Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og anvendelsesområde

2. Proportionalitet

3. Afviklingsplanlægning

4. Afviklingsberedskab

5. Revisorerklæring

1. Indledning og anvendelsesområde

Denne vejledning vedrører de oplysninger, som virksomhederne skal levere til brug for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets afviklingsplanlægning samt det afviklingsberedskab, som en virksomhed skal have i medfør af bekendtgørelse nr. 821 af 3. juli 2015 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab (herefter afviklingsbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen).

Ved lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov nr. 334 af 31. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) gennemført. Lovene trådte i kraft den 1. juni 2015.

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over reglerne om afviklingsplanlægning og særligt afviklingsberedskabet og vejlede de omfattede virksomheder i udformningen af deres afviklingsberedskab. Derudover beskriver vejledningen sammenhængen mellem henholdsvis afviklingsbekendtgørelsen og de forventede gennemførelsesmæssige og reguleringsmæssige tekniske standarder1). Den gennemførelsesmæssige tekniske standard om procedurer, standardskemaer og skabeloner til brug for afviklingsplanlægning, forkortes ITS (Implementing Technical Standard), mens den reguleringsmæssige tekniske standard om et detaljeret register over finansielle kontrakter, forkortes RTS (Regulatory Technical Standard).

Reglerne om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab skal medvirke til, at restrukturering eller afvikling af de omfattede virksomheder kan ske med mindst økonomisk skade for det offentlige og kreditorerne samt uden behov for tilførsler af offentlige midler.

Regelgrundlaget for udarbejdelse af afviklingsplaner er §§ 259-265 i lov om finansiel virksomhed, samt kapitel 2 i afviklingsbekendtgørelsen. Regelgrundlaget for afviklingsberedskabet er § 245 a i lov om finansiel virksomhed samt kapitel 3 i afviklingsbekendtgørelsen.

Vejledningen er henvendt til de virksomheder, som er omfattet af afviklingsbekendtgørelsens § 1. For finansieringsinstitutter finder bekendtgørelsen kun anvendelse, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I og indgår i det konsoliderede tilsyn med modervirksomheden.

2. Proportionalitet

I bekendtgørelsen gælder der et proportionalitetsprincip, som har betydning for afviklingsplanlægningen og udformningen af afviklingsberedskabet. Proportionalitetsprincippet er bl.a. udmøntet i bekendtgørelsens §§ 2 og 12. Ved brugen af ordlyden ”relevant for den pågældende virksomhedstype” har det været formålet at finde en proportional tilgang under hensyntagen til de forskellige virksomhedstyper, som er omfattet af bekendtgørelsen.

Med ”relevant for den pågældende virksomhedstype” menes, at de omfattede virksomheder kun skal levere oplysninger, som er relevante for den respektive virksomhedstype, og som er nødvendige for afviklingsplanlægningen og afviklingsberedskabet i den konkrete virksomhed. Kravene til den enkelte virksomheds systemer og processer til levering af oplysninger i en potentiel restrukturerings- eller afviklingssituation skal således afspejle den mængde af oplysninger, som er nødvendige for Finansiel Stabilitets restrukturering eller afvikling af virksomheden. Eksempelvis vil fondsmæglerselskaber I, finansieringsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder kun i mindre omfang skulle levere oplysninger i bilagene til bekendtgørelsen, da hovedparten af de krævede oplysninger ikke er relevante for deres virksomhedstype. Dette indebærer f.eks., at hvis en virksomhed ikke har indskud omfattet af Garantiformuens dækning, skal den heller ikke kunne foretage detaljerede opgørelser heraf.

Til brug for afviklingsberedskabet skal modervirksomheder i koncerner, udover nødvendige oplysninger for selve modervirksomheden, kunne levere de nødvendige oplysninger for de øvrige virksomheder i koncernen, medmindre andet er fastlagt i afviklingsplanen. Der er dog intet til hinder for, at en dattervirksomhed leverer de nødvendige oplysninger til modervirksomheden. Det er koncernerne selv, der beslutter, hvordan oplysningerne fremskaffes, men det er modervirksomheden i koncernen, der skal kunne levere oplysningerne.

Ved afviklingsplanlægningen kommer proportionaliteten endvidere til udtryk igennem de anmodninger om oplysninger, som Finanstilsynet fremsender til en virksomhed. Finanstilsynet vil således kun anmode om oplysninger, som er nødvendige for den pågældende virksomheds afviklingsplan, ligesom fristen der fastsættes for indsendelse af oplysningerne, skal være passende i forhold til omfanget og kompleksiteten af de oplysninger, der anmodes om. Mængden af oplysninger, der skal indgå i en afviklingsplan, afhænger bl.a. af virksomhedens størrelse, forretningsmodel, kompleksitet og den i afviklingsplanen foretrukne afviklingsstrategi. Det betyder eksempelvis, at fondsmæglerselskaber I forventes at skulle levere færre oplysninger end pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Tilsvarende kan SIFIer forventes at skulle levere flere oplysninger til brug for afviklingsplanlægningen end ikke-SIFIer.

I forhold til afviklingsberedskabet kommer proportionaliteten til udtryk ved, at virksomheden skal have sagsgange og systemer, der sikrer, at de nødvendige oplysninger kan fremskaffes hurtigt og inden for tidsfristerne i afviklingsbekendtgørelsen. Afviklingsberedskabet indeholder ikke et krav om, at virksomheden skal have de nødvendige oplysninger liggende tilgængelig hele tiden, men virksomheden skal have tilrettelagt systemer og processer, så virksomheden kan levere oplysningerne inden for ganske kort tid. Afviklingsberedskabet kan eksempelvis bestå af forretningsgange, der nærmere beskriver, hvordan oplysningerne fremskaffes, og hvem der har ansvaret for fremskaffelsen. Det er virksomheden, der selv indretter sit afviklingsberedskab, men det er afgørende, at de oplysninger, der skal fremskaffes, er korrekte, og at de kan fremskaffes inden for de tidsfrister, som bekendtgørelsen foreskriver.

En virksomhed skal kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for afviklingsberedskabet. Det vil sige, at en virksomhed ikke skal have et beredskab for, hvordan den fremskaffer oplysninger om eksempelvis RO-, SDRO- og SDO-udstedelser, hvis ikke virksomheden har sådanne udstedelser. En virksomhed skal heller ikke kunne levere oplysninger om eksempelvis finansielle kontrakter m.v., hvis ikke virksomheden har sådanne. Ved finansielle kontrakter menes finansielle kontrakter som defineret i § 2, nr. 12, i lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det er virksomheden, der vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige, men afviklingsberedskabet er under tilsyn af Finanstilsynet. Derfor skal en virksomhed kunne redegøre for, hvorfor nogle oplysninger ikke er med i afviklingsberedskabet.

3. Afviklingsplanlægning

Til brug for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udarbejdelse af afviklingsplaner vil der være behov for en række opdaterede oplysninger om den enkelte virksomhed og koncern.

En virksomhed skal kunne levere de oversigter og oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, hvis Finanstilsynet anmoder herom. Oplysninger skal, som anført under afsnit 2, kun kunne leveres, hvis de er relevante for den pågældende virksomhedstype og nødvendige for virksomhedens afviklingsplan. Det betyder eksempelvis, at fondsmæglerselskaber I som udgangspunkt ikke skal kunne levere oplysninger i bilag 1, nr. 1, litra g), medmindre det pågældende fondsmæglerselskab I har stillet sikkerhed.

Finanstilsynet modtager gennem sin tilsynsvirksomhed en række oplysninger om virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet anmoder som udgangspunkt ikke om oplysninger til afviklingsplaner, som Finanstilsynet i forvejen ligger inde med. Nogle oplysninger vil således kunne findes i virksomhedernes indberetninger, regnskaber, genopretningsplaner m.v. Er oplysningerne imidlertid ikke i et format, der kan bruges til at udarbejde eller vedligeholde den pågældende virksomheds eller koncerns afviklingsplan, kan Finanstilsynet anmode virksomheden om at indsende de nødvendige oplysninger og oversigter på ny.

Et eksempel på oplysninger, som kan vise sig at være i et format, der ikke kan benyttes til afviklingsplanlægning, er oplysninger indeholdt i virksomhedernes genopretningsplaner. Afhængig af genopretningsplanens udformning kan der være oplysninger, som også skal bruges til afviklingsplanlægning, men som ikke nødvendigvis er i et format, der kan bruges her til. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor genopretningsplanen indeholder en beskrivelse af datterselskaber, men hvor virksomheden er en del af et afviklingskollegium, hvorfor der er behov for, at oplysningerne foreligger i en bestemt skemaform for at sikre, at alle dattervirksomheder i en koncern leverer oplysninger i samme format, således at oplysningerne kan sammenlignes på tværs og benyttes af alle i afviklingskollegiet.

Den gennemførelsesmæssige tekniske standard om procedurer, standardskemaer og skabeloner til brug for afviklingsplanlægning (ITS’en) indeholder de skemaer og skabeloner, som virksomhederne skal benytte, såfremt Finanstilsynet anmoder virksomheden om at udlevere oplysninger og oversigter til brug for afviklingsplanlægningen. Når Finanstilsynet anmoder en virksomhed om at indsende de relevante oplysninger, vil det fremgå, hvilke(t) skema(er) virksomheden skal udfylde. Skemaerne er en minimumsliste. Der er således ikke noget til hinder for, at Finanstilsynet anmoder om andre oplysninger, end hvad der fremgår af skemaerne. Dette kunne eksempelvis være oplysninger om hvornår batchkørsler eller andre væsentlige forhold er tilendebragt. Finanstilsynet vil også kunne anmode en virksomhed om kun at udfylde dele af et skema, hvis det vurderes at være tilstrækkeligt.

Finanstilsynet vil anmode om oplysninger fra virksomhederne, efterhånden som afviklingsplanerne for de enkelte virksomheder udarbejdes og opdateres. Der vil kunne forventes en forskel på, hvor ofte en SIFI skal levere oplysninger til brug for afviklingsplanlægningen, og hvor ofte et mindre gruppe 3- eller gruppe 4-pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I skal. Årsagen hertil er bl.a., at afviklingsplaner for SIFI’er skal opdateres mindst en gang om året, hvorimod Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet for ikke-SIFI’er kan beslutte, at afviklingsplanen skal opdateres mindre end en gang om året. Det vil altid være en konkret vurdering, som afgør, hvor ofte afviklingsplanen skal opdateres. Herudover kan der eksempelvis være behov for at indhente opdaterede oplysninger i tilfælde af materielle ændringer i virksomheden, som kan få betydning for afviklingsplanen eller i en krisesituation, hvor afviklingsplanen kan risikere at blive benyttet.

Finanstilsynet vil tilstræbe at samle anmodningerne, således at en virksomhed ikke inden for en kortere periode modtager flere anmodninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå behov for supplerende oplysninger fra virksomhederne, efterhånden som afviklingsplanlægningen skrider frem. Særligt under arbejdet med de første afviklingsplaner kan det ikke udelukkes, at Finanstilsynet vil være nødsaget til at bede om supplerende oplysninger, men behovet herfor forventes at blive væsentligt mindre, når afviklingsplanerne først er udarbejdet, og der er klarhed over, hvilke oplysninger den pågældende virksomheds afviklingsplan skal indeholde.

Finanstilsynet fastsætter en frist for indsendelse af de oplysninger og oversigter, som Finanstilsynet anmoder om. Dette er i overensstemmelse med den gennemførelsesmæssige tekniske standard om procedurer, standardskemaer og skabeloner til brug for afviklingsplanlægning (ITS’en). Fristen vil blive fastsat ud fra en konkret vurdering, som bl.a. vil afhænge af oplysningernes omfang og karakter. Finanstilsynet vil tilstræbe en passende frist, der giver virksomheden tilstrækkelig med tid til at fremskaffe og indsende oplysningerne. Er virksomheden eksempelvis i en krisesituation, kan den forvente at få en kortere frist, end hvis oplysningerne skal bruges til eksempelvis den årlige opdatering af virksomhedens afviklingsplan.

Udgangspunktet for afviklingsplaner er, at der udarbejdes en samlet plan for koncernen (koncernafviklingsplan), der samtidig indeholder en afviklingsplan for de enkelte omfattede virksomheder i koncernen. Finanstilsynet vil som udgangspunkt bede modervirksomheden om at levere oplysninger for koncernen, herunder oplysninger vedrørende de relevante dattervirksomheder. Hvis det er relevant, kan Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet beslutte, at der også skal udarbejdes individuelle afviklingsplaner for de omfattede virksomheder, herunder individuelle afviklingsplaner for de dattervirksomheder, som er omfattet af lov om restrukturering og afvikling af vise finansielle virksomheder. Her kan Finanstilsynet vælge at indhente oplysninger direkte fra den enkelte virksomhed, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til afviklingsplanlægningen.

4. Afviklingsberedskab

Formålet med afviklingsberedskabet er at sikre, at de omfattede virksomheder kan restruktureres eller afvikles hurtigt og effektivt. Til brug for Finansiel Stabilitets restrukturering eller afvikling af de pågældende virksomheder i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, skal virksomhederne kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger inden for en kort periode.

De omfattede virksomheder skal have systemer, der effektivt medfører, at de er forberedt og hurtigst muligt kan iværksætte de nødvendige tiltag, når en restrukturerings- eller afviklingssituation er forestående.

Nødvendige oversigter og oplysninger til brug for afvikling

En virksomhed skal ifølge § 6 i bekendtgørelsen kunne tilvejebringe en balance i en restrukturerings- eller afviklingssituation. Balancen skal udarbejdes på baggrund af et perioderegnskab og opgøres i overensstemmelse med balanceskemaet i bilag 3 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.2) Finansieringsinstitutter og holdingselskaber skal opgøre balancen i medfør af de tilsvarende regnskabsregler, som den pågældende virksomhed er omfattet af. For at sikre, at værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og forpligtelser kan gennemføres hurtigst muligt, må perioderegnskabet udarbejdes i løbet af 12 timer efter dagsafslutning.

Overtager Finansiel Stabilitet kontrollen med virksomheden en fredag, vil det være dagsafslutningen fredag, der vil danne grundlag for balancen, som vil skulle ligge klar om lørdagen senest 12 timer efter dagsafslutningen. Dagsafslutningen regnes som det tidspunkt, hvor den kriseramte virksomhed sædvanligvis opgør sine regnskabsmæssige konti.

Hvis der er virksomhedsspecifikke forhold, hvor batchkørsler eller andre væsentlige forhold er tilendebragt i løbet af den følgende dag, og dette medfører, at udarbejdelse af perioderegnskabet først kan være på plads sent lørdag eller efterfølgende, når Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med virksomheden en fredag, vil et sådant identificeret forhold medgå i Finansiel Stabilitets og Finanstilsynets vurdering af afviklingshindringer i forbindelse med udarbejdelse af afviklingsplaner. Der vil således konkret i forbindelse med vurderingen af afviklingsparathed for den enkelte virksomhed blive foretaget en vurdering af denne type afviklingshindring.

Balancen opgøres i henhold til den gældende regnskabsbekendtgørelse3) og skal baseres på den regnskabspraksis, som den enkelte virksomhed aflægger regnskab efter. Afviklingsbekendtgørelsen giver mulighed for at anvende et større skønselement i værdiansættelsen sammenlignet med en sædvanlig måneds-/ultimo kørsel, da der ikke nødvendigvis foreligger opdaterede informationer og værdiansættelser. Her anvendes således senest tilgængelige værdiansættelse. Som eksempler herpå nævnes i bilag 2:

Poster, hvor der ikke kan fremskaffes opdaterede dagsværdier (f.eks. illikvide papirer, hvor kursfastsættelsen sker på basis af »anerkendte« modeller etc.), eller hvor det af andre (tidsmæssige) årsager ikke er muligt at foretage fuld opdateret beregning af dagsværdier.

Rapportering fra (udenlandske) datterselskaber, der eventuelt kører på separat platform og med rapportering efter anden regnskabspraksis.

Opgørelser fra (udenlandske) administratorer og forvaltere, der ikke kan levere opdateret information (kurser) med kort varsel.

Rapportering fra virksomheder, der pro rata-konsolideres.

Udlån og garantier.

Hensatte forpligtelser.

Alle poster i bilag 2 skal opgøres i t.kr.

Med bekendtgørelsens § 7 fastsættes, at en virksomhed skal kunne opgøre og tilvejebringe en specificeret opgørelse over virksomhedens forpligtelser som fastsat i bilag 3 opgjort i overensstemmelse med perioderegnskabet, jf. bilag 2. Formålet med den specificerede opgørelse er at identificere passivstrukturen ved konkurs samt identificere, hvilke passiver som er undtaget fra bail-in, og hvilke passiver der kan henføres til koncerninterne forpligtelser. Denne specifikation er afgørende for at kunne gennemføre en værdiansættelse i restrukturerings- eller afviklingssituationen og dermed for Finansiel Stabilitets mulighed for at træffe beslutning om valg af afviklingsværktøjer i den konkrete restrukturerings- eller afviklingssituation.

Bilag 3 indeholder et skema over de oplysninger, som skal specificeres. Bekendtgørelsen stiller ikke krav til formatet for opgørelsen. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I samt øvrige omfattede virksomheder, der indgår i konsolideret tilsyn, skal som udgangspunkt udfylde alle poster. Har virksomheden ikke den pågældende post skal den sættes til 0, f.eks. hvis virksomheden ikke har indlån i puljeordninger. Alle poster i bilag 3 skal opgøres i t.kr. og opgøres pr. virksomhed (på solo niveau).

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af bail-in og kan derfor nøjes med at udfylde kolonnerne: post i alt, sikrede forpligtelser, samt koncerninterne forpligtelser.

I rækken ”Dækkede indskud, jf. bilag 4” anføres summen af de dækkede indskud, jf. 9, stk.1-6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Punktet skal udelukkende udfyldes af pengeinstitutter.

I rækken ”Øvrige indlån og anden gæld som ikke er berettigede indskud” anføres den del af regnskabsposten øvrige indlån og anden tilgodehavender, som ikke er berettigede indskud4) fra fysiske personer eller mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder eller dækkede indskud. Posten er udelukkende relevant for pengeinstitutter

I rækken ”Gæld med kontraktuel bail-in” anføres summen af gældsinstrumenter, som indeholder bestemmelse om kontraktlig bail-in. Disse poster skal således ikke indgå under posterne gæld til kreditinstitutter og udstedte obligationer.

Rækken ”Forpligtelser i alt” opgøres som summen af de ovenstående rækker og vil som udgangspunkt svare til summen af forpligtelser, jf. opgørelse af perioderegnskab i bilag 2.

I kolonnen ”Sikrede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 2” anføres de poster, fordelt på de forskellige regnskabsmæssige typer af passiver, hvor der er stillet sikkerhed for den fulde forpligtelse. Hvis der kun er anvendt delvis sikkerhedsstillelse, anføres kun den del af forpligtelsen, som sikkerheden dækker.

Ved sikrede forpligtelser forstås forpligtelser, hvor kreditor har sikkerhed for sit krav på virksomheden. Hvis en kreditor således har sikkerhed i aktiver i virksomheden eller enheden, kan der ikke ske nedskrivning af forpligtelsen. Dette omfatter også særligt dækkede obligationer og forpligtelser i form af finansielle instrumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som er sikret på en måde svarende til f.eks. særligt dækkede obligationer.

Denne post vil som udgangspunkt være relevant for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og de omfattede holding- og finansieringsselskaber og kan i udgangspunktet henføres til alle typer af forpligtelser (rækker), jf. den opgjorte periodebalance i bilag 2.

I kolonnen ”Deponerede beskyttede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 3” anføres de poster, der følger af forpligtelser, som er opstået som følge af virksomhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, og som er undtaget bail-in. Det omfatter kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS, omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., og alternative investeringsfonde5) som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.6) og regler udstedt i medfør af denne lovs § 3, stk. 8, under forudsætning af at kunden er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling.

Når virksomheden således er i besiddelse af kundens aktiver på en måde, som ligeledes vil være beskyttet under konkurslovgivningen, vil der ikke kunne foretages bail-in heri. Denne post vil som udgangspunkt være relevant for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og de omfattede holding- og finansieringsselskaber. Der er p.t. ikke i dansk lovgivning identificeret forhold, hvor ovenstående er gældende, hvorfor udgangspunktet er, at denne kolonne skal udfyldes med 0 kr.

I kolonnen ”Betroede beskyttede forpligtelser, jf. § 25, stk. 3, nr. 4” anføres de poster, som er undtaget bail-in, fordi der er tale om forpligtelser, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem virksomheden, (som administrator) og en anden person (som begunstiget), og hvor den begunstigede er beskyttet efter eksempelvis gældende insolvensretlige regler. Sådanne forpligtelser kendes umiddelbart ikke i dansk ret, hvorfor udgangspunktet er, at denne kolonne skal udfyldes med 0 kr.

I kolonnen ”Forpligtelser med en oprindelig løbetid < 7 dage, jf. § 25, stk. 3, nr. 5” anføres de poster, som er undtaget bail-in som følge af forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern som den indberettende virksomhed. Virksomheder er her defineret som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Denne post vil som udgangspunkt være relevant for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og de omfattede holding- og finansieringsselskaber. Kolonnen omfatter bl.a. korte interbank lånefaciliteter. Omfattet er i øvrigt passivposterne: øvrige indlån og anden gæld som ikke er berettigede indskud, gæld til kreditinstitutter og centralbanker, udstedte obligationer, øvrige ikke-finansielle forpligtelser til dagsværdi eller andre pasiver.

I kolonnen ”Forpligtelser med en løbetid på mindre end 7 dage overfor registrerede systemer, jf. § 25, stk. 3, nr. 6” anføres de poster, som er undtaget bail-in som følge af forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v., eller operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, hvor forpligtelsen er en følge af deltagelse i et sådant system. Det omfatter blandt andet den daglige clearing og afvikling af betalinger. Posten vil som udgangspunkt kun være relevant for pengeinstitutter og kan henføres til passivposterne: øvrige indlån og anden gæld som ikke er berettigede indskud, gæld til kreditinstitutter og centralbanker, øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi eller andre pasiver.

I kolonnen ”Øvrige undtagne forpligtelser, § 25, stk. 3, nr. 7” anføres de poster, som er undtaget bail-in, som følge af forpligtelser over for:

a) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere og undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster,

b) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler,

c) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og konkurslovens kapitel 10 eller, hvor det er relevant, et andet lands almindelige insolvensret,

d) Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og

e) Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Denne post vil som udgangspunkt være relevant for pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber I og de omfattede holding- og finansieringsselskaber. Denne post kan også henføres til passivposterne: øvrige indlån og anden gæld, som ikke er berettigede indskud, midlertidige overtagne passiver eller andre pasiver.

I kolonnen ”Koncerninterne forpligtelser” anføres virksomhedens koncerninterne forpligtelser til modervirksomhed, datterselskaber, søsterselskaber og andre selskaber, som er forbundne under samme modervirksomhed. Denne post vil som udgangspunkt være relevant for alle de omfattede virksomheder og kan henføres til alle passivposter med undtagelse af indskudsposter og indlån i puljeordninger, idet der ikke er behov for særskilt opgørelse heraf.

Kolonneposterne vedrørende undtagelserne fra bail-in samt posten med koncerninterne forpligtelser er alle delmængder af kolonnen ”post, i alt”, men vil imidlertid ikke modsvare summen i ”post i alt”.

Foruden de i bilag 3 anførte poster skal en virksomhed komme med yderligere specifikationer for så vidt angår kolonnerne i skemaet. Er en post i skemaet sat til 0, er en yderligere specifikation imidlertid ikke nødvendig. Kolonnen med ”post, i alt” skal ikke yderligere specificeres. Der stilles ikke formkrav til specifikationen, hvorfor virksomheden selv beslutter, hvordan specifikationen skal udformes.

Et pengeinstitut skal efter bekendtgørelsens § 8 kunne opgøre og tilvejebringe en specificeret opgørelse over berettigede indskud. Ved berettigede indskud forstås indestående beløb på en konto i et pengeinstitut eller en filial af et kreditinstitut, som ikke er udelukket fra dækning i henhold til § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning7).

Pengeinstituttet skal ligeledes kunne opgøre sine dækkede indskud, hvorved forstås indskud, der er dækket af Garantiformuen efter reglerne i § 9 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Opgørelsen af de dækkede indskud skal være opdelt i forhold til de enkelte typer af indskud, som er dækket efter § 9 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Der skal således eksempelvis skelnes imellem almindeligt dækkede indskud og pensionsopsparinger, jf. ligeledes bilag 4 i bekendtgørelsen.

Bilag 4 indeholder nærmere angivelser af, hvilke specifikationer pengeinstituttet skal levere til Finansiel Stabilitet. Pengeinstitutter skal udfylde bilag 4, nr. 1-7 og 9. Oplysningerne opgøres pr. virksomhed (på solo niveau).

Indskud, som er omfattet af § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder og investorgarantiordning, og dermed bilag 4, nr. 3-5, skal fremgå af opgørelsen i det omfang, pengeinstituttet har kendskab til sådanne indskud. Baggrunden herfor er, at der i bekendtgørelse om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer8) ikke stilles krav om, at særligt dækkede indskud efter § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning skal indsættes på en særskilt konto. Indskyderne har således mulighed for at blande deres almindelige indskud med særligt dækkede indskud. Hvis pengeinstitutterne får kendskab til, at en indskyder har et særligt dækket indskud, er pengeinstituttet forpligtet til at registrere indskuddet som et særligt dækket indskud, således at det kan indgå i opgørelserne.

Realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal kunne tilvejebringe og udarbejde en opgørelse over virksomhedens dækkede kontante midler. Opgørelsen skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag 4, nr. 8 og 9.

Bilag 4, nr. 9, indeholder krav om en specificeret opgørelse over en virksomheds dækkede værdipapirer, jf. § 11 i lov om indskyder- og investorgarantiordning. Det er både pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som skal kunne opgøre og tilvejebringe en opgørelse over dækkede værdipapirer.

Andre virksomheder end pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I er ikke omfattet af § 8 i bekendtgørelsen.

Med bekendtgørelsens § 9 fastsættes, at en virksomhed efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal kunne levere de i §§ 6-8 nævnte oplysninger i løbet af 12 timer efter dagsafslutning. Finansiel Stabilitet vil dog som udgangspunkt fremsætte en anmodning, allerede når Finanstilsynet har vurderet, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Afhængig af den konkrete situation kan der forinden have været drøftelser mellem Finansiel Stabilitet og virksomheden med henblik på at klarlægge behovet for oplysninger og for evt. at modtage foreløbige opgørelser. Overtager Finansiel Stabilitet kontrollen med virksomheden en fredag, vil det være dagsafslutningen fredag, som vil danne grundlag for opgørelsen, og som vil skulle ligge klar i løbet af lørdagen senest 12 timer efter dagsafslutningen.

Uanset, at Finanstilsynet endnu ikke har vurderet, at en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende efter § 224 a i lov om finansiel virksomhed, kan Finansiel Stabilitet fortsat anmode virksomheden om at levere de i §§ 6-8 nævnte oplysninger, når der er en væsentlig risiko for, at en virksomhed inden for en kort periode vil blive konstateret nødlidende, eller når Finanstilsynet kan gribe tidligt ind, jf. §§ 243 a-243 c i lov om finansiel virksomhed. Finansiel Stabilitet kan i det tilfælde fastsætte en længere frist end 12 timer efter dagsafslutning. Dette skyldes, at leveringen af de krævede oplysninger normalt er mindre tidskritisk end i situationen, hvor virksomheden er vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende. Virksomhedens frist til at levere oplysninger vil her blive afspejlet i, hvor presserende det er at få værdiansat virksomheden.

Effektive sagsgange og systemer

Et vigtigt element i restrukturering og afvikling er orientering af kunder og kreditorer. Derfor fastsættes det i § 10, at en virksomhed skal have et system til generel orientering af kunder og kreditorer i forbindelse med brugen af afviklingsforanstaltninger i medfør af kapitel 4-8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette system kan både være et elektronisk system, et arbejdsdokument eller en forretningsgang, der beskriver hvorledes orienteringen sker, og som sikrer, at orienteringen kan ske rettidigt.

Virksomhedens kunder og kreditorer m.v. skal forstås bredt i forhold til, hvem virksomheden har aftaleforhold med. Omfattet er f.eks. indskydere, udlånskunder, kautionister og kapitalejere. Kunder og kreditorer er således afhængig af virksomhedstypen.

Udover den generelle orientering skal virksomheden også have et system til individuel orientering af kunder og kreditorer. Denne individuelle orientering skal ske så hurtigt, som det er muligt, under hensyntagen til størrelsen af den enkelte virksomhed og den tid, den praktiske gennemførelse tager. Den konkrete orientering vil afhænge af de gennemførte afviklingsforanstaltninger og kan f.eks. være at give besked til kreditorer om debitorskifte, og besked til debitorer om, hvem der kan betales med frigørende virkning til.

Hvis der f.eks. er gennemført bail-in eller foretaget en delvis overførelse af en virksomheds forpligtelser, skal der kunne orienteres om størrelsen på kundernes nye indestående og størrelsen af indestående, der har været foretaget bail-in på. Der kan desuden afhængigt af den konkrete situation være behov for i orienteringen at opfordre indskydere til at rette henvendelse til virksomheden, såfremt indskyderne mener at have særligt dækkede indskud, jf. § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Orienteringen af kunder kan ske igennem de sædvanlige kanaler, som eksempelvis netbank.

Det er således et set-up til at kunne udsende meddelelse til de forskellige kreditor-typer, kunder m.v., der stilles krav om. Da de konkrete afviklingsforanstaltninger ikke er kendt på forhånd, er der ikke krav om, at der er formuleret egentlige meddelelser til udsendelse.

Det fremgår af § 11 i bekendtgørelsen, at de omfattede virksomheder skal have et system, der på anmodning fra Finansiel Stabilitet som led i Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger midlertidigt og endeligt helt eller delvist kan nedskrive indskud, der overstiger Garantiformuens dækning. Bestemmelsen forudsætter, at virksomheden har IT-systemer, som kan håndtere en nedskrivning af indskud og andre forpligtelser på dag til dag-basis. Ved en nedskrivning af ikke-dækkede indskud vil indskyderne kun have adgang til de ikke-nedskrevne indskud. Systemet skal ligeledes kunne håndtere, at indskud igen opskrives helt eller delvist, når en endelig værdiansættelse i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er på plads.

Har virksomheden ikke indskud, vil virksomheden ikke skulle have et sådan system.

Finansiel Stabilitet har brug for detaljeret viden om den nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomhed til brug for restruktureringen eller afviklingen af den pågældende virksomhed, herunder værdiansættelsen efter §§ 6 og 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.9)

Virksomheden skal levere oplysningerne hurtigst muligt til Finansiel Stabilitet, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2. Det vil sige, at hvis Finanstilsynet en fredag meddeler, at virksomheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, vil der være en forventning om, at virksomheden leverer oplysningerne i bilag 5 til Finansiel Stabilitet i størst mulig udstrækning i løbet af lørdagen.

Oftest vil meget af materialet omtalt i bilag 5 på anmodning fra Finansiel Stabilitet være udleveret i perioden frem til at virksomheden vurderes at være nødlidende eller forventelig nødlidende. Finansiel Stabilitet kan fremsætte anmodning om, at en virksomhed leverer oplysningerne i bilag 5, når Finanstilsynet kan gribe tidligt ind efter §§ 243 a-243 c i lov om finansiel virksomhed, eller når virksomheden er, eller der er en væsentlig risiko for, at virksomheden inden for en kort periode vil blive, konstateret nødlidende eller forventelig nødlidende.

Det fremgår af bilag 5, pkt. 11.2, at de leverede oplysninger skal omfatte de seneste 3 års korrespondance med Finanstilsynet. Med de 3 seneste års korrespondance med Finanstilsynet menes alt væsentlig korrespondance som er relevant i en restrukturerings- eller afviklingssituation, herunder væsentlig korrespondance såsom ansøgninger, orienteringer og afgørelser vedr. kapital, likviditet, regnskab, ledelsesforhold og forhold vedrørende hvidvask. Materiale som udveksles som led i Finanstilsynets gennemførte undersøgelser af virksomheden vil ikke være omfattet af bilag 5, pkt. 11.2.

Det relativt korte tidsrum til at fremskaffe oplysninger forudsætter, at virksomheden som anført i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, har effektive former for virksomhedsstyring, der sikrer, at nødvendige oplysninger er tilgængelige, når virksomheden står over for restrukturering eller afvikling i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Virksomheden skal vurdere, hvordan den bedst opfylder dette i lyset af indretningen af den konkrete virksomhed. Det kan f.eks. være ved, at oplysningerne holdes samlet og opdateret ét sted, eller at der er etableret konkrete forretningsgange, der sikrer overblik over, hvor de specifikke oplysninger er, og hvem der skal fremfinde dem i restrukturerings- eller afviklingssituationen.

Visse kontrakter, jf. § 13, er helt centrale for virksomhedens videreførelse, og dermed også centrale for Finansiel Stabilitet, hvis virksomheden skal restruktureres eller afvikles i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er derfor afgørende, at disse kontrakter, der ligeledes indgår i bilag 5, kan fremskaffes hurtigst muligt. Virksomheden skal desuden kunne levere et skøn over eventualforpligtelser, som fremkommer ved en evt. konkurs, herunder udtrædelsesomkostninger til datacentral, husleje m.v.

Bekendtgørelsens § 13 skal læses i sammenhæng med EBAs RTS om et detaljeret register over finansielle kontrakter. Med henvisning til RTS’en skal virksomheder, hvis afviklingsplan indeholder en afviklingsstrategi, som ikke er konkurs, men brugen af afviklingsværktøjerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, have et detaljeret register over deres finansielle kontrakter, der lever op til kravene fastsat i RTS’en. I henhold til § 245 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet give påbud om, at virksomheden skal have et sådant register. Påbud vil blive givet i overensstemmelse med RTS’ens anvisninger og forventeligt i forbindelse med, at afviklingsresuméet og minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) fremsendes til virksomheden.

5. Revisor

Virksomhedernes overholdelse af kravene i bekendtgørelsen er som følge af § 14 underlagt den uafhængige revisors kontrol. En virksomheds revisor skal gennemgå virksomhedens tilrettelæggelse og implementering af forretningsgange og systemer til efterlevelse af kravene i §§ 6-13. Har en virksomhed en intern revisor, kan den interne revisor bistå den uafhængige revisor med udførelse af den årlige gennemgang.

Revisor er som udgangspunkt ikke forpligtet til at udføre handlinger med hensyn til funktionaliteten af de nævnte forretningsgange. Virksomhederne skal derimod selv sikre sig systemernes funktionalitet. Revisor skal dog en gang årligt foretage en stikprøvevis kontrol af, at en virksomhed til enhver tid vil kunne opgøre og tilvejebringe de krævede oplysninger i bilag 3, jf. § 7 i bekendtgørelsen, samt de i bilag 4 krævede oplysninger, jf. § 8. Den stikprøvevise kontrol af de i bilag 4 krævede oplysninger, omfatter dog ikke indskud omfattet af § 9, stk. 3-5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Formålet med stikprøven er at teste, at en virksomhed kan frembringe korrekte data, da en hurtig og effektiv restrukturering eller afvikling af en nødlidende virksomhed forudsætter, at virksomheden kan levere korrekte data. Input af forkerte data i et system vil, uanset om systemet kører korrekt, medføre, at output, ikke er korrekt. Det er afgørende, at virksomheden kan opgøre sine forpligtelser, herunder sine indskud, korrekt.

Stikprøvekontrollen omfatter ikke en kontrol af, om virksomheden kan levere de i bilag 3 og 4 nævnte oplysninger inden for den i § 9 fastsatte tidsfrist på 12 timer. Stikprøvekontrollen omfatter dog en kontrol af tilrettelæggelsen og implementeringen af forretningsgange og systemer, som sikrer, at virksomheden kan levere inden for den fastsatte frist.

Det er virksomhedens eksterne revisor, der skal afgive en erklæring om afviklingsberedskabet, uanset om en virksomheds interne revisor har deltaget i udførelsen af arbejdet.

Efterlever en virksomhed ikke kravene i bekendtgørelsens §§ 6-13, kan der være tale om en afviklingshindring.

Finanstilsynet, den 18. april 2016

Jesper Berg

/ Stig Nielsen

Officielle noter

1) De tekniske standarder skal endeligt vedtages af EU-Kommissionen. Dette forventes at ske i løbet af foråret 2016.

2) Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014

3) Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

4) Berettigede indskud er defineret i § 2, stk. 2, bekendtgørelse nr. 820 af 3. juli 2015 om Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.

5) Lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015.

6) Lov nr. 403 af 12. juni 2013.

7) Lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2017.

8) Bekendtgørelse nr. 820 af 3. juli 2015.

9) Lov nr. 333 af 31. marts 2015.