMA's websted.

5. Såfremt en kompetent myndighed fastlægger en accepteret markedspraksis i modstrid med en udtalelse fra ESMA afgivet i overensstemmelse med stk. 4, skal denne myndighed inden for 24 timer efter fastlæggelsen af den accepterede markedspraksis offentliggøre en udtømmende redegørelse for sine motiver til at gøre dette på sit websted, herunder en begrundelse for, hvorfor den accepterede markedspraksis ikke udgør en trussel mod markedstilliden.

6. Hvis en kompetent myndighed finder, at en anden kompetent myndighed har faslagt en accepteret markedspraksis, der ikke opfylder kriterierne fastsat i stk. 2, skal ESMA bistå de pågældende myndigheder med at nå frem til en aftale i overensstemmelse med dens beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis de pågældende kompetente myndigheder ikke når frem til en aftale, kan ESMA træffe en beslutning i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med den nærmere procedure for fastlæggelse af en accepteret markedspraksis i henhold til stk. 2, 3 og 4, samt af betingelserne for bibeholdelse heraf, afvikling heraf eller ændring af betingelserne for accepten heraf.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8. De kompetente myndigheder gennemgår regelmæssigt og mindst hvert andet år den accepterede markedspraksis, som de har fastlagt, navnlig under hensyntagen til væsentlige ændringer af det relevante markedsmiljø, f.eks. ændringer af handelsregler eller markedsinfrastrukturer, med henblik på at beslutte, hvorvidt den skal bibeholdes eller afvikles, eller om betingelserne for accepten heraf skal ændres.

9. ESMA offentliggør på sit websted en liste over accepterede markedspraksisser med angivelse af de medlemsstater, i hvilke de finder anvendelse.

10. ESMA overvåger anvendelsen af de accepterede markedspraksisser og forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvorledes de finder anvendelse på de pågældende markeder.

11. De kompetente myndigheder forelægger accepterede markedspraksisser, som de har fastlagt inden den 2. juli 2014, for ESMA senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af de i stk. 7 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

Accepterede markedspraksisser omhandlet i første afsnit af nærværende stykke finder fortsat anvendelse i den pågældende medlemsstat, indtil den kompetente myndighed har truffet beslutning om, hvorvidt en praksis skal videreføres efter ESMA's udtalelse i henhold til stk. 4.

Artikel 14

Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden

Det er forbudt personer:

a) at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel

b) at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel eller at tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel, eller

c) uretmæssigt at videregive intern viden.

Artikel 15

Forbud mod markedsmanipulation

Det er forbudt personer at deltage eller at forsøge at deltage i markedsmanipulation.

Artikel 16

Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug

1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation, i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i direktiv 2014/65/EU.

En person omhandlet i første afsnit skal omgående indberette handelsordrer og transaktioner, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, som kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, til den kompetente myndighed på markedspladsen.

2. En person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, skal indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner. Når den pågældende person har begrundet mistanke om, at en handelsordre eller transaktion vedrørende et finansielt instrument, hvad enten denne placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads, kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, skal personen straks underrette den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed.

3. Med forbehold af artikel 22 er personer, der som led i deres erhverv organiserer eller udfører transaktioner, underlagt indberetningsreglerne i den medlemsstat, hvor de er registreret eller har deres hovedkvarter, eller, hvis der er tale om en afdeling, i den medlemsstat, hvor afdelingen ligger. Indberetningen sendes til den kompetente myndighed i denne medlemsstat.

4. De kompetente myndigheder, jf. stk. 3, der modtager indberetningen om mistænkelige ordrer og transaktioner, videresender straks sådanne oplysninger til de pågældende handelssteders kompetente myndigheder.

5. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder til fastlæggelse af

a) passende ordninger, systemer og procedurer, således at personer kan overholde kravene i stk. 1 og 2, og

b) de indberetningsmodeller, personer skal benytte for at overholde kravene i stk. 1 og 2.

ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 3

OPLYSNINGSKRAV

Artikel 17

Offentliggørelse af intern viden

1. En udsteder offentliggør hurtigst muligt intern viden, der direkte vedrører denne udsteder.

Udstederen sikrer, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør hurtig adgang til og en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden og, hvor det er relevant, i den officielt udpegede mekanisme, der er omhandlet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF24). Udstederen må ikke kombinere videregivelse af intern viden til offentligheden med markedsføring af sine aktiviteter. En udsteder skal i en periode på mindst fem år lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sit websted og løbende ajourføre den.

Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked i en medlemsstat eller, hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller på en OHF, udstedere, som har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF i en medlemsstat.

2. En deltager på markedet for emissionskvoter skal effektivt og rettidigt offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed, herunder luftfartsaktiviteter som angivet i bilag I til direktiv 2003/87/EF eller anlæg i henhold til artikel 3, litra e), i nævnte direktiv, som den pågældende deltager, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab ejer eller kontrollerer, eller for hvilken deltageren, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab er driftsmæssigt ansvarlig, helt eller delvist. For så vidt angår anlæg skal en sådan offentliggørelse omfatte alle oplysninger af relevans for kapaciteten og udnyttelsen af anlæg, herunder planlagt eller ikkeplanlagt manglende tilgængelighed til sådanne anlæg.

Første afsnit finder ikke anvendelse på en deltager på emisisonskvotemarkedet, hvis de anlæg eller luftfartsaktiviteter, som deltageren ejer, kontrollerer eller er ansvarlig for, i det foregående år har haft emissioner, som ikke oversteg en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og, hvis der foregår forbrændingsaktiviteter, har haft en nominel termisk effekt, som ikke overskred en minimumstærskelværdi.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 til fastsættelse af en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og en minimumstærskelværdi for nominel termisk effekt med henblik på anvendelsen af den fritagelse, der er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35, der præciserer den kompetente myndighed for indberetningerne i nærværende artikels stk. 4 og 5.

4. En udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter

b) udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden

c) udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed.

I tilfælde af en langvarig proces, som foregår i faser, og som har til formål at frembringe, eller som resulterer i et bestemt forhold eller en bestemt hændelse, kan en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, som vedrører denne proces, jf. første afsnits litra a), b) og c).

Hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter har udsat offentliggørelsen af intern viden i henhold til dette stykke, skal den pågældende underrette den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed om, at offentliggørelsen af denne viden blev udsat, og forelægge en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne fastsat i dette stykke er opfyldt, så snart denne viden er offentliggjort. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at optegnelse med en sådan redegørelse kun skal forelægges på den i stk. 3 specificerede kompetente myndigheds anmodning.

5. For at bevare stabiliteten i det finansielle system kan en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, herunder viden, som vedrører et midlertidigt likviditetsproblem, og navnlig behovet for at modtage midlertidig likviditetsstøtte fra en centralbank eller en långiver i sidste instans, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) offentliggørelse af denne interne viden indebærer en risiko for at undergrave udstederens og det finansielle systems finansielle stabilitet

b) det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen

c) oplysningernes fortrolighed kan sikres, og

d) den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed har godkendt udsættelsen på baggrund af, at betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.

6. Med henblik på stk. 5, litra a)-d), skal en udsteder underrette den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed om, at vedkommende agter at udsætte offentliggørelsen af intern viden og fremlægge dokumentation for, at betingelserne i stk. 5, litra a), b) og c), er opfyldt. Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed hører om nødvendigt den nationale centralbank eller den makroprudentielle myndighed, hvor en sådan er oprettet, eller alternativt følgende myndigheder:

a) hvis udstederen er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 133, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU25)

b) i tilfælde, andre end de i litra a) omhandlede, enhver anden national myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med udstederen.

Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed sikrer, at offentliggørelsen af intern viden kun udsættes i den periode, der er nødvendig af hensyn til offentlighedens interesse. Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed skal mindst ugentligt evaluere, om betingelserne i stk. 5, litra a), b) og c), stadig er opfyldt.

Hvis den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed ikke godkender udsættelsen af offentliggørelsen af intern viden, skal udstederen omgående offentliggøre den interne viden.

Dette stykke finder anvendelse i tilfælde, hvor udstederen ikke beslutter at udsætte offentliggørelsen af intern viden i overensstemmelse med stk. 4.

Henvisning i dette stykke til den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed sker med forbehold af dennes evne til at udøve sine funktioner på enhver af de måder, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

7. Hvis offentliggørelse af intern viden er blevet udsat i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, og fortroligheden af den interne viden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter videregive denne viden til offentligheden så hurtigt som muligt.

Dette stykke omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt vedrører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 eller 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres.

8. Hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, offentliggør intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver som omhandlet i artikel 10, stk. 1, skal vedkommende offentliggøre denne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand, når dette sker bevidst, og hurtigt derefter, når det sker ubevidst. Dette gælder imidlertid ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.

9. Intern viden, der vedrører en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et vækstmarked for SMV'er, kan figurere på markedspladsens websted i stedet for på udstederens websted, hvis markedspladsen vælger at stille denne facilitet til rådighed for udstederne på det pågældende marked.

10. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1, 2, 8 og 9, og

b) de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. stk. 4 og 5.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11. ESMA udsteder retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikkeudtømmende liste over udstederes legitime interesser som omhandlet i stk. 4, litra a), og over situationer, i hvilke en udsættelse af offentliggørelse af intern viden sandsynligvis vil vildlede offentligheden, jf. stk. 4, litra b).

Artikel 18

Insiderlister

1. Udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, skal

a) udarbejde en liste over alle de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden, som f.eks. rådgivere, revisorer eller kreditvurderingsbureauer (insiderliste)

b) straks ajourføre insiderlisten i overensstemmelse med stk. 4, og

c) forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

2. Udstedere eller personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal tage alle rimelige skridt for at sikre, at en person på insiderlisten skriftligt anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel, og uretmæssig videregivelse af intern viden.

Når en person, der handler på vegne af udstederen eller for dennes regning, påtager sig opgaven med at udarbejde og ajourføre insiderlisten, har udstederen fortsat det fulde ansvar for overholdelse af denne artikel. Udstederen bevarer til enhver tid retten til adgang til insiderlisten.

3. Insiderlisten skal som minimum indeholde:

a) identiteten på enhver person, der har adgang til intern viden

b) begrundelsen for at medtage denne person på insiderlisten

c) dato og tidspunkt for, hvornår den pågældende fik adgang til intern viden, og

d) datoen for udarbejdelsen af insiderlisten.

4. Udstedere eller enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal ajourføre insiderlisten straks og angive datoen for ajourføringen i følgende tilfælde:

a) hvis begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på insiderlisten, ændres

b) hvis der er en ny person, som får adgang til intern viden, og som det derfor er nødvendigt at tilføje på insiderlisten, og

c) hvis en person ophører med at have adgang til intern viden.

Hver enkelt ajourføring skal præcisere datoen og tidspunktet for den ændring, som udløste ajourføringen.

5. Udstedere eller enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal opbevare insiderlisten i en periode på mindst fem år, efter den er udarbejdet eller ajourført.

6. Udstedere, hvis finansielle instrumenter optages til handel på et vækstmarked for SMV'er, er fritaget for udarbejdelsen af en insiderliste, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) udstederen tager alle rimelige skridt for at sikre, at enhver person med adgang til intern viden anerkender de juridiske og lovgivningsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel, og uretmæssig videregivelse af intern viden, og

b)udstederen på anmodning er i stand til at levere insiderlisten til den kompetente myndighed.

7. Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked i en medlemsstat eller, hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller en OHF, udstedere, som har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF i en medlemsstat.

8. Denne artikels stk. 1-5 finder også anvendelse på:

a) deltagere på markedet for emissionskvoter i forbindelse med intern viden om emissionskvoter, som opstår i forbindelse med den pågældende deltagers fysiske operationer

b) enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010.

9. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på fastlæggelse af det præcise format for insiderlister og formatet for ajourføring af insiderlister som omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 19

Ledende medarbejderes transaktioner

1. Personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, skal underrette udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter og den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede kompetente myndighed:

a) for så vidt angår udstedere, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed

b) for så vidt angår deltagere på markedet for emissionskvoter, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

En sådan underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen.

Første afsnit finder anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den i stk. 8 eller 9 fastsatte tærskel, alt efter tilfældet, inden for et kalenderår.

2. Med henblik på stk. 1, og med forbehold af medlemsstaternes ret til at fastsætte andre underretningsforpligtelser end dem, der er omhandlet i denne artikel, skal alle transaktioner, som gennemføres for egen regning af de i stk. 1 omhandlede personer, indberettes af disse personer til de kompetente myndigheder.

De regler, der gælder for indberetning, som de i stk. 1 omhandlede personer skal overholde, er dem, der gælder i den medlemsstat, hvor udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er registreret. Indberetningen skal foretages senest tre arbejdsdage efter transaktionsdatoen til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Når udstederen ikke er registreret i en medlemsstat, foretages denne indberetning til den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), i direktiv 2004/109/EF, eller i fravær heraf til markedspladsens kompetente myndighed.

3. Udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter sikrer, at oplysningerne, der indberettes i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen på en måde, der muliggør hurtig adgang til oplysningerne på et ikkediskriminerende grundlag i overensstemmelse med de i artikel 17, stk. 10, litra a), omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter skal anvende medier, der med rimelighed kan benyttes til effektiv videregivelse af oplysninger til offentligheden i hele Unionen og skal, hvor det er relevant, anvende den officielt udpegede mekanisme, der er omhandlet i artikel 21 direktiv 2004/109/EF.

Alternativt kan national ret fastsætte, at en kompetent myndighed selv offentliggør oplysningerne.

4. Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som:

a) har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked, eller

b) hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller en OHF, har givet tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF.

5. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal skriftligt underrette personer med ledelsesansvar om deres forpligtelser i henhold til denne artikel. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal udarbejde en liste over alle personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til dem.

Personer med ledelsesansvar skal skriftligt underrette personer med nær tilknytning til dem om deres forpligtelser i henhold til denne artikel og opbevare en kopi af denne underretning.

6. En indberetning af transaktioner som omhandlet i stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

a) personens navn

b) årsagen til indberetningen

c) navnet på den pågældende udsteder eller på deltageren på markedet for emissionskvoter

d) en beskrivelse og identifikatoren for det finansielle instrument

e) transaktionens/transaktionernes art (f.eks. erhvervelse eller afhændelse) med angivelse af, om den/de er sket i forbindelse med gennemførelsen af aktieoptionsprogrammer eller de konkrete eksempler i stk. 7

f) dato og sted for transaktionen/transaktionerne, og

g) transaktionens/transaktionernes pris og mængde. Hvis der er tale om en pantsætning, hvor betingelserne fastsætter, at værdien ændrer sig, bør dette offentliggøres sammen med værdien på pantsætningsdatoen.

7. Som omhandlet i stk. 1 omfatter transaktioner, der skal indberettes, også følgende forhold:

a) pantsættelse eller udlån af finansielle instrumenter af eller på vegne af en person med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1

b) transaktioner foretaget af en person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, eller af en anden person med ledelsesansvar, eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1, herunder de tilfælde, hvor der udøves skøn

c) transaktioner gennemført i forbindelse med en livsforsikringspolice som defineret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF26), og hvor

i) forsikringstageren er en person med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1

ii) investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren, og

iii) forsikringstageren har skønsmæssige beføjelser til at træffe beslutninger om investeringer, som vedrører konkrete instrumenter i den pågældende livsforsikringspolice, eller til at foretage transaktioner, som vedrører konkrete instrumenter i den pågældende livsforsikringspolice.

Ved anvendelsen af litra a) er det ikke nødvendigt at indberette en pantsætning eller en tilsvarende interesse i sikkerheden af finansielle instrumenter i forbindelse med indsættelse af de finansielle instrumenter på en depotkonto, medmindre og førend den pågældende pantsætning eller den anden interesse i sikkerheden udpeges som sikkerhed for en bestemt kreditfacilitet.

For så vidt som der i forsikringsaftalen pålægges forsikringstageren en forpligtelse til at indberette transaktioner i henhold til dette stykke, påhviler der ikke forsikringsselskabet indberetningspligt.

8. Stk. 1 finder anvendelse på alle efterfølgende transaktioner, når der er nået et samlet beløb på 5 000 EUR inden for et kalenderår. Tærsklen på 5 000 EUR beregnes ved at sammenlægge alle de i stk. 1 omhandlede transaktioner uden modregning.

9. En kompetent myndighed kan beslutte at hæve den i stk. 8 fastsatte tærskel til 20 000 EUR og skal forud for anvendelsen heraf underrette ESMA om sin beslutning om at indføre en højere tærskel samt om begrundelsen herfor med særlig henvisning til markedsvilkårene. ESMA offentliggør på sit websted listen over de gældende tærskler i henhold til denne artikel samt de begrundelser, de kompetente myndigheder har givet for disse tærskler.

10. Denne artikel finder også anvendelse på transaktioner udført af personer med ledelsesansvar inden for enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende, som deltager i auktioner, der afholdes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, samt på personer med nær tilknytning til sådanne personer, for så vidt som deres transaktioner involverer emissionskvoter, derivater heraf eller auktionsprodukter, der er baseret herpå. Disse personer skal indberette deres transaktioner til auktionsplatformene, auktionsholderne og de auktionstilsynsførende, alt efter tilfældet, og til den kompetente myndighed, hvor auktionsplatformen, auktionsholderen eller den auktionstilsynsførende er registreret. De derved meddelte oplysninger offentliggøres af auktionsplatformene, auktionsholderne, de auktionstilsynsførende eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 3.

11. Med forbehold af artikel 14 og 15 må en person med ledelsesansvar hos en udsteder ikke foretage transaktioner for egen eller for tredjemands regning, direkte eller indirekte, som vedrører udstederens aktier eller gældsinstrumenter eller derivater eller andre finansielle instrumenter, der er knyttet hertil, i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsafslutningsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med:

a) reglerne for den markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til handel, eller

b) national ret

12. Med forbehold af artikel 14 og 15 kan en udsteder tillade en person med ledelsesansvar hos udstederen at handle for egen regning eller for tredjemands regning i en lukket periode som omhandlet i stk. 11, enten:

a) efter afgørelse fra sag til sag grundet foreliggende særlige omstændigheder, som f.eks. alvorlige økonomiske vanskeligheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt aktiesalg, eller

b) grundet karakteren af den involverede handel, når det drejer sig om transaktioner under eller i forbindelse med en medarbejderaktie eller opsparingsordninger, kvalifikation til eller ret til andel i aktier eller transaktionsoverskud, når der ikke ændres på den egentlige ejers ret til det pågældende værdipapir.

13. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at specificere de omstændigheder, under hvilke en udsteder kan give tilladelse til handel i en lukket periode, jf. stk. 12, herunder omstændigheder, der vil blive anset for at være særlige, og de typer af transaktioner, der kan berettige tilladelsen til at handle.

14. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35, der præciserer de typer af transaktioner, som udløser den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.

15. Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det format og den skabelon, hvori de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal indberettes og offentliggøres.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 20

Investeringsanbefalinger og statistik

1. Personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, og således at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med de finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører.

2. Offentlige institutioner, der udsender statistikker eller prognoser, som kan have en væsentlig indvirkning på finansielle markeder, skal udsende disse på en objektiv og gennemsigtig måde.

3. Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af de tekniske betingelser for de personkategorier, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på en objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalinger eller andre oplysninger med anbefalinger om eller forslag til en investeringsstrategi og afsløring af særlige interesser eller angivelse af interessekonflikter.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

De tekniske betingelser, der fastsættes i de i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder, finder ikke anvendelse på journalister, som er underlagt tilsvarende passende regulering i medlemsstaterne, herunder tilsvarende passende selvregulering, forudsat at denne regulering har virkninger, der svarer til virkningerne af de tekniske betingelser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til denne tilsvarende passende regulering.

Artikel 21

Offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger i medierne

Med henblik på artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 20 vurderes offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger under hensyntagen til bestemmelserne om pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier samt de regler og kodekser, der styrer journalisterhvervet, hvis oplysningerne offentliggøres eller udbredes med henblik på journalistik eller andre ytringsformer i medierne, medmindre

a) de pågældende personer, eller personer med nær tilknytning til dem direkte eller indirekte drager fordel af eller opnår fortjeneste ved offentliggørelsen eller udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller

b) offentliggørelsen eller udbredelsen sker med det formål at vildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.

KAPITEL 4

ESMA OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 22

Kompetente myndigheder

Uden at det påvirker retsmyndighedernes kompetence, udpeger hver medlemsstat en enkelt administrativ kompetent myndighed med henblik på anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen, ESMA og de andre kompetente myndigheder i de andre medlemsstater herom. Den kompetente myndighed sikrer, at bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på dens område, for så vidt angår alle aktiviteter, der gennemføres på dens område, samt aktiviteter, der gennemføres i udlandet vedrørende instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, for hvilke der er anmodet om optagelse til handel på et sådant marked, auktioneret på en auktionsplatform eller som handles på en MHF eller en OHF, eller for hvilke der er anmodet om optagelse til handel på en MHF, som driver virksomhed på dens område.

Artikel 23

De kompetente myndigheders beføjelser

1. De kompetente myndigheder skal udøve deres opgaver og beføjelser på en af følgende måder:

a) direkte

b) i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsvirksomheder

c) under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller til markedsvirksomheder

d) ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.

2. I overensstemmelse med national lovgivning tillægges de kompetente myndigheder som minimum tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til følgende:

a) at have adgang til ethvert dokument eller andre data i enhver form og få udleveret eller tage en kopi deraf

b) at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, herunder dem, der senere er involveret i afgivelsen af handelsordrer eller udførelsen af de pågældende opgaver, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c) i forbindelse med råvarederivater at anmode om oplysninger fra markedsdeltagere om relaterede spotmarkeder i henhold til standardiserede formater og have direkte adgang til børshandlernes systemer

d) at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger

e) med forbehold af andet afsnit, at skaffe sig adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter og data i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter eller data vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for et tilfælde af insiderhandel eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning.

f) at indbringe sager til strafferetlig forfølgelse

g) at kræve at få udleveret optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller fortegnelse over datatrafik hos investeringsselskaber, kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter

h) at kræve, såfremt det er tilladt i henhold til national ret, at få udleveret fortegnelser over datatrafik hos en telekommunikationsoperatør, når der er begrundet mistanke om en overtrædelse, og når sådanne fortegnelser kan være af relevans for undersøgelsen af en overtrædelse af artikel 14, litra a) eller b), eller artikel 15

i) at anmode om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver, eller begge dele

j) at suspendere handelen med de pågældende finansielle instrumenter

k) at kræve et midlertidigt stop for enhver praksis, som den kompetente myndighed mener, er i strid med denne forordning

l) at nedlægge midlertidigt forbud mod udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, og

m) at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden er korrekt informeret, f.eks. ved berigtigelse af urigtige eller vildledende offentliggjorte oplysninger, eller ved at stille krav om, at en udsteder eller en anden person, som har offentliggjort eller udbredt urigtige eller vildledende oplysninger, offentliggør en berigtigelse.

Hvis der i henhold til national ret er behov for en forudgående tilladelse til at skaffe sig adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler som omhandlet i første afsnit, litra e), fra den pågældende medlemsstats retslige myndighed, udøves beføjelsen i det nævnte litra først, når den forudgående tilladelse er indhentet derfra.

3. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

Denne forordning berører ikke love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber, der er under tilsyn af de tilsynsmyndigheder, medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, som indfører yderligere krav ud over kravene i denne forordning.

4. En person, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt ved kontrakter, love eller administrative bestemmelser, og er ikke på nogen måde ansvarspådragende for personen, der foretager indberetningen.

Artikel 24

Samarbejde med ESMA

1. De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2. De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3. Med henblik at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 25

Pligt til at samarbejde

1. De kompetente myndigheder skal samarbejde med hinanden og ESMA, hvor det er nødvendigt, ved anvendelsen af denne forordning, medmindre en af undtagelserne i stk. 2 finder anvendelse. De kompetente myndigheder skal yde bistand til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og til ESMA. Navnlig skal de udveksle oplysninger uden unødig forsinkelse og samarbejde om undersøgelses-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter.

Forpligtelsen til at samarbejde og yde bistand i henhold til første afsnit gælder også for Kommissionen i forbindelse med udvekslingen af oplysninger vedrørende råvarer, der er landbrugsprodukter i henhold til bilag I til TEUF.

De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, særlig artikel 35.

Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser som omhandlet i nævnte artikel, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.

2. En kompetent myndighed kan kun afslå at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, hvor:

a) kommunikationen af relevante oplysninger kunne bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet

b) efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning

c) der allerede er indledt en retssag vedrørende samme forhold og mod samme personer ved domstolene i den pågældende medlemsstat, eller

d) disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.

3. De kompetente myndigheder og ESMA skal samarbejde med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/200927), og medlemsstaternes nationale regulerende myndigheder for at sikre en samordnet fremgangsmåde med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, hvor transaktioner, handelsordrer eller andre handlinger eller adfærd vedrører et eller flere finansielle instrumenter, der er omfattet af denne forordning, og også et eller flere engrosenergiprodukter, som er omfattet af artikel 3, 4 og 5 i forordning (EU) nr. 1227/2011. De kompetente myndigheder tager hensyn til de særlige forhold vedrørende definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1227/2011 og bestemmelserne i artikel 3, 4 og 5 i forordning (EU) nr. 1227/2011, når de anvender artikel 7, 8 og 12 i denne forordning i forbindelse med finansielle instrumenter, der vedrører engrosenergiprodukter.

4. De kompetente myndigheder leverer efter anmodning omgående alle oplysninger, der er nødvendige af hensyn til det i stk. 1 omhandlede formål.

5. Når en kompetent myndighed er overbevist om, at der foretages eller er blevet foretaget handlinger i strid med denne forordning på en anden medlemsstats område, eller at handlinger påvirker finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads i en anden medlemsstat, underretter den så nøjagtigt som muligt den anden medlemsstats kompetente myndighed og ESMA og, for så vidt angår engrosenergiprodukter, ACER herom. De kompetente myndigheder i de forskellige berørte medlemsstater skal høre hinanden og ESMA og, for så vidt angår engrosenergiprodukter, ACER om, hvilke relevante foranstaltninger der skal træffes, og underrette hinanden om vigtige forhold i sagens videre forløb. De skal samordne deres indsats med henblik på at undgå muligt dobbeltarbejde og overlapning ved anvendelsen af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i forhold til de grænseoverskridende tilfælde i overensstemmelse med artikel 30 og 31 og skal bistå hinanden ved håndhævelsen af deres beslutninger.

6. Den kompetente myndighed i én medlemsstat kan anmode om assistance fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrol eller undersøgelser på stedet.

En anmodende kompetent myndighed kan underrette ESMA om enhver anmodning som omhandlet i første afsnit. ESMA varetager i tilfælde af en kontrol eller undersøgelse med grænseoverskridende konsekvenser samordningen i forbindelse hermed, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.

Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at foretage et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse, kan den tage et af følgende skridt:

a) selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

b) give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse

c) give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

d) udpege revisorer eller andre sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

e) dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.

7. Uden at det berører artikel 258 i TFEU, kan en kompetent myndighed, hvis anmodning om oplysninger eller bistand i overensstemmelse med stk. 1, 3, 4 og 5 ikke efterkommes inden for en rimelig frist, eller hvis anmodning om oplysninger eller bistand afvises, indbringe afvisningen eller den manglende efterkommelse for ESMA inden for en rimelig frist.

I disse tilfælde kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, jf. dog ESMA's mulighed for at handle i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8. De kompetente myndigheder skal samarbejde og udveksle oplysninger med de relevante nationale og tredjelandsmyndigheder, der er ansvarlige for de relaterede spotmarkeder, når de har begrundet mistanke om, at der finder eller har fundet handlinger sted, som udgør insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning. Et sådant samarbejde skal sikre et samlet overblik over de finansielle markeder og spotmarkeder og skal give mulighed for at afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug på tværs af markedet og landegrænserne.

I forbindelse med emissionsrettigheder sikres samarbejdet og udvekslingen af viden som omhandlet i første afsnit også med:

a) auktionsplatformen, for så vidt angår auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, og

b) kompetente myndigheder, registeradministratorer, herunder den centrale administrator og andre offentlige organer, som har til opgave at overvåge overholdelse inden for rammerne af direktiv 2003/87/EF.

ESMA skal spille en støttende og koordinerende rolle med hensyn til samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og tredjelande. De kompetente myndigheder skal, når det er muligt, indgå samarbejdsaftaler med tredjelandes tilsynsmyndigheder, som er ansvarlige for de relaterede spotmarkeder i overensstemmelse med artikel 26.

9. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger og den bistand, der er omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 26

Samarbejde med tredjelande

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder indgår, hvor det er nødvendigt, samarbejdsaftaler med tilsynsmyndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger med tredjelandenes tilsynsmyndigheder og håndhævelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser i tredjelande. Disse samarbejdsaftaler skal som minimum sikre en effektiv udveksling af oplysninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at udøve deres funktioner i henhold til denne forordning.

En kompetent myndighed skal underrette ESMA og de andre kompetente myndigheder, når den påtænker at indgå en sådan aftale.

2. Når det er muligt, fremmer og koordinerer ESMA udviklingen af samarbejdsaftaler mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande.

Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der indeholder en dokumentskabelon til samarbejdsaftaler, som skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når det er muligt.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Når det er muligt, fremmer og koordinerer ESMA også udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, og som kan være relevante, når der skal træffes foranstaltninger i henhold til artikel 30 og 31.

3. De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, som mindst er ækvivalent med den, der er fastsat i artikel 27. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.

Artikel 27

Tavshedspligt

1. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i overensstemmelse med denne forordning, er underlagt den i stk. 2 og 3 omhandlede tavshedspligt.

2. Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, der vedrører forretnings- eller driftsmæssige vilkår og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som værende fortrolige og underlægges krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne bliver kommunikeret, erklærer, at disse oplysninger kan videregives, eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retssag.

3. Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed, eller for enhver myndighed eller virksomhed, der opererer på markedet, og til hvem den kompetente myndighed har uddelegeret sine beføjelser, herunder revisorer og eksperter, med hvem den kompetente myndighed har indgået kontrakt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i medfør af EU-ret eller national ret.

Artikel 28

Databeskyttelse

For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i forbindelse med denne forordning i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF. Hvad angår ESMA's behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse.

Personoplysninger må højst opbevares i fem år.

Artikel 29

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande

1. En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til et tredjeland, forudsat at kravene i direktiv 95/46/EF er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i enkeltsager. Den kompetente myndighed skal sikre sig, at videregivelsen er nødvendig for anvendelsen af denne forordning, og at tredjelandet ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland, medmindre der er givet udtrykkelig skriftlig tilladelse dertil, og at tredjelandet overholder de betingelser, der er fastsat af medlemsstatens kompetente myndighed.

2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat må kun videregive personoplysninger, der er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, til en tilsynsmyndighed i et tredjeland, hvis den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat har fået en udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed, der overførte oplysningerne, og når oplysningerne i givet fald videregives udelukkende til de formål, til hvilke denne kompetente myndighed har givet sin tilladelse.

3. En samarbejdsaftale, der danner grundlag for udvekslingen af personoplysninger, skal være i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF.

KAPITEL 5

ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 30

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1. Uden at det berører nogen strafferetlige sanktioner, og uden at det berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 23, fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bestemmelser om, at kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger vedrørende som minimum følgende overtrædelser:

a) overtrædelser af artikel 14 og 15, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, og

b) manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 23, stk. 2.

Medlemsstaterne kan senest den 3. juli 2016 beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnits litra a) eller b) allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de relevante dele af deres strafferet.

Medlemsstaterne skal senest den 3. juli 2016 i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver straks Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf.

2. Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til mindst at pålægge følgende administrative sanktioner eller at træffe følgende administrative foranstaltninger i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede overtrædelser:

a) en retsafgørelse, hvori det pålægges personen, der er ansvarlig for overtrædelsen, at bringe den udviste adfærd til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd

b) udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes

c) en offentlig advarsel, hvori den person, som er ansvarlig for overtrædelsen, og overtrædelsens art nævnes

d) inddragelse eller suspension af et investeringsselskabs tilladelse

e) et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

f) i tilfælde af gentagne overtrædelser af artikel 14 eller 15, et permanent forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

g) et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at handle for egen regning

h) maksimale administrative bøder på op til tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt dette kan beregnes

i) for fysiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i) for overtrædelser af artikel 14 og 15: 5 000 000 EUR, eller i medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014

ii) for overtrædelser af artikel 16 og 17: 1 000 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014 og

iii) for overtrædelser af artikel 18, 19 og 20: 500 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014, og

j) for juridiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i) for overtrædelser af artikel 14 og 15: 15 000 000 EUR eller 15 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i henhold til det seneste regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014

ii) for overtrædelser af artikel 16 og 17: 2 500 000 EUR eller 2 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i henhold til det seneste regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014, og

iii) for overtrædelser af artikel 18, 19 og 20: 1 000 000 EUR, eller i medlemsstater, der i ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014.

Henvisninger til den kompetente myndighed i dette stykke sker med forbehold af dennes evne til at udøve sine funktioner på alle de måder, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Med henblik på første afsnit, litra j), nr. i) og ii), hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU28), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante regnskabsdirektiver, Rådets direktiv 86/635/EØF29) for banker og Rådets direktiv 91/674/EØF30) for forsikringsselskaber, ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder i henhold til national ret har andre sanktionsbeføjelser ud over de i stk. 2 omhandlede, og kan fastsætte strengere sanktioner end dem, der er fastsat i nævnte stykke.

Artikel 31

Udøvelse af tilsynsbeføjelser og pålæggelse af sanktioner

1. Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af arten og niveauet af administrative sanktioner sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder eventuelt:

a) overtrædelsens grovhed og varighed

b) den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar

c) den for overtrædelsen ansvarlige persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst

d) den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt dette kan beregnes

e) den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det strider imod hensynet til at sikre udlevering af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f) tidligere overtrædelser begået af den for overtrædelsen ansvarlige person, og

g) foranstaltninger, som den for overtrædelsen ansvarlige person træffer for at forhindre en gentagelse heraf.

2. I udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger efter artikel 30 samarbejder de kompetente myndigheder for at sikre, at udførelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser og de administrative sanktioner, som de pålægger, og de andre administrative foranstaltninger, som de træffer, er effektive og hensigtsmæssige efter denne forordning. De samordner deres indsats i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlapning ved udøvelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, og når de pålægger administrative sanktioner i forbindelse med grænseoverskridende sager.

Artikel 32

Indberetning af overtrædelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning til de kompetente myndigheder.

2. De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger

b) i forbindelse med deres ansættelse, passende beskyttelse af personer, som arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, der indberetter overtrædelser, eller som beskyldes for overtrædelser, mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling, og

c) beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske person, som angiveligt begik overtrædelsen, herunder beskyttelse med hensyn til at bevare fortroligheden af deres identitet i alle faser af proceduren, med forbehold af videregivelse af oplysninger, der er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med undersøgelse eller efterfølgende retssager.

3. Medlemsstaterne skal stille krav om, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af denne forordning.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om mulige overtrædelser af denne forordning, som kan tildeles i overensstemmelse med national ret, hvis disse personer ikke har andre eksisterende retlige eller kontraktmæssige forpligtelser til at indberette sådanne oplysninger, og forudsat at oplysningerne er nye, og at de fører til pålæggelse af en administrativ eller en strafferetlig sanktion eller til, at der træffes en anden administrativ foranstaltning for en overtrædelse af denne forordning.

5. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger til specifikation af de procedurer, der er omhandlet i stk. 1, herunder ordninger for indberetning og for opfølgningen heraf samt foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, og foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 2.

Artikel 33

Udveksling af oplysninger med ESMA

1. De kompetente myndigheder forsyner årligt ESMA med de aggregerede oplysninger vedrørende alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er truffet eller pålagt af den kompetente myndighed i henhold til artikel 30, 31 og 32. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport. De kompetente myndigheder forsyner endvidere årligt ESMA med anonymiserede og aggregerede oplysninger vedrørende alle administrative undersøgelser, der er foretaget i henhold til nævnte artikler.

2. Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse som omhandlet i nævnte artikel, sørger deres kompetente myndigheder for årligt at forsyne ESMA med anonymiserede og aggregerede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er gennemført, og alle strafferetlige sanktioner, der er pålagt af de retslige myndigheder i henhold til artikel 30, 31 og 32. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

3. Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative eller strafferetlige sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, underretter den samtidig ESMA herom.

4. Vedrører en offentliggjort administrativ eller strafferetlig sanktion eller andre administrative foranstaltninger et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i registret over investeringsselskaber, der er etableret under artikel 5, stk. 3, i nævnte direktiv.

5. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 34

Offentliggørelse af beslutninger

1. Med forbehold af tredje afsnit offentliggør de kompetente myndigheder enhver beslutning om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning i forbindelse med overtrædelse af denne forordning på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person, der er genstand for beslutningen, er blevet underrettet herom. Sådan offentliggørelse skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af den person, der er genstand for beslutningen.

Forpligtelsen i første afsnit gælder ikke for beslutninger om pålæggelse af foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.

Hvis en kompetent myndighed vurderer, at offentliggørelsen af identiteten af den juridiske person, der er genstand for beslutningen, eller af en fysisk persons personoplysninger ville være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis sådan offentliggørelse ville bringe en igangværende efterforskning eller de finansielle markeders stabilitet i fare, skal den kompetente myndighed gøre et af følgende:

a) udsætte offentliggørelsen af beslutningen, indtil grunden til udsættelsen er ophørt med at eksistere

b) offentliggøre beslutningen anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med national ret, hvis sådan offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c) undlade at offentliggøre beslutningen i tilfælde, hvor den kompetente myndighed er af den opfattelse, at offentliggørelse i overensstemmelse med litra a) og b) vil være utilstrækkelig til at sikre:

i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller

ii) proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne beslutninger vedrørende foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter.

Såfremt en kompetent myndighed træffer beslutning om at offentliggøre en beslutning anonymt som omhandlet i tredje afsnit, litra b), kan den udsætte offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offentliggørelse i det tidsrum vil ophøre med at eksistere.

2. Når beslutningen appelleres til de nationale retslige, administrative eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder ligeledes straks på deres websted disse oplysninger og eventuelle senere oplysninger om en sådan appels udfald. Endvidere skal en eventuel beslutning om at annullere en beslutning, der er genstand for appel, også offentliggøres.

3. De kompetente myndigheder sikrer, at en beslutning, der offentliggøres i overensstemmelse med denne artikel, forbliver tilgængelig på deres websted i mindst fem år efter dens offentliggørelse. Personoplysninger, der er indeholdt i sådanne offentliggørelser, beholdes på den kompetente myndigheds websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.

KAPITEL 6

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 35

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, og artikel 19, stk. 13 og 14, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 2. juli 2014.

3. Den i artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, og artikel 19, stk. 13 og 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, eller artikel 19, stk. 13 eller 14, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 36

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF31). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL 7

AFSLUTTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 37

Ophævelse af direktiv 2003/6/EF og dets gennemførelsesforanstaltninger

Direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2004/72/EF32), 2003/125/EF33) og 2003/124/EF34) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/200335) ophæves med virkning fra den 3. juli 2016. Henvisninger til direktiv 2003/6/EF betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II til denne forordning.

Artikel 38

Rapportering

Kommissionen forelægger senest den 3. juli 2019 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning, om nødvendigt sammen med et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af den. Rapporten skal bl.a. vurdere:

a) hensigtsmæssigheden af at indføre fælles bestemmelser om nødvendigheden af, at alle medlemsstater fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for insiderhandel og markedsmanipulation

b) om definitionen af intern viden er tilstrækkelig til at dække alle oplysninger af relevans for kompetente myndigheders muligheder for effektivt at bekæmpe markedsmisbrug

c) hensigtsmæssigheden af de betingelser, under hvilke der er hjemmel til at forbyde handel i henhold til artikel 19, stk. 11, med henblik på at fastslå, om der eventuelt er yderligere omstændigheder, under hvilke forbuddet bør finde anvendelse

d) muligheden for at etablere en EU-ramme for tilsyn med ordrebøger på tværs af markeder i forbindelse med markedsmisbrug, herunder anbefalinger vedrørende en sådan ramme, og

e) anvendelsesområdet for benchmarkbestemmelserne.

Med henblik på første afsnit, litra a), foretager ESMA en kortlægning af anvendelsen af administrative sanktioner samt, hvor medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har besluttet, at fastsætte strafferetlige sanktioner som omhandlet deri for overtrædelserne af denne forordning, af anvendelsen af sådanne strafferetlige sanktioner i medlemsstaterne. Denne kortlægning skal også omfatte eventuelle til rådighed værende oplysninger efter artikel 33, stk. 1 og 2.

Artikel 39

Ikrafttræden og anvendelse

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den finder anvendelse fra den 3. juli 2016 med undtagelse af artikel 4, stk. 4 og 5,artikel 5, stk. 6, artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 9, 10 og 11, artikel 12, stk. 5, artikel 13, stk. 7 og 11, artikel 16, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, 10 og 11, artikel 18, stk. 9, artikel 19, stk. 13, 14 og 15, artikel 20, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 9, artikel 26, stk. 2, anden, tredje og fjerde afsnit, artikel 32, stk. 5, og artikel 33, stk. 5, som finder anvendelse omgående efter den 2. juli 2014.

3. Medlemsstaterne træffer senest den 3. juli 2016 de nødvendige foranstaltninger til at overholde artikel 22, 23 og 30, artikel 31, stk. 1, og artikel 32 og 34.

4. Henvisningerne i denne forordning til direktiv 2014/65/EU og til forordning (EU) nr. 600/2014 læses inden den 3. januar 2017 som henvisninger til direktiv 2004/39/EF i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV til direktiv 2014/65/EU, for så vidt at denne sammenligningstabel indeholder bestemmelser, der henviser til direktiv 2004/39/EF.

Hvor der i bestemmelser i nærværende forordning henvises til OHF'er, SMV-vækstmarkeder, emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå, finder disse bestemmelser ikke anvendelse på OHF'er, SMV-vækstmarkeder, emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå inden den 3. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand

BILAG I

A. Indikatorer for manipulerende adfærd i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring

Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra a), i denne forordning og uanset de former for adfærd, der er anført i stk. 2 i nævnte artikel, skal følgende indikatorer, som ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis i sig selv skal betragtes som markedsmanipulation, tages i betragtning, når markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder undersøger transaktioner eller handelsordrer:

a) i hvilken udstrækning afgivne handelsordrer eller gennemførte transaktioner udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med det relevante finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller auktionsprodukter baseret på emissionskvoter, især når disse aktiviteter medfører en betydelig ændring i kurserne herpå

b) i hvilken udstrækning handelsordrer, der afgives, eller transaktioner, der gennemføres af personer med en betydelig købs- eller salgsposition i et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, medfører betydelige ændringer i kursen på det pågældende finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller auktionsproduktet baseret på emissionskvoter

c) hvorvidt gennemførte transaktioner ikke medfører ændringer i ejendomsretten til et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter

d) hvorvidt afgivne eller annullerede handelsordrer eller gennemførte transaktioner omfatter modsatte positioner i en kort periode og udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med det relevante finansielle instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter og kan være forbundet med betydelige ændringer i kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter

e) hvorvidt afgivne handelsordrer eller gennemførte transaktioner koncentreres på et kort tidsrum i handelsperioden og medfører en kursændring, der senere går i modsat retning

f) i hvilken udstrækning afgivne handelsordrer ændrer oplysningerne om den bedste købs- eller salgskurs på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter eller mere generelt oplysningerne i den for markedsdeltagerne tilgængelige ordrebog, og annulleres, inden de udføres, og

g) i hvilken udstrækning handelsordrer, der afgives, eller transaktioner, der gennemføres, på eller omkring et bestemt tidspunkt, når referencekurserne, afregningskurserne og værdierne beregnes, medfører kursændringer, der påvirker sådanne kurser og værdier.

B. Indikatorer for manipulerende adfærd i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund

Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra b), i denne forordning og uanset de former for adfærd, der er anført i stk. 2 i nævnte artikel, skal følgende indikatorer, som ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis i sig selv skal betragtes som markedsmanipulation, tages i betragtning, når markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder undersøger transaktioner eller handelsordrer:

a) hvorvidt personer har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner, før eller efter at de samme eller tilknyttede personer har udbredt urigtige eller vildledende oplysninger, og

b) hvorvidt personer har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner, før eller efter at de samme eller tilknyttede personer har udarbejdet eller udbredt investeringsanbefalinger, som er fejlagtige, tendentiøse eller påviseligt påvirket af væsentlige interesser.

BILAG II

Sammenligningstabel

Denne forordning
Direktiv 2003/6/EF
Artikel 1
 
Artikel 2
 
Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 9, stk. 1
Artikel 2, stk. 1, litra b)
 
Artikel 2, stk. 1, litra c)
 
Artikel 2, stk. 1, litra d)
Artikel 9, stk. 2
Artikel 2, stk. 3
Artikel 9, stk. 1
Artikel 2, stk. 4
Artikel 10, litra a)
Artikel 3, stk. 1, nr. 1)
Artikel 1, nr. 3)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 3)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 4)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 5)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 6)
Artikel 1, nr. 4)
Artikel 3, stk. 1, nr. 7)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 8)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 9)
Artikel 1, nr. 5)
Artikel 3, stk. 1, nr. 10)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 11)
 
Artikel 3, stk. 1, nr. 12)
Artikel 1, nr. 7)
Artikel 3, stk. 1, nr. 13)
Artikel 1, nr. 6)
Artikel 3, stk. 1, nr. 14)-35)
 
Artikel 4
 
Artikel 5
Artikel 8
Artikel 6, stk. 1
Artikel 7
Artikel 6, stk. 2
 
Artikel 6, stk. 3
 
Artikel 6, stk. 4
 
Artikel 6, stk. 5
 
Artikel 6, stk. 6
 
Artikel 6, stk. 7
 
Artikel 7, stk. 1, litra a)
Artikel 1, nr. 1), første afsnit
Artikel 7, stk. 1, litra b)
Artikel 1, nr. 1), andet afsnit
Artikel 7, stk. 1, litra c)
 
Artikel 7, stk. 1, litra d)
Artikel 1, nr. 1), tredje afsnit
Artikel 7, stk. 2
 
Artikel 7, stk. 3
 
Artikel 7, stk. 4
 
Artikel 7, stk. 5
 
Artikel 8, stk. 1
Artikel 2, stk. 1, første afsnit
Artikel 8, stk. 2
 
Artikel 8, stk. 2, litra a)
Artikel 3, litra b)
Artikel 8, stk. 2, litra b)
 
Artikel 8, stk. 3
 
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra a)
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra b)
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra c)
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra c)
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra d)
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra d)
Artikel 8, stk. 4, andet afsnit
Artikel 4
Artikel 8, stk. 5
Artikel 2, stk. 2
Artikel 9, stk. 1
 
Artikel 9, stk. 2
 
Artikel 9, stk. 3, litra a)
Artikel 2, stk. 3
Artikel 9, stk. 3, litra b)
Artikel 2, stk. 3
Artikel 9, stk. 4
 
Artikel 9, stk. 5
 
Artikel 9, stk. 6
 
Artikel 10, stk. 1
Artikel 3, litra a)
Artikel 10, stk. 2
 
Artikel 11
 
Artikel 12, stk. 1
 
Artikel 12, stk. 1, litra a)
Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra a)
Artikel 12, stk. 1, litra b)
Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra b)
Artikel 12, stk. 1, litra c)
Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra c)
Artikel 12, stk. 1, litra d)
 
Artikel 12, stk. 2, litra a)
Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, første led
Artikel 12, stk. 2, litra b)
Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, andet led
Artikel 12, stk. 2, litra c)
 
Artikel 12, stk. 2, litra d)
Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, tredje led
Artikel 12, stk. 2, litra e)
 
Artikel 12, stk. 3
 
Artikel 12, stk. 4
 
Artikel 12, stk. 5
Artikel 1, nr. 2), tredje afsnit
Artikel 13, stk. 1
Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, litra a), andet afsnit
Artikel 13, stk. 1
 
Artikel 13, stk. 2
 
Artikel 13, stk. 3
 
Artikel 13, stk. 4
 
Artikel 13, stk. 5
 
Artikel 13, stk. 6
 
Artikel 13, stk. 7
 
Artikel 13, stk. 8
 
Artikel 13, stk. 9
 
Artikel 13, stk. 10
 
Artikel 13, stk. 11
 
Artikel 14, litra a)
Artikel 2, stk. 1, første afsnit
Artikel 14, litra b)
Artikel 3, litra b)
Artikel 14, litra c)
Artikel 3, litra a)
Artikel 15
Artikel 5
Artikel 16, stk. 1
Artikel 6, stk. 6
Artikel 16, stk. 2
Artikel 6, stk. 9
Artikel 16, stk. 3
 
Artikel 16, stk. 4
 
Artikel 16, stk. 5
Artikel 6, stk. 10, første afsnit, syvende led
Artikel 17, stk. 1
Artikel 6, stk. 1
Artikel 17, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 9, stk. 3
Artikel 17, stk. 2
 
Artikel 17, stk. 3
 
Artikel 17, stk. 4
Artikel 6, stk. 2
Artikel 17, stk. 5
 
Artikel 17, stk. 6
 
Artikel 17, stk. 7
 
Artikel 17, stk. 8
Artikel 6, stk. 3, første og andet afsnit
Artikel 17, stk. 9
 
Artikel 17, stk. 10
Artikel 6, stk. 10, første afsnit, første og andet led
Artikel 17, stk. 11
 
Artikel 18, stk. 1
Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit
Artikel 18, stk. 2
 
Artikel 18, stk. 3
 
Artikel 18, stk. 4
 
Artikel 18, stk. 5
 
Artikel 18, stk. 6
 
Artikel 18, stk. 7
Artikel 9, stk. 3
Artikel 18, stk. 8
 
Artikel 18, stk. 9
Artikel 6, stk. 10, første afsnit, fjerde led
Artikel 19, stk. 1
Artikel 6, stk. 4
Artikel 19, stk. 1, litra a)
Artikel 6, stk. 4
Artikel 19, stk. 1, litra b)
 
Artikel 19, stk. 2
 
Artikel 19, stk. 3
 
Artikel 19, stk. 4, litra a)
 
Artikel 19, stk. 4, litra b)
 
Artikel 19, stk. 5-13
 
Artikel 19, stk. 14
Artikel 6, stk. 10, første afsnit, femte led
Artikel 19, stk. 15
Artikel 6, stk. 10, første afsnit, femte l