Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Udgifter til ekstern formueforvaltning af aktieportefølje bestående af ”andre værdipapirer og kapitalandele” fuldt ud fradragsberettiget for holdingselskab.
Den fulde tekst

Landsskatteretskendelse vedr. Porteføljehonorarer

 

 

 

Klagen skyldes, at ToldSkat Selskabsrevisionen ikke har godkendt fradrag for porteføljehonorarer.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Indkomståret 2000

Skattemyndigheden har anset fradrag for porteføljehonorarer, der var selvangivet med 19.637.000 kr., til 224.000 kr.

 

Sagens oplysninger

 

A A/S (selskabet) er moderselskab i ”A-koncernen”, der omfatter 12 datterselskaber og 10 associerede datterselskaber.

 

Følgende fremgår af selskabets vedtægter:

 

”Selskabets formål er at drive handels-, fabrikations-, administrations-, udviklings-, investerings-, og financieringsvirksomhed af enhver art både direkte og indirekte og gennem andre selskaber, sammenslutninger og/eller personer. Det er derudover selskabets formål at erhverve, eje og/eller drive virksomheder og ejendomme i ind- og udland. Det er endelig selskabets formål at udøve enhver sådan form for aktivitet, som efter bestyrelsens skøn er egnet til at fremme et eller flere af forannævnte formål”.

 

Udover at eje aktier i en række datterselskaber og i associerede selskaber, at investere i selskaber, hvor der forventes en positiv kursudvikling, og at eje ejendomme, fungerer selskabet som bank for datterselskaberne. Selskabets væsentligste indkomst er indtægter af finansielle anlægsaktiver, finansielle indtægter, indtægter fra ejendomsudlejning og licensindtægter.

 

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2000, at selskabets samlede beholdning af aktier, der alle er opført under anlægsaktiver, er fordelt på fire kategorier: ”kapitalandele i dattervirksomheder”, ”kapitalandele i associerede virksomheder”, ”egne aktier” og ”andre værdipapirer og kapitalandele”.

 

Det er af selskabets repræsentant oplyst, at ”andre værdipapirer og kapitalandele” omfatter aktier, som selskabet køber og sælger løbende med henblik på at få udbytte og opnå værdistigninger (investeringsaktier). Porteføljen, der består af både børsnoterede og unoterede aktier, er udbyttegivende. I indkomståret 2000 opnåede selskabet udbytteindtægter på ca. 20 mio. kr. og skattepligtige aktieavancer på ca. 54 mio. kr. som følge af sine investeringsaktier.

 

Forvaltningen af investeringsaktierne varetages af eksterne porteføljeforvaltere, herunder f.eks. B, C og D. Selskabet har for Landsskatteretten fremlagt kopi af en række af aftalerne med de eksterne porteføljeforvaltere.

 

Selskabet har i 2000 afholdt udgifter på i alt 19.637.000 kr. i honorarer til de eksterne porteføljeforvaltere (porteføljehonorarerne), og har fratrukket dette beløb ved indkomstopgørelsen for 2000.

Selskabet har i 2000 realiseret regnskabsmæssige avancer ved salg af aktier på ca. 611 mio. kr., og regnskabsmæssige tab på ca. 197 mio. kr.

 

Skattemyndighedens afgørelse

 

Skattemyndigheden har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 19.413.000 kr., idet skattemyndigheden alene har godkendt 224.000 kr. af det selvangivne fradrag for porteføljehonorarer på i alt 19.637.000 kr.

 

Skattemyndigheden har under henvisning til ligningsvejledningen for 2000 afsnit E.A.2.1.2 bemærket, at det er afgørende fradragsretten, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften, herunder at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbestræbelser ikke overskrider virksomhedens hidtidige rammer. Fradrag er udelukket, hvis udgiften ikke sigter mod erhvervelse af skattepligtig indkomst, jf. ligningsvejledningen for 2000 afsnit E.A.2.1.3.

 

Det forhold, at selskabet har realiseret regnskabsmæssige avancer ved salg af aktier på ca. 611 mio. kr., regnskabsmæssige tab på ca. 197 mio. kr., opnået udbytteindtægter på ca. 20 mio. kr. og skattepligtige aktieavancer på ca. 54 mio. kr., sammenholdt med selskabets formål, taler for, at selskabets aktieinvesteringer primært er foretaget for at opnå aktieavancer på aktier med en ejertid på minimum 3 år. Selskabets udgifter til eksterne porteføljeforvaltere er afholdt for at opnå indtægter, som på baggrund af aktieavancebeskatningslovens bestemmelser ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

 

Det er skattemyndighedens opfattelse, at ligningslovens § 17C, smh.m. bestemmelsens forarbejder, skal forstås således, at et selskabs udgifter til formueadministration kun kan fratrækkes i det omfang udgifterne kan kvalificeres som driftsomkostninger.

 

Porteføljehonorarerne har en sådan direkte tilknytning til køb og salg af porteføljeaktierne, at de hertil medgåede udgifter skal tillægges henholdsvis fratrækkes anskaffelses- og afståelsessummen. Spørgsmålet om selskabets eventuelle fradrag skal derfor afgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler om aktier, der ikke er næringsaktier.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den fratrukne udgift godkendes som selvangivet. Det er herved gjort gældende, at porteføljehonorarerne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

 

Udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst i form af udbytte og aktieavancer på de aktier, der som følge af en gunstig kursudvikling sælges kort tid efter erhvervelsen. Udgifterne påfører selskabet et formueforbrug, idet udgifterne ikke anvendes til erhvervelse af nye aktier, men er rene udgiftsposter.

 

I selskabets årsregnskab for 2000 er aktiverne fordelt på omsætningsaktiver og anlægsaktiver, som er de begreber, der anvendes i årsregnskabsloven. Den regnskabsmæssige sondring mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver beror på selskabets hensigt med aktivet, ikke på arten af aktivet. Det er afgørende, om aktivet er beregnet til vedvarende eje eller brug. Det fremgår af International Accounting Standards nr. 1, afsnit 57, at omsætningsaktiver er aktiver, der forventes at blive realiseret inden for ét år fra balancedagen, og at øvrige aktiver er anlægsaktiver. En aktivtype, eksempelvis aktier, kan således henhøre under såvel omsætningsaktiver som anlægsaktiver, afhængig af formålet med aktieerhvervelsen.

 

Skattemæssigt behandles investeringsaktierne som almindelige aktier omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs §§ 2 og 4, og der er således ikke tale om næringsaktier omfattet af lovens § 3. Den regnskabsmæssige sondring mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver anvendes ikke i relation til aktieavancebeskatningsloven, idet der i aktieavancebeskatningsloven sondres mellem næringsaktier og ikke-næringsaktier. For ikke-næringsaktier gælder, at der sondres mellem aktier, der har været ejet under 3 år, og aktier, der har været ejet i mere end 3 år.

 

Det er således ikke korrekt, når skattemyndigheden anfører, at selskabet skattemæssigt har behandlet aktierne som anlægsaktier. Aktierne blev behandlet skattemæssigt som almindelige aktier omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs §§ 2 og 4.

 

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

 

Det fremgår af ligningsvejledningen for 2000 afsnit E.A.2.1.2 og E.A.2.1.3, at udgifter, der er anvendt til at erhverve en skattepligtig indkomst, det vil sige afholdt af hensyn til den løbende indtjening, og som har påført skatteyderen et formueforbrug, anses for driftsomkostninger.

 

At der er fradragsret for selskabers udgifter til formueadministration illustreres ved, at der i ligningslovens § 17C, ved lov nr. 837 af 19. december 1989, er indsat en særbestemmelse, der begrænser fysiske personers fradragsret for udgifter til formueadministration. Det følger således af bestemmelsen, at udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

 

Følgende fremgår af bestemmelsens forarbejderne:

 

”Efter de gældende regler kan udgifter til formueadministration ligesom andre omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen med hjemmel i statsskattelovens § 6 a (driftsomkostninger).

Det foreslås at begrænse fradragsretten, således at privatpersoner ikke længere kan fradrage udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender. Fradragsretten for de nævnte udgifter ophæves efter forslaget kun, når udgifterne er afholdt i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der skattemæssigt behandles som kapitalindkomst. Der vil således ikke være fradragsret for personers udgifter til formueadministration, når formuen ikke anbringes i egen erhvervsvirksomhed.

Er de nævnte udgifter afholdt af et selskab , en skattepligtig fond eller forening eller afholdt som led i driften af en personligt ejet erhvervsvirksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, er der ikke tale om kapitalindkomst. I disse tilfælde vil der således fortsat være fradragsret ” (repræsentantens fremhævning).

 

Ligningslovens § 17C vedrører alene fysiske personer. Praksis vedrørende udgifter til formueadministration, der gjaldt inden vedtagelsen af ligningslovens § 17C, er således fortsat gældende for selskaber, hvilket tillige fremgår direkte af lovens forarbejder. Denne praksis er bl.a. beskrevet i ligningsvejledningen for 1988 afsnit F.4, hvoraf det fremgår, at ”[h]onorar til en investeringskonsulent for løbende værdipapirpleje, herunder administration og investeringsservice, er fradragsberettiget”.

 

Det fremgår endvidere af TfS 1999.181 Ø, at selskaber m.v. har fradragsret for udgifter til formueadministration. Sagen vedrørte en arbejdsmarkedssammenslutning med indtægter i form af skattefrie medlemskontingenter og skattepligtige renter og udbytter samt udgifter til formueadministration af aktier. Efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan alene udgifter, der vedrører skattepligtige indtægter, fradrages, og sagen drejede sig om størrelsen af fradraget. Skattemyndighedernes skøn blev fastholdt, således at den del af udgifterne, der efter den skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration af den skattepligtige indkomst i form af rente og udbytteindtægter, kunne fratrækkes som driftsudgifter.

 

En praksis, hvorefter driftsomkostningsfradrag afhænger af, om et aktiv kan afstås skattefrit, vil være i strid med hidtidig praksis og i øvrigt umulig at administrere.

 

Endelig bemærkes, at der efter de tidligere regler i pensionsafkastbeskatningsloven kun i begrænset omfang var adgang til at fradrage omkostninger ved erhvervelsen af det skattepligtige formueafkast. Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 indførtes imidlertid regler om fradragsret for faktiske omkostninger, der i årets løb var afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue. I bemærkningerne til lovændringen er det anført, at baggrunden for indførelse af fradrag for omkostninger til formueforvaltning er, at der ville blive ”... parallelitet i forhold til selskabsbeskatningen for så vidt angår formueadministration”.

 

Dette kan kun forstås således, at der allerede er fradragsret for forvaltningsomkostninger efter gældende regler om selskabers opgørelse af den skattepligtige indkomst. Forarbejderne til pensionsafkastbeskatningsloven er således i overensstemmelse med bemærkningerne til ligningslovens § 17C.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Det bemærkes, at ved Højesterets dom af 20. januar 1942, offentliggjort som UfR 1942.278 H, blev det statueret, at en skatteyder kan fradrage de med bestyrelsen af hans formue forbundne udgifter.

 

Ved lov nr. 837 af 19. december 1989 indførtes ligningslovens § 17C, hvorved det blev bestemt, at udgifter til formueadministration ikke kan fradrages i det omfang udgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der anses for kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4.

 

Det fremgår af de i forbindelse med fremsættelsen af lov nr. 837 af 19. december 1989 udarbejdede bemærkninger, at fradragsretten begrænses således, at privatpersoner ikke længere kan fradrage udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt rådgivning og administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindestående, og at der således ikke vil være fradragsret for personers udgifter til formueadministration, når formuen ikke anbringes i egen erhvervsvirksomhed. Det bemærkes endvidere, at såfremt de nævnte udgifter er afholdt af et selskab, en skattepligtig fond, eller forening, eller afholdt som led i driften af en personligt ejet virksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, er der ikke tale om udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, hvorfor der i disse tilfælde fortsat vil være fradragsret.

 

Der findes på denne baggrund ikke grundlag for at nægte selskabet fradrag.